Jeg skal tilslutte mig de sådan i al væsentlighed positive bemærkninger, der er kommet fra de øvrige ordførere, og sige, at jeg i lighed med den socialdemokratiske ordfører jo ikke mindst er glad for de ting, der ikke står om apotekerlovgivningen, nemlig at der skulle gennemføres radikale forandringer. Jeg synes, det er fornuftigt, at man i hovedsagen opretholder et system som det, vi kender i dag.
Der er to punkter i lovforslaget, som jeg hæfter mig særlig ved.
Det første, jeg vil sige, er, at jeg faktisk vil starte med at rose sundhedsministeren og lovforslaget. Jeg synes, at lovforslaget udtrykker en vilje til seriøst at arbejde med det problem, der handler om ordination af antipsykotika, altså en problemstilling, som jo har været rejst en række gange. Der har også været rejst megen kritik af den måde, man ordinerer på, fordi man ordinerer i lodret modstrid med de anbefalinger, man får fra Sundhedsstyrelsen. Jeg synes faktisk, at det er en vigtig sag at få styr på, og er derfor i udgangspunktet positiv over for, at man tager nogle initiativer på det område.
Det er klart, at vi i processen med det her lovforslag selvfølgelig så skal undersøge, om den kontrol med lægerne på det her område, som jeg mener er helt nødvendig, kan indrettes på en måde, så den er mindre indgribende over for patienterne. Men jeg må indrømme, at når Dansk Psykiatrisk Selskab i deres høringssvar bagatelliserer problemet og ligesom lægger op til, at der ikke er noget problem, og at man af den grund ikke skal gøre noget, så er det ikke et høringssvar, der gør et stort indtryk på mig.
Det er klart, at man på den anden side må sige, at når både Det Etiske Råd og Datatilsynet kommer med spørgsmål på en række konkrete områder, må man selvfølgelig sikre sig, at de svar, der bliver givet, er fyldestgørende, og at der ikke er mulighed for at opnå det resultat, som man ønsker at opnå, på anden vis og på en måde, som er mindre indgribende over for patienterne. Men der ligger ikke fra Enhedslistens side nogen som helst opfattelse af, at det lovforslag, der ligger her, er for indgribende i hvert fald i forhold til lægerne. Så det må vi prøve at snakke om. Jeg synes, at det meget nødig skulle ende med, at vi ikke også bruger det her redskab til at opnå nogle resultater med.
Afslutningsvis vil jeg så sige, at der jo også er hele problemstillingen om patienternes ret til at eje de informationer, der er om dem i systemet, og også have kontrol med, hvem det er, der går ind og søger på de informationer. Det var jo en af de ting, som Enhedslisten sidste gang, vi behandlede sundhedsloven, forsøgte at få præciseret uden held. Og jeg vil bare sige, at det altså ikke er noget rigtig sådan fyldestgørende svar, når ministeren skriver, at borgeren har direkte elektronisk adgang til de oplysninger, der er registreret i borgerens Medicinprofil samt til logningen af alle anvendelser af borgerens Medicinprofil. Og så står der, at det følger af en bekendtgørelse. Pointen er jo bare, at det - i hvert fald den sidste del - ikke fungerer i virkeligheden, og det, Forbrugerrådet sådan set skriver, er, at man vil gerne have det til at fungere i virkeligheden.
Jeg synes, at hvis vi kunne arbejde på at få løst nogle af de problemer, der er omkring patienternes ret til at få informationer på det her område, sådan at det ikke bare er en principiel ret, men også en konkret ret, der kan udmøntes i virkeligheden, og kombinere det med det, synes jeg, meget udmærkede forslag om sikre et bedre tilsyn og en mere effektiv indgriben over for læger, som ordinerer medicin til psykiske sygdomme på et efter min opfattelse forkert grundlag, ville det faktisk være en god udgang på det. Men pointen i det her er jo, at Enhedslisten sådan set måske er lige ved at være regeringsbærende parti i den her sag, fordi vi sådan set er meget positive over for forslaget.