Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold

 

 

 

 

 

 

 

 

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Tlf. +45 7226 9000

Fax. +45 7226 9001

E-mail [email protected]

Hjemmeside www.sum.dk

 

 

Dato:  28. november 2008

Kontor:  Regional sundhed

J.nr.:  2003-12140-21

 

Sagsbeh.:  bra

Fil-navn:  Min.brev.udv.grl.forhold.doc

 

 

 

Vedrørende L 52 - Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland (Overførelse af sagsområdet anvendelse af tvang i psykiatrien til Grønlands hjemmestyre)

 

Under 1. behandlingen i Folketinget den 13. november 2008 af ovennævnte L 52 meddelte jeg, at Grønlands Landsting havde tilsluttet sig lovforslaget og gav samtidig tilsagn om, at oversende den skriftlige tilbagemelding fra Landsstyret, når denne forelå.

 

. / .


Jeg har nu modtaget vedlagte brev af 14. november 2008 fra Naja Petersen, landsstyremedlem for Familie og Sundhed, hvoraf fremgår, at Landstinget den 12. november 2008 har tilsluttet sig lovforslaget.

 

Under 1. behandlingen tilkendegav jeg endvidere, at jeg ville give en redegørelse for, hvorledes forhandlingerne mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Grønlands hjemmestyre om lovforslaget har været ført.

 

I den anledning kan jeg oplyse, at forhandlingerne har været ført på embedsmandsplan, dels skriftligt (brev og mail), dels mundtligt (telefonisk og ved de regelmæssige møder mellem embedsmænd fra henholdsvis ministeriets departement og hjemmestyrets Direktoratet for Sundhed (nu: Departementet for Familie og Sundhed)). Der har ikke været ført forhandlinger direkte på det politiske plan om lovforslaget.

 

Enslydende brev er sendt til Folketingets Sundhedsudvalg.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Jakob Axel Nielsen              

                                             

 

                                                         /    Bent Rasmussen