Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
5. december 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 1 til L 77, stillet efter ønske fra Lene Hansen (S).
Â
â€Ministeren bedes yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indebærer, at erklæringen om barnets udlandsophold, som kommunen skal indhente fra forældrene, ogsÃ¥ omfatter en pligt for forældrene til at oplyse, dels hvad barnet er tilmeldt og dels hvad barnet skal beskæftige sig med i den periode, barnet ikke gÃ¥r i skole i Danmark og samtidig bedes ministeren redegøre for sin holdning til et sÃ¥dant ændringsforslag?â€
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget (de særlige bemærkninger til § 1, nr. 3), skal den foreslåede erklæring fra forældrene indeholde oplysninger om, hvor barnet opholder sig og om årsagen til et eventuelt udlandsophold.
Desuden foreslås det i lovforslaget, at der gives en bemyndigelse for velfærdsministeren til at fastsætte regler om administration i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om betingelserne for barnets ophold her i landet er opfyldt. Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om administrationen ved anmodning om erklæring, rykkerprocedure mv.
Spørgerens forslag om, at forældrene skal oplyse, dels hvad barnet er tilmeldt og dels hvad barnet skal beskæftige sig med i den periode, barnet ikke går i skole i Danmark, er således helt i overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Jeg kan dermed tilslutte mig spørgerens ønske om sådanne regler, og har derfor i sinde at fastsætte regler herom i den kommende bekendtgørelse. Af samme grund mener jeg ikke, at det vil være nødvendigt at udarbejde et ændringsforslag.
Karen Jespersen