Tak for den brede tilslutning til de foreslåede administrative forenklinger, som vil lette livet for dem, der driver skole, og dem, der ansøger om at blive godkendt, og dem, der gerne vil drive kombinerede institutioner, og dem, der gerne vil slippe for at skulle evaluere helt så meget i forhold til skolernes værdigrundlag.
Jeg vil godt lige tilføje, at lovforslaget altså også forlænger tilskuddet til folkehøjskoler til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling for elever fra de nye EU-medlemslande, og det synes jeg da lige skal nævnes, for det er en god nyhed.
Når efterskolernes ønske ikke er blevet opfyldt, hænger det sammen med, at såfremt man fjerner eller lemper reglen om, at tilskuddet kun udløses, når eleven har gennemført 12 af kursets uger, så er der altså en ny finansiel situation, og den koster penge i forhold til den gældende. Det er forklaringen på, at det ikke er kommet med i denne omgang. Det er altså med andre ord et element, som i givet fald skal forhandles i forbindelse med en samlet vurdering af skolernes økonomi.
Jeg vil gøre opmærksom på, at efterskoleområdet er et udgiftsområde, der vokser meget, og der er ingen besparelser. Her er der altså et ønske om en forbedring, men den må ses i forhold til efterskolernes samlede situation.
Man kan jo spørge: Hvorfor er der regler om geografisk og bygningsmæssig enhed? Svaret er: Tvindsagen.
Efter Tvindsagen, som efterlod et traume i mange undervisningspolitikeres og andres sind, har der været meget stærke restriktioner for skolers muligheder for at optræde som klynger, som kædeskoler, som konglomerater, eller hvad man nu vil kalde det.
Med dette forslag træder vi nu et lille skridt ud af skyggen fra Tvindsagen, og det har jeg det rigtig godt med. Og jeg kan oplyse, at også på anden måde har ministeriet lempet praksis i forhold til den meget stramme praksis, der blev indført efter den ulykkelige Tvindsag.