Arbejdsdirektoratet Stormgade 10 1009 København K

 

 

2. september 2008 EES Høringssvar lovforslag - oplysninger om formidlingsudfald.doc

Høringssvar lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring (beregning af dagpenge og krav om oplysninger fra virksomhederne om årsagen til, at en ansøger ikke har fået et job)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) er blevet anmodet om at afgive et høringssvar på lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsdagpenge (beregning af dagpenge og krav om oplysninger fra virksomhederne om årsagen til, at en ansøger ikke har fået et job).

Lovforslaget indeholder en række forslag, som sigter på at reducere de administrative byrder for særligt a-kasserne i forbindelse med administration af arbejdsløshedsforsikringsreglerne. I mindre grad kan der også være administrative lettelser for erhvervslivet. Disse er dog usikre, fordi der ikke samtidig er taget initiativ til, at afskaffe a-kassernes og Arbejdsdirektoratets adgang til at indhente oplysninger i konkrete sager. Det burde således fremgå af lovforslaget, at såfremt virksomhederne har afleveret oplysninger til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen gennem e-indkomst, så har a-kasserne og Arbejdsdirektoratet ikke hjemmel til at indhente de samme oplysninger i konkrete sager.

DA og SALA skal beklage, at administrationen af timeoverførselsreglerne ikke er taget med i lovforslaget. Administration af disse regler på baggrund af e-indkomstoplysninger vil give virksomhederne en reel lettelse af de administrative byrder.

Samlet set vurderer DA og SALA ikke, at lovforslaget vil give virksomhederne administrative lettelser. De lettelser, som de nye regler om beregning af dagpenge og beskæftigelseskrav giver, bliver således sat over styr ved at pålægge virksomhederne nye administrative krav i form af at afgive dobbeltoplysninger om årsagerne til, at en ledig ikke er blevet ansat på baggrund af en formidling fra Jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, samt nye oplysninger om ansættelsesforholdet.

De nye krav om oplysninger er i modstrid med regeringens udsagn om at ville lette de administrative byrder på virksomhederne.

 

 

 

Kontrollabel arbejdstid eller ej – nye byrde for virksomhederne

Opgaven med at vurdere om en medarbejders arbejdstid er kontrollabel eller ukontrollabel bliver flyttet fra a-kasserne til virksomhederne. Det vil sige en lettelse for a-kasserne, men en ny og ikke ubetydelig administrativ byrde for virksomhederne.

Skulle det komme dertil, at arbejdsgiverne skal levere ekstra oplysninger ud over de faktiske løntimer til eIndkomst, til brug for a-kassernes vurdering af, om der er tale om kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid, har DA overfor Arbejdsdirektoratet peget på en måde at sikre et digitalt grundlag til hjælpe for denne vurdering.. DA er uforstående over for den manglende vilje til at finde en mindre administrativt belastende løsning for de private virksomheder. En løsning der endvidere tilgodeser, at de løntimer, der indberettes til eIndkomst, stadig vil være brugbare i forbindelse med overgang til efterløn, sygedagpenge og en fremtidig automatisk beregning af ATP-bidraget, for blot at nævne nogle områder.

Lovforslaget burde således indebære, at den digitale løsning, som DA har peget på, frigør disse virksomheder for krav om yderligere oplysninger.

 

Dobbeltoplysninger om formidlingsudfald

Det fremgår af § 34 i bekendtgørelsen om en aktivbeskæftigelsesindsats, at ”når en arbejdsgiver har fået henvist en arbejdssøgende, har arbejdsgiveren pligt til straks at give staten henholdsvis kommunen i jobcenteret meddelelse om resultatet af formidlingen, herunder hvis den arbejdssøgende ikke er blevet ansat, eller hvis arbejdsforholdet afbrydes umiddelbart efter overtagelsen”.

Virksomhederne har således allerede en pligt til at give oplysninger om udfaldet af en formidling til Jobcenteret. Det bør herefter være Arbejdsdirektoratets opgave at få adgang til de oplysninger, som virksomhederne allerede har afgivet til de offentlige myndigheder.

DA og SALA finder således ikke, at der er begrundelse for at give Arbejdsdirektoratet og a-kasserne endnu en hjemmel til at indhente konkrete oplysninger fra virksomheder. En form for oplysninger, som er endog meget administrativt belastende for virksomhederne, fordi der er tale om enkeltoplysninger, som skal behandles manuelt.

Måtte der vise sig politisk villighed til at pålægge virksomhederne disse nye byrder, så bør lovforslaget indeholde en tidsfrist for (f.eks. 3 måneder), hvor lang tid efter formidlingen er sket, at Arbejdsdirektoratet og a-kasserne kan bede virksomhederne om sådanne oplysninger. Det er således ikke oplysninger, som virksomhederne har nogen form for interesse i at opbevare, og måtte det være muligt for Arbejdsdirektoratet og a-kasserne at kræve disse oplysninger adskillige år efter formidlingen, så vil opgaven endog blive meget administrativt belastende. Det skal understreges, at en tidsfrist på ingen måder løser det uhensigtsmæssige i lovforslaget.

 

 

 

 

Ender dette lovforslag med at blive vedtaget i den nuværende form på dette punkt, vil virksomhedernes eneste mulighed for at undgå de nye byrder være at undlade at bruge Jobcentrenes almindelige formidling. De foreslåede byrder i forbindelse med brug af Jobcentrene som jobformidlere vil således svække virksomhedernes tilskyndelse til at bruge Jobcentrenes almindelige formidling yderligere, og dermed også svække denne del af rådighedsafprøvningen.

Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Erik Simonsen