Når vi fra socialdemokratisk side ønsker ordet ved denne andenbehandling, er det, fordi det simpelt hen er en af de sidste chancer, vi har for at standse et forslag, som vil nedkalde et meget stort bureaukrati og en række procesreguleringer over kommunerne. Vi skal være opmærksomme på, at vi er i et kommunalvalgår, og alligevel kaster regeringen sig ud i et forslag, som simpelt hen vil regulere kommunerne ned i mindste detalje og også vil være med til at markedsgøre kommunerne.
Forventningerne var ellers store, da regeringen i forbindelse med folketingsvalget for et års tid siden lancerede sin plan om en kvalitetsreform og et såkaldt megaløft af velfærden; men efterfølgende har skuffelsen været så meget desto større. Regeringen har pumpet befolkningens forventninger op, men har undladt at indfri dem. I stedet har man pålagt kommunerne et ensidigt ansvar for at leve op til regeringens mange løfter.
Landets kommuner er blevet sat til at spare, afskedige og reducere samt ikke mindst udskyde eller helt droppe planlagte anlægs-, renoverings- og energibesparelsesprojekter. Endvidere har regeringen haft travlt med at reducere det tidligere så højt besungne kommunale selvstyre med nidkær centralisering, mistillid og øget statslig detailstyring. Hvor regeringen lovede kvalitetsforbedringer, er virkeligheden kvalitetsforringelser; hvor regeringen lovede velfærd, er virkeligheden besparelser, og hvor regeringen lovede frihed og selvstyre, er virkeligheden centralisme og mistillid.
Nu kommer regeringen så langt om længe med det første lovforslag, der skal sætte ord og konkret handling bag regeringens mange flotte ord fra valgkampen. Regeringens bud hedder kvalitetskontrakter, udbudsstrategi og at give kommunerne adgang til at oprette såkaldte borgerrådgivningsfunktioner.
Borgerrådgivningen kan Socialdemokraterne godt støtte; det minder en del om Socialdemokratiets oprindelige forslag om kommunale serviceombudsmænd og er allerede implementeret i en række socialdemokratiske kommuner. Men med undtagelse af dette meget lille element af dette lovforslag er vi fra socialdemokratisk side langtfra imponeret over forslaget. Hvor borgerne og landets kommuner skriger på bedre velfærd, større frihedsgrader og en realistisk aftale om økonomien, er regeringens svar langt mere tungt bureaukrati, obligatoriske løsninger og tvangsmarkedsgørelse af den offentlige sektor.
Under førstebehandlingen af dette forslag satte jeg mig for at teste Venstres liberale sindelag. Jeg valgte simpelt hen at tælle ordene i lovforslaget, og det var ret så interessant. Ordet skal optræder hele 169 gange, mens ordet må kun står der sølle 5 gange; ordet pålægger står der 9 gange, mens ordet frihed kun står der sølle 4 gange. Dette lovforslag lader altså intet skjult. Det handler om ufrihed og tvang.
Fra socialdemokratisk side mener vi, som også en række af høringssvarene peger på, at forslaget om kvalitetskontrakter indeholder en stor risiko for øget bureaukrati og øget topstyring af den offentlige sektor, hvilket er stik imod regeringens formulerede målsætninger. Ude i kommunerne bliver der et stort arbejde med at opstille, måle og følge op på alle målene for serviceområderne. Fra socialdemokratisk side så vi sådan set gerne nogle helt klare pejlemærker for henholdsvis input og outcome for landets kommuner, så vi kan få forenklet den såkaldte procesregulering og komme i gang med at sikre en række helt grundlæggende velfærdsrettigheder, men dette forslag lugter desværre langt væk af øget bureaukrati og øget procesregulering.
Hvad angår forslaget om obligatoriske udbudsstrategier, handler det efter Socialdemokratiets opfattelse langt mere om regeringens ideologiske drøm om markedsgørelse af kernevelfærden end om et egentligt ønske om kvalitetsforbedringer for borgerne. Som der står i lovforslaget, skal kommunalbestyrelsen vurdere, hvordan anvendelsen af udbud kan øges, men der er ikke så meget som ét ord om, at øget udbud aldrig i sig selv kan være en hensigtsmæssig målsætning.
Fra socialdemokratisk side er vi optaget af, hvad der tjener borgerne bedst, og dertil kommer, at vi ønsker at værne om det kommunale selvstyre. Socialdemokratiet har derfor fuldt ud tillid til, at landets kommunalbestyrelser selv kan vurdere, om en opgave skal sendes i udbud eller ej. Kommunerne skal ikke styres centralistisk fra Slotsholmen.
Vi ser sådan set gerne, at de øvrige bestemmelser om servicestrategier fjernes, men de skal ikke erstattes af nyt og mindst lige så omfattende bureaukrati. Socialdemokratiet har derfor i samarbejde med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillet ændringsforslag om at fjerne de elementer af lovforslaget, der handler om kvalitetskontrakter og udbudsstrategier. Som jeg også var inde på før, kan Socialdemokratiet godt stemme for forslaget om borgerrådgiverfunktionen, for det er god socialdemokratisk politik, at borgerne let og direkte kan spørge til råds.
Med disse ord håber jeg, at flest mulige vil stemme for oppositionens samlede ændringsforslag, så vi derved kan få forslaget igennem. Men ellers er forslaget fuldstændig uspiseligt, for det vil drukne kommunerne i bureaukrati og procesregulering.