|
|
|
Dato: |
5. december 2008 |
|
2008/4011-296 |
||
VHH |
||
Spm. 27 |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 27 ad L 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 19. november 2008.
Spørgsmål:
â€Har Udlændingeservice udført uhjemlet kontrol med udlændinge pÃ¥ tÃ¥lt ophold eller er der reelt nyt indhold i det foreslÃ¥ede nye stk. 9 til Udlændingelovens § 42 a?â€
Svar:
Nej, Udlændingeservice har ikke udført uhjemlet kontrol.
Udlændingeservice har oplyst, at kontrollen med, om en udlænding på tålt ophold efterlever et påbud om at tage ophold i Center Sandholm, sker i forbindelse med konstatering af, om udlændingen indlogerer sig på centret, og herefter om udlændingen afhenter sin post, sine eventuelle ydelser og deltager i aktiviteter – f.eks. undervisning – på centret.
Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at det alene konstateres i forbindelse med deltagelse i aktiviteter mv., om en udlænding overholder et påbud om at tage ophold.
Regeringen finder, at kontrollen med, at udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, overholder påbudet, skal styrkes. Derfor indeholder den foreslåede § 42 a, stk. 9, en kontrolordning.