Velfærdsministeriet

Adm.pol/Kommunaljura

J.nr. 2008-3777

mb/lha

                                                                                                                  18. november 2008    

 

 

 

 


Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) (Kommunal kvalitetskontrakt, borgerrådgiver m.v.)

 

Modtagne høringssvar

 

Velfærdsministeriet har modtaget i alt 27 høringssvar.

 

Følgende myndigheder og organisationer (i alt 16) har meddelt, at de har bemærkninger: Akademikernes Centralorganisation (AC), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Hotel-, restaurations- og turisterhvervets brancheorganisation (HORESTA), KL, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Pårørendegruppen for Svage Ældre, Skole og Samfund og Statsforvaltningerne. 

 

Følgende myndigheder og organisationer (i alt 11) har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Advokatrådet, BDO Kommunernes Revision, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Institut for Menneskerettigheder, Konkurrencestyrelsen (igennem Økonomi- og Erhvervsministeriet) og Rigsrevisionen.

 

Det bemærkes, at Dansk Arbejdsgiverforening har tilkendegivet, at lovforslaget falder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt, og at foreningen derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger til lovforslaget.

 

Følgende myndigheder og organisationer (i alt 23) har ikke afgivet høringssvar: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Skoleelever, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner, Organisationen af Selvejende Institutioner, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet og Ældremobiliseringen.

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Der er ud over de punkter, der omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.

 

1. Kommunale kvalitetskontrakter

 

En række organisationer hilser overordnet set forslaget om kommunale kvalitetskontrakter velkomment. Det gælder bl.a. KL, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ældresagen og Danske Ældreråd. KL anfører i den forbindelse, at det foreliggende lovforslag i høj grad imødekommer KL’s synspunkter om, at krav om mål og kvalitetsudvikling formuleres som en generel forpligtelse for kommunerne og ikke gennem detailstyring på de enkelte sektorområder.

 

KL er kritisk i forhold til kravet om kvantificerbare mål og anfører, at det ikke bør være et selvstændigt mål, men at det afgørende hensyn må være, at kommunalbestyrelsen fastsætter politiske mål, som er synlige for borgerne, og som der følges op på. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) finder, at der med bestemmelsen om få kvantificerbare mål er risiko for en uhensigtsmæssig og skæv prioritering, idet målene let bliver overfladiske og tilfældige i forhold til kerneopgaverne og det samlede billede. Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at kravet om kvantificerbare mål betyder en stor risiko for ensidig fokus på økonomi og frekvens frem for indhold og kvalitet i servicen.  Pårørendegruppen for Svage Ældre anfører, at kravet om kvantitative mål nok en gang gør omsorg til tekniske, målbare opgaver og gør det vanskeligt at prioritere ”de bløde værdier”. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) tilkendegiver, at kvalitetskontrakterne risikerer at blive forsimplede og skævvredne i forhold til kerneydelserne, når kommunalbestyrelsen kun skal opstille ganske få mål, og der er et vist incitament til at vælge mål, som let lader sig kvantificere og måle. Akademikernes Centralorganisation (AC) bakker op om forslaget om, at der skal være tale om få og kvantificerbare mål for hvert serviceområde, men savner en understregning i lovforslagets bemærkninger om, at der skal være tale om effektmål frem for outputmål.

 

Bemærkninger:

Kravet i den foreslåede § 62 om kvantificerbare mål sikrer, at der er tale om klare mål, som synliggør de politiske prioriteringer for borgerne. På den måde kan borgerne få klar besked om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen i mod. Samtidig er det enkelt at dokumentere, hvor langt man er nået med at realisere målene.

 

Kvalitetskontrakten skal give ledere og medarbejdere såvel i kommunen som hos private leverandører af kommunal service et fælles pejlemærke for udviklingen af serviceområderne med udgangspunkt i de strategier, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. De opstillede mål kan selvsagt ikke dække hele det pågældende serviceområde, men er udtryk for indsatsområder, som har en særlig politisk prioritet i en nærmere fastlagt tidsperiode. Det er således muligt over tid at sætte fokus på de mål, som på et givet tidspunkt har særlig politisk prioritet. Kvalitetskontrakterne står ikke alene, men skal ses i sammenhæng med det arbejde, der i øvrigt foregår med udviklingen af de offentlige serviceydelser.

 

”Kvantificerbare mål” dækker bredt. Kravet om, at målene skal være kvantificerbare, betyder således ikke, at målene ikke kan indbefatte de såkaldt ”bløde” aspekter i den offentlige service. Desuden er det ikke fundet hensigtsmæssigt at afgrænse snævert til effektmål. Det kommende vejledningsmateriale til kommunerne vil give eksempler på forskellige typer mål på udvalgte serviceområder. 

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

KL anbefaler, at kravet om offentliggørelse af kvalitetskontrakterne på www.brugerinformation.dk udgår, idet det efter KL’s opfattelse indebærer en stor risiko for, at der til brug for denne offentliggørelsesform udvikles nye krav om standardisering af indholdet af kontrakterne.

 

Bemærkninger:

Det er vigtigt at sikre, at borgerne på en enkel og lettilgængelig måde kan få oplysning om de enkelte kommuners mål og opfølgningen herpå. Den nye IT-portal for sammenlignelig brugerinformation bygger på den nyeste teknologi, hvilket gør den meget brugervenlig og samtidig let administrerbar for kommunerne. Det vil derfor være naturligt at videreudvikle www.brugerinformation.dk, så den kan fungere som en fælles platform for offentliggørelsen af kommunalbestyrelsernes kvalitetskontrakter og opfølgningsredegørelser. Det er vigtigt at understrege, at den foreslåede ordning ikke sigter mod standardisering. Tværtimod er det hensigten, at de kommunale kvalitetskontrakter skal være et redskab for den enkelte kommunalbestyrelse til udvikling af service og kvalitet. Det er da også den enkelte kommunalbestyrelse, som selv beslutter, hvilke mål den ønsker at opstille på de enkelte serviceområder.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) fremfører, at forslaget om kommunale kvalitetskontrakter indebærer risiko for øget bureaukrati og topstyring. Landsorganisationen i Danmark (LO) giver udtryk for tilsvarende synspunkter.

 

Bemærkninger:

Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens mål om afbureaukratisering.

De kommunale kvalitetskontrakter erstatter den mere omfattende servicestrategiordning, hvilket betyder en klar forenkling og øget lokal handlefrihed i arbejdet med at udvikle kvaliteten af de offentlige serviceydelser. Der er gennemført en VAKKS-undersøgelse af de administrative konsekvenser af lovforslagets del om kommunale kvalitetskontrakter og udbudsstrategier (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering). Undersøgelsen viser, at de administrative omkostninger ved lovforslagets del om kommunale kvalitetskontrakter og udbudsstrategier er relativt små. I VAKKS-rapporten er der derfor heller ingen forslag til ændringer eller forenklinger af lovforslaget, som kan nedbringe de administrative konsekvenser.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Dansk Byggeri foreslår en udbygning af kvalitetskontrakterne således, at kommunalbestyrelsen også skal opstille mål for serviceområdernes bygningsmæssige rammer. I den anledning fremfører Dansk Byggeri, at dette forbedrer muligheden for, at Kvalitetsfonden og de kommunale anlægsmidler anvendes målrettet og effektivt og i overensstemmelse med Kvalitetsreformens målsætninger om at forbedre velfærdens fysiske rammer.

 

Bemærkninger:

Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelserne inddrager mål om serviceområderne bygningsmæssige rammer i det omfang, disse mål sigter mod at forbedre servicen på et givent område. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte særskilte bestemmelser herom. Kvalitetsfondens investeringer og anvendelsen af de kommunale anlægsmidler sker inden for andre lovgivningsmæssige rammer.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) finder det afgørende, at mål på dag- og fritidsområdet fastlægges i dialog med personalet. Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører, at medarbejderinddragelse i udformningen af kvalitetskontrakter er helt fraværende i lovforslaget. Akademikernes Centralorganisation (AC) tilkendegiver, at det med fordel kan indføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at de gældende samarbejdsaftaler skal respekteres. Ældre Sagen finder det påtrængende, at de berørte brugergrupper inddrages både i forbindelse med at definere kvalitetsmålene og i den efterfølgende evaluering og opfølgning. Danske Ældreråd fremfører ligeledes ønsket om medinddragelse. Pårørendegruppen for Svage Ældre finder det ønskeligt, at selve udfærdigelsen af målene bliver genstand for offentlig debat.

 

Bemærkninger:

Kvalitetskontrakten har til formål at understøtte den politiske målstyring i kommunerne og synliggøre de politiske mål for borgerne. Sigtet er således også at forbedre vilkårene for dialog mellem borgere og politikere om arbejdet med udvikling af service og kvalitet. Kravet om, at kvalitetskontrakten skal være enkel og lettilgængelig, skal ses i denne sammenhæng. Inddragelse af medarbejdere og berørte brugergrupper vil kunne ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og samarbejdsaftaler og i øvrigt efter kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunalbestyrelsen skal således f.eks. høre ældrerådet i kommunen om alle forslag, der vedrører de ældre, jf. retssikkerhedslovens § 30, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008) Der ses ikke at være grund til i lovforslagets bemærkninger at påpege, at gældende samarbejdsaftaler eller gældende lovgivning skal respekteres.

 

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Ældre Sagen finder det ønskeligt, at der ved siden af offentliggørelsen af kvalitetskontrakterne på www.brugerinformation.dk sikres en alternativ adgang til informationerne, idet kun lidt over halvdelen af personer over 60 år har internetadgang i hjemmet.

 

Bemærkninger:

Der vil givetvis være ældre, som ikke direkte kan gøre brug af offentliggørelsen på www.brugerinformation.dk, da personer i denne aldersgruppe ikke på samme måde som yngre personer er fortrolig med internettet. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid selv beslutte, hvorledes offentliggørelsen skal ske, idet der dog i henhold til den foreslåede § 62, stk. 2, vil blive nærmere regler om, at kvalitetskontrakten og opfølgningen herpå skal gøres tilgængelig på www.brugerinformation.dk. Det er således intet til hinder for fx at trykke kvalitetskontrakten og opfølgningsredegørelsen i en papirudgave, som kan ligge fremme på biblioteker, borgerservicecentre o. lign.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) finder, at der bør udarbejdes et mere fyldigt vejlednings- og inspirationsmateriale til kommunerne. Akademikernes Centralorganisation (AC) foreslår, at Velfærdsministeriet bistår de kommuner, der måtte ønske det, fx med konkret hjælp i forbindelse med udfærdigelsen af de første kvalitetskontrakter.

 

Bemærkninger:

Det er ikke hensigten, at Velfærdsministeriet skal yde direkte bistand til kommunalbestyrelser i forbindelse med deres fastlæggelse af mål for udvikling af kvaliteten på kommunens serviceområder. Der vil blive imidlertid blive udarbejdet et vejledningsmateriale til kommunerne, ligesom KL vil blive inddraget i den videre udformning af ordningen.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Ældre Sagen ønsker oplyst, hvilke konsekvenser det har for kommunalbestyrelsen, hvis de fastsatte mål ikke opfyldes. Dansk Erhverv anfører, at regeringen sammen med KL skal sikre en måde, hvorpå opfyldelse af kommunernes kvalitetskontrakter kan monitoreres. Hotel-, restaurations- og turisterhvervets brancheorganisation (HORESTA) henviser generelt til høringssvaret fra Dansk Erhverv. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) mener, at ordningen bør evalueres efter det første år, når kommunerne har foretaget den første opfølgning.

 

Bemærkninger:

De fastsatte mål udgør en politisk ramme for kommunalbestyrelsens arbejde med udvikling af kvalitet. Der er således ikke tale om bindende retningslinjer for kommunalbestyrelsen eller kommunens forvaltninger. Imidlertid er kommunalbestyrelsen forpligtet til i opfølgningsredegørelsen at redegøre for, hvordan der følges op på målene i kvalitetskontrakten. På denne måde skal kommunalbestyrelsen stå til ansvar over for borgerne for arbejdet med at udvikle kvaliteten af serviceydelserne. Kvalitetskontrakten skal være et redskab for den enkelte kommunalbestyrelse, og det er derfor ikke hensigten at udvikle et centralt monitoreringssystem.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Skole og Samfund kan gå ind for kvalitetskontrakter med kvantificerbare mål, hvis det ikke pålægger kommunalbestyrelsen flere administrative byrder. I den forbindelse henviser Skole og Samfund til, at kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 40 a er forpligtet til at udarbejde kvalitetsrapporter om det kommunale skolevæsen og de enkelte skolers kvalitet.

 

Bemærkninger:

I henhold til folkeskolelovens § 40 a skal kommunalbestyrelsen årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Folkeskolelovens § 40 a og de kommunale kvalitetsrapporter berøres ikke af lovforslagets del om kommunale kvalitetskontrakter, og de to instrumenter finder således anvendelse ved siden af hinanden.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 4, fastsætte og offentliggøre en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne. Folkeskolelovens § 40, stk. 4, og de kommunale mål- og indholdsbeskrivelser berøres ikke af lovforslagets del om kommunale kvalitetskontrakter, og de to instrumenter finder således ligeledes anvendelse ved siden af hinanden.

 

Der er foretaget en præcisering i lovforslagets bemærkninger om, at lovforslagets del om kommunale kvalitetskontrakter ikke berører de forpligtelser, kommunalbestyrelserne har efter gældende lovgivning i øvrigt til at opstille mål, fastsætte standarder og udfærdige redegørelser om bestemte elementer af den kommunale opgavevaretagelse. De ovennævnte bestemmelser på folkeskoleområdet berøres således ikke af lovforslaget.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at den foreslåede § 62, stk. 2, hvorefter velfærdsministeren kan fastsætte nærmere regler for kvalitetskontraktens indhold, udformning og offentliggørelse, er en unødvendig åbning for et indgreb i det kommunale selvstyre.

 

Bemærkninger:

Kvalitetskontrakten skal understøtte kommunalbestyrelsens fokus på politik og målfastsættelse og er herved med til at styrke det kommunale selvstyre. Det er hensigten med den foreslåede ordning at give kommunalbestyrelsen stor handlefrihed med hensyn til indhold og udformning af kvalitetskontrakten. Som nævnt ovenfor er der gennemført en VAKKS-undersøgelse af de administrative konsekvenser af lovforslagets del om kommunale kvalitetskontrakter og udbudsstrategier (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering). Det konkluderes i undersøgelsen, at kommunerne ikke ser lovforslaget som et nævneværdigt problem i forhold til det kommunale selvstyre.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

2. Kommunale og regionale udbudsstrategier

 

En række organisationer udtrykker generel tilfredshed med lovforslagets del om udbudsstrategier. Det drejer sig bl.a. om KL, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Akademikernes Centralorganisation (AC). KL anfører i den forbindelse, at forslaget om udbudsstrategier er en forenkling af nugældende lovkrav til indholdet af servicestrategier, og at afskaffelsen af reglerne om en detaljeret udbudspolitik imødekommer KL’s krav om afbureaukratisering.

 

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) finder ikke, at øget udbud er en hensigtsmæssig målsætning og peger på, at der ikke findes dokumentation for, at øget udbud og udlicitering i alle tilfælde giver en mere effektiv opgavevaretagelse, øger kvaliteten og giver bedre service. Landsorganisationen i Danmark (LO) tilkendegiver tilsvarende, at det ikke bør være en bindende forpligtelse altid at skulle øge anvendelsen af udbud og konkurrenceudsættelse.

 

Bemærkninger:

Lovforslagets del om udbudsstrategier bygger på en forudsætning om, at konkurrenceudsættelse og dermed et styrket offentlig-privat samarbejde er et middel til at give bedre service. Konkurrenceudsættelse ses således som en drivkraft for fornyelse og innovation samtidig med, at det skaber et vedholdende fokus på kvalitet og effektiv opgavevaretagelse. Det er imidlertid ikke afgørende, om leverandøren er offentlig eller privat. Det afgørende er at sikre, at opgaven løses bedst og billigst.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at medarbejderinddragelse helt er fraværende i udformningen af udbudsstrategier og kan i den forbindelse ikke støtte, at det nuværende krav om udarbejdelse af en udbudspolitik med bl.a. en beskrivelse af overordnede principper for inddragelse af personalet afskaffes. Akademikernes Centralorganisation (AC) anfører, at det med fordel kan indføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at de gældende samarbejdsaftaler skal respekteres. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) anfører, at manglende krav til fastsættelse af en udbudspolitik vil øge usikkerhed og utryghed i forbindelse med udbud og samtidig gøre de enkelte udbud dyrere at gennemføre. Danske Ældreråd fremfører også ønsket om medinddragelse. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) anfører, at kravene til en udbudspolitik i mange tilfælde har smidiggjort og lettet gennemførelsen af de enkelte udbud, da vilkår og rammer for udbudsprocessen har været klarlagt, forinden udbudsprocessen gik i gang.

 

Bemærkninger:

Lovforslagets del om udbudsstrategier har til formål at forpligte kommunalbestyrelsen og regionsrådet til at vurdere, på hvilke områder der planlægges udbud, og hvordan anvendelsen af udbud kan øges. Udbudsstrategien skal således bidrage til at sætte konkurrenceudsættelse højt på den politiske dagsorden. Dette betyder imidlertid ikke, at borgerne ikke kan inddrages. Kravet om offentliggørelse af såvel udbudsstrategien som opfølgningsredegørelsen skal netop understøtte dialogen mellem borgere og politikere om anvendelsen af konkurrenceudsættelse som et redskab til at forbedre og udvikle den offentlige service. Hensigten om, at udbudsstrategien skal være et kortfattet og oversigtligt dokument underbygger dette. Spørgsmålet om inddragelse af personalet er reguleret igennem overenskomster, generelle aftaler og lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002).

 

Afskaffelsen af kravet om en udbudspolitik skal ses som led i regeringens mål om at give kommunerne større handlefrihed gennem afbureaukratisering. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det vil være naturligt, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet også fremover har en overordnet politik vedrørende anvendelsen af udbud. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan imidlertid nu selv beslutte form og indhold af en sådan politik afhængigt af de specifikke forhold, der gør sig gældende lokalt.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Akademikernes Centralorganisation (AC) opfordrer til, at der i lovforslagets bemærkninger gøres mere opmærksom på, at en udbudsstrategi ikke kun bør fokusere på klassisk udliciteringspraksis, men også se på det bredere potentiale inden for offentlig-private partnerskaber. 

 

 

Bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at begrebet ”udbud” skal forstås bredt som enhver konkurrenceudsættelse af en opgave, som kommunen er ansvarlig for, hvor der sikres en passende grad af offentlighed, og hvorved potentielle tilbudsgivere får mulighed for at tilkendegive deres interesse i opgaven. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at de foreslåede bestemmelser ikke indebærer en forpligtelse til at vælge bestemte initiativer med henblik på at øge anvendelsen af udbud. Det ligger således i ordningen, at udbudsstrategien omfatter såvel klassiske udbudsforretninger som andre former for offentlig-privat samarbejde.

 

Det tydeliggøres i bemærkningerne, at offentlig-privat samarbejde er andet og mere end traditionel udlicitering af opgaver.

 

Ældre Sagen finder, at der bør sikres en alternativ adgang til information ved siden af internettet, idet kun lidt over halvdelen af personer over 60 år har adgang til internettet i hjemmet.

 

Bemærkninger:

Der vil utvivlsomt være en del ældre, som ikke direkte kan gøre brug af internetbaseret information. Imidlertid er internettet i dag en meget udbredt kilde til information, og det er derfor anført i bemærkningerne til lovforslaget, at det vil være naturligt at gøre udbudsstrategien og opfølgningsredegørelsen tilgængelig bl.a. på kommunens henholdsvis regionens hjemmeside. Den enkelte kommune og region kan selv beslutte, hvorledes offentliggørelsen skal ske, så der er også mulighed for at trykke en papirudgave af udbudsstrategien og opfølgningsredegørelsen, som kan ligge fremme på biblioteker, borgerservicecentre o. lign.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

3. Kommunale borgerrådgivere

 

Danske Ældreråd, Landforeningen Ældresagen og Pårørendegruppen for Svage Ældre giver ligesom Dansk Erhverv og KL generelt udtryk for en positiv holdning til denne del af lovforslaget. KL anfører, at der er tale om en forenkling i forhold til i dag.

 

Danske Ældreråd anfører endvidere, at ældrerådene ønsker deltagelse i en borgerrådgiverfunktion, hvis en sådan oprettes, og Pårørendegruppen for Svage Ældre finder, at svage ældre har store udækkede behov for informationer og særlige behov for hjælp, og at dette bør nævnes i lovforslaget. Landsforeningen Ældresagen finder, at det er usikkert, hvordan man sikrer en tilsvarende service i kommuner uden borgerrådgiver, og finder det ønskeligt, at der defineres klare retningslinjer for borgerrådgiverens funktion og udarbejdes kvalitetskrav til borgerrådgiveren med henblik på at sikre en ensartet service for borgere i forskellige kommuner.

 

 

Bemærkninger:

Det fremgår af den foreslåede § 65 e, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at borgerrådgiverfunktionen alene kan varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgeren og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Inden for disse rammer fastsætter kommunalbestyrelsen, hvilke kommunale opgaver borgerrådgiverfunktionen skal varetage. Der er således intet til hinder for, at borgerrådgiverfunktionen kan beskæftige sig med rådgivning og vejledning samt tilsyn for så vidt angår spørgsmål, der særligt vedrører kommunens ældre beboere, herunder kan kommunalbestyrelsen beslutte, at borgerrådgiverfunktionen skal have en særlig rolle på disse områder.

 

Under hensyn til, at det er op til kommunalbestyrelsen, hvilke nærmere rådgivnings-, vejlednings- og tilsynsopgaver en borgerrådgiverfunktion skal varetage og hvordan de skal udøves, er der er imidlertid ikke grundlag for, at lovforslaget skal indeholde særlige regler for, hvordan en borgerrådgiverfunktion bedst inddrager de ældres interesser, eller særligt skal nævne de ældres behov. Endvidere er der ikke grundlag for, at lovforslaget indeholder nærmere regler for eller kvalitetskrav til borgerrådgiverfunktionens varetagelse af sine opgaver.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

 

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO) finder, at det under hensyn til, at der allerede finder en intern og ekstern kontrol sted med kommunerne og borgerne allerede har klageadgange i forhold til kommunale afgørelser m.v., er noget bagvendt, at man indsætter endnu et led i den kommunale struktur. Det anføres, at de penge, der vil blive benyttet til borgerrådgiverfunktioner, vil kunne bruges til at understøtte den eksisterende sagsbehandling i kommunen og derved mindske behovet for en borgerrådgiverfunktion.

 

Bemærkninger:

Lovforslaget pålægger ikke kommunalbestyrelserne at oprette en borgerrådgiverfunktion, men hviler på den forudsætning, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale administration fungerer i overensstemmelse med lovgivningen, med god forvaltningsskik og med de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Det vil således også efter lovforslagets gennemførelse være op til den enkelte kommunalbestyrelse, om den som led i sikringen af, at kommunen lever op til disse krav og yder en tilfredsstillende service over for borgerne, ønsker at oprette en borgerrådgiverfunktion eller om den finder, at den på anden måde mere hensigtsmæssigt kan sikre sig dette.

 

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.