Dato:            19. februar 2009

Kontor:        Kommunal sundhed

J.nr.:              2008-1422-296

Sagsbeh.:     stl

Fil-navn:      Dokument 4

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 6 ad L 85, som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 23. januar 2008.

 

Spørgsmål 6:

"Vil det tilfælde, hvor en kammerat i et engangstilfælde og som en art videndeling udleverer 20 enheder til en anden kammerat, vederlagsfrit, være belagt med frihedsstraf og i givet fald, hvad tænkes denne så at være?"

 

 

Svar:

Jeg har fra Justitsministeriet modtaget nedenstående udtalelse, som jeg kan henholde mig til:

 

”Justitsministeriet skal herom bemærke, at efter § 4, stk. 1, i den gældende lov om forbud mod visse dopingmidler straffes overtrædelse af lovens § 3 om fremstilling, indførelse, udførelse, forhandling, udleve­ring, fordeling eller besiddelse af dopingmidler med bøde eller fængsel indtil 2 år.

 

Der er i Rigsadvokatmeddelelse nr. 3/2007 fastsat vejledende retningslinjer for sank­tionspåstanden i sager om overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler. Efter meddelelsen kan sager om besiddelse med henblik på videreoverdragelse af mængder under 1.000 enheder i dag som udgangspunkt afgøres med bøde i førstegangstil­fælde. Bødepåstanden i sager vedrørende 1-49 enheder er fastsat til 1.000 kr. 

 

Det fremgÃ¥r af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler (L 85), at der i givet fald forudsættes at ske en skærpelse af straffen i tilfælde af forhandling, udleve­ring eller fordeling af dopingmidler i strid med lovens § 3, sÃ¥ledes at der som altovervejende hovedregel idømmes fri­hedsstraf ved overdragelse eller besiddelse med henblik pÃ¥ videreoverdragelse af do­pingmidler, uanset hvilken mængde dopingmidler der er tale om.

 

Det er således efter lovforslagets bemærkninger hensigten, at der ved straffastsættelsen for salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder fremover tages udgangspunkt i et strafniveau på 7 dages fængsel.

 

Den konkrete straffastsættelse vil fortsat bero på domstolenes vurdering i hvert enkelt tilfælde af sagens samlede omstændigheder. Det bemærkes herved, at der ifølge lovforslagets bemærkninger bl.a. vil kunne lægges vægt på, at der alene er tale om overdragelse af en ganske ubetydelig mængde af dopingmidler, eller at overdragelsen har en lejlighedspræget karakter og er sket uden vederlag.

 

Endelig bemærkes, at ”overdragelse” efter lovforslagets bemærkninger både omfatter overdragelse af dopingmidler mod vederlag og vederlagsfri overdragelse, der fore­tages f.eks. med henblik på oparbejdning af et marked for salg af dopingmidler.”