Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4<DOCUMENT_START> vedrørende forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager) (L 62), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

Lene Espersen     

/

Jens-Christian Bülow

 

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager) (L 62):

 

”Vil ministeren i lyset af Advokatrådets høringssvar og justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedr. L 62 mere præcist angive, hvilke nærmere regler justitsministeren skal indføre til opfyldelse af rammeafgørelsen?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 4.2.) redegjort for ministeriets overvejelser om det nærmere indhold af den bekendtgørelse, som vil blive udstedt i henhold til den foreslåede nye § 72 a i persondataloven.

 

Som det fremgår af lovbemærkningerne, vil det bl.a. blive fastsat i den pågældende bekendtgørelse, at der i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde inden for EU alene vil kunne behandles følsomme personoplysninger (om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og om helbredsforhold eller seksuelle forhold), hvis det er strengt nødvendigt (og ikke som efter persondataloven, hvis det er nødvendigt). Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 4.2.2.2).

 

Det kan endvidere nævnes, at der (ud fra informative hensyn) i bekendtgørelsen vil blive medtaget bestemmelser, som afspejler rammeafgørelsens regulering af, i hvilket omfang en medlemsstat må viderebehandle personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af en anden medlemsstat, herunder om medlemsstaten kan videregive sådanne oplysninger til henholdsvis myndigheder i tredjelande eller internationale organer og private. Der kan herom nærmere henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 4.2.2.4).   

 

Herudover kan det nævnes, at der (ligeledes ud fra informative hensyn) i bekendtgørelsen vil blive medtaget bestemmelser, som afspejler rammeafgørelsens regulering af spørgsmålet om datakvalitet. Der henvises i den forbindelse nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 4.2.3).   

 

Endelig kan det nævnes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om den registreredes rettigheder, som går videre end den regulering, der følger af persondataloven, herunder f.eks. om den registreredes ret til at kræve berigtigelse mv. af oplysninger, som udveksles i forbindelse med grænseoverskridende politisamarbejde eller strafferetligt samarbejde inden for EU. Der kan herom nærmere henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 4.2.4).    

 

Justitsministeriet vil i øvrigt tage endelig stilling til den nærmere gennemførelse af rammeafgørelsen i dansk ret i forbindelse med udformningen af den pågældende bekendtgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at et udkast til bekendtgørelsen vil blive forelagt for tilsynsmyndighederne – Datatilsynet og Domstolsstyrelsen – til udtalelse, jf. herved persondatalovens § 57 og § 68, stk. 2.