Lovudkastet blev den 26. september 2008 sendt til høring med svarfrist den 14. oktober hos 92 myndigheder, organisationer m.fl. Desuden har lovudkastet været offentliggjort på Høringsportalen.
38 myndigheder, organisationer m.fl. afgivet høringssvar, og heraf har 28 væsentlige bemærkninger til lovudkastet. Høringsliste med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som bilag 1.
Nedenfor følger resumé af høringssvarene efterfulgt af styrelsens kommentarer hertil og eventuelle indstillinger.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DJØF, Dansk Magisterforening, Konservative Studerende og Danmarks Liberale Studerende udtrykker tilfredshed med forslaget om at forhøje det laveste fribeløb med 1.500 kr. Danmarks Liberale Studerende ønsker et endnu højre fribeløb for at åbne mulighed for bedre lønnede job og ekstra arbejde i weekender og om aftenen samtidig med SU.
For at undgå, at de uddannelsessøgende mødes med et tilbagebetalingskrav på grund af for høj indkomst ved siden af SU, påpeger DJØF også nødvendigheden af, at offentlige arbejdsgivere som hovedregel ikke udbyder studenterstillinger på mere end 15 timer pr. uge.
Danske Universiteter, Roskilde Universitetscenter, Lærerstuderendes Landskreds, Danske Studerendes Fællesråd og FTF fremhæver, at en forhøjelse af det laveste fribeløb for at øge arbejdsstyrken modvirker de politiske hensigtserklæringer, herunder de overordnede anbefalinger fra Globaliseringsrådet, om at bringe de uddannelsessøgende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Københavns Universitet påpeger, at lovudkastet indikerer, at de uddannelsessøgende i højere grad betragtes som en del af arbejdsstyrken end som uddannelsessøgende.
Københavns Universitet forventer, at det bliver vanskelige at vejlede om fribeløb, når der gælder forskellige fribeløb for uddannelsessøgende ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelse. Lærerstuderendes Landskreds foreslår, at fribeløbsforhøjelsen også skal gælde for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, da de ikke finder, at der bør gøres forskel på de enkelte uddannelsessøgende.
I forhold til lovforslagets finansiering undrer Danmarks Liberale Studerende, Lærerstuderendes Landskreds og Danske Studeredes FællesrÃ¥d sig over, at den øgede skatteindkomst som følge af de uddannelsessøgendes merarbejde ikke indregnes i finansieringen.Â
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Forhøjelsen af det laveste fribeløb med 1.500 kr. er faststat ved forligsaftalen af 29. maj 2008 mellem regeringen og SU-forligspartierne. Det var en del af aftalen, at fribeløbet kun forhøjes for uddannelsessøgende i videregående uddannelser. Fribeløbsforhøjelsen indgår også som del af regeringsrundlaget fra november 2007 og i regeringens jobplan, som skal sikre arbejdskraft til danske arbejdspladser.
Styrelsens vejledning om fribeløb vil blive justeret, så de uddannelsessøgende har mulighed for at beregne deres årsfribeløb i støtteår, hvor de veksler mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
SU-rådet, København Universitet, Syddansk Universitet, Danske Studerendes Fællesråd, Studenterrådgivningen og FTF stiller sig positivt overfor forslaget om at forhøje handicaptillægget med 750 kr.
Danske Handicaporganisationer (DH) finder det forkasteligst, at handicaptillægget kun forhøjes med 750 kr., nÃ¥r fribeløbet til uddannelsessøgende i videregÃ¥ende uddannelser forhøjes med 1.500 kr. DH anfører, at forslaget er i strid med dansk handicappolitik og kompensationsprincippet. Dette begrundes med, at handicaptillægget blev indført for at kompensere for handicappedes manglende evne til at arbejde ved siden af studierne og derfor bør svare i størrelse til det højeste fribeløb. Sammenslutningen af Unge Med Handicap deler denne opfattelse.Â
DH og Sammenslutningen af Unge Med Handicap hæfter sig ogsÃ¥ ved, at forslaget ikke ændrer ved det handicapbegreb, der benyttes ved tildelingen af handicaptillæg. Det er DH’s opfattelse, at der ikke blot skal lægges vægt pÃ¥ den uddannelsessøgendes arbejdsevne, men ogsÃ¥ den uddannelsessøgendes studieevne. Herved kan der ogsÃ¥ gives handicaptillæg til uddannelsessøgende, der ikke kan have erhvervsarbejde, fordi deres handicap betyder, at de skal bruge længere tid pÃ¥ at forberedes sig til undervisningen (fx ordblinde).Â
I forlængelse af forslaget om at forhøje det laveste fribeløb for uddannelsessøgende ved videregående uddannelser og ikke for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, foreslår DH, at der indføres handicaptillæg til uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser, der svarer til det laveste fribeløb for uddannelsessøgende ved ungdomsuddannelser.
Endvidere kritiserer Sammenslutningen af Unge Med Handicap, at det ikke er muligt at få ekstra klip til videregående uddannelse, hvis den uddannelsessøgende på grund af sit handicap har vanskeligt ved at følge uddannelsen inden for den tidsramme, som der gives SU til (støttetiden). Sammenslutningen af Unge Med Handicap foreslår derfor, at der åbnes mulighed for, at handicappede uddannelsessøgende kan få tillægsklip, så de kan tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, hvis de har betydelige begrænsninger i evnen til gennemføre studiet på almindelige SU-vilkår.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Forhøjelsen af handicaptillægget med 750 kr. er faststat ved forligsaftalen af 29. maj 2008 mellem regeringen og SU-forligspartierne.
Formålet med handicaptillægget var at afskaffe det såkaldt dobbelte optag på videregående uddannelser, og dermed ligestille uddannelsessøgende med handicap med andre uddannelsessøgende med hensyn til frit valg af uddannelse. Tidligere var uddannelsessøgende med handicap henvist til at søge kommunernes socialforvaltninger om økonomisk støtte efter revalideringsbestemmelserne. Dette betegnes som det dobbelte optag, fordi den uddannelsessøgende vurderes både ud fra studieegnethed og mulighederne for efterfølgende beskæftigelse. Uddannelsessøgende med handicap blev med handicaptillægsordningen ligestillet med andre uddannelsessøgende, når de søger optagelse på et studium.
Det dobbelte optag kan ikke i samme grad sættes i forbindelse med ungdomsuddannelserne, blandt andet fordi ungdomsuddannelserne udbydes langt flere steder end de videregående uddannelser. Det betyder, at det næsten altid er muligt at blive optaget på den ønskede ungdomsuddannelse tæt på sine forældres bopæl, hvilket mindsker behovet for at flytte hjemmefra.
Når styrelsen vurderer den uddannelsessøgende arbejdsevne, sker det ud fra en generel vurdering af arbejdsevnen i forhold til et studenterjob. Styrelsen tager udelukkende stilling til, om ansøger vil være i stand til at varetage studenterjob med de ressourcer, pågældende har. Visitationen til tillæg sker alene på baggrund af en vurdering af arbejdsevnen, mens øget tidsforbrug i studiet ikke indgår i vurderingen.
I overensstemmelse med vejledning nr. 62 af 3. juni 2004 om tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse (handicaptillæg) kan alle typer af fysiske og psykiske handicap – og herunder også meget svære læse- og skrivevanskeligheder - udløse et tillægsstipendium, hvis det har følger for arbejdsevnen i forhold til et studenterjob. Smerter, træthed og koncentrationsbesvær, der er en væsentlig del af den studerendes funktionsnedsættelse, kan også indgå i vurderingen af arbejdsevnen. Generne skal i så fald være lægeligt dokumenteret i form af journaloplysninger eller speciallægeerklæring. Det gælder eksempelvis sager, hvor træthed som følge af sclerose, epilepsi eller gigtlidelser kan være en del af sygdomsbilledet.
SU-rådet, Syddansk Universitet, FTF, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danske Studerendes Fællesråd og Studenterrådgivningen udtrykker sig positivt om forslaget om at forhøje stipendietillægget til samboende forsørgere til 2.000 kr.
Studenterrådgivningerne benytter dog lejligheden til at gøre opmærksom på, at de finder, at det er et problem, at SU-loven ikke åbner mulighed for, at der kan gives forsørgertillæg i perioder, hvor den uddannelsessøgende får ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption (fødselsklip/-rater).
Â
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Det er korrekt, at der ikke kan gives supplerende forsørgerstipendium eller lån samtidig med fødselsklip/-rater. Dette skyldes, at tillægget er etableret for at dække ekstra udgifter i forbindelse med forsørgelse af egne hjemmeboende børn og ikke for at kompensere den uddannelsessøgende i forbindelse med barsel, hvor der gives fødselsklip/-rater. Samtidig har de uddannelsessøgende mulighed for at få fødselsklip/-rater udbetalt med dobbelt sats i op til 6 måneder for moderen og op til 3 måneder for faderen.
SU-rådet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Studenterrådgivningen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Byggeri og Danmarks Konservative Studerende støtter afskaffelsen af dobbeltklipordningen.
SU-rådet udtrykker dog bekymring for, at nogle støttemodtagere vil komme i klemme, idet de i tillid til de gældende regler har fravalgt klip tidligt i studiet med henblik på at få dem udbetalt som dobbeltklip i løbet af studiets sidste år. Lærerstuderendes Landskreds, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Magisterforening og DJØF deler denne holdning og foreslår også, at der etableres en overgangsordning, så uddannelsessøgende, der har fravalgt SU før den 1. juli 2009, kan få den opsparede SU udbetalt som dobbeltklip. Dansk Magisterforening understeger nødvendigheden af, at de uddannelsessøgende informeres direkte om deres rettigheder i forhold til afskaffelsen af dobbeltklipordningen.
Roskilde Universitetscenter, Danske Universiteter, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, DJØF og C3 finder det uhensigtsmæssigt at afskaffe dobbeltklipordningen, idet ordningen sikrer, at de uddannelsessøgende kan friholdes fra erhvervsarbejde og koncentrere sig om studieafslutningen, herunder ikke mindst specialeskrivningen. Forslaget er derfor i strid med ønsket om, at de uddannelsessøgende skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, hvilket er yderligere aktualiseret af de nye regler for specialeskrivning. Dansk Sygeplejeråd, SU-rådet og Professionshøjskolernes Rektorkollegium nævner, at afskaffelsen af dobbeltklipordningen er et særligt stort problem for sygeplejerskestuderende, der har vanskeligt ved at have erhvervsarbejde i studiets sidste år, hvor der er klinisk undervisning (praktik) og bacheloropgave. Professionshøjskolernes Rektorkollegium og C3 opfordrer således til at, at forslaget trækkes tilbage.
Københavns Universitet anfører, at afskaffelsen af dobbeltklipordningen er en klar administrativ forenkling. Det skønnes, at mere end 50% af ansøgningerne på Københavns Universitet er grundløse.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Bortfaldet af dobbeltklipordningen med virkning fra den 1. juli 2009 følger af forligsaftalen af 29. maj 2008 mellem regeringen og SU-forligspartierne.
Styrelsen har allerede i forbindelse med offentliggørelsen af forligsteksten d. 3. juni 2008 informeret de uddannelsessøgende om, at det ikke vil være muligt at fÃ¥ opsparede klip udbetalt som dobbeltklip efter den 1. juli 2009, og har sÃ¥ sent som den 16. oktober 2008 sat en meddelelse pÃ¥ styrelsens hjemmeside www.su.dk om ophør af dobbeltklipordningen. De uddannelsessøgende vil ligeledes blive oplyst om den nye retsstilling i forbindelse med Ã¥rsstøttemeddelelserne for 2009, der udsendes i slutningen af 2008.Â
Ifølge styrelsens datagrundlag er de sygeplejerskestuderendes brug af dobbeltklipordningen er ikke større end andre studerendes.
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) og FTF udtrykker tilfredshed med forslaget om, at SU fremover kan gives til alle niveauer af almen voksenuddannelse (avu).
LVU og FTF finder det ligeledes tilfredsstillende, og at det nu bliver muligt for gruppen af 18 og 19-årige at indregne deltagelse i FVU i opgørelsen af timetallet til SU-berettigende enkeltfagsundervisning på avu. LVU og FTF finder det dog utilfredsstillende, at det kun er gruppen af 18 og 19-årige, der omfattes af ordningen. LVU og FTF henviser til, at argumentet for aldersbegrænsningen er, at deltagere, der er fyldt 20 år, kan modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). LVU og FTF anfører, at SVU er et forsørgelsesgrundlag, der forudsætter, at den enkelte er i arbejde inden uddannelsen påbegyndes, og at SVU ikke kan kombineres med SU.
LVU og FTF anfører endvidere, at lovforslaget ikke løser det grundlæggende problem, at en større gruppe af kursister, der er fyldt 20 år, og som har behov for at kombinere FVU og avu, ikke kan indregne FVU i de 23 ugentlige lektioner, der udløser SU. Disse kursister må fortsat lægge FVU-undervisningen oven i de 23 timers undervisning om ugen. For en uddannelsesmæssigt svag målgruppe er det dog ofte ikke realistisk at udvide det ugentlige timetal.
LVU og FTF foreslÃ¥r derfor, at aldersbegrænsningen fjernes i lovforslaget. Et sÃ¥dant tiltag vil afgørende styrke deltagernes mulighed for at gennemføre uddannelsen.Â
Lederforeningen for VUC giver udtryk for de samme synspunkter som nævnt ovenfor. Lederforeningen ønsker, at alle aldersgrupper, der følger avu- og hf-undervisning eller andre ungdomsuddannelser, og som derudover har brug for grundlæggende undervisning i dansk og matematik, får mulighed for at få SU.
Styrelsen for statens uddannelsesstøttes kommentar
Muligheden for SU til 18-19-årige deltagere i FVU følger af forligsaftalen af 29. maj 2008 mellem regeringen og SU-forligspartierne.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Konservative Studerende og Dansk Magisterforening ser positivt på indførelsen af obligatorisk digital ansøgning.
Dansk Magisterforening understreger dog, at det er vigtigt, at ingen uddannelsessøgende falder igennem systemet som følge af en obligatorisk digital ansøgningsprocedure. Lederforeningen for VUC, Studenterrådgivningen, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere (FUETS), Studievejlederforeningen for Gymnasiet og HF, Handelsskolernes Studievejlederforening og SOSU-lederforeningen tilføjer, at der vil være grupper af uddannelsessøgende, der ikke er i stand til at udfylde et ansøgningsskema på egen hånd endsige logge sig på med digital signatur eller pinkode og udfylde et elektronisk skema. Det er derfor nødvendigt, at der stilles tilstrækkelig personlig vejledning til rådighed for alle uddannelsessøgende, og at selvbetjeningssystemet udformes på en sådan måde, at det i sin sprogbrug er tilstrækkeligt udførligt for målgruppen. DH forventer også, at selvbetjeningssystemet lever op til de internationale standarder for tilgængelighed, mens Roskilde Universitetscenter forudsætter, at selvbetjeningssystemet er tilgængelig i en engelsksproget version.
Danmarks Konservative Studerende finder, at der fortsat bør være mulighed for at aflevere ansøgninger i papirform, hvor dette er mest hensigtsmæssigt.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Udgangspunktet for forslaget er, at det ikke længere vil være muligt at aflevere ansøgningen om SU pÃ¥ papir. Der vil dog – som det ogsÃ¥ nævnes i bemærkningerne til lovudkastet – være tilfælde hvor dele af ansøgningen skal indgives pÃ¥ papir, samt eventuelt enkelte tilfælde hvor en papiransøgning vil være eneste mulighed, jf. nedenfor under punkt. 8.Â
Det er en forudsætning for forslagets gennemførsel, at kravet om obligatorisk digital ansøgning ikke i sig selv er en hindring for at søge SU. Såvel selvbetjeningssystemet som styrelsens internetbaserede vejledning på www.su.dk skal således i videst muligt omfang tilrettes målgruppen. Dette betyder blandt andet, at det skal sikres, at systemet er tilgængeligt for handicappede brugere. Der er dog umiddelbart ingen planer om, at selvbetjeningssystemet skal være tilgængeligt i en engelsk version.
Se i øvrigt nedenfor under punkt 7 med hensyn til institutionernes forpligtelse til at vejlede og yde bistand.
I lyset af projektets størrelse og det faktum, at der ikke kan drages erfaringer fra lignende projekter, finder Danske Erhvervsskoler det betænkeligt at indføre obligatorisk digital ansøgning, som vil påvirke både vejledningen og ressourcer.
Danske Erhvervsskoler, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere (FUETS), Studievejlederforeningen for Gymnasiet og HF, Handelsskolernes Studievejlederforening, SOSU-lederforeningen og Danske Universiteter udtrykker utilfredshed med, at der allerede er indarbejdet en effektiviseringsgevinst i finansloven for 2008 som følge af lovforslaget. Høringsparterne henviser til, at institutionernes vejledningsopgaver øges efter indførelsen af obligatorisk digital ansøgning, hvilket udhuler den forventede effektiviseringsgevinst. Gymnasieskolernes Lærerforening tiltræder de forudsatte besparelser under forudsætning af, at der reelt er belæg for de forventede effektiviseringer.
Danske Erhvervsskoler finder det desuden besynderligt, at institutionerne skal spare på grund af digitaliseringen, når der ikke blev stillet midler til rådighed i forbindelse med decentraliseringen.
Roskilde Universitetscenter er desuden skeptisk overfor den foreslåede hjemmel til at forpligte institutionerne til at yde ekstra bistand til svage grupper, idet de finder det problematisk at skulle skelne mellem uddannelsessøgende med særlige behov og andre uddannelsessøgende, der har brug for hjælp.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurderer, at det vil være nødvendigt med stærk support og efteruddannelse, bÃ¥de teknisk og administrativt, og spørger, om der følger penge med til udvikling af de studieadministrative systemer i forbindelse med de nye myndighedskrav. Â
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
De effektiviseringsgevinster, der kan gennemføres på baggrund af Deloittes analyse, er indarbejdet i finansloven for 2008 og indgår – som nævnt i afsnit 1.1 i bemærkningerne til lovudkastet – i finansieringen af de forbedringer i SU-systemet, som partierne bag SU-forliget har aftalt. Det er således en forudsætning for aftalen, at effektiviseringsgevinsterne kan realiseres ved digitalisering af SU.
Styrelsen vil beskrive de opgaver, som institutionerne skal varetage i forbindelse med den obligatoriske digitalisering af SU. Opgaverne skal afstemmes efter institutionernes administrative kapacitet, og i forbindelse hermed vil styrelsen beskrive myndighedskravene for varetagelsen af opgaverne, herunder krav til de studieadministrative systemers levering af oplysninger i forbindelse med støttetildelingen.
Styrelsen har anmodet konsulentfirmaet Deloitte om ved besøg på udvalgte institutioner at beskrive best practise på institutionerne, herunder foreslå ændringer i styrelsens ydelser over for institutionerne, som institutionerne ønsker gennemført. Rapporten offentliggøres snarest.
Danmark Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet støtter indførelsen af den nye fleksible låneordning.
Københavns Universitet udtrykker dog bekymring for, om uddannelsessøgende på studieophold i udlandet vil kunne få problemer med at søge om at få lånet frigivet, hvis de ikke har en pinkode. Københavns Universitet foreslår endvidere, at lån, der er frigivet men ikke udbetalt, ikke bortfalder i forbindelse med inaktivitet eller først bortfalder en måned efter, at den uddannelsessøgende er erklæret studieinaktiv.
Styrkelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Styrelsen er opmærksom på, at det kan være vanskeligt for uddannelsessøgende, der er bosat i udlandet, at få en digital signatur eller pinkode. Forslaget åbner derfor mulighed for, at ansøgning om SU, herunder ansøgning om udbetaling af studielån, kan indgives i papirform.
Styrelsen tager Københavns Universitets bemærkninger omkring bortfald af ikke udbetalt lån i forbindelse med inaktivitet til efterretning i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
For at modvirke, at uddannelsessøgende, der har fået et barn, som ikke er registeret i CPR, mødes med et krav om tilbagebetaling af fødselsklip, forslår Københavns Universitet og Syddansk Universitet, at de uddannelsessøgende sender dokumentation for fødslen til uddannelsesinstitutionen, der manuelt markerer i det studieadministrative system, at fødselsklippene er tildelt med rette.
Begge universitetet foreslår også, at de gældende regler om, at fødselsklip kun kan tildeles og udbetales i den uddannelse, hvorunder barnet er født, ophæves, så tildelt fødselsklip kan overføres fra fx en bacheloruddannelse til en kandidatuddannelse.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
De foreslåede ændringer af SU-loven forhindrer ikke, at de uddannelsessøgende kan sende dokumentation til institutionerne om fødsel eller adoption. I forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af administrationen vil styrelsen tage høringsparternes bemærkninger til efterretning.
Uddannelsessøgende, der får barn under uddannelsen, kan få ekstra støtte på ungdomsuddannelser som fødselsrater og på videregående uddannelser som fødselsklip. Fødselsrater skal udbetales umiddelbart i forbindelse med fødslen eller adoptionen, mens fødselsklippene blot skal udbetales inden for den uddannelse, de er tildelt. Fødselsklip til moderen kan dog tidligst udbetales 2 måneder før fødslen, mens faderen tidligst kan få fødselsklippene udbetalt fra den måned, hvor barnet bliver født eller adopteret.
Forslaget om, at uddannelsessøgende på videregående uddannelser kan overføre fødselsklippene til en ny uddannelse, vil betyde en endnu større forskel på reglerne for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dette skyldes, at fødselsrater på ungdomsuddannelser altid skal tages i forbindelse med fødslen, mens man på videregående uddannelse tillader, at fødselsklippene blot skal tages inden uddannelsen afsluttes eller afbrydes. Fødselsklip til moderen kan dog tidligst udbetales 2 måneder før fødslen, mens fødselsklip til faderens tidligst kan udbetales fra den måned, hvor barnet er født. Hensigten med ekstra støtte til uddannelsessøgende, der får barn, er at give forældrene mulighed for at holde barsel.
Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere (FUETS), Studievejlederforeningen for Gymnasiet og HF og Handelsskolernes Studievejlederforening finder, at det er et retsetisk og juridisk problem, når forslaget lægger op til, at styrelsen automatisk og uden forældrenes samtykke kan indhente oplysninger om forældrenes indkomst og bopæl i forbindelse med tildeling af forældreindkomstafhængig SU til 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser.
Danmarks Konservative Studerende understreger, at det er nødvendigt, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at selvbetjeningssystemet ikke bliver misbrugt, og anbefaler derfor digital signatur som indgang til systemet.
Endeligt forudsætter Datatilsynet, at styrelsen kun videregiver oplysninger om forældrenes indkomst til de uddannelsessøgende i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til forvaltningsrettens begrundelsespligt, og at styrelsen i øvrigt administrerer loven i overensstemmelse med persondataloven.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes kommentarer
Som det fremgår af Datatilsynets høringssvar, har styrelsen i forbindelse med det lovforberedende arbejde hørt Datatilsynet. Det er Datatilsynets vurdering, at styrelsen med støtte i persondatalovens § 6, stk. 3 og 6, kan indhente oplysninger om forældrenes indkomst og bopæl uden forældrenes forudgående samtykke, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovudkastet.
Datatilsynet anbefaler også digital signatur som eneste indgang til selvbetjeningssystemet, især når SU-modtageren indberetter følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8. Da der pt. ikke findes en tilstrækkelig sikker flytbar digital signatur, der ikke forudsætter, at den uddannelsessøgende investerer i særligt udstyr, fx en usb-nøgle, accepterer Datatilsynet imidlertid også den fælles pinkode som indgang til selvbetjeningssystemet, indtil der etableres en sikker flytbar digital signatur.
Slutteligt skal det bemærkes, at det er hensigten kun at videregive oplysninger om forældrenes indkomst til de uddannelsessøgende i det omfang, oplysningen er nødvendig for at begrunde styrelsen afgørelse. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovudkastet. Â
Velfærdsministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling havde tekstnære kommentarer til bemærkningerne til lovudkastet. Styrelsen har tilrettet lovudkastet i overensstemmelse hermed. Det skal dog bemærkes, at Videnskabsministeriets ændringsforslag allerede var indarbejdet i høringsudgaven af udkastet, men at forslaget af tekniske og sproglige Ã¥rsager er omformuleret en smule. Â