|
|
|
1. Lovforslagets baggrund og indhold
1.1 Ændring af lov om sikkerhed til søs – hjemmel til rykkergebyrer
Med hjemmel i lov om sikkerhed til søs og i bekendtgørelse om betaling for syn af skibe m.v. opkræver Søfartsstyrelsen timebetaling for udført synsarbejde m.m. på skibe.
Lov om sikkerhed til søs indeholder imidlertid ikke hjemmel til opkrævning af rykkergebyrer i tilfælde af for sen/manglende betaling for Søfartsstyrelsens arbejde. Med henblik på at nedbringe antallet af rykkere samt for at få dækket Søfartsstyrelsens omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren foreslås der med lovforslaget indført hjemmel til opkrævning af rykkergebyrer.
1.2 Ophævelse af lov om liniekonferencer
Liniekonferencer er en gruppe på to eller flere linierederier, der driver international liniefart med godsbefordring i en eller flere bestemte ruter inden for et fastsat geografisk område, og som har en aftale eller ordning, hvorefter virksomheden drives i henhold til ensartede eller fælles fragtrater og andre aftalte vilkår for en sådan rutefart.
Liniekonferencer har hidtil – som en undtagelse fra de almindelige EU-konkurrenceregler – været tilladt i henhold til to EU-forordninger, der havde basis i en FN-konvention fra 1974 om liniekonferencer.
For at øge konkurrencen og den frie prisfastsættelse er disse to EU-forordninger imidlertid blevet ophævet med virkning fra 18. oktober 2008[1], og liniekonferencer vil således ikke længere være tilladt på farter til og fra EU-havne.
Formålet med ophævelsen af lov om liniekonferencer er derfor at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-reguleringen på området.
Danmark skal af samme årsag opsige FN’s konvention af 6. april 1974 om en kodeks for liniekonferencer. Der vil i givet fald blive taget initiativ hertil straks efter vedtagelsen af forslaget om ophævelsen af lov om liniekonferencer.
2. Høringssvar og kommentarer hertil
Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HORESTA, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere – Dansk Navigatørforening, Transportministeriet og Træskibs Sammenslutningen.
Hovedparten af de hørte organisationer m.v. har meddelt, at man ikke har nogen bemærkninger. Dette gælder for: Advokatsamfundet, Bilfærgernes Rederiforening, Datatilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Finanstilsynet, Forbrugerstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, Konkurrencestyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, SKAT, Statstjenestemændenes Centralorganisation (CO II) og Transportministeriet.
For så vidt angår ophævelsen af lov om liniekonferencer, er der modtaget en enkelt bemærkning.
Danmarks Rederiforening har anført, at man ikke har indvendinger imod ophævelsen af lov om liniekonferencer, men har dog henvist til, at Europa-Kommissionen har forsikret, at afskaffelsen af liniekonferencer ikke vil indebære modkrav fra udviklingslandenes side.
Kommentar
Lov om liniekonferencer er den danske gennemførelse af FN-konventionen af 6. april 1974 om en kodeks for liniekonferencer, som medfører regler om lastfordeling. Disse regler var tænkt som en mulighed for udviklingslandene til at få sikret lastandele på liniefarter mellem de respektive udviklingslande og tredjelande, der havde tiltrådt konventionen, herunder EU-medlemslandene. I praksis har udviklingslandene ikke haft flådekapacitet til at løfte de mulige lastandele, og konventionen har derfor ikke haft den tiltænkte effekt. EU-medlemslandenes, herunder Danmarks, udtræden af konventionen og ophævelsen af den danske gennemførelseslov vil dermed ikke reelt forringe udviklingslandenes stilling. Der ventes derfor ikke modkrav fra udviklingslandenes side over for EU-landene som følge af ophævelsen af liniekonferencer.
Kommissionens forsikringer, som Rederiforeningen henviser til, skal forstås på denne baggrund.
[1] Ved Rådets forordning (EF) nr. 1419/2006 blev Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 ophævet og som følge heraf tillige forordning nr. 954/79 om særlige forpligtelser i forbindelse med ratifikation af FN-konventionen. Forordningen har umiddelbar anvendelse.