Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 9. december 2008

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

(Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låneordning m.v.)

[af undervisningsministeren Bertel Haarder]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2008 og var til 1. behandling den 25. november 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Dispensation fra 30-dagsreglen

 Udvalget indstiller til Folketinget, at der om nødvendigt dispenseres fra reglen i forretningsordenen § 13 om, at 3. behandling ikke mÃ¥ finde sted før 30 dage efter fremsættelsen.

 Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 26. september 2008 dette udkast til udvalget, jf. 2007-08, 2. samling, alm. del - bilag 381. Den 18. november 2008 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Gymnasieskolernes Lærerforening

Sammenslutningen af Unge med Handicap og

Sygeplejerskestuderende på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputation

Endvidere har Sammenslutningen af Unge med Handicap mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet glæder sig over denne ændring af SU-loven, som bl.a. medfører endnu en markant forbedring af forholdene for studerende med børn. På baggrund af et stort ønske fra Socialdemokratiet blev SU til enlige forsørgere fordoblet i 2004, hvilket har betydet en markant forbedring for enlige forsørgeres, og dermed i særdeleshed kvinders, mulighed for uddannelse. Med denne lovændring sker der et markant løft til samboende studerende med børn med en næsten tredobling af tillægget fra 715 kr. til 2.000 kr. om måneden. Dermed mindskes behovet for låntagning og unødig studietidsforlængelse. Socialdemokratiet ønsker, at det skal være attraktivt at få børn under studierne, hvilket denne lovændring bidrager til. Næste skridt er efter Socialdemokratiets opfattelse at forbedre SU-modtagernes barselsvilkår, som ikke er fulgt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Det har været afgørende for Socialdemokratiet, at forhøjelsen af fribeløbet sker med omtanke for, at det ikke må gå ud over studierne. Socialdemokratiet var skeptiske over for regeringens oprindelige hensigt om at lade de studerende indgå i en jobplan, hvor de i højere grad betragtes som en del af arbejdsstyrken end som uddannelsessøgende. Med lovændringen hæves fribeløbet med 1.500 kr., hvilket svarer til, at en studerende kan arbejde ca. 15 timer om ugen. Det er et fornuftigt niveau, hvilket ikke forventes at medføre studietidsforlængelse. Socialdemokratiet mener, at offentlige arbejdsgivere som en konsekvens af loven burde gå foran med et godt eksempel og undlade at udbyde studenterstillinger på mere end 15 timer om ugen.

Socialdemokratiet er tilfreds med, at 18-19-årige på forberedende voksenundervisning (FVU) får adgang til SU. Det var et regulært hul i systemet, at den gruppe ikke hidtil har været omfattet.

Digitalisering af SU-systemet er på mange måder en fordel. Det bliver nemmere for den studerende, og der åbnes op for mere fleksible lånemuligheder. Socialdemokratiet ser således digitaliseringen som et positivt tiltag. Imidlertid sættes der i høringssvarene spørgsmålstegn ved regeringens beregninger af den gevinst, der vil komme ud af digitaliseringen. Det er naturligvis problematisk, hvis de forudsætninger, hvorunder aftalen er indgået, ikke holder. Ministeren har tilkendegivet, at ministeren løbende vil orientere forligskredsen om implementeringen af aftalen, herunder om økonomien, og hvorvidt forudsætningerne for aftalen holder stik. Hvis det viser det sig, at forudsætningerne ændrer sig, så må dette drøftes i forligskredsen.

Dansk Folkeparti hilser lovforslaget velkommen. Med dette lovforslag indfrier Dansk Folkeparti flere af sine løfter. Dansk Folkeparti kan naturligvis ikke love, at tingene altid bliver, som partiet gerne vil have det, men Dansk Folkeparti kan love at arbejde for det. På trods af årelang modstand fra den samlede venstrefløj (S, RV, SF og EL) står de studerende nu med et lovforslag, der bl.a. hæver grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU.

Flere partier ønskede slet ikke at hæve grænsen, og andre ønskede kun at hæve grænsen med 1.100 kr. pr. måned. Sådan endte det heldigvis ikke.

Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti gerne havde set fribeløbet hævet med 2.000 kr. eller 3.000 kr. pr. måned, men fra Dansk Folkepartis side er vi tilfredse med, at vi endte med en forhøjelse på 1.500 kr. pr. måned.

Der er også mange andre fornuftige initiativer. Dansk Folkeparti hilser det bl.a. velkommen, at der endnu en gang gøres en ekstra indsats for studerende med børn. I Dansk Folkeparti anser vi det for positivt, at unge under deres studium stifter familie. Der er ordentlige vilkår i dag, og lovforslaget lægger op til at gøre det endnu bedre. Der er faktisk tale om et markant løft. På dette punkt er der for Dansk Folkepartis vedkommende lige så meget tale om et familiepolitisk tiltag.

Det ligger ligeledes Dansk Folkeparti på sinde at sikre ordentlige og rimelige forhold for alle studerende. Lovforslaget lægger op til en forhøjelse af handicaptillægget, og det hilser Dansk Folkeparti velkommen.

Dansk Folkeparti fik til stor irritation for nogle forlænget forhandlingerne, men den ekstra tid gav tid og plads til at finde på gode ideer, og resultatet ser vi her: en bedre aftale og et bedre lovforslag, end der oprindelig var lagt op til. Eksempelvis får en helt ny gruppe af unge nu mulighed for at få SU. Der gives således adgang til SU til 18-19-årige deltagere i forberedende voksenundervisning.

I forbindelse med forslaget indføres også en ny og mere fleksibel låneordning, og det kan Dansk Folkeparti støtte. Dansk Folkeparti har i den forbindelse noteret, at ønsket har været fremført af forskellige foreninger og organisationer, der repræsenterer de studerende.

Lovforslaget indfører også, at uddannelsessøgende, der søger SU til studentereksamen ved A.P. Møller Skolen i Slesvig, ligesom uddannelsessøgende ved Duborg-Skolen i Flensborg undtages fra den såkaldte 2-års-regel, så de også kan få dansk SU. Begge skoler tilbyder studentereksamen og drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Dansk Folkeparti ønsker det danske mindretal tillykke med det nye gymnasium.

Alt i alt er der tale om en rigtig god aftale med mange gode tiltag. Dansk Folkeparti var gerne gået endnu videre. Vi havde gerne set økonomiske forbedringer for studerende på barsel. Dansk Folkeparti havde også gerne set, at der var blevet gjort noget for studerende på ungdomsuddannelserne. Eksempelvis har Dansk Folkeparti givet udtryk for, at partiet gerne så den såkaldte 20-20-regel afskaffet. Dansk Folkeparti havde også gerne set, at studerende på ungdomsuddannelserne havde fået mulighed for at tjene mere ved siden af SU, ligesom studerende på de videregående uddannelser får med lovforslaget.

Dansk Folkeparti fik under udarbejdelsen af lovforslaget afværget visse partiers ønske om at finansiere SU-tiltagene med økonomiske forringelser for eksempelvis gymnasieelever, elever fra det tekniske gymnasium og handelsskoleelever. I Dansk Folkeparti var vi ikke parate til at finansiere tiltag for studerende på de videregående uddannelser med økonomiske forringelser for studerende på ungdomsuddannelserne.

Der blev fundet en anden finansieringsmetode, som kunne havde set anderledes ud. Men alt i alt står de studerende tilbage med en rigtig god aftale.

Med disse bemærkninger støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

 

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget om at hæve fribeløbet for SU-modtagere. Det er positivt, hvis en digitalisering af sagsbehandlingen på området kan frigøre midler, men flere penge til SU-området bør bruges på en hævelse af taksterne, især til særligt trængende grupper som handicappede eller studerende med børn. De bør ikke gå til en udvidelse af fribeløbet, der opfordrer de studerende til at arbejde mere ved siden af deres studier.

Enhedslisten mener, at studier bør være fuldtidsarbejde, og at man derfor bør have en SU, der er til at leve af. Sådan er situationen ikke i dag, men løsningen er at hæve SU til et ordentligt niveau, ikke at opfordre studerende til at arbejde mere ved siden af deres studier. Hvis vi vil motivere flere unge fra uddannelsesfremmede hjem til at tage en uddannelse, er en ordentlig SU essentiel.

Selv om forslaget bliver fremstillet som en hjælp til de studerende, er det oprindelig en del af regeringens jobplan, der handler om at skaffe mere arbejdskraft. Enhedslisten mener, at det er grundlæggende forkert pÃ¥ den mÃ¥de at kalkulere med studerende som billig arbejdskraft – samfundets interesse er, at de bliver færdige med deres uddannelse og kommer i relevant fuldtidsbeskæftigelse. En mindre mængde studierelevant arbejde kan være gavnligt for mange studerende, men hvis man kommer over 15 timer, gÃ¥r det ud over studierne. Dette forslag vil betyde, at flere studerende kommer til at arbejde for meget. Det virker paradoksalt, at regeringen pÃ¥ den ene side presser de studerende til at blive hurtigere færdige, mens regeringen pÃ¥ den anden side lægger op til, at studerende skal arbejde mere.  

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

   1) Nr. 29 affattes således:

»29. § 42, stk. 1, affattes således:

»De afgørelser, som styrelsen kan træffe, kan efter styrelsens bestemmelse helt eller delvis henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Styrelsen kan også bestemme, at en uddannelsesinstitution træffer afgørelser om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er indskrevet på og gennemgår uddannelse på en anden uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1-3, jf. stk. 9, og oplysninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der har betydning for afgørelser om uddannelsesstøtte, hvis en afgørelse er henlagt til institutionen, eller hvis det følger af loven, at institutionen skal træffe afgørelsen.««

[Præcisering af uddannelsesinstitutionernes kompetence]

Til § 2

   2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. § 2, stk. 3, 3. pkt., i SU-loven som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for ansøgninger om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende, der modtages i styrelsen den 1. januar 2009 eller senere.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Præcisering af ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at det bliver styrelsen, der bestemmer, om afgørelser om uddannelsesstøtte skal henlægges til en uddannelsesinstitution. Herudover foreslås det, at hvis styrelsen bestemmer, at en institution træffer afgørelse om uddannelsesstøtte for uddannelsessøgende på en eller flere andre institutioner, så kan uddannelsesinstitutionen fra den eller de andre pågældende uddannelsesinstitutioner indhente de oplysninger, som har betydning for afgørelser om uddannelsesstøtte. Ændringerne ønskes gennemført for at skabe mulighed for samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner om SU-administrationen. Et samarbejde vil alene være en mulighed, som kan aftales mellem institutionerne, hvis de finder, at det er et hensigtsmæssigt middel til at opnå de effektiviseringsgevinster, der er forudsat gennemført i forbindelse med digitaliseringen af SU.

Til nr. 2

Med lovforslaget forslås det under § 1, nr. 2, at ændre SU-lovens § 2, stk. 3, så uddannelsessøgende, der ikke er registrerede som udrejst, jf. § 24, stk. 5 og 6, i lov om Det Centrale Personregister, undtages fra kravet om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet som betingelse for retten til SU til uddannelse i udlandet (2-års-reglen). Det foreslås i § 2, stk. 1, i lovforslaget, at ændringen af SU-lovens § 2, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2009.

Med den foreslåede ændring af § 2 i lovforslaget præciseres det, at ændringen af SU-lovens § 2, stk. 3 kommer til at gælde for ansøgninger om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende, der modtages i styrelsen den 1. januar 2009 eller senere.

 Sophie Løhde (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Malou Aamund (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Troels Christensen (V) Â  Martin Henriksen (DF) nfmd.  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Villum Christensen (LA) Â  Christine Antorini (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Niels Christian Nielsen (S) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Nanna Westerby (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Liberal Alliance (LA)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	  9		Uden for folketingsgrupperne (UFG)	2
Enhedslisten (EL)	  4

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 75

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2	Henvendelse af 25/11-08 fra sygeplejerskestuderende på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
3	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
4	Henvendelse af 1/12-08 fra Sammenslutningen af Unge med Handicap
5	Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
6	Henvendelse af 4/12-08 fra Gymnasieskolernes Lærerforening
7	1. udkast til betænkning
8	Ændringsforslag fra undervisningsministeren
9	2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 75

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om SU og timetallet for statens studenterjobs, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-08 fra studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/11-08 fra Sammenslutningen af Unge med Handicap, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm., om ministeren er indstillet på i fremtidige forhandlinger at drøfte den problemstilling som Sammenslutningen af Unge Med Handicap har rejst i henvendelsen til udvalget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-08 fra Gymnasieskolernes Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm., om digitaliseringen af SU-systemet åbner mulighed for, at unge, der fylder 18 år, kan søge SU oftere end i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

3 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål 1:

Har ministeren som lovet undersøgt muligheden for, at staten som arbejdsgiver for mange studerende går foran og undlader at udbyde studenterstillinger på mere end 15 timer om ugen, sådan at der er overensstemmelse mellem, hvor meget man kan tjene ved siden af SU og timetallet for statens studenterjobs?

Hvad er der i givet fald kommet ud af dette?

I tilfælde af, at ministeren ikke har foretaget sig noget i den henseende, vil ministeren så gøre det?

Svar:

Indledningsvis vil jeg oplyse, at forslaget om at hæve det laveste fribeløb med 1.500 kr. pr. måned for studerende videregående uddannelser, vil give SU-modtagerne mulighed for at arbejde ca. 15 timer om ugen i gennemsnit. Det svarer omtrent til arbejdstiden i et typisk studierelevant job på det offentlige såvel som det private arbejdsmarked og forbedrer de studerendes muligheder for studierelevant arbejde.

Forslaget forventes ikke at virke forlængende på studietiden. En undersøgelse foretaget af Rambøll for Videnskabsministeriet i 2005 og en ph.d-afhandling udgivet i 2007 på Århus Universitet peger på, at der blandt studerende med et moderat omfang af studiearbejde (op til ca. 20 timer ugentligt) er et lavere frafald, og flere der gennemfører på normeret tid, end blandt studerende uden erhvervsarbejde.

Forhøjelsen af det laveste fribeløb vil øge rådighedsbeløbet under uddannelse og derved gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse - ikke mindst for unge, som ikke ønsker at tage lån.

Jeg har som lovet undersøgt retningslinjer for studenterjob i staten samt muligheden for, at staten undlader at udbyde studenterstillinger på mere end 15 timer om ugen. Jeg har lagt til grund, at der er tale om typiske studenterstillinger med studierelevant indhold.

De pågældende studenterstillinger er omfattet af fællesoverenskomst mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet samt af de særlige bestemmelser i organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er ikke heri retningslinjer for, hvor mange timer en studenterstilling må omfatte.

Ændringer i overenskomster og arbejdstidsaftaler beror på aftaler med de respektive organisationer.

Der foreligger ikke herudover generelle retningslinjer for studenterstillinger i staten. Det vil for den enkelte statslige virksomhed og de pågældende studerende være op til nærmere aftale at tilrettelægge arbejdstiden, så den passer til den studerendes individuelle forhold og varetagelse af studier på den ene side og på den anden side til stillingens indhold.

Jeg har stor tillid til, at såvel de studerende som de statslige arbejdsgivere er opmærksomme på det forhold, at der skal være en fornuftig balance mellem studier og job.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/11-08 fra studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, jf. L 75 – bilag 2?

Svar:

I e-mail af 25. november 2008 udtrykker en gruppe sygeplejerskestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg deres utilfredshed med at fravalg af SU-klip, som de har foretaget i løbet af deres studium, ikke vil kunne udbetales som dobbeltklip efter den 1. juli 2009. De studerede ønsker en overgangsordning, hvorefter alle klip, der er opsparet før den 1. juli 2009, kan udbetales som dobbeltklip efter den 1. juli 2009.

Bortfaldet af dobbeltklipordningen med virkning fra den 1. juli 2009 følger af forligsaftalen af 29. maj 2008 mellem regeringen og SU-forligspartierne. De økonomiske beregninger, der ligger til grund for forligsaftalen, tager således udgangspunkt i, at der ikke længere udbetales dobbeltklip efter den 1. juli 2009. En ændring af dette udgangspunkt vil medføre, at de forbedringer, der følger af forliget, ikke længere kan finansieres fuldt ud.

Baggrund for, at ordningen ophører pr. 1. juli 2009 og ikke pr. januar 2009, hvor loven foreslås at træde i kraft, er, at de uddannelsessøgende herved får mulighed for at indrette deres økonomi på den nye retsstilling. Selv om der således ikke er en decideret overgangsperiode, er der indbygget en varslingsperiode på et år fra offentliggørelse af forligsteksten den 3. juni 2008 til ordningens ophør pr. 1. juli 2009. 

Som udgangspunkt fravælger de studerende klip i løbet af studiet for at få et højere fribeløb. Der er således kun ca. 18 pct. af de fravalgte klip, der ender med at blive udbetalt som dobbeltklip. De fravalgte klip, som bliver udbetalt som dobbeltklip, er primært fravalgt i den sidste del af uddannelsesforløbet.

Fravalgte klip falder ikke bort under den nye ordning, men indgår fortsat i de antal klip, der er til rådighed for uddannelsen og i det samlede klippekort.

Andelen af studerende ved videregående uddannelser, der fik udbetalt dobbeltklip i 2007 var 2,5 pct. De sygeplejerskestuderendes brug af dobbeltklipordningen er ikke større end gennemsnittet for studerende ved videregående uddannelser.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har i forbindelse med offentliggørelsen af forligsteksten informeret de studerende om, at det ikke vil være muligt at få opsparede klip udbetalt som dobbeltklip efter den 1. juli 2009, og har den 16. oktober 2008 lagt en meddelelse på styrelsens hjemmeside www.su.dk om ophør af dobbeltklipordningen.

I forbindelse med årsstøttemeddelelserne for 2009, der udsendes i slutningen af 2008, vil de studerende, der har søgt om dobbeltklip, kun blive tildelt dobbeltklip til og med juni 2009. Det vil dog fremgå af støttemeddelelserne, at tildelingen sker under den forudsætning at lovforslaget vedtages. Vedtages lovforslaget ikke, vil der ske en ny tildeling efter de nugældende regler.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/11-08 fra Sammenslutningen af Unge med Handicap, jf. L 75 – bilag 4?

Svar:

Efter gældende SU-regler får studerende i videregående uddannelser et klippekort med 70 klip, svarende til 70 måneders SU. Til den enkelte uddannelse gives et antal klip, der svarer til den normerede studietid – målt i måneder – plus 12 klip.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan der imidlertid gives flere klip. Studerende, der bliver forsinket på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde med de studerendes sociale eller uddannelsesmæssige forhold, og studerende, der bliver forsinket på grund af sygdom eller andre særlige forhold, kan få et antal ekstra klip.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap foreslår, at reglerne om ekstra SU-klip til studerende, der bliver forsinket, udvides til også at gælde studerende, der på grund af en funktionsnedsættelse ikke kan læse på fuld tid. Der henvises til, at handicapkompensation allerede er en del af SU-lovgivningen. Der tænkes her på, at studerende, som på grund af en varig funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde, kan få et særligt handicaptillæg oven i den almindelige SU.

Der blev ved indførelsen af handicaptillægget til studerende i videregående uddannelser i 2004 kompenseret for en begrænset evne til at påtage sig erhvervsarbejde, men ikke for manglende evne til at yde samme arbejdsindsats på studiet som andre studerende.

Ved indførelsen af handicaptillægget blev det anført i lovbemærkningerne (jf. L 81, Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte). (Tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse), folketingsåret 2003-2004), at studerende, der får tillægget, er omfattet af de samme regler om studieaktivitet og forsinkelse som alle andre studerende. Handicappede studerende får ikke flere SU-klip end andre, men de kan søge tillæg af klip efter samme regler som andre studerende. Fælles for disse regler er, at de forhold, der er årsag til en forsinkelse i studiet, er af midlertidig karakter.

Et handicap betragtes ikke i sig selv som »sygdom« eller »andre særlige forhold«, men en pludselig forværring af et handicap eller en sygdom opstået på grund af handicappet vil efter en skønsmæssig afgørelse kunne give ekstra SU-klip.