Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. marts 2009
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler
(Skærpelse af straffen for handling, udlevering eller fordeling af dopingmidler)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)]
1. Ændringsforslag
Der er af Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. december 2008 og var til 1. behandling den 20. januar 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 1. september 2008 dette udkast til udvalget, SUU jf. alm. del – bilag 531 (2007-08, 2. samling). Den 19. januar 2009 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.]
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker at det er veldokumenteret, at doping er endda meget skadeligt og nedbrydende for den menneskelige krop. Der kan være tale om voldsomme og meget invaliderende skader, som den enkelte kan pådrage sig. SF finder på det grundlag, at det er afgørende, at der bruges kræfter på at bekæmpe doping.
SF enig i, at det skal medføre en straf at forhandle, udlevere og fordele doping, hvilket også er tilfældet i den gældende lovgivning. Vi skal gå efter de mennesker, der kynisk tjener store summer på denne type lyssky forretninger. Derfor finder SF at en strafskærpelse for de store mængder godt kan begrundes og SF kan støtte denne del af lovforslaget.
 Men Sundhedsministerens forslag om en strafskærpelse, der som hovedregel skal medføre frihedsstraf for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler uanset omstændighederne, mængden eller mÃ¥den taget i betragtning, kan ikke dokumenteres af ministeren som havende en præventiv effekt. Ifølge ministerens svar vil en kammerat, der i et engangstilfælde og som en art videndeling udleverer 20 enheder til en anden kammerat, vederlagsfrit, være belagt med frihedsstraf pÃ¥ 7 dage. Det bekymrer SF, da en sÃ¥dan ordning vil medføre, at vi vil fÃ¥ flere unge mænd i fængsel for en førstegangsforseelse og for en meget lille mængde, hvilket vil rykke dem ud af deres mÃ¥ske ellers velfungerende liv. SF finder pÃ¥ denne baggrund, at der ikke bør ske en strafskærpelse pÃ¥ dette omrÃ¥de og stiller derfor et ændringsforslag, der skal videreføre den gældende lovgivning, hvor straffen for udlevering, forhandling eller uddeling fortsat skal være belagt med bødestraf, nÃ¥r det drejer sig om enheder under 1000 stk.Â
 I forhold til behovet for en strafskærpelse på området, kan man ikke konstatere noget entydigt. I tidsrummet 2005-2008 kan der ifølge afgørelser registreret i Det Centrale Kriminalregister ikke konstateres en stigning i antallet af afgørelser om doping. Ved en gennemgang af Rigspolitiets registre ser det imidlertid ud som om der er en mindre stigning i antallet af afgørelser. Om dette konstaterer Rigsadvokaten dog, at det er hans indtryk, at langt de fleste sager vedrører besiddelse af dopingmidler til eget brug – og altså ikke forhandling, udbredelse og fordeling, som sundhedsministeren ønsker at kriminalisere yderligere med forslaget om strafskærpelse. Der er altså heller ikke et statistisk grundlag for at skærpe straffen, hvis man ser på afgørelserne.
 SF noterer sig – og finder det fornuftigt, at strafskærpelsen er en del af en større pakke, hvor også oplysning til motionisterne og en mærkningsordning indgår. Det det er vigtigt at forebygge – hvis man kan begrænse efterspørgslen, er der naturligt nok også færre, der kan leve af at sælge. Men ministeren har f.eks. ikke etableret et tilbud om behandling af megarexi i forhold til de mænd, der på en tvangspræget måde føler sig nødsaget til at bruge doping. SF finder, at sådanne tilbud skal udvikles, da disse personer vil blive ramt endog meget hårdt af denne nye strafskærpelse. Det er vigtigt, at sådanne mennesker kan tilbydes en vej ud af deres misbrug.
 Endelig mener SF, at det er vigtigt, at borgerne får så få love at forholde sig til som muligt, så man ikke er i tvivl om, hvordan man som lovlydig borger skal forholde sig. SF ærgrer sig derfor over, at ministeren ikke er indstillet på at sammenstille lovgivningen om euforiserende stoffer med lovgivningen om doping.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
Til § 1
  1) Det under nr. 1, foreslåede § 4 stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Ved udmåling af straffen skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.«
[Ændring af straffen ved skærpende omstændigheder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget forudsættes det, at der fremover, når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler, som udgangspunkt skal fastsættes en bødestraf, når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder.
 Louise Schack Elholm (V)  Preben Rudiengaard (V) fmd. Birgitte Josefsen (V)  Sophie Løhde (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Liselott Blixt (DF)  Karin Nødgaard (DF)  Vivi Kier (KF)  Pia Christmas‑Møller (UFG) nfmd. Jens Peter Vernersen (S)  Flemming Møller Mortensen (S)  Karen J. Klint (S)  Lene Hansen (S)  Karl H. Bornhøft (SF)  Jonas Dahl (SF)  Lone Dybkjær (RV)  Per Clausen (EL)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
2 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) |
 9  4 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 85
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 85
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om, hvilken skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller formidling af euforiserende stoffer, der er gennemført de seneste 20 år, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om, hvilken dokumentation ministeren henviser til, når han mener, at skærpede straffe vil føre til en reduktion i brugen af doping, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om der er etableret behandlingstilbud til de mænd, der har en unaturligt optagethed af ikke at miste kropsvægt og derfor er afhængige af at dope sig, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvor mange sager om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder der i løbet af de seneste 5 år har været rejst, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om konkrete eksempler på, hvornår frihedsstraffen kan lempes, herunder forhold, der vil kunne tænke at påvirke frihedsstraffen, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om udlevering af 20 enheder til en anden kammerat, vederlagsfrit, vil være belagt med frihedsstraf og i givet fald, hvad tænkes denne så at være, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om en sammenligning af straffene for overtrædelse af dopingloven og af lov om euforiserende stoffer (ikke hash), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om ministeren er enig i, at straffene for overtrædelse af hhv. dopingloven og lov om euforiserende stoffer bør synkroniseres således at borgerne kun skal forholde sig til et straffesæt, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå |