ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 585504

13. november 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 6 (L6) stillet af Erhvervsudvalget den 6. november 2008.    

 

 

 

 

 

Spørgsmål 6 (L6):

"Vil ministeren sikre, at lovforslagets § 5 om videregivelse af oplysninger om ophavsretskrænkelser ikke begrænses til ”fysiske produkter”, men også omfatter de mindst lige så graverende krænkelser, der finder sted online på Internettet m.v., som told­ og skatteforvaltningen måtte blive opmærksom på?”

 

Svar:

Kulturministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Ved udformningen af lovforslaget er der lagt vægt på, at told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse i virksomhederne er koncen­treret om køb og salg af varer og ydelser. Told- og skatteforvaltningen vil derfor alene blive opmærksom på eventuelle ophavsretskrænkelser, såfremt de har relation til sådanne kommercielle aktiviteter. I det omfang en ophavsretskrænkelse har relation til privatsfæren, f.eks. til en virksomhedsindehavers private bolig eller private oplysninger, afskærer lovgivningen i øvrigt told- og skatteforvaltningen fra at foretage undersøgelser.


Det er ganske vanskeligt at vurdere, om en given fil er lovligt eller ulovligt kopieret. Det fremgÃ¥r ikke ved et objektivt gennemsyn af filen, men kræver en undersøgelse af filens oprindelse. Da told- og skattefor­valtningen ikke har fÃ¥et tillagt særlige kontrolbeføjelser møntet pÃ¥ piratkopiering, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at skabe en forventning om, at told- og skatteforvaltningens sædvanlige myndighedskontrol omfatter en gennemgang og ophavsretlig vurdering af indholdet pÃ¥ de besøgte virksomheders computere mv.  Told- og skatteforvaltningens bemyndigelse er derfor ifølge bemærkningerne til lovforslaget begrænset til tilfælde, hvor told- skatteforvaltningen tilfældigt bliver opmærksomme produkter, som mÃ¥ formodes at være piratkopierede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.6 og lovforslagets § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.”

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk