Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 63 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 22 af 26. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Poul Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 22: Kan ministeren bekræfte, at provenutabet ville blive større end vurderet i lovforslaget, hvis man tog hensyn til den udvikling, der havde været på aktiemarkedet den seneste tid, og vil ministeren oplyse, hvad provenuskønnet havde været, hvad det i stedet havde baseret sig på tabsstørrelser som set under den seneste tids udvikling på aktiemarkedet?

 

Svar:

Den aktuelle situation vil føre til et umiddelbart større provenutab end der vil være i de perioder, hvor der er kursstigninger. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil der kunne være store potentielle tab, der vil kunne realiseres i 2010. Som det også fremgår af bemærkningerne er der ikke muligt at opgøre størrelsen af det samlede potentielle tab.   

 

Provenuvirkningen af lovforslaget skal ses over en længere periode. Set over en længere årrække vil der både være perioder med generelle kursstigninger og kursfald. Det skønnede rentetab i provenubemærkningerne til lovforslaget er beregnet som rentetabet af de gennemsnitlige tab, der blev selvangivet i perioden 2002-2005. Denne periode, hvor der både var kursstigninger og kursfald, vurderes således at være en god beskrivelse af et gennemsnitligt forløb af kursudviklingen over en årrække.

 

Som omtalt i svaret på spørgsmål 16 beregnes den skattemæssige fortjeneste/tab med udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelseskurs for aktierne i de enkelte selskaber. Det aktuelle fald i aktiekurserne vil således ikke nødvendigvis føre til tilsvarende store faktiske tab, når aktierne realiseres. Kursfaldet reducerer således i vid udstrækning alene urealiserede avancer.