Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udveksling af oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 26.11.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen, Venstre.

I Venstre synes vi, at det er et rigtig godt lovforslag, som justitsministeren her har fremsat, et forslag om en ændring af retsplejeloven, så der kan udveksles oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien. Forslaget vil således sikre, at politidirektørerne rundtom i landets 12 politikredse arbejder for at etablere et samarbejde mellem politiet og de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som et led i indsatsen over for socialt udsatte grupper.

Lovforslaget lægger op til, at retsplejelovens § 114 giver mulighed for, at der kan udveksles oplysninger, sådan at det er muligt, men ikke pligtigt at udveksle oplysninger, som er de sociale myndigheder og psykiatrien bekendt, at disse oplysninger kan videregives til politi og til sociale myndigheder. Og det vil altså sige, at retsplejelovens § 114 skal omformuleres, så det psykiatriske aspekt kommer med ind i den ordning, vi i dag kender som SSP-samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi.

Det er vigtigt at understrege, at der med det her forslag ikke lægges op til, at politiet skal have nogle oplysninger af privat karakter, som kan lægges til grund for efterforskningsarbejde eller for strafudmåling. Der er alene tale om, at man skal have oplysninger, som kan indgå i en vurdering af den enkelte persons muligheder for at kunne modtage en behandling, en hjælp, en støtte, som vil bidrage til at holde den pågældende ude af kriminalitet eller, hvis den pågældende er i kriminalitet, få vedkommende ud af en kriminel løbebane.

Vi synes, at det er et rigtig godt forslag. Man kan sådan set undre sig over, at det først kommer nu, for der er ingen tvivl om, at der har været brug for en formel hjemmel til at kunne udveksle sådanne oplysninger langt, langt tidligere, især af hensyn til de pågældende selv. Der er ingen tvivl om, at der er uhyggelig mange mennesker, som på den ene eller den anden måde er ude i kriminalitet eller risikerer at komme ud i kriminalitet, og som samtidig har sociale og psykiske problemer, som er medvirkende til, at de kommer ind på en kriminel løbebane. Og det er ikke ønskeligt for hverken de pågældende eller for samfundet.

Det her lovforslag vil også gøre det muligt for os at lave en langt stærkere og mere effektiv forebyggende indsats over for grupper af børn og unge, som de relevante fagpersoner og myndigheder kan se en risiko for i forhold til en kriminel løbebane. Det vil gøre det muligt på et tidligere tidspunkt at sætte kvalificeret og effektfuldt ind over for disse grupper med en målrettet individuel indsats, som gør, at de kan følge deres skole, deres uddannelse, deres fritidsinteresser og job og ikke bliver afhængige af et miljø, der er befængt med kriminalitet. Det ville være godt, hvis det her forslag kan bane vejen for en sådan indsats.

Vi glæder os over, at vi nu får hjemlet muligheden for det, og at politidirektørerne får i opdrag at stå i spidsen for organiseringen af et sådant samarbejde. Vi tror, at det vil være en vældig stor hjælp i hele det forebyggende arbejde og til gavn for mange mennesker, som ellers risikerer at komme ind på en kriminel løbebane til skade for dem selv og for deres familier og for samfundet. Derfor vil vi fra Venstres side på det varmeste anbefale justitsministerens lovforslag.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lise von Seelen, Socialdemokratiet.

Tak. Den ændring af retsplejeloven, der er tale om her, ser vi også som noget meget positivt, i forhold til at formålet er at forbedre tilbuddet til borgere, som har en psykiatrisk lidelse. Ved at lave et mere samlet tilbud og ved at udveksle informationer vil man kunne opnå et bedre tilbud til den borger, som er i psykiatrisk behandling.

Vi taler jo om den gruppe borgere, som er til fare for sig selv eller til fare for andre, og vi har jo alle sammen hørt om episoder, som har udviklet sig meget, meget ulykkeligt, hvor mennesker ikke har haft overblik over deres egen tilværelse, og hvor de netop har været til fare for sig selv eller for andre. Og vi har jo gentagne gange - i hvert fald vi Socialdemokrater, men jeg tror også andre - sagt til hinanden: Kunne vi dog bare have et mere koordineret tilbud, så vi vidste, at politiet og de sociale myndigheder og den psykiatriske behandling kunne koordineres, så vi kunne støtte den enkelte person bedre og forebygge de meget ulykkelige situationer.

Det projekt, der har kørt på Frederiksberg, har jo haft nogle rigtig gode resultater, og det viser, at man, hvis man koordinerer rigtigt, faktisk kan støtte på en ny måde og en bedre måde. Og det er bestemt positivt, at vi skal forsøge at folde det ud til hele landet og se, om man kan opnå de samme gevinster udeomkring.

Det er jo nok ikke tilfældigt, at vi i høringssvarene kan se, at der er rigtig mange af de folk, der arbejder med området i praksis, som fortæller os, at det her vil være en forbedring for behandlingen, at det vil være til gavn både for dem, der er i behandling, og også i nogle tilfælde for omgivelserne.

Så har vi til gengæld i høringssvarene folk, som siger: Jo, jo, men når vi skal udveksle informationer om folk, der ikke selv har givet accept, skal vi altid være ekstra på vagt. Det synspunkt deler vi, det skal vi altid være på vagt over for, og i bemærkningerne står der jo også, at man skal forsøge at indhente en accept hos borgeren. Men der er altså nogle tilfælde, hvor man ikke kan opnå den accept, og hvor man alligevel i den her kreds af fagpersoner kan udveksle oplysninger om hinanden.

Vi kender det fra SSP-samarbejdet, og vi har jo en gang imellem drøftet netop det med tavshedspligten parterne imellem i det samarbejde. Jeg tror, at det har fundet en rigtig, rigtig fornuftig måde at virke på, og vi er optimistiske, med hensyn til at det samme vil kunne gøre sig gældende i den her måde at samarbejde på. Men vi er selvfølgelig meget opmærksomme på, at behandlingen af psykiatriske patienter også handler meget om tillid patienten og systemet imellem, og derfor skal vi gøre det her med stor omhu, og vi skal vide, at vi skal holde et vågent øje med, at vi ikke kommer til at iværksætte noget, som har nogle uheldige sideeffekter, som vi ikke ønsker at inddrage i behandlingen.

Derfor vil vi Socialdemokrater egentlig gerne bede ministeren om, at vi får en revisionsbestemmelse ind i lovforslaget, sådan at vi om 2 år kan gå ind og kigge på, om det nu har haft den gode effekt på landsplan, som det har haft på Frederiksberg, og så vi lige kan teste, om der har været nogen negative reaktioner på det, som vi egentlig gerne vil undgå. Men ellers er vi Socialdemokrater positive, og vi vil stemme for lovforslaget. Vi synes, det er et godt initiativ, og håber, vi kan få den lille revisionsbestemmelse ind, så vi kan følge med det sted, hvor vi har en lille medfødt bekymring.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

»Udveksling af oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien« er overskriften på det her lovforslag. Der er selvfølgelig et samarbejde i dag mellem politi og andre sociale myndigheder, men der er stadig væk nogle barrierer, som i visse tilfælde giver problemer, og den her lovgivning fremmer samarbejdet. Politiet kan med den her lovgivning således videregive og modtage oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold fra og til andre myndigheder, hvis videregivelsen anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Samarbejdet bliver hermed et led i indsatsen over for socialt udsatte borgere.

Det er en ordning, som vi kender i dag på andre områder, og her tænker jeg på SSP-samarbejdet. Den foreslåede ordning omkring deling af oplysninger i PSP, dvs. mellem politiet, sociale myndigheder og psykiatrien, svarer i praksis til ordningen i SSP-samarbejdet. Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at retsplejelovens § 114 om SSP og § 115 rettes til, så bestemmelserne også kommer til at omfatte den nye PSP-ordning.

Hvad for erfaringer er der så på området? SSP-samarbejdet er en ordning, der har kørt i flere år, og den ordning har været et tiltag i positiv retning for børn og unge og deres familier. Det nye PSP-samarbejde har i en årrække fungeret i Frederiksberg Kommune og det med gode erfaringer og resultater. Det er deres erfaring, at borgere, som bliver indkaldt til et netværksmøde, kommer og bidrager med en positiv holdning og vil være med til at finde en brugbar løsning, samtidig med at de selv vil påtage sig en del af løsningsforslaget. Det er også erfaringen, at selv om det ikke lykkes at finde en løsning, som borgeren selv er motiveret for, og den vanskelige situation derfor ikke i sig selv bliver løst, så har det en betydning for netværket mellem politiet, sociale myndigheder og psykiatrien; man har lært hinanden at kende, og alle kender nu problemstillingen omkring den enkelte borger.

Hvad er det så for borgere, kommunen har arbejdet med? Det er borgere, som PSP-gruppen har valgt at kalde de tikkende bomber. Det er borgere, som har flere problemer som kriminalitet, misbrug af alkohol eller stoffer, de er ofte truende eller voldelige, og de har måske været indlagt på psykiatriske afdelinger i kortere perioder. Derfor har de meget svært ved at fastholde deres bolig enten på grund af økonomi eller på grund af deres opførsel. En oplagt sag kan være en borger, hvis hjem politiet gentagne gange må ud til for at skabe ro; der bliver larmet om natten; der bliver smidt ting ud ad vinduet og ned på gaden; der er ofte tumult i lejligheden; naboerne bliver selvfølgelig utrygge og klager til politiet og eventuelt til deres boligselskab. Det er ikke en sag, som politiet kan løse alene, og her er PSP-samarbejdet en løsning både for borgeren, som har problemerne, og så sandelig også for de borgere, som føler sig utrygge.

Denne lovgivning skal sikre, at der er fokus på borgere med psykiatriske problemer i alle kommuner. Det er fremadrettet og positivt, og det er til glæde for alle i samfundet.

Der har selvfølgelig været udfordringer i forbindelse med arbejdet i Frederiksberg Kommune, men der foreligger en fin rapport, som kommer fint omkring de udfordringer og problemer, der har været i forbindelse med samarbejdet.

Der er ligeledes kommet en del høringssvar til lovforslaget, og jeg kan sige, at der er modtaget positive tilkendegivelser fra de berørte høringsberettigede.

Så vi ser frem til, at det bliver implementeret i kommunerne, og vi vil stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er ikke ret lang tid siden, vi havde et samråd om psykisk syge kriminelle her i Folketinget, og der er ingen tvivl om, at vi kunne gøre det bedre på mange områder i forhold til den gruppe mennesker. Det er helt uholdbart, at der er mennesker, som bliver kriminelle som en følge af, at de ikke får den rigtige behandling, og det må vi jo desværre konstatere stadig væk er tilfældet.

Derfor er SF rigtig begejstrede for det her forslag, som nu skal sørge for et mere smidigt samarbejde mellem alle instanserne omkring en udsat borger. Forslaget lægger nemlig op til, at man i et uformelt forum kan udveksle oplysninger mellem flere myndigheder uden den omhandlede borgers samtykke. Formålet er selvfølgelig bedre at kunne koordinere indsatsen og sikre, at borgeren får den hjælp, han eller hun har brug for.

Jeg kan da også notere mig, at de fleste af de organisationer, som repræsenterer de borgere, mener, at forslaget om PSP-samarbejdet er et yderst relevant og nødvendigt forslag, og det synes jeg er meget betryggende.

Det er for SF meget vigtigt, at det her forslag vil kunne øge livskvaliteten for den borger, som får den rigtige hjælp, men samfundsøkonomisk vil det også kunne betyde, at der skabes færre ofre, fordi kriminaliteten som følge af psykisk sygdom kan forebygges og bremses. For politiet vil det også have en fordel, fordi voldsom magtanvendelse kan undgås og måske forebygges, hvis man kender til en persons reaktionsmønstre, ligesom man også undgår at suse rundt med en psykisk ustabil borger på bagsædet en hel nat, fordi det ikke lykkes at aflevere den pågældende borger til den rigtige myndighed.

Der vil altså være meget at vinde ved det her forslag, når det kommer til at fungere efter hensigten, men samtidig må vi jo også konstatere, at der er visse retssikkerhedsmæssige aspekter i forslaget, som f.eks. brug af udvekslede oplysninger i efterforskningsøjemed. Hvordan sikrer vi, at det ikke sker i virkeligheden? Hvordan skal videregivelsen dokumenteres, og hvordan kan en borger gøre indsigelse over en udveksling, han finder forkert, eller som indeholder oplysninger, han finder urigtige? Hvordan skal der vejledes i forhold til den, som udsættes for indgrebet? Alle disse ting og en mængde andre spørgsmål er noget, vi må afklare i udvalgsarbejdet.

Forslaget kommer på baggrund af et forsøg på Frederiksberg, hvor man siden 2005 har haft et PSP-samarbejde. Det er imidlertid ikke rigtig blevet evalueret, så vi kender ikke værdien af det, andet end at det har givet gode erfaringer. Vi kender derfor heller ikke omfanget af eventuelle uhensigtsmæssigheder. Derfor synes vi i SF, at det er vigtigt at få en grundig evaluering af PSP-samarbejdet, når det nu indføres, ligesom vi også ønsker en revisionsklausul indført, så vi kan ændre loven, hvis den afføder utilsigtede virkninger.

Men overordnet støtter vi altså forslaget, som vi synes er et vigtigt skridt på vejen i forhold til at optimere indsatsen over for kriminalitetstruede borgere.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Henriette Kjær fra De Konservative.

I Det Konservative Folkeparti kan vi støtte forslaget her fra justitsministeren, og som flere har været inde på, har man på Frederiksberg allerede kørt en forsøgsordning med bedre og tættere samarbejde mellem politi, kommunen og psykiatrien med henblik på at koordinere indsatsen for de mennesker, der har brug for hjælp fra det offentlige.

Ofte er der jo tale om borgere, der har flere forskellige problemer at slås med, herunder psykiatriske problemer og problemer med kriminalitet. Det er helt afgørende, at der sker en helhedsorienteret indsats, hvis vi skal hjælpe netop de mennesker, der har størst brug for hjælp, og som ofte udgør en belastning for andre.

Hvis et sådant samarbejde skal fungere, forudsætter det, at de pågældende myndigheder må tale sammen om borgernes problemer og behov, og det forudsætter, at der er nogle fælles spilleregler, og det er præcis det, som forslaget her skaber.

Den foreslåede ordning vedrørende udveksling af oplysninger som led i PSP-samarbejdet svarer i praksis til ordningen vedrørende udveksling af oplysninger som led i det eksisterende kriminalpræventive samarbejde mellem politi, skole og sociale myndigheder, SSP-samarbejdet. Samtidig gøres ordningen landsdækkende, således at politidirektørerne skal virke for, at der oprettes PSP-samarbejder i de enkelte kommuner.

Alt i alt er det et både godt og nødvendigt lovforslag, der giver kommuner, psykiatri og politi langt bedre muligheder for at gøre en helhedsorienteret indsats for de udsatte borgere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Østergaard fra De Radikale.

Det Radikale Venstre er meget glad for det her lovforslag, som vi kan støtte. Der er behov for en større helhed i indsatsen for de mange psykisk syge, som findes i Danmark. Alt for mange havner i nogle ulykkelige livssituationer med hjemløshed, med kriminalitet - og efterfølgende i danske fængsler. Der er ganske simpelt behov for, at vi sørger for, at myndighederne, der har med disse mennesker at gøre, arbejder bedre sammen. Det kan man bl.a. gøre, som man har forsøgt det i Frederiksberg Kommune, hvor man har sikret et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder og de psykiatriske afdelinger.

Vi synes, at det er godt, at det forsøg nu bliver nationaliseret og permanentgjort, og at det sker efter den model, som jeg tror der er meget, meget bred politisk opbakning til, nemlig SSP-modellen. Vi nærer derfor heller ikke så store bekymringer for at vælge de samme spilleregler for det her samarbejde, som man har på SSP-området, altså også gøre det på PSP-området.

Derfor må jeg sige, at vi samlet set synes, at det her bliver et godt redskab for kommunerne, og at det er godt, at politimestrene nu drager ansvar for, at det bliver gennemført over hele landet. Men det er også vigtigt at sige, at det ikke er nok til i sig selv at sikre helhed i indsatsen.

Det Radikale Venstre har en social 2015-plan, hvori vi har sat os mål for, hvordan man skal sidestille behandlingen af psykisk syge med behandlingen af folk, der lider af fysiske eller somatiske sygdomme, og hvori der er en lang række ting, vi gerne vil gøre for, at der bliver bedre plads, også på arbejdsmarkedet, til folk med psykiske sygdomme, så de ikke havner i kriminalitet, som det er tilfældet for den målgruppe, vi taler om her.

Der tror vi, at det er vigtigt, at man indfører det, man kalder sociale lodsordninger, altså at man ikke oplever, som mange psykisk syge gør, at have en perlerække af sagsbehandlere i kommunen, som måske og måske ikke taler sammen og koordinerer indsatsen. Der kan et PSP-samarbejde være et godt led i det, hvis man samtidig sikrer, at der er en kontaktperson i kommunen, ikke bare for den psykisk syge, men også for de andre myndigheder, der har med personen at gøre.

Så vi synes, at det er et godt første skridt, og vi synes, at det er godt, at når man laver forsøg, der virker, så bliver de udbredt til at gælde resten af landet. Derfor kan vi støtte forslaget, men gør opmærksom på, at hvis man skal skabe helhed i indsatsen for de psykisk syge, er det her kun et godt første skridt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Line Barfod fra Enhedslisten.

Enhedslisten synes også, at der er et stort behov for en bedre indsats over for mennesker med psykiske problemer og psykisk sygdom. Og et eller andet sted er det udtryk for, at der er nogle svigt rundtomkring, når politiet på Frederiksberg i nogle situationer har været nødt til at sætte sig for bordenden og samle myndighederne for f.eks. at sikre, at man fik fundet en bolig til en person, der virkelig havde brug for en bolig. Der er ingen tvivl om, at det er fornuftigt at få myndigheder til at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Og jeg er fuldstændig enig med hr. Morten Østergaard i, at der er behov for, at vi i langt større omfang har lodsordninger, at der er faste kontaktpersoner, for man kan ikke, når man selv står med problemer, finde rundt i alle de mange systemer, man ofte er i kontakt med.

Ideen om, at man skulle kunne nøjes med at have én indgang, og at der så kun er én person, holder ikke, fordi der simpelt hen er for mange og for specialiserede systemer. Derfor er man nødt til at have et samarbejde og have en fast kontaktperson.

Hvad angår det konkrete forslag, spørges der i flere af høringssvarene til, hvorfor det er nødvendigt med en lovhjemmel, når man sådan set kan lave det her samarbejde i forvejen. Det går jeg ud fra at vi får afklaret under udvalgsarbejdet. Der er også stillet nogle spørgsmål om nogle ændringsforslag bl.a. fra SIND, der spørger, om det er muligt at skrive ind i forslaget, at man altid skal forsøge at indhente samtykke. For udgangspunktet må være, at de fleste jo også vil have en interesse i, at man forsøger at lave et samarbejde, at man forsøger at snakke sammen om at få løst f.eks. problemer med at få en bolig og derfor også vil være indstillet på, at der gives samtykke. Det er meget, meget få mennesker, der ikke giver samtykke til, at man kan indhente oplysninger. Derfor bør man forsøge at gøre det først. Det går jeg ud fra at vi også under udvalgsarbejdet kan få svar på hvad ministerens holdning er til.

Tilsvarende peger Institut for Menneskerettigheder i deres høringssvar på, at der er behov for en konkret vurdering i hver enkelt sag, før man videregiver oplysninger, uden at der foreligger samtykke. Det går jeg ud fra at vi også kan få en melding fra ministeren på om man er indstillet på skal føjes ind.

Vores endelige stillingtagen vil være afhængig af svarene på de spørgsmål, der bliver stillet under udvalgsarbejdet, men grundlæggende synes vi, at det er rigtig fornuftigt, hvis myndighederne arbejder sammen i stedet for at modarbejde hinanden.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren for at afslutte - forhåbentlig.

Jeg vil godt takke for de mange positive bemærkninger, der har været til regeringens forslag i dag. Formålet med lovforslaget er jo et, som alle kan støtte, altså at vi får etableret et landsdækkende samarbejde, PSP-samarbejdet, mellem politiet, de sociale myndigheder og psykiatrien med henblik på at koordinere myndighedernes indsats over for socialt udsatte personer. Et sådant PSP-samarbejde vil jo ikke bare sikre, at de her personer ikke udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd, men også - og det er også vigtigt - at de bliver hjulpet på den rigtige måde.

Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, forudsætter det her samarbejde, at myndighederne hurtigt, smidigt og i et mere uformelt forum kan udveksle oplysninger om de pågældende personers rent private forhold, i det omfang det er nødvendigt for samarbejdet. Det er derfor også formålet med lovforslaget at skabe den fornødne hjemmel til denne udveksling af oplysninger mellem de involverede myndigheder.

Jeg er glad for, at det ser ud til, at der kan opnås bred støtte til en vedtagelse af lovforslaget, sådan at socialt udsatte mennesker hjælpes bedst muligt, så de ikke kommer ud i kriminalitet eller fortsætter en kriminel løbebane, og så man får dem ind på en ret kurs.

Jeg vil også sørge for, at vi under udvalgsbehandlingen får svaret på nogle af de spørgsmål, som er blevet nævnt her af et par af ordførerne. Vi står selvfølgelig til rådighed, når udvalgsarbejdet giver anledning til opklarende spørgsmål, også om nogle af de ting, der er blevet spurgt om mundtligt her, og som jeg regner med at man vil spørge om skriftligt til Justitsministeriet. Og så svarer vi selvfølgelig hurtigst muligt.

Socialdemokratiets ordfører var inde på, at man skulle lave en revisionsbestemmelse for at drage nogle erfaringer med ind i det her arbejde, og det vil jeg også overveje.

Alt i alt vil jeg sige: Tak for de mange positive bemærkninger. Jeg ser frem til en konstruktiv behandling i udvalget.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Den fg. formand ():

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.