7. oktober 2008

 

Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af varemærkeloven, straffeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt forskellige andre love (Styrket indsats mod piratkopiering mv.)

 

1. Indledning

Udkastet til lovforslag blev den 4. juli 2008 sendt i høring hos en række interessenter. Disse fremgår af bilag 1 til dette notat.

 

I det følgende gennemgås de væsentlige bemærkninger til lovforslaget, som er indkommet under høringen.

 

2. Generelle bemærkninger

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre en række af initiativerne i regeringens handlingsplan om en styrket indsats mod piratkopiering. Lovforslaget indeholder således en skærpelse af reglerne om sanktioner, ligesom myndighedernes beføjelser udvides. Lovforslaget indeholder endvidere en skærpelse af reglerne om sanktioner for ulovlig omsætning af dekodere til kodede radio- og TV-programmer. Endelig sigter lovforslaget på at forenkle patentsagsbehandlingen, ligesom det indeholder en enkelt justering, der tager højde for ændrede regler vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater.

 

Høringssvarene er generelt meget positive overfor lovforslagets hovedformål om en styrket indsats mod piratkopiering og en harmonisering af de forskellige regler, som omfatter pirateri, herunder også reglerne om ulovlig omsætning af dekodere til kodede radio- og TV-programmer.

De hørte parter er således generelt positive både i forhold til at hæve strafferammerne, skærpet ansvarsgrundlag mv. og i forhold til de forslag, der omfatter øgede beføjelser til told- og skatteforvaltningen.

 

De hørte parters konkrete bemærkninger til lovforslaget er koncentreret om følgende vedrørende piratkopiering: 1) Kriminalisering af indførsel af piratkopierede varer til privat brug, 2) sanktioner og 3) myndighedernes beføjelser. Høringssvarene indeholder endvidere spørgsmål om kriterierne for sanktioner for ulovlig omsætning af dekodere til kodede radio- og TV-programmer. Endelig omfatter høringssvarene spørgsmålet om benyttelse af engelsksproget patentsagsbehandling og -udstedelse, navnlig i relation til tredjemand.

Udover de konkrete bemærkninger har høringssvarene givet anledning til få redaktionelle ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne.

 

De væsentlige bemærkninger til de enkelte emner gennemgås og kommenteres nedenfor i notatets afsnit 3 - 5 med udgangspunkt i følgende opdeling:

 

3. Piratkopiering

         3.1. Kriminalisering af indførsel af kopivarer til privat brug

         3.2. Strafskærpelser generelt og afledte effekter

         3.3. Skærpelse af bødeniveau, hjemmel i ophavsretsloven

         3.4. Skærpende kriterier, bødeniveau og strafferammer

         3.5. Skærpelse af ansvarsgrundlag

         3.6. Told- og skatteforvaltningens beføjelser

         3.7. Ændringer af retsplejeloven

3.8. Ændring af erstatningsbestemmelser i immaterialretslovene

         3.9. Offentlige ressourcer

         3.10. Øvrige

 

4. Ulovlig udbredelse af dekodere til kodede radio- og tv-programmer

 

5. Justering af reglerne om ansøgning af patenter, sprog

         5.1. § 39 om patentbeskyttelsens omfang

         5.2. Provisorisk beskyttelse

         5.3. Øvrige forhold

 

6. Teknisk ændring af byggeloven

 

3. Piratkopiering

 

3.1. Kriminalisering af indførsel af kopivarer til privat brug

Dansk Detail (tidligere Dansk Textil Union) har anført, at man i lovforslaget savner en mulighed for at gribe ind over for forbrugere, der til privat brug indfører kopivarer til Danmark. Det foreslås i den forbindelse, at der bliver mulighed for at beslaglægge kopivarerne samt pålægge forbrugeren en mindre bøde.

Johan Løje (Sandel, Løje og Wallberg) foreslår på baggrund af privates indkøb af kopierede designermøbler fra England, hvor møblerne ikke er ophavsretligt beskyttede men alene omfattet af den 25-årige designbeskyttelse, at indførsel af kopimøbler fra udenlandske virksomheder til privat brug kriminaliseres via ophavsretslovgivningen. Forslaget omfatter forsendelse (ikke egen transport) og indbefatter, at rettighedshaverne får mulighed for at sikre tilbageholdelse af møblerne i tolden samt destruktion. Johan Løje anfører i høringssvaret, at der ikke foreligger egentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, da de fleste private købere af kopimøbler er bekendt med, at der er tale om kopier.

 

Kommentar:

Med den nuværende lovgivning beskyttes alene den erhvervsmæssige udnyttelse af immaterielle rettigheder og retten til at gøre ophavsretligt beskyttede værker tilgængelige for almenheden. I forbindelse med udarbejdelse af regeringens handlingsplan om en styrket indsats mod piratkopiering blev det overvejet, hvorvidt køb og besiddelse af piratkopierede varer til privat brug bør kriminaliseres. Det blev i den forbindelse konkluderet, at der ikke bør arbejdes for kriminalisering af indkøb og besiddelse af piratkopierede varer til privat brug, idet indsatsen mod piratkopiering bør koncentreres om bagmændene.

Regeringen har vurderet, at indsatsen i forhold til forbrugerne bør fokuseres på holdningsbearbejdning. Det har ligeledes indgået i overvejelserne, at det vil kræve en stor ressourceindsats at retsforfølge private set i forhold til effekten på omfanget af piratkopiering generelt. Der er endvidere retssikkerheds- og bevismæssige problemstillinger ved kriminalisering af forbrugerne. F.eks. har forbrugerne i mange tilfælde ikke mulighed for i købsøjeblikket at vurdere, om der er tale om piratkopier.
 

Forslagene om idømmelse af bøde til den enkelte forbruger henholdsvis destruktion af kopivarer forstås som et forslag om at give toldmyndighederne beføjelser til at udstede administrative bødeforlæg eller konfiskere i forbindelse med indførsel af piratkopierede varer. Sanktioner forudsætter, at det er fastslået, at der foreligger en krænkelse. Det er ikke umiddelbart objektivt konstaterbart, om der foreligger en strafbar krænkelse af immaterielle rettigheder, således som det f.eks. kendes for kørsel med for høj hastighed. Hvorvidt der foreligger en krænkelse af immaterielle rettigheder afgøres af domstolene på basis af reglerne i varemærkeloven, ophavsretsloven mv. og en vurdering af de konkrete omstændigheder vedrørende købet/besiddelsen, herunder ansvarsgrundlaget.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

3.2. Strafskærpelser generelt og afledte effekter

Retspolitisk Forening finder ikke, at piratkopiering kan sammenlignes med tyveri idet foreningen finder tyveri mere krænkende. Foreningen anfører, at man ved kopiering ikke tager andres ejendom, herunder unikke uerstattelige produkter, men man snylter på andres produkter, hvorfor argumentet for at hæve strafferammen ikke findes overbevisende.

Retspolitisk forening finder endvidere ikke, at der er dokumentation for, at en skærpelse af straffene vil virke præventivt. Endvidere bemærkes, at den eksisterende strafferamme ikke har været udnyttet i toppen. Foreningen anbefaler, at der i stedet benyttes højere bødeniveau. Foreningen advarer endvidere mod pr. automatik at give politiet flere efterforskningsbeføjelser og finder en skærpelse af strafferammerne fra 1 år til 6 år ude af proportioner.

 

Foreningen finder endvidere ikke, at der er behov for at indføre offentlig påtale på dette særlige område. Der ses ikke særlige samfundsmæssige behov for, at staten bruger ressourcer på at efterforske og føre straffesager, der handler om krænkelse af rettigheder mellem to private.

 

Kommentar:

Piratkopiering indebærer væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne, rettighedshaverne og samfundsøkonomien, uanset om det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker eller eksempelvis forfalskede lægemidler, legetøj eller beklædning. Piratkopiering reducerer bl.a. virksomhedernes incitament til innovation og videreudvikling, og brugen af piratkopierede varer kan indebære risiko for sikkerheds- og sundhedsfare.

 

På denne baggrund vurderes det, at straffebestemmelserne på varemærke-, design-, patent- og brugsmodelområdet bør harmoniseres med de tilsvarende bestemmelser på ophavsretsområdet, så der bliver et ensartet grundlag for efterforskning, påtale og sanktionering af piratkopiering, uanset hvilket regelsæt om immaterielle rettigheder en krænkelse angår. Når der er tale om særligt grove overtrædelser under særligt skærpende omstændigheder omfattet af den foreslåede § 299 b i straffeloven, er der efter regeringens opfattelse en sådan samfundsmæssig interesse, at forholdet bør påtales af det offentlige, og at politiet bør have adgang til at foretage de straffeprocessuelle tvangsindgreb, som efter retsplejelovens almindelige regler kan anvendes i forbindelse med efterforskning af særlig grov kriminalitet.

 

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

3.3. Skærpelse af bødeniveau, hjemmel i ophavsretsloven

IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID), KODA, NBC, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund har bemærket, at den skærpelse af bødeniveauet i forhold til selskaber, der begår overtrædelser af immaterialretslovene, som der lægges op til i bemærkninger til lovforslaget, herunder i de specielle bemærkninger til ændring af varemærkeloven, patentloven mv., ikke følges op for så vidt angår ophavsretsloven. Det foreslås derfor, at der indsættes bemærkninger, som vil indebære, at domstolene også vil hæve bødeniveauet i sager om overtrædelse af ophavsretsloven.

 

Kommentar:
Med hensyn til bødeniveauet for overtrædelser af ophavsretsloven bemærkes, at der ved en ændring af ophavsretsloven i 2004 blev indført de strafferammer og påtaleregler, som med lovforslaget foreslås indført for de øvrige immaterialretslove (patent-, varemærke-, design- og brugsmodelloven). Der foreslås ikke ændringer af strafferammerne og påtalereglerne i ophavsretsloven, som har været gældende siden 2004. Straffastsættelsen, herunder udmålingen af bødestraf, for overtrædelser af ophavsretsloven foretages af den dømmende ret efter et konkret skøn over sagens omstændigheder.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

3.4. Skærpende kriterier, bødeniveau og strafferammer

Danske Mediers Forum finder, at det bør markeres tydeligt, at også de groft uagtsomme overtrædelser under (særligt) skærpende omstændigheder bør straffes strengt, enten med et forhøjet bødeniveau eller i helt særlige tilfælde med fængsel. I modsat fald synes sådanne groft uagtsomme overtrædelser kun at kunne straffes med bøder på det hidtidige niveau.

 

Rigsadvokaten har anført, at det bør overvejes at anføre i bemærkningerne, hvilke hensyn der skal tillægges vægt ved udmålingen af de skærpede bøder, der lægges op til i lovforslaget, herunder om der – ud over en inddragelse af eventuel fortjeneste – skal lægges vægt på andre forhold. Det tilføjes, at bemærkninger i et lovforslag om bødestørrelserne i almindelighed vil lette muligheden for en forhøjelse af bøderne i praksis.

 

Lægemiddelindustriforeningen, LIF har bemærket, at størrelsen på bøderne bør afspejle alvoren i denne type krænkelser, ligesom den økonomiske straf markant bør overgå fortjenesten, hvis forslaget skal have den ønskede præventive effekt.

LIF finder, at de foreslåede skærpede strafferammer fortsat er for lave til at afholde eksempelvis organiserede kriminelle fra i stor skala at spekulere i piratkopiering. LIF har anført, at særligt på det medicinske område har piratkopiering fatale konsekvenser for forbrugeren, som løber en betydelig helbredsmæssig risiko ved at indtage forfalskede produkter. Samtidig er det medicinske område det område, hvor forfalskning er mest udbredt. På den baggrund foreslår LIF, at strafferammerne hæves betydeligt, herunder også i straffelovens § 299 b.

 

LIF foreslår ligeledes, at det i bemærkningerne til straffeloven udtrykkeligt nævnes, at forfalskning af medicin mv. ses som en særligt skærpende omstændighed i henhold til eksempelvis varemærkelovens § 42, stk. 2 eller patentlovens § 37, stk. 2, jf. straffelovens § 299b.

 

Kommentar:

LIF har foreslået, at strafferammerne hæves i videre omfang end angivet i lovforslaget. En skærpelse af strafferammerne i varemærke-, design-, patent- og brugsmodelloven til fængsel indtil 1 år og 6 måneder for grove krænkelser og 6 år for særligt grove krænkelser indebærer, at der inden for den lovgivning, som er særligt relevant i relation til piratkopiering, opereres med ensartede strafferammer. På ophavsretsområdet blev disse strafferammer som nævnt ovenfor fastlagt ved ændringer af ophavsretsloven og straffeloven i 2004.  I lægemiddelloven blev strafferammen hævet fra fængsel i 4 måneder til fængsel i 1 år og 6 måneder ved lov nr. 534 af 17. juni 2008. Herudover indeholder straffelovens § 189 om omsætning af uvirksomme/farlige lægemidler en strafferamme på fængsel indtil 6 år.

 

Efter regeringens opfattelse er der ikke grundlag for at hæve strafferammerne yderligere i forhold til de foreslåede forhøjelser af strafferammerne til 1 år og 6 måneder i særlovgivningen og 6 år i straffeloven.

 

For så vidt angår forslaget fra Rigsadvokaten om at nævne i bemærkningerne, hvilke hensyn der skal tillægges vægt ved udmålingen af skærpede bøder og forslaget fra LIF om at nævne forfalskning af medicin som en skærpende omstændighed findes det hensigtsmæssigt at konkretisere lovforslagets bemærkninger på relevante steder med oplysninger om, hvilke hensyn der bl.a. kan indgå i vurderingen af, om der foreligger strafskærpende omstændigheder.

Det vil således i bemærkningerne kunne nævnes, at der bl.a. kan tages hensyn til den tilsigtede vinding, mængden af piratkopierede produkter, værdien af modsvarende ægte produkter, produktkategorien (f.eks. lægemidler og andre produkttyper, som i kopiudgave kan indebære sundheds- og sikkerhedsmæssige risici), den tidsmæssige udstrækning af krænkelsen samt hvorvidt der foreligger organiseret kriminalitet (samvirke mellem flere personer).

 

Danske Mediers Forum har lagt vægt pÃ¥, at det markeres, at ogsÃ¥ bødeniveauet for handlinger, der begÃ¥s ved grov uagtsomhed, skal hæves i forhold til det nuværende bødeniveau. For sÃ¥ vidt angÃ¥r en skærpelse af sanktionerne for piratkopiering er regeringens initiativer fokuseret pÃ¥ grove krænkelser. De skærpelser af bødeniveauet, som lovforslaget er møntet pÃ¥, omfatter sÃ¥ledes grove krænkelser, hvor det findes hensigtsmæssigt, at de højere strafferammer for fysiske personer bliver afspejlet i bødestraffene til juridiske personer.

 

Høringssvarene har givet anledning til, at lovforslagets bemærkninger er uddybet med en omtale af hvilke hensyn, der bl.a. kan indgå i vurderingen af, om der foreligger strafskærpende omstændigheder.

 

3.5. Skærpelse af ansvarsgrundlag

Dansk Forening til bekæmpelse af produktpirateri har anført, at det vil være hensigtsmæssigt med en eksemplificering i lovforslagets bemærkninger på, hvornår der handles forsætligt henholdsvis groft uagtsomt. Der henvises til, at ifølge kommentaren til varemærkeloven, patentloven og designloven anses manglende kendskab til offentliggjorte registreringer som uagtsomt.

 

Kommentar:

En vurdering af, hvorvidt en handling vil kunne bedømmes som groft uagtsom eller forsætligt beror på de konkrete omstændigheder i forbindelse med handlingen. Sådanne forhold vil bl.a. blive søgt afdækket gennem en bevisførelse. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt at indføje konkrete eksempler i lovforslagets bemærkninger.

 

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

3.6. Told- og skatteforvaltningens beføjelser

Datatilsynet har i forbindelse med høringen fremsendt en kort redegørelse om persondatalovens indhold.

 

Danske Mediers Forum og LIF finder, at det bør være en pligt for told- og skatteforvaltningen at kontakte rettighedshaver. LIF har henvist til, at en forpligtelse vil bringe de store mængder forfalsket medicin frem i lyset, da indehaveren af markedsføringstilladelsen i givet fald ville have pligt til at underrette lægemiddelstyrelsen.

 

IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID), KODA, NBC, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund foreslår, at ordet ”tilfældigt” udgår af bemærkningerne til forslagets § 5 (ophavsretsloven), således at told- og skatteforvaltningens beføjelser ikke begrænses til tilfælde, hvor told- og skattemyndighederne tilfældigt bliver opmærksom på ophavsretskrænkelser, men tillige evt. kan omfatte en mere målrettet undersøgelse.

De nævnte organisationer finder endvidere ikke, at bestemmelsen i forslagets § 5 bør begrænses til fysiske produkter. Også piratkopiering på navnlig online-området bør omfattes.

 

Endelig foreslår organisationerne, at told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger til ”den forurettede”, ikke som anført i lovforslaget til ”rettighedshaverne”. Sidstnævnte udtryk findes for upræcist og kan underminere den sikre hjemmel til videregivelse af oplysninger, som er formålet med bestemmelsen.

Kommentar:

De foreslåede bestemmelser, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om fund af produkter, som formodes at være piratkopierede, til rettighedshaverne, indeholder ikke hjemmel for nye, særlige kontrolbeføjelser til told- og skatteforvaltningen. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne hertil, at der er tale om videregivelse af oplysninger fra observationer, som told- og skatteforvaltningen gør under udførelsen af forvaltningens sædvanlige myndighedsopgaver i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen. Ordvalget ”tilfældigt” er bevidst valgt for at tydeliggøre, at der ikke er tale om særlig kontrol, målrettet mod piratkopiering.

Der er således heller ikke tale om en forpligtelse til at videregive oplysninger. Det beror under alle omstændigheder på en konkret vurdering hos forvaltningen, om formodningen har en sådan karakter, at der bør ageres herpå gennem kontakt til rettighedshaver eller til politiet. Det bemærkes i den forbindelse, at det i mange tilfælde er vanskeligt at vurdere, om et produkt er ægte eller kan være en forfalskning.

 

Af bemærkningerne til lovforslagets § 5 (ophavsretsloven) fremgår, at bestemmelsen sigter på fysiske produkter. Piratkopiering i form af ikke fysiske produkter kan f.eks. omfatte downloads af ulovligt kopierede softwareprogrammer eller musikfiler via Internettet. Ved udformningen af lovforslaget er der lagt vægt på, at told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse i virksomhederne er koncentreret om køb og salg af varer og ydelser. Forvaltningen vil således alene blive opmærksom på eventuelle ophavsretskrænkelser, såfremt de har relation til sådanne kommercielle aktiviteter. I det omfang en ophavsretskrænkelse har relation til privatsfæren, f.eks. til en virksomhedsindehavers private bolig eller private oplysninger, afskærer lovgivningen i øvrigt told- og skatteforvaltningen fra at foretage undersøgelser.

 
Da det samtidigt er vanskeligt at vurdere, om en given fil er kopieret eller original, og da told- og skatteforvaltningen ikke har fået tillagt særlige kontrolbeføjelser møntet på piratkopiering, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at skabe en forventning om, at told- og skatteforvaltningens sædvanlige myndighedskontrol omfatter en gennemgang og ophavsretlig vurdering af indholdet på de besøgte virksomheders computere mv. 

 

Det har været intentionen med lovforslaget, at den foreslåede hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan videregive informationer, skal være præcis og afgrænset, idet der er tale om en fravigelse af tavshedsbestemmelserne for forvaltningsmyndigheden. I overensstemmelse med dette sigte er det foreslået under høringen, at udtrykket ”rettighedshaverne” erstattes med ”den forurettede”.

 

Udtrykket ”den forurettede” benyttes bl.a. i bestemmelserne i rettighedslovene om påtale og erstatning. I disse bestemmelser sigtes der til en konkret forurettet person eller virksomhed, som kan anlægge straffesag eller tilfalde erstatning. Ordlyden ”den forurettede” kan derfor tolkes således, at der foreligger en konkret konstateret rettighedskrænkelse – og ikke som ifølge lovforslaget en formodning, som rettighedshaveren må agere på ved f.eks. yderligere undersøgelser. Told- og skatteforvaltningen vil i givet fald være nødsaget til at anlægge en mere strikt forsigtighedsvurdering ved videregivelse af oplysninger for ikke at risikere at overtræde tavshedspligten, hvilket kan føre til videregivelse af færre oplysninger.

 

Da der i lovforslaget sigtes til en konkret rettighedshaver, findes det hensigtsmæssigt at erstatte ordlyden ”rettighedshaverne” med ”rettighedshaver”.

 

Høringssvarene har givet anledning til at ordlyden ”rettighedshaverne” erstattes af ”rettighedshaver” i lovforslagets § 1, nr. 2, § 2, nr. 2, § 3, nr. 4, § 4, nr. 2 og § 5.

 

3.7. Ændringer af retsplejeloven

Dansk Opfinderforening – DaFFO foreslår som supplement til den foreslåede skærpelse af sanktioner mv., at der ikke skal kræves sikkerhedsstillelse for at indlede en fogedsag. Et krav om sikkerhedsstillelse opleves som et handicap for den enkelte opfinder.

 

Domstolsstyrelsen har bemærket, at i tilfælde, hvor en sag kan medføre fængselsstraf i 4 år eller mere, skal sagen i henhold til retsplejelovens § 686, stk. 4 behandles under medvirken af nævninger. Nævningesager er særligt ressourcekrævende. Domstolsstyrelsen foreslår derfor, at disse sager bliver omfattet af bestemmelsen i rpl. § 686, stk. 5, hvorefter der ikke skal medvirke nævninger. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder i f.eks. alvorlige straffesager om økonomisk kriminalitet.

 

Kommentar:

I forbindelse med udarbejdelse af regeringens handlingsplan blev det overvejet, hvorvidt straffesager om immaterialretskrænkelser bør undtages fra nævningesagsbehandling. Retsplejelovens regler om nævningesagsbehandling er netop blevet revideret, og der er på den baggrund ikke fundet behov for at undtage straffesager om piratkopiering fra nævningesagsbehandling. Efter de gældende regler medvirker nævninger, hvis der i den konkrete straffesag bliver spørgsmål om at idømme 4 års fængsel eller derover.

 

Med hensyn til sikkerhedsstillelse i forbindelse med fogedforbud bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer retsplejelovens regler om fogedforbud. Efter retsplejelovens § 644 kan fogedretten bestemme, at rekvirenten som betingelse for nedlæggelse af et fogedforbud skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres rekvisitus ved forbuddet. Formålet med sikkerhedsstillelsen er at sikre, at rekvisitus kan få udbetalt erstatning, hvis forbuddet viser sig at være uberettiget. Den gældende bestemmelse giver fogedretten mulighed for efter et konkret skøn over sagens omstændigheder at beslutte, om nedlæggelse af forbud skal være betinget af sikkerhedsstillelse, og med hvilket beløb der i givet fald skal stilles sikkerhed. Retsplejerådet overvejer for tiden bl.a. retsplejelovens regler om fogedforbud, og eventuelle ændringer i de gældende regler bør efter regeringens opfattelse afvente Retsplejerådets overvejelser.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

3.8. Ændring af erstatningsbestemmelser i immaterialretslovene

Johan Løje (Løje, Sandel og Wallberg) har foreslået, at erstatningsbestemmelserne i immaterialretslovene ændres, således at reglerne om den såkaldte ”god-tros-erstatning” genindføres. Der henvises til, at det efter bestemmelsernes ophør er blevet almindeligt, at importører af piratkopierede varer undskylder sig med, at de var i god tro. Samtidig anføres, at reglerne ikke er udgået af alle fem rettighedslove.

 

Kommentar:

I forbindelse med udarbejdelse af regeringens handlingsplan om en styrket indsats mod piratkopiering er spørgsmålet om genindførsel af reglerne om såkaldt ”god-tros-erstatning” blevet undersøgt. I forbindelse med implementeringen af retshåndhævelsesdirektivet ved lov nr. 1430 af 21. december 2005 blev disse bestemmelser ophævet. Reglerne indeholdt hjemmel til, at en krænker kunne blive pålagt at betale erstatning og vederlag i det omfang, det skønnes rimeligt, i tilfælde hvor krænkeren ikke havde handlet forsætligt eller uagtsomt. Ifølge bemærkningerne til loven fra 2005 harmonerer sådanne regler ikke med gældende erstatningsretlige principper, hvorefter erstatningskrav alene kan pålægges over for den, der har handlet uagtsomt eller forsætligt. Det tilføjes, at bestemmelserne ikke var set anvendt i praksis. Regeringen finder på den baggrund, at det er for tidligt på nuværende tidspunkt at evaluere lovændringen, der trådte i kraft 1. januar 2006.

 

Det kan tilføjes, at de omtalte erstatningsregler blev fjernet fra samtlige fem immaterialretslove ved implementeringen af retshåndhævelsesdirektivet.

 

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

3.9. Offentlige ressourcer

Domstolsstyrelsen har bemærket, at de øgede efterforskningsmidler til politiet kan medføre, at retterne får flere anmodninger om anvendelse af særlige efterforskningsskridt. Endvidere vil udvidelsen af ansvarsgrundlaget kunne medføre en stigning i antallet af straffesager. Dette vil kunne føre til en merbelastning af domstolene.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har bemærket, at det ikke på det foreliggende grundlag har været muligt at foretage beregninger af lovforslagets konsekvenser for den kommende strafmasse, men at det må formodes, at strafskærpelserne vil få indflydelse på antallet af varetægtsfængslinger og afsonere.

 

Kommentar:
Det er Justitsministeriets vurdering, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget for domstolene og kriminalforsorgen kan rummes inden for domstolenes og kriminalforsorgens eksisterende økonomiske rammer.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

 

3.10. Øvrige

Johan Løje (Løje, Sandel og Wallberg) har foreslået, at det i bemærkningerne til bestemmelserne om erstatning og straf i designloven tilføjes, at disse sanktioner også er mulige ved krænkelser af uregistrerede EU-design. Forslaget skyldes, at retsstillingen findes uklar pga. ordlyden af lovens § 1, hvorefter beskyttelse opnås ved registrering, sammenholdt med en dom afsagt af Sø- og Handelsretten (v-62-04), hvor der blev idømt sanktioner med hjemmel i forordningen samt designlovens §§ 37-38 på basis af et uregistreret EU-design.

 

Kommentar:

Der findes ikke grundlag for i lovforslaget at udfærdige særlige bemærkninger om designbeskyttelsens omfang, idet designbeskyttelsens omfang ikke foreslås ændret i lovforslaget.

 

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

4. Ulovlig udbredelse af dekodere til kodede radio- og tv-programmer

Boxer TV A/S, Viasat, Scandinavian Tv Organisation against Piracy (STOP) og Canal Digital Danmark A/S finder, at der i relation til strafudmålingen og afgørelsen af, hvad der statuerer en skærpet omstændighed må lægges vægt på den potentielle eller reelle skadesvirkning for udbyderne af betalings-tv, ikke blot den personlige vinding hos piraterne. I den forbindelse oplyses, at der formentlig vil kunne forekomme tilfælde, hvor en given person af rent ideologiske grunde finder det helt urimeligt, at en virksomhed skal tjene penge på et produkt eller en ydelse og derfor beslutter sig for at dele sin viden og stille produktet til rådighed for andre uden betaling.

 

Boxer TV A/S, Viasat, Scandinavian Tv Organisation against Piracy (STOP) og Canal Digital Danmark A/S er generelt tilfredse med lovforslaget, men foreslår at lovgivningsinitiativet føles op af generel holdningsbearbejdning, så forståelsen af problemerne ved pirateri bliver stærkere forankret i befolkningen. Dette vil minimere efterspørgslen og gøre det mindre attraktivt for organiseret kriminalitet at beskæftige sig med pirateri.

 

Kommentar:

Som anført i lovforslagets bemærkninger omfatter den foreslåede § 299 b i straffeloven om bl.a. ”pirateri” ikke kun tilfælde, hvor handlingen er foretaget med henblik på at skaffe gerningsmanden eller andre uberettiget vinding. Også andre særligt grove krænkelser kan være omfattet af bestemmelsen, f.eks. hvis krænkelsen har et omfang, hvorved der påføres rettighedshaveren et meget betydeligt tab, eller hvor krænkelsen har medført en risiko herfor.

 

Under høringen er ønsket om, at lovforslaget suppleres af en generel holdningsbearbejdende indsats også fremført.  Regeringen er enig i, at der er behov for en holdningsbearbejdende indsats, og regeringens handlingsplan indeholder derfor også en række initiativer, der er rettet mod at skabe øget bevidsthed om piratkopiering hos både forbrugere, virksomheder og rettighedshavere. Det drejer sig eksempelvis om informationsmateriale om piratkopiering til rejsende, som en del af Udenrigsministeriets rejsevejledninger, ligesom regeringen opfordrer brancheforeninger og rettighedshavere til at iværksætte informationskampagner, nyhedsbreve m.v. om piratkopiering. Hertil kommer etablering af en særlig hjemmeside om piratkopiering, som forestås af et netværk af relevante myndigheder.

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

5. Justering af reglerne om ansøgning af patenter, sprog

5.1. § 39 om patentbeskyttelsens omfang

Advokatrådet, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse og Patentagentforeningen har anført, at ordlyden af bemærkningerne til lovforslaget rejser tvivl om, hvorvidt der tilsigtes en fravigelse af den almindelige fortolkningsregel i patentlovens § 39, hvoraf det fremgår, at patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene, og at der til forståelse af patentkravene kan hentes vejledning i beskrivelsen.

 

Advokatrådet anser det i den forbindelse for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en retvisende forståelse af et patent gennem patentbeskrivelsen kræver beherskelse af fremmedsprog. Dette understreges af den foreslåede væsentlige strafskærpelse.

 

Kommentar:
Med forslaget indføres der mulighed for, at ansøgere af nationale patenter får mulighed for at vælge, hvorvidt patentet skal meddeles på dansk eller på engelsk med patentkravene oversat til dansk. Med dette forslag harmoniseres reglerne for danske ansøgninger med reglerne vedrørende de europæiske patenter således, at ansøgere af danske patenter ikke stilles anderledes end ansøgere af et europæisk patent. Reglerne vedrørende de europæiske patenter medfører, at et europæisk meddelt patent får virkning i Danmark, såfremt det meddelte patent indsendes på engelsk med patentkravene oversat til dansk.

 

Reglerne vedrørende de europæiske patenter blev vedtaget af folketinget ved lov nr. 451 af 10. juni 2003 om ændring af patentloven, designloven, varemærkeloven og brugsmodelloven og trådte i kraft den 1. maj 2008 ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 260 af 22. april 2008. Forslaget om harmonisering af reglerne vedrørende de danske ansøgninger bygger således på samme princip som den tidligere ændring af patentloven i 2003.

 

Der er ikke med forslaget tiltænkt en ændring af den nuværende fortolkning af patentlovens § 39.

 

Da ordlyden af bemærkningerne har givet anledning til tvivl om, hvorvidt der med forslaget er tiltænkt en ændring af den nuværende fortolkning af patentlovens § 39, er ordlyden af bemærkningerne blevet justeret i lovforslaget.

 

5.2. Provisorisk beskyttelse

Patentagentforeningen har foreslået, at der for patentansøgninger, som sagsbehandles på engelsk, kun kan opnås en provisorisk beskyttelse i ansøgningstiden, såfremt der til Patent- og Varemærkestyrelsen indleveres en dansk oversættelse af patentkravene, jf. den tilsvarende bestemmelse for europæiske patentansøgninger i patentlovens § 83, stk. 2.

 

Kommentar:

Det fremgÃ¥r af forslaget, at Patent- og Varemærkestyrelsen er i stand til at gennemføre sagsbehandlingen i patentansøgninger pÃ¥ engelsk, idet beskrivelsen, krav mv. først kræves indsendt pÃ¥ dansk umiddelbart inden udstedelsen af patentet. Muligheden for at sagsbehandle pÃ¥ engelsk helt frem til udstedelsen blev indført i forbindelse med  patentbekendtgørelse nr. 299 af 28/4 2008, som trÃ¥dte i kraft den 1. maj 2008, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Ifølge den gældende patentlovs § 60 indtræder den provisoriske beskyttelse, når akterne i en patentansøgning bliver tilgængelige for enhver, og ansøgningen senere fører til udstedelsen af et patent. Den provisoriske beskyttelse omfatter en begrænset beskyttelse. Det er således ikke muligt ved krænkelser i perioden fra akterne bliver tilgængelige til patentets udstedelse at idømme strafferetlige sanktioner. Desuden er muligheden for erstatning ligeledes begrænset, da der kun kan idømmes et erstatningsretligt ansvar i det omfang, det skønnes rimeligt.

I forhold til de europæiske patentansøgninger gælder der en særlig regel om provisorisk beskyttelse i patentlovens § 83, stk. 2. Det fremgår heraf, at for disse ansøgninger indtræder den provisoriske beskyttelse først, når ansøger har indsendt en oversættelse af patentkravene på dansk til Patent- og Varemærkestyrelsen, og der er sket en bekendtgørelse af, at kravene nu er tilgængelige på dansk.

Med muligheden for engelsk sagsbehandling af nationale patentansøgninger kan akterne i disse sager sÃ¥ledes foreligge pÃ¥ engelsk helt frem til patentets udstedelse. Det vil sige, at tredjemand i forhold til nationale patentansøgninger vil kunne blive erstatningsansvarlig pÃ¥ baggrund af patentkrav udformet pÃ¥ engelsk.  

Bestemmelsen i 83, stk. 2 er et udtryk for, at tredjemand skal have mulighed for at gøre sig bekendt med omfanget af offentligt tilgængelige europæiske patentansøgninger gennem danske patentkrav, idet kravene hos EPO foreligger på enten engelsk, tysk eller fransk. Det foreslås derfor, at lovforslaget lægger op til, at der for de nationale patentansøgninger, hvor akterne i sagen foreligger på engelsk, bør gælde en tilsvarende regel. Det forslås således, at den provisoriske beskyttelse i disse sager kun indtræder, hvis ansøger indsender en dansk oversættelse af patentkravene. Undlader ansøgeren at indsende oversættelsen af patentkravene til dansk, vil tredjemand ikke kunne ifalde erstatningsretligt ansvar i perioden fra akterne i sagen bliver offentligt tilgængelige til patentkravene indsendes på dansk i forbindelse med patentets udstedelse.

 

Høringssvarene har givet anledning til at patentlovens § 60 foreslås ændret således, at den provisoriske beskyttelse i sager, hvor akterne foreligger på engelsk, først indtræder, når ansøger har indsendt en oversættelse til dansk af patentkravene.

 

5.3. Øvrige forhold

Patentagentforeningen har anført, at det er uklart, hvor en oversættelse af beskrivelsen, som skal udfærdiges i tilfælde af en retstvist, i givet fald skal indleveres, og om patentet vil blive genoptrykt. Oversættelsen bør ifølge foreningen  føre til genoptrykning af patentskriftet, fordi det ellers vil være muligt at rette en oversættelse til i en senere, ny konfliktsag. Ligeledes bør det efter foreningens opfattelse reguleres, hvilken af teksterne (den engelske eller danske) der er gyldig, ligesom ved europæiske patenter valideret i Danmark.

 

Kommentar:

Angående spørgsmålet om dokumenter i forbindelse med en retstvist, fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 2, at ”dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en translatør. Oversættelse kan dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog.” I tilfælde af en retstvist er udgangspunktet således, at der skal ske oversættelse af beskrivelsen og andre dokumenter, såfremt disse kun foreligger på engelsk. Da der er tale om en retstvist, der henhører under domstolene, skal oversættelsen af beskrivelsen mv. derfor indleveres til den domstol, der behandler retstvisten.

 

En oversættelse indleveret til en domstol giver ikke anledning til en genoptrykning af patentskriftet, idet der ikke er tale om oversættelse i forbindelse med sagsbehandling i Patent- og Varemærkestyrelsen. I medfør af patentlovens § 65 sender retten til Patent- og Varemærkestyrelsen udskrift af domme i sager, der er anlagt efter patentloven. Ifølge  patentbekendtgørelsens § 52, stk. 2, noteres udskrifter af domme efter patentlovens § 65 i patentregistret. Når dommen er endelig, sker notering på en sådan måde, at sagens udfald i hovedtræk fremgår af registret. Dette medfører ikke, at der sker genoptrykning af hele patentskriftet, men alene af den ændring som dommen medfører.

 

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at patentbeskyttelsens omfang er defineret af den danske udgave af patentkravene.

 

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

 

6. Teknisk ændring af byggeloven

I juni 2008 vedtog Folketinget en ændring af byggeloven (afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen). Efter vedtagelsen er Økonomi- og Erhvervsministeriet blevet opmærksom på, at der beklageligvist er sket tre tekniske fejl, hvorfor det er nødvendigt at fremsætte et ændringsforslag, der skal vedtages i Folketinget, således at fejlene kan rettes.

 

Ved en fejl blev byggelovens § 16, stk. 6, ophævet. Bestemmelsen blev vedtaget af et enstemmigt Folketing i 2007, og den indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at kommunerne skal registrere deres sagsbehandlingstider på byggesager. Formålet med bestemmelsen er at minimere byggeerhvervets byrder ved ikke at kende kommunernes sagsbehandlingstider.

 

Bestemmelsen er trådt i kraft pr. 1. april 2008, og det var således ikke Folketingets hensigt, at bestemmelsen skulle ophæves i juni 2008. Det fremgår ej heller af bemærkninger til lovforslaget, der blev vedtaget i juni, at bestemmelsen skulle ophæves. Dertil kommer, at der i den ændring af byggeloven, der blev vedtaget i juni 2008, skete en ændring i principperne for kommunernes beregningsmetode af gebyrer for den kommunale byggesagsbehandling, der har en sammenhæng med offentliggørelsen af sagsbehandlingstider. Det fremgår derfor af bemærkningerne til lovforslaget, at: ”Præciseringen af hvilket princip, der ligger til grund for gebyrfastsættelsen, skal ses som et supplement til, at kommunerne fra foråret 2008 skal offentliggøre sine sagsbehandlingstider for byggesager. Offentliggørelsen af sagsbehandlingstider og en øget gennemsigtighed i gebyrfastsættelsen ventes tilsammen at give borgere og virksomheder større klarhed over den service, de kan forvente af kommunernes behandling af en byggesag.” Den fejlagtige ophævelse blev således heller ikke drøftet under folketingsbehandlingen.

 

De to andre tekniske ændringer er en rettelse af en fejl i litreringen og en forkert henvisning, og der er således alene tale om, at lovændringen indebærer en korrekt angivelse af bestemmelserne i lovteksten.

 

Da der alene, som det fremgår af ovenstående, er tale om tekniske ændringer, har denne del af lovforslaget ikke været i høring.

 

Bilag 1

 

Høringsliste

 

Patent- og Varemærkestyrelsens høringsliste

A.P. Møller-Mærsk A/S Søren Fink, ACE Denmark, Activinova, Advokatfirmaet Dahl, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk Arkitektforening (AA), Alfa-Laval Fish And Meat Engineering A/S, ALK-Abelló, Antipiratgruppen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, AUTIG Autobranchens Industriforening i Danmark, Awapatent A/S, Balslev & Jørgsholm, Bech-Bruun Advokatfirma, Bender von Haller Dragsted, BFID Brancheforeningen for Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Bryggeriforeningen, Brødrene Hartmann A/S, Budde, Schou & Ostenfeld A/S, Carlsberg A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast A/S, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School, DAFFO, DAKO A/S, DAKOFO, Danders & More Advokatfirma, Danisco A/S, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk Forening til bekæmpelse af produktpirateri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Textil Union (nu Dansk Detail), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Dagblade, De Danske Patentagenters Forening, Det Økologiske Råd og Selskab, DFO, Dansk Flavour Organisation, Dumex-Alpharma A/S, Elektronikindustrien, Emballageindustrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Bioteknologiske, Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen Af Kommercielle Danske Internet Sites, Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Designere, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Forlæggerforeningen, Forsknings- og innovationsstyrelsen, Forumadvokater A/S, Frugtindustriforeningen, GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Gosh Cosmetics (E. Tjellesen) A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen i København, HANS H.HARALDSTED, Hans Harding ApS, Hegner & Partners A/S, Helsebranchens Leverandørforening, Hexal A/S, HTSI Erhvervsorganisationen, Høiberg ApS, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Internationalt Patentbureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Kaffe- & Teimportørforeningen, Kartonnage- og bølgepapindustriens arbejdsgiverforening, Konkurrencestyrelsen, Kosan Teknova A/S, Kromann Reumert, Kulturministeriet, Københavns Universitet, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S, LEO-Pharma A/S, Lett Advokatfirma, Lind Cadovius Advokataktieselskab, LK A/S, Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, NeuroSearch A/S, Nilfisk-Advance A/S, NIRO A/S, NKT Research  & Innovation A/S, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Nordic Fashion Industries Alliance-NOFIA, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nycomed A/S, Ole Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS, Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentagentforeningen, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Philip & Partnere Advokatfirma, Plastindustrien i Danmark, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Radiometer Medical A/S, Rockwool International A/S, Roskilde Universitet Center (RUC), Sabroe Refrigeration A/S, Sammenslutningen af Danske Havne, Sammenslutningen af Danske Sortsejere, Sandel, Løje & Wallberg, Sikkerhedsstyrelsen, Skandinavisk Tobakskompagni A/S, Smithkline Beecham Consumer Health Care, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, SØK, TDJ, Teknologirådet, Teknologisk Institut, The IPR Company, The Aarhus School of Business, Udenrigsministeriet, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Zacco Danmark A/S, Økologisk Landsforening, Århus Universitet.

 

 

Kulturministeriets høringsliste for piratdekodere:

BFE, Boxer TV Aps., Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Canal Digital Danmark A/S, Copy-Dan, Dansk IT, Danske Mediers Forum, DR, Att.: Direktionssekretariatet, Forenede Danske Antenneanlæg, GRAMEX, IT- og Telestyrelsen, IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri, KODA, MTG A/S, Radio- og tv-nævnet, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, TDC, Telia Stofa A/S, TV2/DANMARK A/S.

 

 

Kulturministeriets høringsliste for ophavsretslovgivning:

Adjunkt Hanne Kirk Deichmann, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Adjunkt Henrik Udsen, Advokat Hanne Bender, Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Antipiratgruppen, Arkitektforbundet, Basepoint Media, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Brancheorganisationen Forbrugerelektronik, Business Software Alliance, Canal Digital, Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solist-Forbund, Dansk Standard, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, Danske Handicaporganisationer (DH), Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Den Kristne Producent Komite, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DK 4, Docent Thomas Riis, Domstolsstyrelsen, DR, Film- og TV-arbejderforeningen, FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansministeriet, Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Fællesrådet for Autorer, Færøernes Hjemmestyre, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, Henrik I. Ahlers, HTS Handel, Transport og Service, IFPI Danmark, ITEK, Kræftens Bekæmpelse, Kunstrådet, Lektor Morten Rosenmeier, MTG, Multi Medie Foreningen, Nordisk Copyright Bureau, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Organisationen Danske Museer, Piratgruppen, Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen, Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA, Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af lokale radio- og  tv-stationer, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, Samrådet for Ophavsret, Solistforeningen af 1921, Sonofon, Speaker- og Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, Statsbiblioteket, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Telekommunikationsindustrien (TI), Telia, TV 2/DANMARK A/S, TV2/Bornholm, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland, TvDanmark, UBOD, UBVA, UBVA-sekretariatet, Viasat.

 

 

Justitsministeriets høringsliste

Advokatrådet, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks, Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Scandinavian TV Organisation against Piracy – STOP.

 

 

Justitsministeriets liste over hørte domstole

Københavns Byret, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Vestre Landsret, Østre Landsret.