J.nr. MST-101-00029

 

Den 16. februar 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål L 89, nr. 2, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

Spørgsmål 2

Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget præcist fremmer teknologiudviklingen, og hvordan lovforslaget kan virke til fremme af dansk miljøteknologi og dermed eksport af dansk teknologi og viden?

 

Svar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det hensigten, at den treårige miljøberetning blandt andet skal omfatte virksomhedens redegørelse for sin miljøpolitik, en redegørelse for dens væsentligste miljøpåvirkninger og dens overvejelser om, hvordan disse kan reduceres. Som noget nyt skal virksomheden også redegøre for sine løbende miljøtek­no­logiske forbedringer,

 

Dette forventes at anspore virksomhederne til at være mere opsøgende i forhold til ny viden og ny miljøteknologi, således at denne viden kan indgå i virksomhedens strategiske miljøovervejelser både på kort og lang sigt. Samtidig vil det være en hjælp i myndighedernes arbejde i forbindelse med revision af miljøgodkendelser, hvor virksomhedernes egne overvejelser kan indgå i en konstruktiv dialog om bedst tilgængelig teknologi.

 

Den øgede fokus på ny miljøteknologi forventes at medføre en øget anvendelse og videreudvikling af ny teknologi, herunder dansk miljøteknologi. Disse erfaringer kan også være en fordel for eksporten af dansk miljøteknologi.