Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 14. januar 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 74), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 7:

”Ministeren bedes sende udvalget en konsekvensvurdering af ændringsforslaget

fra S, SF og EL, herunder hvor mange personer der stilles dårligere og f.eks ikke vil kunne opfylde genoptjeningskravet på 390 timer inde for 3 måneder, som foreslået af ministeren, set i forhold til et krav om 300 timer inden for 3 måneder.”

 

 

Endeligt svar:

I L 74 foreslås, at kravet til arbejde efter karantæne fastsættes til 390 timer/360 timer inden for en periode, der dækker 3 måneder (svarende til 13 uger) for månedsindberetninger og 12 uger for ugeindberetninger. Det svarer til 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede.

 

Efter de gældende regler er kravet 300 timer inden for 10 uger svarende til en gennemsnitligt arbejdstid på 30 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede. Der sondres ikke mellem måned og uge. Der er således ingen forskel mellem de gældende regler og L 74 for så vidt angår timetallet pr. uge.

 

Der er stillet et ændringsforslag, som fastholder det nuværende krav om 300 timers arbejde, men optjeningsperioden følger forslaget i L 74, dvs. inden for 3 måneder for månedsindberetninger og 12 uger for ugeindberetninger.

 

Konsekvensen af ændringsforslaget er, at kravet til arbejdets gennemsnitlige omfang pr. uge nedsættes fra 30 timer til ca. 23 timer. Ændringsforslaget indebærer således en lempelse af kravet til genoptjening af dagpengeret efter en karantæne.

 

Der findes ikke data, der kan belyse, hvor mange personer, der ikke vil kunne opfylde genoptjeningskravet på 390 timer inde for 3 måneder.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til orientering kan oplyses, at antallet af sanktioner med arbejdskrav i 2006 omfattede 389 personer og i 2007 279 personer.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen