Notat om fleksibilitet i studietiden for SU-sturderende med handicap

 

 

 

 

Fleksibilitet i uddannelsen

 

Vi mener i Sammenslutningen af Unge Med Handicap at det er en hensigtsmæssig, og fair konstruktion, at man har gjort handicap og handicapkompensation til en del af SU-lovgivningen, frem for at gøre studerende til ’sociale klienter’, blot fordi de har et handicap. Princippet med, at man som udgangspunkt er studerende på de samme vilkår som alle andre, og derefter kompenseres for ens funktionsnedsættelse, er en rigtig og vigtig tanke. For at ordningen fungerer, er det dog en forudsætning, at man rent faktisk bliver kompenseret, i de tilfælde hvor ens funktionsnedsættelse gør, at man ikke i udgangspunktet er ligestillet andre studerende.

 

Et af de områder, man i dag ikke kan kompenseres for, er, når man på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan yde den samme arbejdsindsats på sit studium som andre studerende. For mange unge med handicap er handicappet i sig selv ressourcekrævende og tager tid og energi væk fra arbejde eller studium. For andre fører handicappet til et lavere energiniveau, til øget træthed eller til hyppige sygdomsperioder.

 

Man har i årevis haft ordninger, såsom fleksjobordningen, der giver netop de, der ikke kan yde en fuld arbejdsindsats, mulighed for at bidrage til samfundet på arbejdsmarkedet, men der ikke noget tilsvarende i uddannelsessystemet. Der findes ikke noget ’fleksstudie’, selvom det synes oplagt, at de der gerne senere skulle yde en indsats på arbejdsmarkedet i et fleksjob også har behov for at få de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der skal til herfor. Når man som ung med handicap studerer på SU, har man det samme antal SU-klip som alle andre, og man kompenseres derfor ikke, hvis man på grund af en nedsat arbejdsevne, ikke har de samme forudsætninger for at færdiggøre studiet, inden man løber tør for SU.

 

Dette risikerer at tvinge unge med handicap til at opgive projektet med at studere og i stedet søge over på passiv offentlig forsørgelse, såsom førtidspension, fordi de ikke kan få den uddannelse som ofte er forudsætningen for, at de kan udnytte den arbejdsevne, de har. Det mener vi i Sammenslutningen af Unge Med Handicap hverken at samfundet eller de unge selv kan være tjent med.

 

Problemet er forholdsvis enkelt løst. Man kunne indføje en dispensationsmulighed i SU-lovgivningen, således at man kan få ekstra SU-klip, hvis man på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan yde en fuld indsats på studiet. Der eksisterer allerede dispensationsmuligheder for sygdom, studiepolitisk arbejde, og ’andre særlige forhold’. Man behøver derfor blot at indføje ’handicap’ som en af de forhold, der kan give anledning til dispensation. Alternativt kan man nøjes med at præcisere, at handicap er et ’andet særligt forhold’ der kan give dispensation, når det betyder at man ikke er i stand til at yde en fuld arbejdsindsats på studiet.