Normalt når Folketinget arbejder, handler det om at skabe et bedre samfund, og når vi kives politisk, er det jo, fordi vi har forskellige opfattelser af, hvad det gode samfund er. Det forslag, som vi behandler nu, handler imidlertid ikke om at kives politisk.
Når det foreliggende forslag er til behandling i dag, skyldes det EU's utilfredshed med de danske registreringsafgifter på udenlandske firmabiler og udenlandske leasingbiler. Danmark har lænet sig op ad en traktatkrænkelsessag, og forslaget tilpasser vores lovgivning til de krav, EU stiller til os.
Indholdsmæssigt er der tale om, at registreringsafgiften går fra alene at være en engangsudgift til også at kunne blive betalt som en løbende afgift. Det virker som en fornuftig løsning på det problem, der er blevet præsenteret.
Som en lille sidegevinst lykkes det så med forslaget at lukke et beskedent skattehul, idet det fremover bliver leasingselskabet, der hæfter for den forholdsmæssige afgift og dermed ikke længere kan holde registreringsafgiften uden for momsafregningen på leasingydelsen.
Man kan spørge sig selv, om det er et rigtigt tempo, der er sat for betalingen af afgiften: 2 pct. af afgiften hver af de første 3 måneder, 1 pct. hver af de næste 33 måneder og så ½ pct. pr. påbegyndt måned i den resterende tid. Betalingen af registreringsafgiften skal så vidt muligt følge bilens værditab - hverken for hurtigt eller for langsomt - og med den model, der er tegnet her, vil registreringsafgiften blive betalt i løbet af 158 måneder eller lidt over 13 år. Det er, må man sige, relativt lang tid.
Efter lovforslagets formulering er det meget vanskeligt at give et bud på, hvor mange skattemedarbejdere der skal bruges til at administrere lovgivningen. Skatteministeren har tilkendegivet at ville følge op på lovgivningen, men vi ved jo, at det i forvejen kniber med at få ressourcerne til at række på skatteministerens område. Vi ved, at restancerne vokser. Vi ved, at måltallene kun nås, hvis der bliver pyntet på dem. Vi ved, at it-systemerne er forsinkede. Vi ved, at medarbejderne klager over stress. Vi ved, at den internationale beskatning kunne være bedre osv. osv.
Derfor er der god grund til, at også Folketinget og Skatteudvalget modtager efterretninger om, hvad ressourceforbruget er. Det er der også, fordi ministeren på samrådet forleden dag sagde, at der var åbnet op for internt i regeringen - sådan hørte jeg det i hvert fald - at det ikke er SKAT selv, der skal bære risikoen for lovgivning, der kaster administration af sig, men at der vil være en vilje på tværs af regeringen til at finde de ressourcer, der skal til for at administrere lovgivningen. Og det er klart, at det med den lovgivning, som vi har med at gøre her, vil være interessant at vide, hvor mange ressourcer der så skal bruges - og i forlængelse af det sikre, at de ressourcer bliver tilført SKAT, sådan at de ikke skal tages fra et andet område.
Men grundlæggende går Socialdemokratiet positivt ind i arbejdet med det foreliggende forslag.