Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             1. december 2008

J nr.              


Ændringsforslag til VE-loven – L 55

 

Vedlagt fremsendes ændringsforslag til VE-loven.

 

Ændringsforslaget er primært af teknisk karakter, idet det skal præcisere enkelte fejlformuleringer, manglende eller unødvendige henvisninger o. lign.

 

Herudover foreslås en forenkling af grøn ordning.

 

Det foreslås således, at Energinet.dk skal indregne de 0,4 øre pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer for landvindmøller omfattet af grøn ordning i forbrugerpriserne ved udbetalingen af tilskuddet. I det fremsatte lovforslag er der en løbende indbetaling og opkrævning af de 0,4 øre pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer. Ved ændringsforslaget bliver der samtidighed mellem, at midlerne kan anvendes til konkrete projekter i kommunerne og opkrævningen heraf.

 

Med ændringsforslaget opnås dels, at ordningen bliver enklere at administrere, dels at der ikke kan opstå en situation, hvor en kommune har brugt midler, der efterfølgende ikke indbetales til grøn ordning, hvis en vindmølle ikke måtte producere i de forudsatte 22.000 fuldlasttimer. Denne usikkerhed vil kunne opstå i de få tilfælde, hvor en vindmølle fjernes, førend de ca. 9 år er gået (den periode det normalt tager at producere 22.000 fuldlasttimer), herunder hvis der er tale om en prototypemølle med kortvarig og begrænset produktion.

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard