Dato:            27. november 2008

Kontor:        Regional sundhed

J.nr.:              2008-12140-357

Sagsbeh.:     bra

Fil-navn:      L 52 - svar spm.10.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 52), som Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 21. november 2008.

 

Spørgsmål 10:

"Ministeren bedes oplyse, om man i Grønland bruger udskrivningsplaner og koordineringsplaner, når patienter er færdigbehandlet på en psykiatrisk afdeling."

 

 

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Grønlands hjemmestyre, Departementet for Familie og Sundhed, der har oplyst:

 

”Udskrivelser af psykiatriske patienter fra psykiatrisk afdeling er ofte kompliceret af spørgsmål vedr. bolig, pension og sociale hjælpeforanstaltninger. For at sikre en hensigtsmæssig forberedelse af patienternes udskrivelse, er der udarbejdet en vejledning til kommunerne vedr. de sociale foranstaltninger.

 

Der planlægges en udskrivningskonference, hvor hospitalets ledende socialrådgiver deltager. Den ledende socialrådgiver underretter så kommunens sagsbehandler, som også tilsendes en udskrivningsplan.

 

Opfølgningen på udskrivningen sker så typisk med udarbejdelse og evaluering af halvårlige handleplaner i patientens hjemby.”

 

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Grønlands hjemmestyre, Departementet for Familie og Sundhed.

 

Â