Folketingets Kirkeudvalg

Kirkeudvalget har ved brev af 9. december 2008 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende L 58, Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd).

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2008 fra Grundtvigsk Forum, jf. KIU L 58 - bilag 4.”

 

Svar:

For så vidt angår pkt. 1. a. i Grundtvigsk Forums henvendelse bemærkes, at årsagen til at Kirkeministeriet har foreslået, at enhver der opfylder betingelserne for at kunne vælges som menighedsrådsmedlem skal være valgbar til stiftsrådet er, at sådanne regler vil sidestille stiftsrådene med provstiudvalgene og desuden sikre, at kvalificerede og engagerede kandidater ikke bliver udelukket fra stiftsrådet, blot fordi de ikke tillige har sæde i et menighedsråd.

Angående pkt. 1.b. kan oplyses, at det oprindeligt var Kirkeministeriet opfattelse, at formandskabet for stiftsrådet skulle varetages af biskoppen for at sikre en entydig kirkeledelse i stiftet. Lovforslaget, som blev sendt i høring som opfølgning på betænkning 1495, havde derfor biskoppen som født formand for stiftsrådet. I høringsprocessen blev der imidlertid udtrykt stor modstand mod dette synspunkt. Et klart flertal blandt høringsparterne udtrykte således ønske om, at biskoppen ikke skal være født formand for stiftsrådet, da stiftsrådet bl.a. skal være et rådgivende organ for biskoppen, og denne derfor ikke bør lede et organ, som skal tjene som rådgiver af biskoppen selv.

Lovforslaget blev derfor udformet således, at formanden for stiftsrådet vælges blandt de valgte menighedsrepræsentanter, mens biskoppen fortsat er forretningsfører for stiftsrådet. Baggrunden for, at alene menighedsrepræsentanterne kan vælges som formand for stiftsrådet, er, at det efter ministeriets opfattelse er den mest hensigtsmæssige løsning, når så massivt et flertal af høringsparterne ikke finder, at biskoppen skal varetage formandskabet. En formand valgt blandt menighedsrepræsentanterne vil desuden efter Kirkeministeriets opfattelse giver den bedste sikkerhed for, at der ikke skabes uklarhed om den kirkelige ledelse i stiftet, når ikke biskoppen skal varetage formandskabet.

For så vidt angår pkt. 1.c. vedrørende Grundtvigsk Forum bemærkninger om, at stiftsrådene kun skal være rådgivende, skal det bemærkes, at stiftsrådet i henhold til lovforslaget forvalter stiftsmidlerne. Denne opgave overtager stiftsrådet fra de nuværende stiftsudvalg vedrørende økonomi. Endvidere overtager stiftsrådet stiftsudvalget vedrørende økonomis mulighed for at udskrive et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne. Endelig får stiftsrådet med lovforslaget kompetence til at fastsætte stiftets udvalgsstruktur og herunder en positiv forpligtigelse til at forholde sig til organiseringen af det mellemkirkelige arbejde på stiftsniveau.

Det skal fremhæves, at evalueringsprocessen af stiftsrådsforsøgene viste, at det i de fleste stifter er opfattelsen, at et permanent stiftsråd ikke skal tillægges væsentlig flere besluttende kompetencer, end det har i dag. Der er således bred enighed om, at stiftsrådets primære funktion skal være rådgivning af biskoppen.

Angående pkt. 2 er det på ingen måde min opfattelse, at lovforslaget om stiftsråd er udtryk for en "lappeløsning". Som jeg også sagde under debatten ved 1. behandlingen, er der tale om et strukturelt forslag, som indfører et permanent organ på stiftsniveau, fordi evalueringsprocessen af stiftsrådsforsøgene har vist et bredt ønske i folkekirken om et sådant organ. Efter min opfattelse har stiftsrådene intet med bloktilskudsdiskussionen at gøre, og som det også fremgår af mine bemærkninger til pkt. 1.c., har evalueringsprocessen af stiftsrådsforsøgene vist, at stiftsrådet lokalt opfattes som et rådgivende organ, som ikke skal tillægges flere besluttende kompetencer, end det har haft i forsøgsperioden.

Jeg mener ikke, der på nuværende tidspunkt skal nedsættes en kommission som foreslået af Grundtvigsk Forum i pkt. 3. Udvalget om bloktilskud har netop påbegyndt sit arbejde, og jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt bør nedsættes flere kommissioner.

For så vidt angår pkt. 4 må jeg igen - under henvisning til min besvarelse overfor - bemærke, at evalueringen af stiftsrådsforsøgene på ingen måde viste et ønske i folkekirken om en stiftsrådsmodel i stil med den, som er foreslået af Grundtvigsk Forum.

Jeg forholder mig i øvrigt uforstående overfor Grundtvigsk Forums bemærkning om, at styregruppen skulle have leveret en fejlagtig gengivelse af Grundtvigsk Forums stiftsrådsforslag i betænkning 1495.

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

 

                                                                 /Lise M. Hjort Elmquist