Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Dækning af skader forvoldt ved terror samt tekniske lovændringer) blev sendt i høring den 6. november 2008 med en høringsfrist til den 20. november 2008.

 

Der vedlægges en høringsliste.

 

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.fl.

 

·       Advokatsamfundet

·       Akademikernes Centralorganisation

·       Ankestyrelsen

·       Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

·       Arbejdsskadeforeningen AVS

·       Danmarks Rederiforening

·       Dansk Arbejdsgiverforening

·       Danske Regioner

·       Datatilsynet

·       Den kristelige Fagbevægelse

·       Finanssektorens Arbejdsgiverforening

·       Forsikring & Pension

·       Forsvarsministeriet

·       Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesrÃ¥d

·       Kommunernes Landsforening

·       Landsorganisationen i Danmark

·       Udenrigsministeriet

·       Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart

 

En række organisationer og myndigheder, der har været hørt, har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

 

I dette notat gennemgås de modtagne høringssvar, og det beskrives, hvilke ændringer af lovforslaget, høringssvarene har givet anledning til.

 

Det bemærkes, at alle høringssvar støtter forslaget om terrordækning efter arbejdsskadesikringsloven. Høringssvarene giver generelt udtryk for en positiv holdning til forslaget.

 

Systematikken i dette notat følger systematikken i lovforslaget. Det bemærkes, at punkt nr. 6 i det lovforslag, der er sendt i høring, er udgået i forbindelse med høringen. Det betyder, at der er forskel i henvisningerne i dette høringsnotat og de modtagne høringssvar.

 

 

Til § 1, nr. 2, - kriteriet for at forelægge sygdomme for Erhvervssygdomsudvalget

 

Arbejdsskadeforeningen AVS efterlyser en mulighed for at anke, når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at sagen ikke skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

 

Hertil bemærkes, at det altid er muligt at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, herunder kan spørgsmålet om manglende forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget indgå i begrundelsen for anken. Ankestyrelsen har mulighed for at hjemvise sagen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Bemærkningen vedrører ikke spørgsmålet om forelæggelse af sager for udvalget, og har derfor ikke dannet grundlag for at justere lovforslaget.

 

Dansk Arbejdsgiverforening er betænkelig ved forslaget og er af den opfattelse, at forslaget utilsigtet vil kunne resultere i et unødigt pres på Erhvervssygdomsudvalget. Dansk Arbejdsgiverforening foreslår i stedet en ændring, der er baseret på den nuværende negative formulering.

 

Hertil bemærkes, at der netop er ønsket en mere positiv formulering af kriteriet for at forelægge sygdomme for Erhvervssygdomsudvalget. Bemærkningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening går i modsat retning af intentionerne med denne del af lovforslaget, og har derfor ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget,.

 

Den Kristelige Fagbevægelse finder umiddelbart, at forslaget efter sin ordlyd er en skærpelse, men finder at der reelt er tale om en formulering af den gældende praksis.

 

Hertil bemærkes, at der med ændringen ikke er tilsigtet en ændring af kriteriet for at forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget. Bemærkningen følger op på formålet med lovforslaget, og har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd kan ikke støtte forslaget, da man finder, at ændringen er udtryk for en skærpelse, og da man finder, at der allerede i dag forelægges for få sager for Erhvervssygdomsudvalget.

 

Hertil bemærkes, at der med forslaget er tiltænkt en mere positiv formulering af kriteriet for at forlægge sager for Erhvervssygdomsudvalget. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der ikke med ændringen tiltænkt en skærpelse.

 

Bemærkningen fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd bygger på en fejlagtig opfattelse af intentionen med forslaget. Det fremgår klart af bemærkningerne, at det ikke er hensigten at skærpe betingelserne for forelæggelse af sager for erhvervssygdomsudvalget, og bemærkningerne har derfor ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget.

 

Landsorganisationen i Danmark støtter forslaget, men har foreslået en alternativ formulering af forslaget.

 

Hertil bemærkes, at formuleringen ikke vurderes at være mere præcis end den forslåede, og forslaget fra LO har derfor ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget.

 

Til § 1, nr. 3, - tidsfrister for Arbejdsskadestyrelsens forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget om justeringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme

 

Dansk Arbejdsgiverforening er betænkelig ved forslaget. Dansk Arbejdsgiverforening ønsker at fastholde faste terminer for udvalgets møder om principielle drøftelser af forskellige erhvervssygdomsområder og om revision af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

 

Hertil bemærkes, at formålet med ændringen netop er at fremhæve, at der er tale om en dynamisk proces, der ikke skal være afhængig af faste terminer. Bemærkningen fra Dansk Arbejdsgiverforening bygger på et ønske om at fastholde de hidtidige faster terminer, hvor forslaget bygger på et ønske om en mere dynamisk tilgang. Bemærkningen har derfor ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget.

 

Videre finder Dansk Arbejdsgiverforening, at henvisningen i lovforslagets bemærkninger til bilag 3 i den politiske aftale, der var grundlaget for den seneste arbejdsskadereform bør fjernes.

 

Hertil bemærkes, at bilag 3 til den politiske aftale beskriver fremskaffelse af viden og ny forskning, der kan belyse om lidelser kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Viden og ny forskning er grundlaget for det nye erhvervssygdomsbegreb ”medicinsk dokumentation”, og derfor skal henvisningen ikke fjernes. Bemærkningen fra Dansk Arbejdsgiverforening har derfor ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget.

 

Den Kristelige Fagbevægelse finder, at forslaget indebærer risiko for, at fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke justeres så ofte som hidtil.

 

Hertil bemærkes, at der i forbindelse med arbejdsskadereformen, der trådte i kraft den 1. januar 2004, blev iværksat et større arbejde med at skaffe dokumentation for sammenhænge mellem skadelige påvirkninger på arbejde og sygdomme. Dette arbejde indebærer, at for­tegnelsen over erhvervssygdomme er ændret (udvidet) adskillige gange siden.

 

Forslaget tilsigter at indføre en mere dynamisk og tidssvarende regel om Ar­bejdsskadestyrelsens forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget, der er i overens­stemmelse med de justeringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme, der faktisk har fundet sted i de senere år. Den Kristelige Fagbevægelses bemærkning modsiges med andre ord af praksis. Bemærkningen har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

 

Til § 1, nr. 5 – ny § 10 a om dækning efter arbejdsskadesikringsloven ved terrorskader

 

Ankestyrelsen har anført, at formuleringen af § 10 a er uklar. Det kan give anledning til tvivl, hvad der menes med ”på samme måde” og ”det samme gælder”. For at forebygge fortolkningstvivl foreslår Ankestyrelsen en mere præcis formulering.

 

Ankestyrelsens bemærkninger er i vidt omfang imødekommet, således at bestemmelsen er tydeliggjort. Der er ikke med justeringen tilsigtet en fravigelse af anbefalingen fra arbejdsgruppen om terrordækning efter arbejdsskadesikringsloven, men alene en tydeliggørelse.

 

Danmarks Rederiforening har rejst nogle spørgsmål vedrørende forslaget. Spørgsmålene er behandlet neden for under Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart.

 

Dansk Arbejdsgiverforening er enig i forslaget.

 

Forsikring & Pension finder, at forsikringsselskaberne bør have samme adgang til regres mod skadevolderne, som foreslås for staten.

 

Det bemærkes, at det vil være et brud med almindelige principper i arbejdsskadesikringsloven, hvis forsikringsselskaberne får adgang til regres, som Forsikring & Pension foreslår. Disse principper er udviklet over en årrække og har ført til at forsikringsselskabernes adgang til regres mod skadevolderne er bortfaldet. Dette skyldes hensynet til at undgå retssager om regreskrav, ligesom hensynet til forsikringsselskabernes muligheder for at bære udgiften har spillet en rolle. Udviklingen stemmer med udviklingen indenfor den almindelige erstatningsret. Regresretten har derudover ikke nogen stor økonomisk betydning for forsikringsselskaberne.

 

Forsikringsselskaberne (og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) skal efter forslaget betale udgifterne til erstatning i de sager, hvor det er utvivlsomt, at tilskadekomne under alle omstændigheder havde været omfattet af loven ved en terrorskade. Efter de almindelige principper i arbejdsskadesikringsloven har forsikringsselskaberne ikke adgang til regres.

 

Det foreslås, at give staten adgang til regres mod den ansvarlige skadevolder (terrorist) i de sager, hvor staten ikke kan kræve udgifterne til erstatning m.v. betalt af et forsikringsselskab. eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det drejer sig om situationer, hvor tilskadekomne rammes af en terrorhandling under arbejde, men hvor skaden efter arbejdsskadesikringslovens almindelige principper ikke ville være omfattet af loven, eller hvor det ville være tvivlsomt, om skaden ville være omfattet. Herved opretholdes en parallelitet til princippet i offererstatningsloven, der sikrer personer, der rammes af en arbejdsskade, mens de ikke er på arbejde. Efter offererstatningsloven har staten regres mod den ansvarlige skadevolder for de udgifter til erstatning m.v., der er udbetalt.

 

Da forslaget fra Forsikring & Pension går imod den almindelige udvikling, der har ført til bortfald af regresretten, har forslaget ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Forsikring & Pension har videre anført, at forsikringsselskaberne kan få forhøjede udgifter til genforsikringspræmier.

 

Det bemærkes, at det ved lovforslaget sikres, at alle personer, der rammes af en terrorhandling, mens de er på arbejde, er sikret efter arbejdsskadesikringsloven. Det er staten ved Arbejdsskadestyrelsen, der udbetaler udgifter til erstatning m.v. efter loven. Dermed er det ikke er en følge af lovforslaget som sådant, der giver anledning til eventuelt forhøjede genforsikringspræmier. Efter forslaget kan Arbejdsskadestyrelsen kræve udgifterne til erstatning m.v. betalt af et forsikringsselskab m.v. eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når skaden rammer visse persongrupper. Disse persongrupper er allerede i dag omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget præciserer på dette punkt området for de personer, som er sikret efter loven.

 

Bemærkningen har ikke givet anledning til justering af lovforslaget, da en eventuel højere genforsikringspræmie ikke er en følge af dækningsområdet for forsikringsselskabernes forpligtelser, men må bero på en ændret vurdering af risikoen.

 

Forsvarsministeriet har anført, at det bør overvejes at skabe parallelitet til Finansministeriets tekstanmærkning nr. 107 til finanslov, hvorefter statsansatte m.v. er sikret også uden for lande, hvor der er en særlig risiko for terror.

 

Det bemærkes, at arbejdsgruppen, der behandlede spørgsmålet om dækning efter arbejdsskadesikringsloven, anbefalede en model, hvorefter alle, der er på arbejde, når de rammes af terrorhandlingen er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det er staten (ved Arbejdsskadestyrelsen), der udbetaler erstatning m.v. til de pågældende. Dette gælder også personer, der er udsendt til lande, hvor der ikke er en særlig risiko for terror. Arbejdsskadestyrelsen kan kræve udgifterne til erstatning m.v. betalt af et forsikringsselskab eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis skaden for eksempel har ramt personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksomhed til at arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko for terror.

 

De personer, der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksomhed er således sikret efter arbejdsskadesikringsloven, hvis de rammes af terrorhandlingen, mens de er på arbejde, men ikke hvis de rammes af terrorhandlingen under udførelse af rent private aktiviteter. Henvisningen til ”lande, hvor der er en særlig risiko for terror,” har således kun betydning for finansieringen af udgifterne til erstatning m.v.

 

Forsvarsministeriets bemærkning giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget, da lovforslaget faktisk er i overensstemmelse med bemærkningen.

 

Forsvarsministeriet har videre anført, at det kan give anledning til tvivl, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af, om der i et land er en ”særlig risiko for terror.” Forsvarsministeriet foreslår, at Udenrigsministeriets vurdering af niveauet for terror kunne anvendes.

 

Forsvarsministeriets bemærkning imødekommes, og lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstemmelse med forslaget, således at det fremgår at bedømmelsen af særlig risiko beror på Udenrigsministeriets vurdering af risikoen for terror.

 

Landsorganisationen i Danmark har anført en række bemærkninger om Arbejdsskadestyrelsens afgørelseskompetence i forhold til straffelovens § 114 og § 114 a. Det er således bl.a. anført, at der bør være en genoptagelsesadgang i de sager, hvor politiets, anklagemyndighedens eller domstolenes afgørelser og domme munder ud i en anden vurdering end Arbejdsskadestyrelsen.

 

Hertil bemærkes, at forslaget er udformet på en sådan måde, at alle, der rammes af en terrorhandling mens de er på arbejde, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Personer, der ikke er på arbejde, når de rammes af en terrorhandling, kan i vidt omfang få erstatning efter lov om erstatning til ofre for forbrydelser.

 

Arbejdsskadestyrelsens vurderinger af, om der foreligger en terrorhandling, gælder efter loven kun for afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven.

 

Beskæftigelsesministeriet er enig med Landsorganisationen i Danmark i, at hvis en efterfølgende retssag munder ud i en anden vurdering efter straffelovens §§ 114 og 114 a end Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, kan der være grundlag for at genoptage arbejdsskadesagen efter lovens almindelige regler om genoptagelse af arbejdsskadesager.

 

Dette følger imidlertid af de almindelige regler i arbejdsskadesikringsloven om genoptagelse, og der er derfor ikke grundlag for at justere lovforslaget på dette punkt.

 

Udenrigsministeriet har rejst spørgsmål om dækningen efter arbejdsskadesikringsloven for medarbejdere, der er langvarigt udsendt.

 

Det bemærkes, at dækningen ved terrorskader forudsætter, at pågældende er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det gælder også i forbindelse med udsendelse til andre lande. Dette afgøres efter arbejdsskadelovens regler om sikring under udstationering. De udsendte medarbejdere har en videregående sikring end hvis skaden var sket i Danmark. Medarbejderne er således sikret under visse ikke-arbejdsmæssige aktiviteter. Sådanne aktiviteter er normalt ikke sikrede aktiviteter. Medarbejderne er dog ikke sikret under udførelse af rent private aktiviteter.

 

Da udsendte medarbejdere er sikret efter lovens regler herom, og da terrordækningen følger med sikringen efter loven, hvilket der er taget højde for i forslaget, har Udenrigsministeriets bemærkninger ikke givet anledning til justering af forslaget.

 

Udenrigsministeriet har endvidere rejst spørgsmål om sammenhængen til den særlige krigs- og risikoområdeforsikring, der er indført ved Finansministeriets aktstykke nr. 6 af 30. september 2008.

 

Det bemærkes, at den foreslåede dækning efter arbejdsskadesikringsloven ikke påvirkes af, at tilskadekomne tillige er berettiget efter den nævnte særlige krigs- og risikoområdeforsikring. Dette svarer til, hvad der gælder i forhold til ulykkesforsikringer.

 

Da der er  ikke er noget problem i forholdet mellem dækningen efter lov om arbejdsskadesikring – og dermed den foreslåede dækning for terrorskader – og den ved Finansministeriets aktstykke nr. 6 oprettede sikringsordning, har bemærkningen ikke givet anledning til justering af forslaget.

 

Endelig har Udenrigsministeriet foreslået, at ikrafttrædelsestidspunktet fremrykkes i videst muligt omfang.

 

Udenrigsministeriets bemærkninger har medført, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget foreslås til at være dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dette er det tidligst mulige tidspunkt for lovforslagets ikrafttræden.

 

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart (og Danmarks Rederiforening) har rejst spørgsmål om finansieringen af terrorskader, der rammer ansatte på danske skibe. Arbejdsgruppen, der behandlede spørgsmålet om dækningen efter arbejdsskadesikringsloven ved terrorskader, har ikke berørt dette spørgsmål.

 

Det bemærkes, at i overensstemmelse med lovforslagets indhold vil ansatte på danske skibe også have ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, hvis de rammes af en arbejdsskade, mens de er på arbejde.

 

Da det findes bedst stemmende med lovforslagets øvrige indhold og formål med hensyn til personer, der udsendes til lande, hvor der er en særlig risiko for terror, at Arbejdsskadestyrelsen kan kræve udgifterne til erstatning m.v. betalt af forsikrings­selskabet m.fl. eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når terrorhandlingen rammer ansatte ombord på et dansk skib, der sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for terror, er lovforslaget justeret i overensstemmelse hermed. Dette er i modstrid med ønsket bag bemærkningen fra Danmarks Rederiforening og fra Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

 

 

 

Til punkt § 1, nr. 6, - ændring af terminologi

 

Landsorganisationen i Danmark har peget på, at henvisningen til erstatningsansvarsloven ikke kan begrunde forslaget.

 

Punktet er udgået af lovforslaget, og bemærkningen har derfor ikke betydning.

 

 

Til § 1, nr. 8, - indførelse af stiltiende samtykke til behandling af arbejdsskadesager

Der er foreslået en regel om stiltiende samtykke, der svarer til § 11 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen har anført, at det bør overvejes at indføre en ordning svarende til det samlede regelsæt i §§ 10-12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

 

Det bemærkes, at det samlede regelsæt i §§ 10-12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område dels indeholder regler, der allerede findes i arbejdsskadesikringsloven dels er rettet mod behandlingen af sager, hvor der kun er en part.

 

Ankestyrelsens bemærkninger har ikke medført en ændring af lovforslaget, idet der på arbejdsskadeområdet er to parter. Reglerne som foreslået af Ankestyrelsen kan derfor ikke direkte overføres til arbejdsskadesikringsloven.

 

 

Til § 1, nr. 9, - adgangen til at sende visse breve uden underskrift

 

Advokatsamfundet har udtrykt betænkelighed ved brugen af uunderskrevne breve og har opfordret til, at elementet i lovforslaget overvejes nærmere. Der er henvist til Ombudsmandens udtalelse.

 

Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Ombudsmanden om, at man indtil videre underskriver alle udgående breve, men at man med nærværende forslag vil søge at opnå lovhjemmel til, at visse udgående breve kan sendes uden personlig underskrift. Bemærkningerne fra Advokatsamfundet har derfor ikke dannet grundlag for justeringer af lovforslaget.

 

Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret i overensstemmelse med Ankestyrelsens bemærkninger. Der er tale om en tydeliggørelse af, at adgangen til at sende breve uden underskrift også gælder for Ankestyrelsen. Bemærkningen fra Advokatsamfundet har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

 

 

 

Til § 1, nr. 10, - tilbagebetaling af erstatning

 

Ankestyrelsen har anført, at den foreslåede bestemmelse ikke er i overensstemmelse med anden social lovgivning.

 

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse angiver i stk. 1, nr. 1 og 2, hvilke situationer, der danner grundlag for tilbagebetaling. Det er en naturlig forudsætning for at anvende bestemmelsen, at tilskadekomne eller efterladte har modtaget beløbet med urette.

 

Forslaget er båret af et ønske om at præcisere de situationer, hvor tilbagebetaling kan kræves. Den præcise beskrivelse af de situationer, der danner grundlag for tilbagebetaling fastholdes. Ankestyrelsens bemærkning om, at beløbet skal være modtaget med urette, er omfattet for forslaget til stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen bemærkning på dette punkt har derfor ikke dannet grundlag for ændring af lovforslaget.

 

Den Kristelige Fagbevægelse finder det naturligt at lovfæste den gældende praksis og støtter derfor forslaget.

 

Forsikring & Pension (støttet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har i tilknytning til forslaget til § 1, nr. 10, foreslået, at der skabes hjemmel til, at forsikringsselskaberne på egen hånd kan stoppe udbetalingen af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne, uden at afvente Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvis selskabet konstaterer, at tilskadekomne uretmæssigt oppebærer ydelsen. Det foreslås samtidig, at forsikringsselskaberne får pligt til at underrette Arbejdsskadestyrelsen om beslutning og at underrette tilskadekomne om, at man har underrettet Arbejdsskadestyrelsen.

 

Det bemærkes, at det er et grundlæggende princip i arbejdsskadesikringsloven, at alle afgørelser om tilskadekomnes ret til erstatning træffes af Arbejdsskadestyrelsen. Forslaget fra Forsikring & Pension har ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget, da det ikke findes hensigtsmæssigt at fravige dette princip.

 

Landsorganisationen i Danmark har foreslået, at det udtrykkeligt i lovforslagets bemærkninger fastslås, at det ikke er hensigten med forslaget at udvide adgangen til at kræve erstatninger tilbagebetalt.

 

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at der er tilsigtet en kodificering af gældende praksis, hvilket indebærer, at det ikke er tilsigtet at ændre (udvide) området for tilbagebetaling. Bemærkningen fra Landsorganisationen i Danmark beror på en fejlagtig forståelse af formålet med denne del af forslaget, og har derfor ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget.

Til § 1, nr. 11, - ændret bestemmelse om genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet

 

Arbejdsskadeforeningen AVS har rejst en række spørgsmål om genoptagelsesmulighederne.

 

Det bemærkes, at spørgsmålene er af generel art og har ikke betydning for det aktuelle forslag. Der er ikke justeret i lovforslaget på grundlag af spørgsmålene.

 

Forslaget er imidlertid præciseret i overensstemmelse med tilkendegivelse fra Ankestyrelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen også kan anvendes i sager, hvor sagen er afvist af formelle grunde på grund af for sen anmeldelse.

 

Til § 1, nr. 12 og 14, - henføring af udgifter til en branchegruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har forudsat, at det fortsat er muligt at ændre branchehenføringen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

 

Det bemærkes, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår: ”Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tidligt i forløbet vil blive orienteret om den branchegruppe, som Arbejdsskadestyrelsen finder, skal afholde udgifterne til erstatning og godtgørelse samt administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har dermed også tidligere mulighed for at reagere på Arbejdsskadestyrelsens vurdering af branchegruppen, hvis man ikke er enig i denne.”

 

Der er således ikke behov for at justere lovforslaget på baggrund af bemærkningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet forslaget allerede tager højde for dette.

 

 

Til § 1, nr. 13, - videregivelse af oplysninger om tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren

 

Arbejdsskadeforeningen AVS giver udtryk for en opfattelse af, at arbejdsgiveren efter forslaget får flere helbredsmæssige oplysninger om tilskadekomne end diagnosen.

 

Dette beror på en misforståelse, og bemærkningen fra Arbejdsskadeforeningen AVS har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

 

Dansk Arbejdsgiverforening finder ikke at kodificeringen af den hidtidige praksis er tilstrækkeligt for at sikre arbejdsgiverens ret til at anke en afgørelse.

 

Dansk Arbejdsgiverforening finder således, at arbejdsgiveren bør få adgang til alle oplysninger af betydning for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Dansk Arbejdsgiverforening anfører samtidig, at der skal tages fornødent hensyn til den pågældende arbejdstagers velbegrundede krav på fortrolighed vedrørende stærkt personlige oplysninger.

 

Hertil bemærkes, at det er foreslået at kodificere den hidtidige praksis med hensyn til at videregive oplysninger om tilskadekomnes diagnose. Det skønnes, at arbejdsgiveren på denne måde får en oplysning, der gør den pågældende i stand til at vurdere, om afgørelsen skal indbringes for Ankestyrelsen. Der er herved sikret en afbalanceret løsning mellem på den ene side arbejdsgiverens interesse i at få oplysning om tilskadekomnes diagnose og tilskadekomnes interesse i fortrolighed med hensyn til helbredsmæssige oplysninger. Det bemærkes, at arbejdsgiverens forsikringsselskab (ulykker) og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (erhvervssygdomme) er part i sagen og får samtlige de oplysninger, der er indgået på sagen.

 

Bemærkningen fra Dansk Arbejdsgiverforening har ikke dannet grundlag for justering af lovforslaget, da formålet med forslaget er, at skabe en balanceret indsigt i de oplysninger, der skønnes nødvendige for at arbejdsgiverne kan bruge deres ankeret på den ene side, og hensynet til tilskadekomne interesse i fortrolighed på den anden side.

 

Bemærkningerne til lovforslaget er imidlertid justeret i overensstemmelse med tilkendegivelser fra Datatilsynet, der har efterlyst en nærmere beskrivelse og vurdering af forslaget i forhold til reglerne i persondataloven, herunder specielt § 8, stk. 3. Justeringen indebærer, at forslaget formelt betragtes som en fravigelse af persondatalovens regler.

 

Landsorganisationen i Danmark har fundet forslaget fornuftigt. LO har blandt andet anført, at ankeretten vil være illusorisk, hvis ikke arbejdsgiveren kender den diagnose, som henfører skadesagen til virksomheden.

 

Ankestyrelsen har anført, at bestemmelsen bør justeres, således at det eksplicit fremgår, at oplysningen om tilskadekomnes diagnose ikke er undtaget fra adgangen til aktindsigt efter § 12, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven.

 

Da forslaget er båret af et ønske om en mere præcis og snæver adgang til disse oplysninger, er bestemmelsen formuleret som en videregivelsesbestemmelse, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen videregiver denne oplysning. Ankestyrelsens bemærkning giver derfor ikke anledning til justeringer af forslaget.

 

 

Til § 1, nr. 14 – betaling af udgifter ved terrorskader

 

Ankestyrelsen har efterlyst en bestemmelse i loven om betaling for administration af sager om terror.

 

Dette er nu præciseret i § 10 a, stk. 3, (jf. forslagets § 1, nr. 5) hvor der er indsat en henvisning til lovens § 59, der fastsætter reglerne om administration af arbejdsskadesagerne.

 

Til § 1, nr. 15, - justering af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til indkomstregisteret

 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring finder det uhensigtsmæssigt at indskrænke den nuværende adgang til oplysninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anfører, at man inden for en overskuelig tid skal administrere en belønningsordning og at det på nuværende tidspunkt er uafklaret, hvilke oplysninger der skal anvendes til administration af belønningsordningen samt om det vil være nødvendigt at indhente oplysninger i kontroløjemed.

 

Det bemærkes, at det  fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har oplyst, at man ikke anvender den eksisterende bestemmelse i kontroløjemed. Hertil kommer, at Datatilsynet tidligere har fundet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende adgang vidtrækkende. Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får adgang til samme oplysninger som forsikringsselskaberne.

 

På denne baggrund danner bemærkningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke grundlag for justeringer af lovforslaget.

 

Det bemærkes, at Datatilsynet har opstillet en række forudsætninger om denne del af forslaget. Disse forudsætninger er skrevet ind i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

 

Høringsliste

 

Advokatrådet

 

Akademikernes Centralorganisation

 

Ankestyrelsen

 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

 

Arbejdsskadeforeningen AVS

 

Dansk Arbejdsgiverforening

 

Danske Regioner

 

Dansk Industri

 

Datatilsynet

 

Den Kristelige Fagbevægelse

 

Fagligt Fælles Forbund (3f)

 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

 

Forsikring & Pension

 

Forsvarsministeriet

 

Frederiksberg kommune

 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

 

Grønlands Hjemmestyre

 

Håndværksrådet

 

Kommunernes Arbejdsskadeforsikring

 

Kommunernes Landsforening

 

Københavns kommune

 

Landsforeningen for Arbejdsskadede

 

Landsorganisationen i Danmark

 

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorganisationer

 

Udenrigsministeriet