|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 74), som hermed besvares.
â€Ministeren bedes sende en redegørelse for om spørgsmÃ¥let om periodeforskydning indeholdende eksempler pÃ¥, hvem der er hhv. tabere og vindere pÃ¥ det nye system.â€
Endeligt svar:
Lad mig indledningsvis slå fast, at ledige, som har optjent en dagpengeret eller beregnet en dagpenge- eller efterlønssats efter gældende regler, ikke vil miste denne ret eller sats som følge af de foreslåede regler.
Formålet med lovforslaget er at tilpasse lovgivningen således, at oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes direkte og i videst muligt omfang. På den måde kan der opnås administrative lettelser hos såvel arbejdsgivere som i a-kasserne.
Jeg finder grund til at fremhæve, at det er helt umuligt at sige, hvilke personer, herunder i givne indkomstintervaller, faggrupper eller andre former for grupperinger, de foreslÃ¥ede regler vil fÃ¥ – positiv eller negativ - betydning for. Det vil være helt tilfældigt og bero pÃ¥ en række individuelle variabler. Det er derfor ikke muligt at udarbejde relevante eksempler pÃ¥ â€vindere og tabereâ€.
De formuleringer i lovforslagets almindelige bemærkninger, som spørgsmålet hentyder til, beskriver, hvordan de foreslåede regler kan virke alene som følge af periodeforskydningen. Teksten er ikke udtryk for, at der er nogle ledige, der har erhvervet en ret, der vil miste denne ret. Teksten forsøger at beskrive, at de foreslåede regler vil medføre en lidt anderledes måde at opgøre beregningsgrundlaget/-perioden på.
Denne mÃ¥de er lige sÃ¥ â€rigtig†eller â€retfærdig†som den mÃ¥de, de gældende regler er udtryk for, og er en konsekvens af, at lønsedler erstattes af registeroplysninger.
De foreslåede regler får kun virkning for nyberegninger af satser og nyindplaceringer efter lovens ikrafttræden. Det fremgår af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i forslagets § 2, at de foreslåede regler om beregning af dagpenge mv. får virkning for beregning på grundlag af beregningsperioder, der afsluttes efter lovens ikrafttræden. De foreslåede regler om opgørelse af beskæftigelseskrav får virkning i tilfælde, hvor opgørelsesperioden afsluttes efter lovens ikrafttræden.
Jeg skal gøre opmærksom på, at a-kasserne i en forudgående teknisk arbejdsgruppe har lagt meget vægt på, at beregning skal kunne foretages så hurtigt som muligt. Den særregel, som foreslås indført for så vidt angår opgørelsen af beskæftigelseskrav, finder derfor ikke anvendelse på beregningsreglerne. Ifølge denne regel kan der fastsættes administrative regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Efter gældende regler er beregningsperioden for fuldtidsforsikrede den seneste periode på 12 uger (uge- eller 14-dageslønnede) eller 3 måneder (månedslønnede) forud for ledigheden, hvor der har været et antal løntimer, der mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid (svarende til 320 timer for fuldtidsforsikrede). Beregningsperioden behøver ikke at være sammenfaldende med lønperioder og kan ligge indtil 5 år tilbage i tiden. Der henvises nærmere til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Ifølge forslaget omfatter beregningsperioden de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder/12 uger for måneds- henholdsvis uge- eller 14-dagesindberetninger. For månedsindberetninger skal der være indberettet mindst 320 løntimer og ved uge- eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer (for deltidsforsikrede 195 henholdsvis 180 løntimer). Ved fastlæggelsen af beregningsperioden kan man gå op til 5 år tilbage i tiden.
Som nævnt er formålet med forslaget, at oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes direkte og i videst mulig omfang. Det er derfor nødvendigt, at tage udgangspunkt i periodiseringen af oplysningerne i indkomstregistret (periodeforskydning af beregningsperioden). En arbejdsgiver har som hovedregel pligt til at indberette indkomstoplysninger mv. senest den 10. i måneden efter den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I visse tilfælde er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører.
Forslaget betyder, at indkomst og løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvori ledigheden indtræder, som følge af den omtalte periodisering ikke medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget og beregningsperioden. Bliver en person ledig fx den 15. i en måned, tages der ikke hensyn til indkomst og løntimer i perioden fra den 1. til og med den 14. i ledighedsmåneden.
Langt hovedparten modtager i dag en maksimal beregnet dagpenge- eller efterlønssats. Dette vil også være tilfældet efter de foreslåede regler.
Indtægten og løntimerne umiddelbart forud for ledigheden er i sig selv sjældent afgørende for, om der opnås ret til maksimale dagpenge eller efterløn. Hertil kommer, at man ved fastlæggelsen af beregningsperioden efter gældende og de foreslåede regler kan gå op til 5 år tilbage i tiden. Den ændrede periodisering vurderes således kun at have helt marginal betydning.