ØKONOMI-OG ERHVERVSMINISTEREN

11. november 2008

Besvarelse af spørgsmål 4 (L6) stillet af Erhvervsudvalget, 28. oktober 2008.     

 

Spørgsmål 4:

”Hvilke overvejelser gør ministeren sig på baggrund af de høringssvar, der har påpeget problemet med fremmedsprog i forbindelse med fremtidige patenter”.

Svar:

Der findes to typer patenter, som har gyldighed i Danmark: 1) Nationale patenter, som udstedes af Patent- og Varemærkestyrelsen på baggrund af enten nationale patentansøgninger eller på baggrund af internationale patentansøgninger, der ønskes ført videre som et nationalt dansk patent og  2) Europæiske patenter, som udstedes af European Patent Organisation (EPO). Langt hovedparten af de patenter, som har gyldighed i Danmark (96 pct.) er europæiske patenter.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen meddeler et patent, offentliggøres patentskriftet. Patentskriftet indeholder en beskrivelse af patentet, patentkrav og et sammendrag.

Med lovforslaget får ansøgere af nationale patenter mulighed for at vælge, om Patent- og Varemærkestyrelsen skal meddele patent på basis af et patentskrift, som er skrevet på dansk eller på engelsk. Patentkravene, som angiver det, der opnås patent på, skal dog fortsat være på dansk. Der indføres således ikke et krav om, at nationale patentansøgninger skal være på engelsk.

Denne valgmulighed findes allerede for europæiske patenter. Dette blev muligt med Folketingets vedtagelse af lov nr. 451 af 10. juni 2003, hvorefter europæiske patenter kan få gyldighed i Danmark ved at man indsender enten en dansk oversættelse af det patent, som EPO har meddelt eller en engelsk oversættelse, men hvor patentkravene skal være oversat til dansk. Disse regler trådte i kraft den 1. maj 2008 ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 260 af 22. april 2008.

Regeringen lægger vægt på, at ansøgere af nationale patenter får samme sprogmæssige vilkår som indehavere af europæiske patenter. Dette har i øvrigt været et ønske fra flere erhvervs- og opfinderorganisationer. Lovforslaget udgør dermed en lettelse og en besparelse for ansøgere af nationale patenter, idet det i takt med globaliseringen af markederne bliver stadig mere relevant at erhverve immaterielle rettigheder på internationalt plan.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1 og 3.3 og lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Enkelte høringssvar har pÃ¥peget, at bemærkningerne til lovforslaget rejste tvivl om, hvorvidt der med lovforslaget var tilsigtet en fravigelse af fortolkningsreglen i patentlovens § 39, som definerer patentkravene og samtidig angiver, at man kan hente vejledning fra beskrivelsen. Patentkravene er afgørende for patentets indhold og dermed for de begrænsninger i handlefriheden, som patentet indebærer for tredjemand. Patentbeskrivelsen er sÃ¥ledes ikke i sig selv afgørende for patentets indhold. Da der med lovforslaget ikke var tiltænkt en ændring i forhold til den nuværende fortolkning af patentlovens § 39, har disse høringssvar alene givet anledning til en præcisering af bemærkningerne pÃ¥ dette punkt.  

Da patentkravene i både nationale og europæiske patenter fortsat skal foreligge på dansk, vil tredjemand herved kunne gøre sig bekendt med omfanget af meddelte patenter på dansk.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis en patenthaver tager retslige skridt over for en påstået krænker, enten ved en stævning eller et fogedforbud, vil den påståede krænker i medfør af retsplejelovens § 149, stk. 2, kunne kræve en oversættelse af hele patentskriftet til dansk. 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1 og 3.3 og lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

ØKONOMI-OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk