Undervisningsministeriet
Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde
Kontor for erhvervsrettede, videregående uddannelser
16. januar 2009
Notat om status for efteruddannelse af videregående teknikere, herunder laboranter i voksen- og videreuddannelsessystemet
I forbindelse med 1. behandling af lovforslag L 60, Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (lovrevision) har MF Carsten Hansen (S) ønsket oplysninger, der kan belyse, hvorledes efteruddannelsen har udviklet sig for personer med en uddannelse over erhvervsuddannelsesniveauet (laboranter og teknikere).
Af nedenstående tabel 1 fremgår aktiviteten i AMU for laboranter og videregående teknikere – fordelt på dels antal kursister dels på antal årselever for perioden 2002-2006. I perioden fra 2004 - 2006 har der eksisteret en overgangsordning, som betød, at videregående teknikere og laboranter kunne deltage med tilskud i de til målgruppen allerede udviklede arbejdsmarkedsuddannelser.
Tabel 1. AMU-aktiviteten for laboranter og videregående teknikere 2002-2006
|
2002 |
2003 |
2004* |
2005* |
2006* |
Antal kursister |
2.896 |
2.768 |
1.185 |
1.283 |
775 |
Antal årselever |
62 |
uoplyst |
21,4 |
22,6 |
14,5 |
|
|
|
|
|
|
* I perioden fra 2004 - 2006 har der eksisteret en overgangsordning, som betød, at videregående teknikere og laboranter kunne deltage med tilskud i de til målgruppen allerede udviklede arbejdsmarkedsuddannelser.
I videreuddannelsessystemet for voksne findes der efteruddannelsesmuligheder inden for akademiuddannelse i laboratorie- og bioteknologi. Uddannelsesmulighederne er her beskrevet i de enkelte fagmoduler, fx bioteknologi, mikrologi og hygiejne, fødevareteknologi, kemiteknologi, procesteknik, måleteknik, arbejdsmiljø og sikkerhed, kvalitetsstyring samt forsøgs- og projektstyring. Hvert modul har et omfang af 10 ects-point.
Aktiviteten har i 2005 været på 8 årselever. I 2006 faldt aktiviteten til 4 årselever og i 2007 er der igen registreret en aktivitet på 8 årselever.
Undervisningsministeriet har tidligere opfordret relevante institutioner til at udvikle et tilsvarende tilbud om videre- og efteruddannelse inden for f.eks. byggesektoren. Undervisningsministeriet forventer endvidere fortsat at drøfte behovet for udvikling af relevante efter- og videreuddannelser for målgruppen af laboranter og teknikere inden for videreuddannelsessystemet med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og institutionerne.