Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer. (Miljøvurdering af ikke lovbundne planer og programmer samt etablering af klageadgang, hvor denne ikke følger af eksisterende lovgivning, m.v.).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo.

Dette lovforslag indeholder en række ændringer i forhold til de mangler, som tidligere har været påpeget i forbindelse med Danmarks forpligtelser om gennemførelse af EU-direktiv fra 2001. Loven om miljøvurdering af planer og programmer er en lov, der skal sikre, at alle planer og programmer fremover bliver miljøvurderet, hvilket ikke har været tilfældet tidligere. Målet er, at der skal tages miljøhensyn under udarbejdelse af planer, og at bæredygtighed således fremmes.

Det mest betydelige ved lovforslaget er, at loven kommer til at omfatte planer og programmer, som udarbejdes på grundlag af administrative bestemmelser eller som grundlag for myndigheders administration. Dernæst skal loven sikre, at vi lever op til konventionen med hensyn til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til at klage samt domstolsprøvelse på miljøområdet.

Endelig bliver klagebestemmelserne med loven udvidet, således at der ligeledes er klageadgang vedrørende miljøvurderinger af planer og programmer. Med loven forventes der en større hensyntagen til miljøet, når der bl.a. udarbejdes planer for anlæg og lignende. Til dette lovforslag er der blot at sige, at Venstres støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht.

Da den socialdemokratiske miljøordfører, hr. Torben Hansen, ikke kan være til stede i dag, skal jeg fremlægge følgende:

For Socialdemokratiet er det meget vigtigt, at der foretages miljøvurderinger af også ikkelovbundne planer og programmer, samt at der sikres klagemuligheder. Derfor ser Socialdemokratiet med tilfredshed på, at regeringen på baggrund af en åbningsskrivelse fra EU nu går ind og tilretter lovgivningen, så den er i takt med EU-borgernes almindelige forventninger til offentlige myndigheder samt til beskyttelsen af natur og miljø i forbindelse med offentlige planer og programmer.

Det er dog lidt ærgerligt, at der skulle en løftet pegefinger til fra EU, før lovgivningen fik et mere korrekt indhold.

Ud over den meget nødvendige miljøvurdering er det også vigtigt, at vi i Danmark er længst fremme med hensyn til borgernes mulighed for at klage samt at få aktindsigt i miljøsager. Det synes Socialdemokratiet er vigtigt ud fra et både miljømæssigt og et borgerrettighedsmæssigt synspunkt, men også af den simple årsag, at konventionen, der fastlægger disse rettigheder, hedder Århuskonventionen og er forhandlet på plads i Danmark - i parentes bemærket under den tidligere miljøminister Svend Aukens ledelse.

Det er nu mere end 10 år siden, og det vil også være naturligt her i tiåret for Århuskonventionen generelt at foretage et servicetjek af borgernes rettigheder i forbindelse med den nugældende danske miljølovgivning. Den opfordring er hermed givet videre til miljøministeren. Socialdemokraterne er positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann.

Vi er selvfølgelig også for, at også offentlige planer og programmer skal vurderes, så man kender konsekvensen af planerne og programmerne.

Jeg vil sådan set bare henholde mig til det, som allerede er sagt i denne sag. Det er vigtigt, at der bliver rettet op på den lille misforståelse, der har været siden 2004. Man kan jo sige, at vi alle sammen får et godt grundlag, og at borgerne får mulighed for at klage, hvis der skulle opstå nogle tvivlsspørgsmål på området, og fra Dansk Folkepartis side støtter vi selvfølgelig, at man udarbejder disse miljøvurderinger.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken.

Miljøvurdering er en vigtig ting, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får implementeret EU's regler på området rigtigt her i Danmark.

Lovforslaget, vi behandler i dag, har til formål at få præciseret den tidligere implementering på et par områder. Bl.a. fastslår forslaget, at der også skal udarbejdes miljøvurderinger i forbindelse med planer og programmer, der udarbejdes af en statslig, regional eller kommunal myndighed. Dertil kommer en præcisering af begreberne miljøvurdering, miljørapport, offentlighed og berørt myndighed i forhold til lovens bestemmelser.

Derudover vil SF gerne kvittere for, at ministeren har imødekommet Friluftsrådets høringssvar og udvidet kredsen af klageberettigede til også at omfatte foreninger og organisationer, der varetager væsentlige brugerinteresser inden for de berørte arealer. Med lovforslaget imødekommer man også Århus-konventionens krav om at give befolkningen adgang til oplysninger, medvirken og klageadgang på miljøområdet.

SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Knud Kristensen.

Da den konservative miljøordfører ikke kan være til stede, skal jeg på partiets vegne fremføre følgende:

Folketinget vedtog i 2004 loven om miljøvurdering af planer og programmer, hvorefter alle rammesættende planer og programmer skulle være omfattet af både loven og det tilsvarende EU-direktiv. Efterfølgende har Europa-Kommissionen gjort gældende, at der er visse mangler i forhold til både direktivets mål og sigtet med den danske lovgivning, og på den baggrund finder vi fra konservativ side, det er helt naturligt, at regeringen med dette lovforslag imødekommer Kommissionens henvendelse.

Det er vores forventning, at dette lovforslag vil bidrage til en forenkling af selve planlægningsindsatsen, da det tydeliggøres, hvornår planer og programmer skal miljøvurderes. Dette bør være til gavn for såvel dem, der skal leve op til loven, som for beskyttelsen af værdifulde naturområder og kulturværdier.

På den baggrund kan vi fra konservativ side støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Johs. Poulsen.

Det Radikale Venstre er også i det store og hele positive over for lovforslaget, som det foreligger. Der er allerede fra flere sider redegjort for, hvad forslagets hovedindhold er, og hvilke fordele der ligger i det.

Når vi siger i det store og hele, er det også en indholdsmæssig vurdering, for med hensyn til processen er det jo på ny sådan, at høringsparter bemærker, at de synes, det er ærgerligt, at man ikke får lidt længere tid til rent faktisk at udarbejde høringssvar. I lyset af, at vi har ventet temmelig længe på denne implementering, kunne man sige, at så var det vel også rimeligt, at man gav høringsparterne mere end et par uger til at forholde sig til et lovforslag, som selvfølgelig har en lang, lang række aspekter i sig.

Det er en lidt ærgerlig skik, at man giver en meget kort høringsfrist, og det er i det hele taget ærgerligt, at man ikke forsøger at få en så høj kvalitet i lovarbejdet som overhovedet muligt, så vi må opfordre til, at man fremadrettet giver mulighed for, at de forskellige parter får den tid, der skal til, for at tingene kan lade sig gøre.

Men med hensyn til det indholdsmæssige støtter vi lovforslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for indlæggene i debatten om forslaget om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Det er jo helt rigtigt, at lovforslaget skal ses i forlængelse af Europa-Kommissionens åbne skrivelse af februar 2008. Forslaget imødekommer Kommissionen ved at fjerne de påpegede mangler i implementeringen, og for fuldt ud at gennemføre direktivet skal lovforslaget også suppleres med en bekendtgørelse, som indeholder en liste over berørte myndigheder og fastlægger nærmere krav om offentliggørelse. Det er hensigten, at denne bekendtgørelse bliver udstedt umiddelbart efter lovforslagets ikrafttræden. Kravet om miljøvurdering er dog fortsat begrænset til de planer og programmer, der sætter rammer for fremtidige anlæg, og dette er helt i overensstemmelse med direktivet.

Lovforslaget udbygger lovens formål, så det klart fremgår, at sigtet er at sikre et højt beskyttelsesniveau og en bæredygtig udvikling ved at bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer. De vigtigste ændringer i forslaget i forhold til den gældende lov om miljøvurdering af planer og programmer er imidlertid, at kravet om miljøvurdering vil komme til at omfatte planer og programmer, der udarbejdes på grundlag af administrative pålæg. Dermed omfattes alle planer og programmer, der udstedes af ministre, politiske råd eller udvalg, og som udgør et fremtidigt administrationsgrundlag. Kravet kommer også til at gælde planer og programmer, der udarbejdes med henblik på vedtagelse af Folketinget.

Lovforslaget skal samtidig ses som en tydeliggørelse af, hvornår planer og programmer skal miljøvurderes. Lovforslaget rummer således en direkte gengivelse af direktivets definitioner af begreberne planer, programmer, miljøvurdering, miljørapport, offentlighed og berørt myndighed. Det er ønsket, at den tydeliggørelse, der er opnået, kan bidrage til en bedre integration af miljøhensyn i planlægning og rigtigt anvendt også til en forenkling af planlægningsarbejde.

Sigtet med direktivet og lovforslaget er fortsat at opnå en så omkostningseffektiv miljøvaretagelse som muligt ved at sikre en inddragelse af miljøhensynet tidligst muligt i beslutningsprocessen. Med lovforslagets udvidede krav om miljøvurdering understøtter lovforslaget regeringens ønske om mindst mulig indgriben i bl.a. værdifulde naturområder og kulturværdier.

Som nogle også har været inde på, er det jo også vigtigt at leve op til Århus-konventionen. Lovforslaget fastsætter, at der altid skal klages over manglende miljøvurdering af de planer og programmer, der er omfattet af loven. Dette gælder, uanset om der i øvrigt efter lovgivningen ville kunne klages over planen eller programmet og således også for planer og programmer, der er udarbejdet på et frivilligt grundlag. Eneste undtagelse fra klageretten er miljøvurderinger i forbindelse med planer og programmer, der vedtages af Folketinget ved en lovgivningsprocedure.

Lovforslaget rummer også en tydeliggørelse af, hvordan planer og programmer, der kan indebære grænseoverskridende miljøpåvirkninger, skal håndteres samt en tydeliggørelse af sigtet med den overvågning, der er knyttet til miljøvurdering.

Jeg forventer, at lovforslaget vil fremme en større hensyntagen til miljøet i forbindelse med fysiske indgreb og anlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt, og jeg ser frem til debatten og også til de spørgsmål, der måtte komme i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.