Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 63 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove. (Ændringen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 af 17. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at hvis lovforslagets regler havde været gældende for

indkomståret 2008 ville det have medført yderligere fald i kurserne for danske

børsnoterede aktier (og derved for investeringsbeviser i investeringsforeninger,

der investerer i danske aktier), fordi private investorer ville realisere tab på

børsnoterede aktier og dermed opnå en negativ aktieindkomst med et direkte

fradrag i anden skat?

 

Svar: Nej, det mener jeg ikke nødvendigvis havde været tilfældet..

 

Langt de største investorer i noterede aktieporteføljer er institutionelle investorer, som slet ikke berøres af lovforslaget, og som er undergivet lagerbeskatning. Andre aktieselskaber, der besidder noterede aktier, er heller ikke berørt af lovforslaget.

 

Dvs. at de personer, der berøres af lovforslaget, kun besidder en lille del af den samlede beholdning af børsnoterede aktier, og jeg har vanskeligt ved at se, at de vil være i stand til at påvirke markedet i en sådan grad, at det vil have kunnet påvirke kurserne i nogen nævneværdig grad.

 

Hertil kommer, at de personer, der sælger ud af deres aktier, kan have et ønske om på ny at erhverve den pågældende aktie. Dette indebærer på den anden side en efterspørgsel, som må påvirke kursen i den modsatte retning.