Besvarelse af spørgsmål nr. 6 (ad L 82), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 23. januar 2009.

 

Spørgsmål 6:

"Ministeren bedes uddybe, hvilken ”særlig grundig forberedelse” der kræves forud for, at patienter og pårørende får adgang til at indrapportere utilsigtede hændelser."

 

 

Svar:

Der er flere grunde til, at rapporteringsadgangen for patienter og pårørende efter regeringens opfattelse ikke bør træde i kraft samtidig med, at rapporteringssystemet udvides til den primære sundhedssektor.

 

For det første vil det tage en vis tid at skabe en læringskultur og udvikle patientsikkerhedsarbejdet i den primære sundhedssektor – ligesom det har taget tid i den sekundære sundhedssektor. Patientsikkerhedsordningen er afhængig af, at der blandt sundhedspersonalet er tillid til, at rapporteringerne kun bruges i patientsikkerhedsarbejdet, og det tager tid at opbygge den tillid. Hvis rapporteringsadgangen for patienter og pårørende blev indført samtidig med udvidelsen til den primære sundhedssektor, kunne det svække udbredelsen af læringskulturen og dermed forsinke implementeringen af rapporteringssystemet i den primære sundhedssektor.

 

For det andet er der et særligt behov for at vejlede patienter og pårørende om, at der nu som noget nyt åbnes mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser, om formålet med rapporteringsordningen og hvordan rapporteringerne anvendes, og om hvordan en sådan rapportering adskiller sig fra klage- og erstatningssystemet. Den information vil blive givet generelt – bl.a. på sundhed.dk – men der vil også være behov for, at personalet i regioner og kommuner konkret er i stand til at vejlede patienter og deres pårørende om ordningen og om fornødent bistå med at foretage en rapportering. For at sikre patienterne muligheden for at få ordentlig vejledning fra starten, bør personalet derfor have mulighed for selv at opnå et godt kendskab til rapporteringssystemet, inden rapporteringsadgangen for patienter og pårørende træder i kraft. Efter min opfattelse er patienterne også bedst tjent med det.

 

Endelig vil patienter og pårørende sædvanligvis ikke have samme forudsætninger for at rapportere utilsigtede hændelser som sundhedspersonale, idet patienter og pårørende sjældent vil have en sundhedsfaglig indsigt. Det må forventes at præge indholdet af patienter og pårørendes rapporteringer, og rapporteringer fra patienter og pårørende vil derfor bedst kunne håndteres, hvis det personale, der arbejder med patientsikkerhed, forinden har haft mulighed for at opnå erfaring med patientsikkerhedsarbejdet på grundlag af sundhedspersonalets rapporteringer.