|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 3 (L6) stillet af Erhvervsudvalget den 28. oktober 2008.   Â
Spørgsmål 3:
Svar: Justitsministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
 â€Med lovforslaget foreslÃ¥s det bl.a. at indføre mulighed for offentlig pÃ¥tale ved overtrædelse af henholdsvis varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven i alle tilfælde, hvor almene hensyn kræver det.
Både efter de gældende regler og efter lovforslaget skelnes mellem simple krænkelser og grove krænkelser af de pågældende immaterialrettigheder.
Både efter de gældende regler og efter lovforslaget påtales simple krænkelser af den forurettede, dvs. af rettighedshaveren (såkaldt privat påtale). Det følger af den generelle regel i retsplejelovens § 727, stk. 2, der gælder for alle lovovertrædelser, der er underlagt privat påtale, at offentlig påtale kan ske, hvis almene hensyn kræver det. Allerede efter gældende ret er der således mulighed for offentlig påtale af simple overtrædelser af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven, hvis almene hensyn kræver det.
Efter de gældende regler påtales grove overtrædelser af de nævnte love kun efter den forurettedes begæring (såkaldt betinget offentlig påtale). Dette indebærer, at sådanne overtrædelser kun påtales af det offentlige (anklagemyndigheden), hvis den forurettede begærer det. I mangel af en begæring fra den forurettede kan påtale ikke ske.
Efter lovforslaget påtales grove overtrædelser af de nævnte love kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale. Hermed harmoniseres påtalebestemmelserne i disse love med bestemmelserne i ophavsretsloven. Som anført i pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger må de samfundsmæssige skadevirkninger anses som ens, uanset om det er varemærkerettigheder mv. eller ophavsrettigheder, der bliver krænket. Der er i givet fald tale om grove krænkelser, hvor samfundsmæssige interesser som følge af bl.a. krænkelsens art og omfang tilsiger, at strafforfølgning kan finde sted, selv om den forurettede ikke har anmodet om det.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Som det fremgår, er de foreslåede ændringer af reglerne om påtale af overtrædelser af varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven udtryk for en forholdsvis begrænset udvidelse af mulighederne for offentlig påtale. Udvidelsen omfatter således alene grove overtrædelser, hvor forurettede ikke begærer påtale, og hvor almene hensyn kræver påtale. Herudover vil overtrædelser af straffelovens § 299 b ligesom i dag være undergivet offentlig påtale.
PÃ¥ den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at de økonomiske og administrative konsekvenser for anklagemyndigheden og domstolene som følge af forslaget om ændrede pÃ¥taleregler vil kunne rummes inden for anklagemyndighedens og domstolenes eksisterende økonomiske rammer.â€
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|