Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 89:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udarbejdelse af grønt regnskab m.v.).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 11.12.2008).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo.

Dette lovforslag om grønne regnskaber er et lovforslag, som har flere formål. Det første er at fastholde det, at virksomhederne skal lave grønne regnskaber, så de kan give oplysninger om indsatsen på miljøområdet og give status for den forurening, der udledes fra virksomhederne. Det andet lige så vigtige formål er, at lovforslaget også lemper de administrative byrder, som virksomhederne har i forbindelse med de her regnskaber. En meget vigtig ting er, at i modsætning til at der var 1.000 virksomheder med før, så er der 700 virksomheder med nu. Og nu bliver det også nemmere at indberette de oplysninger, der skal bruges. Samtidig har man så ved at kunne indberette det elektronisk og digitalt muligheden for at bruge oplysningerne på en helt anden måde, end man har kunnet tidligere, til at få et billede af forureningen og miljøtilstanden.

Ydermere er det sådan, at lovforslaget også betyder, at virksomhederne skal give en melding om, hvilken miljøteknologi man bruger, og også om, hvad man har tænkt sig at gøre på det miljøteknologiske område i årene fremover.

Vi mener, at det her faktisk er et ret godt lovforslag, idet det viderefører tanken om, at miljøtunge virksomheder skal lave grønne regnskaber, som blev indført i 1995, og som altså nu videreføres, og samtidig gør vi det mere operationelt, mere brugbart, og det gør også, at det letter de administrative byrder. Det er faktisk sådan, at man har beregnet, at det her vil betyde en besparelse for erhvervslivet på ca. 29 mio. kr.

Så alt i alt kan man ikke sige andet, end at det er lidt af en solstrålehistorie, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Benny Engelbrecht.

Når miljøministeren ønsker at forenkle reglerne for de miljøtunge virksomheders grønne regnskaber, skal der ikke lyde ét ondt ord. Socialdemokraterne er ikke tilhængere af indviklede regelsæt for reglernes egen skyld, så længe vi får den samme eller en bedre miljøpolitisk effekt. Hvis det samtidig kan føre til, at virksomhedernes miljøbevidsthed bliver skærpet, vil det bestemt også få pæne ord med på vejen. Desværre er vi bare ikke overbevist om, at det fremlagte forslag fastholder denne balance, og det er helt afgørende for Socialdemokraterne, at regelforenklinger ikke under nogen omstændigheder fører til miljøforringelser.

Ministeren henviser i forslaget til det udvalg, der siden 2002 har arbejdet med forslag til at forenkle virksomhedernes miljøprocedure, samt til et nyt udvalg, der fra 2006 har arbejdet med at forenkle de grønne regnskaber. Det siger sig selv, at der på 7 år kan være kommet mange muligheder for at lette proceduren for selv meget krævende regelsæt, ikke mindst i form af ny teknologi, digitale indberetninger.

Vi har ingen indvendinger imod, at ministeren lægger op til - forenklet sagt - at gøre de grønne regnskaber 3-årige, så længe vi har ubetinget garanti for, at det betyder en uændret miljøindsats fra de miljøtunge virksomheders side. Det er dog vanskeligt at se, hvor stor en administrativ fordel virksomhederne reelt vil få af det. Listevirksomhederne skal jo under alle omstændigheder indsamle alle oplysninger fra år til år, så den administrative belastning forsvinder ikke, men bliver blot flyttet fra en årlig indsats til én stor sammentælling sidst i det tredje regnskabsår.

Vi kan følge tankegangen bag det at lette den administrative opgave for virksomheder, som ligger - om jeg så må sige - lunt i svinget rent miljømæssigt. Vi skal dog have sikkerhed for, at hvis de slækker på selvkontrollen, så ryger den positive særbehandling uden tvivl. Det er derfor bekymrende, at virksomhedernes pligt til at rapportere om klager og overtrædelser af vilkår i miljøgodkendelsen udgår af det grønne regnskab. Det er jo helt oplagt, at virksomheder skal være åbne om alle klager og overtrædelser. Man kan sige, at hvis der er en ubegrundet klage, så giver det virksomheden en ganske god grund til at fremvise sine resultater på miljøområdet og forklare problemstillingerne nærmere. Det kan ikke anses som værende negativt. Skulle virksomheder af den eller af anden grund blive tvunget til at rapportere om tal, der kan være direkte konkurrencefølsomme, så er vi ikke afvisende over for at undersøge, om man så kan anvende indeksering eller lignende. Det vil vi se nærmere på i udvalgsarbejdet.

Det er meget afgørende for Socialdemokraterne, at grønne regnskaber forbliver et nyttigt værktøj til virksomhedernes kommunikation med alle deres interessenter, og derfor skal regnskaberne være tilgængelige for både lægmænd og eksperter.

Af forslaget fremgår det, at omkring 300 virksomheder fremover vil blive fritaget for at udarbejde grønne regnskaber. Her vil Socialdemokraterne forlange en meget nøje redegørelse for, hvordan det kan sikres, at det ikke giver miljøforringelser. Her er det altså ikke tilstrækkeligt, at ministeriet i det sammenfattende høringsdokument skriver, at man vurderer, at de miljømæssige forbedringer sandsynligvis vil blive fastholdt. Sandsynligvis er ikke det samme som sikker viden, og det skal vi have mere præciseret, hvis vi skal kunne støtte det.

Vi vil med interesse arbejde videre med forslaget i Miljøudvalget, hvor vi ser frem til at få besvaret de spørgsmål, jeg har ridset op her. Samtidig forbeholder vi os ret til at komme med ændringsforslag. Det bliver nødvendigt, når lovforslaget bygger på bemyndigelser og ikke konkret lovtekst, at være meget opmærksom på formuleringerne.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann.

Dansk Folkeparti vil selvfølgelig også sige et par pæne ord om det forslag, der er lagt frem her.

Det er jo vigtigt for virksomhederne, at man også ser på de ting, vi indførte for over 13 år siden, altså de grønne regnskaber. I hvert fald for os har det været særdeles vigtigt, at der nu lægges op til, at der også her sker administrative lettelser for, som det er sagt tidligere, knap 29 mio. kr., og vel at mærke uden at der samtidig sker miljøforringelser, i hvert fald sådan som vi vurderer det. Der er selvfølgelig ting, man kan diskutere i alle lovforslag, som bliver fremsat, men det er vigtigt, at vi anerkender, at vi har den digitale verden, så vi kan lette nogle administrative opgaver for de virksomheder, som arbejder med de grønne regnskaber.

I hvert fald for os er det også vigtigt, at man ligesom ser på de oplysninger, som virksomhederne skal aflevere. Uanset om de er mål for forbruget af energi eller vand eller andre ressourcer er det vigtigt, at de bliver taget med i den opgørelse, der bliver lavet.

Det er også vigtigt for Dansk Folkeparti, at når en virksomhed både udarbejder grønne regnskaber, skal forsvare og forklare i regnskaberne og skal lave flere forskellige indberetninger, kan nogle af de administrative byrder fjernes fra virksomhederne. Dermed svigter vi jo ikke miljøet, for opgaven er jo blevet løst, men i stedet for at indberette flere gange kan man nøjes med at indberette til ét sted, og det er særdeles godt, at man så kan henvise til netop det grønne regnskab.

Alt i alt ser vi forslaget som et skridt i den rigtige retning. Der bliver ligesom sat fokus på, at man kan effektivisere de grønne regnskaber, 13 år efter at de blev indført. Men det er klart, at vi fra Dansk Folkepartis side altid vil have fokus på den forurening, en virksomhed måtte være årsag til, og her er det vigtigt, at vi har nogle måleinstrumenter og ser på, hvilken politik virksomheden egentlig har på området, om den selv har fokus på området.

Vi mener, forslaget er et redskab til hjælp til selvhjælp, kan man sige, for virksomhederne, så de fokuserer på deres egen miljøpolitik, og det synes vi er godt man kigger på. Man kan altid diskutere, hvor mange virksomheder der egentlig skal være omfattet af kravet om de grønne regnskaber, men vi ser ikke nogen indikationer af, at de 300 virksomheder, som bliver taget ud af ordningen, hvis man kan sige det på den måde, skulle skade miljøet. Vi mener derimod, det vil være et godt instrument til, at man ligesom fremadrettet fokuserer på sin egen miljøprofil, så vi er ikke bekymrede som sådan. Men vi glæder os til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er SF's ordfører, fru Ida Auken.

Det er min overbevisning, at om 30 år er de eneste profitable virksomheder de grønne. Ordene er ikke mine, de er sagt af Sir Richard Branson, der er chef for Virgin. Branson har sammen med mange andre store erhvervsledere indset, at fremtiden er grøn.

De virksomheder, der ikke formår at omstille sig til en fremtid, hvor man bruger færre ressourcer og forurener mindre, vil tabe det globale kapløb. I den forbindelse er de grønne regnskaber et godt hjælpemiddel for virksomhederne, idet de forpligter dem til at formulere en miljøpolitik med mål og planer for, hvilke indsatser der er nødvendige på området. Derudover giver de grønne regnskaber befolkningen mulighed for at følge med i virksomhedens miljøpolitik og performance på området.

Forslaget, vi behandler i dag, har til formål at forenkle reglerne på området. SF mener, det er fint at forenkle, men gør man det, skal det være til det bedre, og vi stiller os derfor kritisk over for følgende elementer i lovforslaget:

For det første mener vi, det er forkert at skære ned på antallet af mellemstore virksomheder, der skal lave grønne regnskaber. Grønne regnskaber har jo ikke kun en ekstern funktion, men også en intern, da de bliver brugt til at holde fokus på virksomhedernes miljøindsats. For det andet mener vi ikke, det er i orden, at virksomhederne ikke længere skal rapportere om klager og vilkårsovertrædelser; vi mener sådan set, det er i konflikt med Århuskonventionen, der kræver, at befolkningen kan få indsigt i miljøområdet.

Ministeriets svar er, at der jo er tale om, at grønne regnskaber peger fremad på virksomhedernes strategiske indsats og ikke er et - citat - bagudskuende indblik i, hvordan virksomheden er blevet drevet. Men i så fald burde det jo hedde grønne budgetter og ikke grønne regnskaber, for det handler jo altså også om at aflægge regnskab for, hvordan man har performet i sin tid.

For det tredje er Dansk Industri og Landbrugsraadet voldsomt imod at skulle rapportere om fremskridt i forbindelse med indførelse af best available technology i de grønne regnskaber. Miljøministeriet argumenterer med, og det er SF enig i, at det her er en mulighed for at fremhæve bl.a. dansk miljøteknologi. Jeg vil her læse et par bemærkninger fra DI's og Landbrugsraadets høringssvar, for jeg mener faktisk, at DI og Landbrugsraadet har en utrolig tilbageskuende og gammeldags holdning til de her ting. I stedet for at kigge fremad og se på, hvilke muligheder der ligger her, tror de, at alt, hvad der har med miljø at gøre, er en belastning; de formår simpelt hen ikke at se det som en mulighed.

DI ønsker helst de grønne regnskaber afskaffet - hm! Landbrugsraadet mener, at kravet om best available technology vil medføre en væsentlig administrativ byrde; DI anbefaler på det kraftigste, at kravet om best available technology udgår; Landbrugsraadet finder ikke, der skal være pligt til at udarbejde en egentlig miljøstrategi; og DI og Landbrugsraadet tilslutter sig reduktionen af antallet af virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab.

Statsministeren siger jo, at den slags holdninger er fodslæbende, så man kunne jo godt foreslå Dansk Industri og Landbrugsraadet at lytte til statsministeren, komme med ind i det nye årtusind og lige huske, hvad Richard Branson har sagt: Det er min overbevisning, at om 30 år er de eneste profitable virksomheder de grønne.

Jeg vil her til sidst løfte sløret for en enkelt lille SF-vision. Vi mener, at de grønne regnskaber på sigt skal ind i årsregnskabsloven, så revisorerne også skal lære at sætte sig ind i den del af virksomhedens aktiviteter, så de grønne regnskaber bliver fulgt op af folk med forstand på det her.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen.

Tak for det, formand. I Det Konservative Folkeparti er vi utrolig glade for dette lovforslag. Vi synes, at vi her i Folketinget har en pligt til at sikre, at vi ikke overregulerer vores virksomheder. Her har vi altså et godt regnskab, som har eksisteret i 13 år, og det er jo naturligt både med teknologisk udvikling, og sådan som verden forandrer sig, at det af og til er ganske fornuftigt at kigge på, om de love, vi har, nu giver mening.

Det giver selvfølgelig mening at have grønne regnskaber til de mest forurenende virksomheder, men det giver absolut også mening, hvis vi dermed kan give dansk erhvervsliv en lettelse på omkring på 30 mio. kr. årligt, så at kigge på selve lovforslaget og se, hvilke miljømæssige konsekvenser det har. Her står, at der ikke er nogen miljømæssige konsekvenser, og så skal vi selvfølgelig også som Folketing sikre, at vi laver de her administrative lettelser.

Jeg er meget uenig i SF's ordførers tilgang til danske virksomheder og deres opfattelse af at være grønne. Det, jeg hører, og det, jeg oplever ude i virkeligheden, når man taler med danske virksomheder, er, at de er fuldt ud opmærksomme på, at det, at man tænker miljøet ind, faktisk også kan være positivt - både i forhold til rekruttering af nye medarbejdere, i forhold til virksomhedens image som sådan og i forhold til den innovation, der sker i virksomheden. Der tror jeg ikke at man skal tage fejl af danske virksomheder, og den nedvurdering, som fru Ida Auken kom med før, kan jeg ikke tilslutte mig. Tværtimod mener jeg, at danske virksomheder er meget bevidste om det her.

Når man kan lave en forenkling her, er det jo bl.a., fordi mange danske virksomheder vælger at få en certificering - det kan være en EMAS- eller en ISO-certificering - hvor der faktisk er væsentlig skrappere krav end dem, der stilles her, og dermed bliver det lettere for dem, ved at de kan bruge de samme oplysninger og ikke skal indberette to steder. Det er en af de ting.

Derfor synes jeg ikke, at den mistænkeliggørelse af danske virksomheder hører hjemme nogen steder. Tværtimod er vi forpligtet til, at hvis vi kan lave administrative lettelser - i det her tilfælde miljøregnskaber - uden at det har miljømæssige konsekvenser, skal vi selvfølgelig gøre det. Alt andet ville være dybt urimeligt.

Derfor kan vi fra konservativ side kun støtte dette forslag.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Nu ved jeg ikke, om hr. Per Ørum Jørgensen bare sad og sov og ikke hørte efter, eller om han var klar over, at jeg talte om Dansk Industri. For nu kan jeg jo forklare hr. Per Ørum Jørgensen, at der er forskel på de danske virksomheder og på Dansk Industri. Så enten hørte hr. Per Ørum Jørgensen ikke efter, eller også står han og bevidst manipulerer tilhørerne til det her i dag, og det klæder ham ikke.

Så jeg vil sige, at det, jeg sagde, var: Lad nu Dansk Industri vågne op og komme med ind i det samme århundrede som de danske virksomheder, som rigtig mange danske virksomheder, der har fået noget ud af at lave grønne regnskaber, og som har været glade for at få det her fokus på miljø, er kommet ind i; så lad dog også deres brancheorganisation komme med derind.

Så er det hr. Per Ørum Jørgensen.

Nu forholder det sig jo således, at Dansk Industri repræsenterer danske virksomheder. Jeg har haft mange samtaler med Dansk Industri, også om klima og miljø og de spørgsmål, og jeg kan garantere for, at rigtig mange af deres medlemmer også er nogle af de førende i hele verden netop på det her felt. Og derfor undrer jeg mig lidt over fru Ida Aukens angreb både på landbruget og på Dansk Industri i den her sammenhæng i forbindelse med det her lovforslag, som handler om grønne regnskaber.

Så er det fru Ida Auken for yderligere en kort bemærkning.

Så vil jeg bare sige til hr. Per Ørum Jørgensen, at nu er det sådan, at de grønne danske virksomheder, som er kommet helt i front, bl.a. er kommet det, på grund af at der er blevet stillet krav til dem. Der bliver stillet krav på vandområdet, der bliver stillet krav på luftområdet. De rigtig stærke danske spillere vil gerne have regulering, de vil gerne have visioner, de tør godt spille med og gå med ind i fremtiden og lave grønne regnskaber. Så det eneste, jeg anfægtede, var, at Dansk Industri ikke kan se de grønne regnskaber som en mulighed, men at de helst vil fritages for dem.

Kom dog med ind i virkeligheden sammen med Richard Branson, med Walmarts direktør, med nogle af de største erhvervsledere i verden, der har set, at det grønne er en vindersag. Kom med ind og lad være med altid at være fodslæbende og ville have mindre af det hele.

Så er det ordføreren.

Jeg ville bare med min bemærkning forsøge at fjerne det indtryk, som fru Ida Auken forsøger at skabe i forbindelse med den her debat, nemlig at danske virksomheder er fodslæbende, når det gælder det miljømæssige og det klimamæssige. Det er absolut ikke tilfældet, tværtimod er de nogle af de fremmeste i hele verden. I alle de organisationer, som beskæftiger sig med danske virksomheder, er de fuldt ud opmærksomme på det potentiale, og de er faktisk så dygtige nu, at de eksporterer grøn teknologi for over 60 mia. kr. årligt. Det er et godt signal på, at danske virksomheder fuldt ud kender den her dagsorden og faktisk også er foregangsvirksomheder på verdensplan, når det gælder den grønne dagsorden.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Historien om den danske miljøpolitik er jo i virkeligheden ikke forfærdelig gammel, den er kun en 30-40 år gammel fra det tidspunkt, hvor man sådan for alvor begyndte at forholde sig til, at miljøpolitik også var noget, der involverede det at stille politiske krav og forholde sig til, hvordan vi indrettede os bedst muligt sammen for ikke at have negative konsekvenser af den måde, vi levede og producerede på.

Den diskussion er altså ikke ret gammel, og derfor har det sådan set også været meget interessant at høre diskussionen hidtil her i dag, for det, man må konstatere, er jo, at i de første mange år af den miljødebat, der startede i 1970'erne og buldrede videre i 1980'erne, var det sådan, at rigtig mange virksomheder opfattede miljøpolitik og det, at der blev stillet krav til dem, som noget helt urimeligt og noget, der udelukkende pålagde dem omkostninger, og som noget, man skulle forsøge at undgå.

I det lys er grønne regnskaber jo et af de redskaber, der så er opstået undervejs i diskussionen som en mulighed for, at man også i virksomhederne kunne sætte sine aktiviteter og belastning af omgivelserne ind i en sammenhæng, forstå den sammenhæng og agere i forhold til den, således at man fremadrettet kunne gøre tingene bedre, og det må man jo sige på mange måder har været en succes. Det har været sådan, at den måde, hvorpå vi har reguleret på miljøområdet, har betydet, at rigtig mange virksomheder har set, at miljøkrav og det at have en tilgang til miljøpolitikken, som betød, at man faktisk belastede mindre, end man havde gjort hidtil, og at man kunne gøre tingene bedre fremadrettet, var noget af det, der kom ud af den type diskussioner og det at lave grønne regnskaber. Derfor har grønne regnskaber udfyldt en efter vores opfattelse vigtig rolle i miljøpolitikken og vil også komme til at gøre det fremadrettet.

Men vi har som udgangspunkt ikke nogen problemer med, at man reviderer den måde, man regulerer de grønne regnskaber på i dag. Der har jo været nedsat et udvalg, som har været meget bredt sammensat, og som har kigget grundigt på, om der kunne ændres i formkravene til grønne regnskaber, således at de fortsat havde en positiv miljømæssig virkning, men måske ikke nødvendigvis indeholdt en række formkrav dér, hvor det ikke havde en positiv effekt på miljøet. De er så kommet med en række anbefalinger, og i hovedtræk er vi fra Det Radikale Venstres side positive over for de anbefalinger, der er kommet, og derfor også positive over for den tilgang, der er i lovforslaget til netop at fjerne en række unyttige formkrav eller krav til nogle af de mindste virksomheder, hvor det netop ikke har nogen miljøeffekt. Til gengæld er der jo lagt op til at skærpe miljøkravene for nogle af de større og tungere virksomheder, hvor det faktisk har en positiv miljøeffekt at gøre det, og det synes vi er en rigtig tilgang.

Vi vil dog også bemærke, at der i høringssvarene er nogle kritiske tilgange enkelte steder fra, bl.a. fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor man peger på nogle forhold, som bør belyses nærmere. Vi har derfor også den opfattelse, at der kan være grund til i udvalgsarbejdet at få belyst de ting på en sådan måde, at vi er helt sikre på, hvad en eventuelt ændret lovgivning måtte give anledning til. Det betyder, at vi også for vores vedkommende vil varsle, at der kan blive tale om at stille ændringsforslag i forhold til det forslag, der er udarbejdet her, men som udgangspunkt er vi som sagt positive over for at forbedre, kan man sige, lovgivningen om grønne regnskaber, ikke mindst fordi det, man gør, altså er at fjerne unødige formkrav og sikre, at grønne regnskaber fortsat lever op til det, de har virket som, nemlig en øjenåbner for rigtig mange virksomheder, således at de i dag godt kan se, at det at føre en positiv og progressiv miljøpolitik faktisk er noget positivt, og at det i en række tilfælde også er noget, som er en konkurrenceparameter for de pågældende virksomheder. Sådan skal det selvfølgelig fortsat være.

I det lys kan jeg sådan set godt forstå, at fru Ida Auken undrer sig en smule over, hvad Dansk Industris tilgang er til hele den her problemstilling. Jeg er sådan set af samme opfattelse som fru Ida Auken, at det godt kan se ud, som om Dansk Industri er bagud i forhold til en stor del at dens medlemsvirksomheder, som i deres direktionsgange har en helt anderledes positiv og progressiv tilgang til det at være med til at løse de samfundsmæssige problemer, det giver, når man har miljømæssige virkninger af en produktion. Så også fra Det Radikale Venstres side vil vi da godt opfordre Dansk Industri til i højere grad at komme frem i skoene i den her diskussion, så man ikke først og fremmest lægger op til den tankegang, som netop herskede i 1970'erne og 1980'erne, hvor man udelukkende betragtede det at føre en progressiv miljøpolitik som noget, der var belastende. Kom frem i skoene, vil vi også sige, og få det gjort på en sådan måde, at der kommer en positiv miljøeffekt ud af det.

Det håber vi også at der kommer af det her lovforslag, og som sagt vil vi meget gerne i udvalgsarbejdet have belyst de steder, hvor der måske kan være en diskussion af, om det så også hænger rigtigt sammen. Og det kan så som sagt give anledning til eventuelle ændringsforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Der sker en indskrænkning i antallet af virksomheder, der skal aflevere et grønt regnskab. Der fjernes en række krav til form og indhold af de grønne regnskaber. Miljøministeren får meget vidtgående beføjelser til at bestemme, hvilke krav der skal stilles til grønne regnskaber. Erhvervsorganisationerne er for, Danmarks Naturfredningsforening er imod. Det er ret indlysende, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det miljøministeren.

Tak for de mange indlæg, der har været til lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven, lovforslaget om udarbejdelse af grønne regnskaber.

Lovforslaget bygger, som den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen, også var inde på, på forslag fra et udvalg under Miljøministeriet til, hvordan man kan forenkle og modernisere de grønne regnskaber. Historisk set er det jo sådan, at de grønne regnskaber blev indført i dansk lov i 1995, så kom anden generation af de grønne regnskaber med den seneste lovændring i 2001, og man kan sige, at vi nu går i gang med tredje generation af de grønne regnskaber.

Det her koncept har eksisteret i 13 år. Det er jo et koncept, som skal udvikles, i takt med at behovene for og brugen af de grønne regnskaber ændres. Erhvervslivet har imidlertid opfattet de nuværende regler for de grønne regnskaber som administrativt meget tunge. I stedet for at være en hjælp til at fokusere på væsentlige miljøindsatser, har virksomhederne oplevet dem som en byrde.

Denne tredje generation af grønne regnskaber sætter derfor fokus på virksomhedernes miljøstrategiske indsats og på en større synlighed og tilgængelighed af de grønne regnskaber for borgerne. Herudover vil et tredje generation grønt regnskab kunne afleveres via it-systemet. Det er et meget tidssvarende system, og det er jo også det, der gør, at man så bevæger sig videre i den informationsteknologiske del af samfundsudviklingen.

Lovforslaget kommer også til at medføre betydelige administrative lettelser for erhvervslivet. Det har været en del af hele moderniseringsøvelsen, at man forenkler det mere. Lovforslaget bygger derudover også på, at man får gjort op med nogle af de administrative byrder, sådan at man får en reduktion, vel at mærke uden at vi forringer miljøet. Det er også helt i overensstemmelse med regeringens målsætning om at lette de administrative byrder for erhvervslivet. De administrative lettelser sker ved at indsnævre antallet af regnskabspligtige virksomheder, dels ved at stille færre formkrav, dels ved at indskrænke hyppigheden af rapporteringen.

Jeg vil også gerne understrege, at jeg jo fastholder de virksomheder, som har et stort forureningspotentiale, på at skulle udarbejde grønne regnskaber. Jeg tror, at offentlighedens fokus er rettet mod de største og mest miljøtunge virksomheder.

Derudover vil jeg også gerne gøre opmærksom på, at de regnskabspligtige virksomheder omfatter de virksomheder, som også er underlagt den såkaldte PRTR-forordning. Denne forordning bestemmer, at alle IPPC-virksomheder skal rapportere til et fælleseuropæisk register om deres emissioner til vand og luft samt affaldsmængder, der overskrider en fastsat tærskelværdi. En sådan IPPC-virksomhed er godkendelsespligtig efter EU's regler om miljøgodkendelse af visse forurenende virksomheder.

For de virksomheder, som fortsat skal udarbejde grønne regnskaber, lægges der med lovforslaget op til en række centrale ændringer. For det første vil virksomhederne få bedre mulighed for at målrette miljøberetningen i det grønne regnskab til de grupper, som virksomhederne opfatter som deres væsentlige målgrupper. For det andet skal virksomhederne i højere grad end tidligere formulere deres miljøstrategiske indsats ved at redegøre for deres politik, mål og indsats på miljøområdet.

For at styrke miljøberetningen yderligere foreslår regeringen at supplere med et krav om, at virksomhederne også skal redegøre for deres miljøteknologiske tiltag. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil medføre en mere proaktiv miljøteknologisk indsats fra virksomhedernes side og vil være med til at omsætte nogle af de tanker, som jeg også tidligere har givet udtryk for, nemlig at vi skal satse på at udvikle vores miljøteknologi. Det skal også nævnes, at de virksomheder, der i forvejen gør en stor indsats på miljøområdet, f.eks. virksomheder med miljøledelsessystemer, vil opleve, at der bliver stillet færre krav til dem.

Den sidste og centrale ændring er, at de grønne regnskaber bliver mere synlige og mere tilgængelige for borgerne og for virksomhedernes interessenter i almindelighed. Det er tanken, at virksomhederne skal forpligtes til selv at præsentere regnskaberne på deres hjemmeside, hvis de har en hjemmeside, og at Miljøministeriet digitaliserer de grønne regnskaber.

Når regnskaberne digitaliseres, får brugerne også lettere ved at finde dem og søge de ønskede informationer. Det kunne f.eks. være, at en borger ønskede at finde oplysninger om en virksomhed inden for et bestemt geografisk område, som udleder et bestemt stof, eller at se udslippet af et forurenende stof over en længere tidsperiode for en bestemt branche. Mulighederne er jo rigtig mange, når man gør brug af den digitale løsning.

Lad mig også sige, at jeg har igangsat et arbejde, som vil medføre, at virksomhederne fremover kan gå ind via den fælles offentlige hjemmeside og afrapportere digitalt gennem det, der hedder www.virk.dk. Her skal virksomhederne kunne aflevere deres miljødata i forbindelse med deres grønne regnskaber.

Efter den nyligt vedtagne lov om ændring af årsregnskabsloven skal virksomhederne redegøre for deres samfundsansvar, herunder miljø- og klimamæssige forhold. De grønne regnskabers og årsregnskabslovens redegørelse for samfundsansvar er to regelsæt, som understøtter hinanden. Der bliver således ikke tale om nogen form for dobbeltrapportering.

Alt i alt mener jeg altså, at det her lovforslag er en revitalisering af de grønne regnskaber, et koncept, som virksomhederne vil finde mere anvendeligt, når de skal berette om deres miljøforhold og føre deres miljøpolitik ud i livet, og det betyder også en miljøredegørelse, som forbrugerne i højere grad vil efterspørge.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.