Til

Folketinget - Skatteudvalget

L 72 – Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – Fairplay III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse)

Hermed sendes kommentarer til henvendelse af 15. december 2008 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                                                             /K.-H. Ludolph


Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har den 15. december 2008 rettet henvendelse til Skatteudvalget. Foreningen ønsker en ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, ændres.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 3, at befuldmægtigede i Danmark for begrænset skattepligtige udenlandske selskaber er medansvarlige for erlæggelsen af skatten.

Ved § 1, nr. 1, i L 72 ændres kildeskattelovens § 46, stk. 4. Efter denne bestemmelse skal A-indkomst fra begrænset skattepligtige virksomheder udbetales gennem befuldmægtiget i Danmark. Den befuldmægtigede står så for indeholdelsen af A-skat. Bestemmelsen ændres, så den alene vil gælder, når virksomheden er hjemmehørende i et land udenfor EU, og kun når Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse med det pågældende land, som svarer til reglerne inden for EU.

FSR ønsker en tilsvarende indskrænkning af reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 3.

FSR’s forslag kommer på et sent tidspunkt under behandlingen af lovforslaget, og det har dermed ikke været muligt at foretage en nærmere vurdering af forslaget inden for den tid, der har været til rådighed. Forslaget har endvidere ikke umiddelbart noget med lovforslagets regler at gøre.

Forslaget vil dog blive overvejet, og jeg er indstillet på, at selskabsskattelovens § 2, stk. 3, ændres, hvis der – som for ændringen af kildeskattelovens § 46, stk. 4 – er vægtige grunde til at ændre bestemmelsen.