Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Dækning af skader forvoldt ved terror m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 10.12.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen.

På De Konservatives og Venstres vegne skal jeg anbefale L 88, og det er et lovforslag, som vi alle sammen håber på aldrig kommer i brug. Men håb er en ting. Vi er nødt til at forholde os til virkelighedens verden.

En del af virkeligheden er desværre også, at terror rammer vilkårligt, og det kan ramme os alle - derfor dette forslag, som er en del af regeringsgrundlaget fra 2007. Forslaget skal sikre borgere og virksomheder i tilfælde at terrorangreb. Forslaget indebærer, at alle personer, der rammes af en terrorhandling, mens de er på arbejde, er sikret efter arbejdsskadesikringsloven, uanset om der er sammenhæng mellem arbejdet og terrorhandlingen. Det er staten, der betaler alle udgifter efter loven. Det er en lov, som jeg håber aldrig kommer i anvendelse, men nu har vi den, og skulle uheldet ramme, så ved vi nu, at man er sikret. Tak for det.

Så er det fru Lone Møller.

I dag er der usikkerhed om, i hvilket omfang arbejdsskadesikring dækker personskader, der er opstået under terrorhandlinger, som rammer virksomheder og ansatte. Der er ikke udtrykkelige regler i arbejdsskadeslovgivningen om terrorskader.

Det betyder, at lovens almindelige principper for anerkendelse af arbejdsskader skal anvendes. Efter lovens almindelige principper er det en betingelse for ydelse efter loven, at skaden er forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene. Det betyder, at ansatte i virksomheder, som er mål for eventuelle terrorangreb muligvis er dækket. Problemet er, at det i praksis vil være meget vanskeligt at afgøre, om virksomheden er målet. Det er nogenlunde klart, at folk på selve terrormålvirksomheden samt redningsfolk vil være dækket. Det er til gengæld uklart, hvordan dækningen er i en række andre situationer, f.eks. folk, som er på arbejde i tilstødende, berørte geografiske områder. Derfor nedsatte regeringen en arbejdsgruppe i Beskæftigelsesministeriets regi, som skulle se på problemet og pege på løsninger.

Lovforslaget, vi behandler her, er et resultat af en enig arbejdsgruppe, som har haft deltagelse af arbejdsmarkedets parter, og følger den indstilling, som udvalget har fremlagt. Med forslaget er der trukket en streg i sandet, hvor alle, som kommer til skade på grund af terror, når de er på arbejde, er dækket. Vi vil nu sikre, at ofre for en forfærdelig terrorhandling - lad os håbe, at det aldrig sker, men hvis det skulle ske - ikke også bliver gidsler i et juridisk slagsmål mellem forsikringsselskaber og myndigheder, inden de kan få udbetalt erstatning. Nu lægger statskassen ud og ordner resten mellem staten og forsikringsselskaberne. Desuden er det med lovforslaget også sikret, at ofrene får den bedste erstatning fra de to overlappende erstatningssystemer, som findes, erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesloven.

Ministeren benytter samtidig lejligheden til at fremsætte en række forslag af mere teknisk karakter. Der er tale om fornuftige og primært tekniske justeringer, og det kan Socialdemokratiet støtte. Vi støtter forslaget som helhed.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Det her lovforslag indeholder som tidligere nævnt to dele. Med hensyn til den sidste del, der drejer sig om forskellige ændringer af teknisk karakter af arbejdsskadelovgivningen, er Dansk Folkeparti helt indforstået med, at der en gang imellem kan være behov for at justere lidt, og det er det, der sker her.

Den første del, som er den vigtigste del, drejer sig om, at man indbefatter dem, der eventuelt skulle blive ramt af terrorhandlinger, i arbejdsskadelovgivningen. Man kan sige, at det jo er en lovgivning, der ikke burde have været nødvendig at lave, men som verden ser ud i dag, hvor vi ikke ved, hvor terroristerne slår til næste gang, om de slår til i Danmark eller hvordan og hvorledes, eller hvor danskere kan blive ramt af det, har det været nødvendigt at udarbejde regler, der hjælper dem, der eventuelt bliver ofre i sådan en situation.

Vi må håbe, at det aldrig kommer til at gælde, for terrorangreb er jo noget, man helst skal undgå. Men om der er nogen, der bliver ramt af det, og om vi i det hele taget kommer til at se, at nogen får erstatning efter den her lovgivning, får være i det uvisse. Jeg er ikke helt hundrede procent sikker, men så vidt jeg ved, er der i dag heldigvis ikke nogen, der kunne blive omfattet af den her lovgivning, og jeg håber da, at det heller ikke vil blive tilfældet i fremtiden.

Men altså, hvis der er nogen, der kunne blive omfattet af lovgivningen og få erstatning efter den, laver vi nu loven, så de ikke kommer i klemme i systemet, og det er en rigtig god ting. Så må vi bare håbe, at det er en lov, som vi ikke får brug for.

Men Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører.

Lovforslaget rummer i virkeligheden to halvdele. Den ene halvdel handler om erstatning til mennesker, som det er nævnt, der under udførelsen af deres arbejde måtte blive ramt af en terrorhandling, og den del af lovforslaget ser udmærket ud.

Den anden halvdel rummer 8-10 punkter, hvor man præciserer og ændrer nogle ting i forbindelse med den almindelige behandling af sager i Arbejdsskadestyrelsen. To af punkterne vil vi gerne have kigget nærmere på under udvalgsarbejdet.

Et af punkterne er, at man ændrer det nedskrevne kriterium for, hvornår en sag skal behandles i det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg. Vi mener i SF, at der i virkeligheden er brug for at forelægge flere arbejdsskadesager for Erhvervssygdomsudvalget, ikke mindst inden for området psykisk arbejdsmiljø, som der er voldsomt stigende problemer med, hvilket der faktisk har været i en årrække nu.

Desuden er det sådan, at omkring 96 pct. af alle sager om psykiske arbejdsskader bliver afvist med hensyn til, at man kan få erstatning, og en af vejene til at få flere skader anerkendt som erstatningsberettigede inden for psykisk arbejdsmiljø er, at der er flere sager, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.

Om det punkt står der i bemærkningerne til lovforslaget, at der, selv om man ændrer på formuleringen af kriteriet for, hvornår en sag skal forelægges udvalget, ikke bliver tale om færre sager, der skal behandles af udvalget, og vi vil under udvalgsarbejdet gerne have yderligere sikkerhed for, at det virkelig står til troende, at det forholder sig sådan.

Et andet punkt er, hvor mange oplysninger en arbejdsgiver egentlig skal have om en ansat, der bliver skadet på jobbet, og hvor arbejdsgiveren måske overvejer at anke afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Her nedskriver man ifølge lovforslaget den nuværende praksis, hvor arbejdsgiveren får den pågældendes diagnose.

Vi vil gerne have belyst under udvalgsarbejdet, om arbejdsgiverens adgang til oplysningerne kan inddæmmes og begrænses sådan, jævnfør ånden i lov om helbredsoplysninger, at arbejdsgiveren absolut ikke får flere oplysninger end højst nødvendigt, samtidig med at arbejdsgiveren på den anden side selvfølgelig skal have en reel baggrund for at kunne vurdere, om han eller hun ønsker at anke sagen eller ej.

Det vil vi gerne have belyst under udvalgsarbejdet, men ellers er vi i SF grundlæggende for det her lovforslag. Enhedslistens ordfører kan desværre ikke være til stede i dag, så jeg har lovet at sige, at Enhedslisten er overvejende positiv over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard.

Det Radikale Venstre er som også de tidligere ordførere meget positiv over for lovforslaget. Det er godt, at der nu bliver en sikring af alle, mens de er på arbejde, hvis de rammes af terrorhandlinger. Det er selvfølgelig skidt, at det overhovedet er nødvendigt at lave en sådan sikring, og jeg synes, at der i dag er grund til at bemærke, at det jo altså skyldes, at vi desværre endnu ikke har formået at skabe en verden, hvor man - selv ikke i så fredelige egne, som vi lever i - kan føle sig fri for en risiko for på et eller andet tidspunkt at blive ramt af en terrorhandling.

Vi synes i sagens natur, at det er godt, at man sikrer sig imod det, og også at man sikrer sig imod, hvad der skal ske, hvis det, som ingen håber, alligevel skulle ske. Men det er klart, at det bedste, man i sagens natur kan gøre, er at forebygge, at det kommer til at ske, og der vil jeg da i dag ikke undlade at påpege, at jeg synes, at vi kunne gøre langt mere og måske også gribe tingene an på en lidt anden måde, når det handler om hele den udenrigspolitiske scene. Jeg tillader mig at vove den påstand, at vi i de seneste 7 år ikke har oplevet, at der er blevet færre terrorister i verden, måske snarere det modsatte.

Men derfor er det selvfølgelig også helt oplagt, at vi er positivt indstillet over for det, der er det her forslags hovedformål, nemlig at sikre, at alle, der er på arbejde, også er dækket, hvis de skulle blive ramt af en terrorhandling.

Så er der de tekniske ændringer i relation til arbejdsskadeområdet, og dem har vi heller ikke fundet nogen anledning til at forholde os andet end positivt til. Jeg vil dog lige nævne her, at der i forbindelse med en høring om netop arbejdsskader her på Christiansborg blev rejst en del diskussion om forelæggelsen af sager for Erhvervssygdomsudvalget. Nu skal man jo ikke pakke alt muligt ind i en teknisk ændring, men jeg synes måske alligevel, at det i forbindelse med udvalgets behandling var relevant, at vi lige kiggede på den sag igen og vurderede, om der i relation til det, der nu foreslås her, er grund til at kigge på, om der bliver forelagt det nødvendige antal sager for Erhvervssygdomsudvalget.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og for den positive modtagelse af lovforslaget.

Hovedelementerne i forslaget er jo, som det også er fremgået, desværre nødvendiggjort af den internationale situation, vi oplever i disse år, og jeg må sige, som flere ordførere også har gjort, at jeg virkelig håber, det aldrig bliver nødvendigt at anvende bestemmelserne i dette lovforslag om arbejdsskadeerstatning som følge af en terrorhandling. Men det glæder mig, at der er opbakning til lovforslaget, som jo skaber tryghed hos borgerne for, at de kan få erstatning, hvis de bliver ramt af en terrorhandling, mens de er på arbejde.

Hvis vi ikke gennemførte lovforslaget, kunne vi risikere at komme i en situation, hvor der efter en terrorhandling var usikkerhed om dækningen efter arbejdsskadesikringsloven, men den usikkerhed retter vi op på med lovforslaget. Vi sikrer, at alle, der er på arbejde og rammes af en terrorhandling, får deres erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen udbetales af Arbejdsskadestyrelsen, der også behandler sagerne. Staten betaler i første omgang erstatningen, og den efterfølgende finansiering ordnes mellem Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskaberne. Derved sikrer vi, at tilskadekomne og efterladte hurtigt får behandlet deres sag, så de kan få udbetalt deres erstatning og godtgørelse.

Som debatten også har vist, indeholder forslaget også en række andre elementer, der optimerer sagsbehandlingen efter arbejdsskadesikringsloven eller har karakter af regelforenkling. Det gælder bl.a. indførelsen af hjemmel til at sende visse standardbreve uden underskrift, som vi i dag kender det hos f.eks. SKAT, samt ophævelsen af Arbejdsskadestyrelsens pligt til at træffe afgørelse om branche i erhvervssygdomssager.

Der er rejst nogle spørgsmål, som jeg tror egner sig til at blive belyst i udvalgsbehandlingen. Jeg kvitterer for den gennemgående tilslutning til lovforslaget og ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.