Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og forskellige andre love. (Forenklinger af geografisk og bygningsmæssig sammenhæng, kombinerede institutioner, ansøgning om godkendelse til tilskud m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 31.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

Forenklinger er noget, som vi i Venstre er meget optagede af, og derfor er det her også et rigtig godt lovforslag. Vi har brug for at forenkle reglerne for de frie kostskoler. Der skal være en løbende inddragelse af skoleorganisationerne for de frie kostskoler, og nærværende lovforslag er så blevet et resultat af denne løbende inddragelse.

Formålet med lovforslaget er, at vi skal have forenklet og moderniseret og præciseret nogle gældende regler, som der er for de frie kostskoler i øjeblikket.

Forslaget her indeholder jo bl.a. en ændring af kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed, en forkortelse af fristen for ansøgning om godkendelse til tilskud, en hjemmel til administrativ regulering af kombinerede institutioner og en reducering af kravet om evaluering i forhold til skolernes værdigrundlag.

Egentlig er det en opfølgning på det, vi havde som L 113 i sidste samling, og fordi der dér blev præciseret, at der faktisk var et behov for, at vi fik lavet en regelforenkling på dette område, ja, så er dette en naturlig konsekvens, altså at L 50 er sammenskrivninger og de ændringer og forenklinger, vi havde behov for.

Så vi ser frem til udvalgsarbejdet, og Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Kim Mortensen som ordfører.

Lovforslaget her handler om at lempe reglerne for det, der hedder de frie skoler, dvs. folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. For Socialdemokraterne er det af stor væsentlighed, da de frie kostskoler jo er en væsentlig del af vores kulturarv, som i øvrigt kombinerer en stor grad af faglighed med personlig udvikling, frisind, åbenhed og tolerance - altså begreber, som vores demokrati bygger på.

Derfor er det for os vigtigt, at de frie kostskoler fortsat sikres de bedst mulige betingelser for deres virke og dermed tilgodeses, ved at man afskaffer eller opbløder nogle af de mest bureaukratiske og stramme regler, der findes for skoleformen; stramme regler, der jo faktisk stammer tilbage fra en tid i starten af 1990'erne, hvor det var en anden stor dagsorden, nemlig Tvindlovgivningen, der lagde en række begrænsninger for den frie folkeoplysende skoleform.

Lovforslaget her betyder lettelser af nogle af de mest administrativt snærende bånd, som visse steder har lagt begrænsninger for skolernes udviklingsmuligheder. Det gælder f.eks. muligheden for at have en større geografisk spredning af bygninger, for at have et bredere udbud af kompetencegivende undervisningsforløb og for at have kombinerede institutioner. Med lovforslaget forlænges tilskuddet til folkehøjskoler også, hvad angår hel eller delvis dækning af deltagerbetalingen for elever fra nye EU-lande. Det ser vi som en stor og god udviklingsmulighed for højskolerne.

Højskolerne er for os et vigtigt og nødvendigt redskab, hvis man vil løse nogle af de udfordringer, som samfundet står over for. Det er også af afgørende betydning, at folkehøjskolerne fortsat kan udgøre et væsentligt bindeled mellem Danmark og resten af EU og formidle kontakt europæiske borgere imellem.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er positivt, at der med lovforslaget sikres en generel forenkling og modernisering af den gældende lovgivning, som bl.a. er med til at lette de frie skolers administrative arbejde.

Socialdemokratiet kan hermed støtte forslaget. Og jeg skal i øvrigt også på vegne af Det Radikale Venstres ordfører sige, at Det Radikale Venstre og fru Marianne Jelved også er positivt indstillede over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karin Storgaard som ordfører.

Dette forslag, som også er en forenkling og modernisering af gældende regler - noget, som i øvrigt er et ønske fra skolerne selv - kan Dansk Folkeparti sagtens imødekomme. Vi lytter gerne til de frie skoler, og i dette tilfælde er ønskerne jo yderst fornuftige og rimelige.

Vi synes, at det er positivt, at fristen for ansøgning om godkendelse af tilskud, som det bl.a. nævnes i ændringsforslaget, forkortes, og at fristen for indsendelse af ansøgning om tilskud ændres til 10 måneder fra tidligere 12 måneder, ligesom tilskuddet forlænges til og med år 2012.

Dansk Folkeparti har også med tilfredshed noteret sig, at skoleorganisationerne for de frie kostskoler efter justering af lovforslaget, som i første omgang ikke indeholdt en bestemmelse vedrørende frie kostskoler, efterfølgende og efter eget ønske løbende har været inddraget i arbejdet.

Dansk Folkeparti har som nævnt ikke noget imod at støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Frahm som ordfører.

Da fru Pernille Vigsø Bagge ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne fremføre et par ting om lovforslaget her, først og fremmest at vi også støtter det.

Så er det jo lidt morsomt, at nogle af de restriktioner, man lemper på nu, er nogle, vi indførte med Tvindloven, så det er jo dejligt, at man 14 år efter kan begynde sådan at slappe lidt af igen i forhold til at være så restriktive over for de frie skoler. Vi støtter de her lempelser.

Jeg kan forstå, at der har været en henvendelse fra Efterskoleforeningen. Der er nogle steder i lovforslaget, som de synes der skal arbejdes lidt mere med. Det vil vi gerne arbejde for kommer til at indgå i udvalgsarbejdet, sådan at de måske også få lempet nogle af de ting, de beder om. Men vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, fortsat ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti fremføre følgende:

Med dette forslag er der lagt op til en række forenklinger for friskoler, højskoler og efterskoler - forenklinger, som vi fra konservativ side kan støtte. Lad mig fremhæve et par ting: Ændringen af, hvor stor en del af undervisningen, der skal ligge inden for husholdnings- og håndarbejdsfagene, finder vi helt rigtig. Vi mener som udgangspunkt, at husholdnings- og håndarbejdsfagene skal fastholdes som væsentlige elementer i uddannelserne, og det skal stå klart, at der er dette særlige fokus.

Det er også vigtigt, at eleverne har mulighed for at deltage i nødvendige eksamensforberedende og kompetencegivende fag, som kan være af stor betydning for elevens fremtidige uddannelsesforløb. Og det giver vel sig selv, at der er mere fornuft i at have et minimumstimeantal, nemlig de 7 timer, frem for reglen om en tredjedel, som kan skrue det samlede timetal op på et uholdbart niveau og give unødvendig rigide regler.

Vi ser også de modificerede regler for bygningsmæssig sammenhæng som en fornuftig udvikling, der særlig kan give skolerne bedre mulighed for at have faciliteter af en mindre traditionel karakter.

Lad mig så til slut nævne fortsættelsen af tilskuddet til deltagerbetaling for elever fra de nye EU-lande. Dette tilskud, som i øvrigt er blevet meget positivt modtaget i evalueringen, ser vi som en god og nødvendig mulighed for at fremme internationale miljøer på skolerne og give en række elever, der ikke nødvendigvis ville have de økonomiske forudsætninger, mulighed for en unik oplevelse.

Som sagt kan vi støtte hele forslaget med de forenklinger, der ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

Vi mener i Enhedslisten, at der er tale om nogle fornuftige regelændringer, og vi kan generelt støtte op om ministerens forslag.

Vi mener dog, at man bør lytte til efterskolernes forening, når de i deres høringssvar udtrykker et ønske om, at institutioner kan modtage tillægstakst til integrationselever og tilskud til tosprogede elevers danskundervisning, uden at de her elever nødvendigvis skal fuldføre 12 ugers undervisning først.

Der er tale om en fornuftig afbureaukratisering, som yderligere vil styrke efterskolernes motivation for at arbejde med elever, som har flygtninge- og indvandrerbaggrund.

En større undersøgelse fra oktober måned viste, at efterskoleophold især kan have stor betydning for elever, som kommer fra hjem uden uddannelsestradition, i forhold til at fastholde dem i uddannelsessystemet og få dem igennem en ungdomsuddannelse eller videre i uddannelsessystemet.

Efterskolerne kan med andre ord være rigtig, rigtig gode til at knække den sociale arv eller få brudt den chanceulighed, som desværre stadig væk i meget, meget høj grad præger det danske uddannelsessystem, og derfor mener vi også, at det er vældig, vældig fornuftigt at lytte til Efterskoleforeningens kritik af forslaget.

Men samlet set kan vi altså støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak for den brede tilslutning til de foreslåede administrative forenklinger, som vil lette livet for dem, der driver skole, og dem, der ansøger om at blive godkendt, og dem, der gerne vil drive kombinerede institutioner, og dem, der gerne vil slippe for at skulle evaluere helt så meget i forhold til skolernes værdigrundlag.

Jeg vil godt lige tilføje, at lovforslaget altså også forlænger tilskuddet til folkehøjskoler til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling for elever fra de nye EU-medlemslande, og det synes jeg da lige skal nævnes, for det er en god nyhed.

Når efterskolernes ønske ikke er blevet opfyldt, hænger det sammen med, at såfremt man fjerner eller lemper reglen om, at tilskuddet kun udløses, når eleven har gennemført 12 af kursets uger, så er der altså en ny finansiel situation, og den koster penge i forhold til den gældende. Det er forklaringen på, at det ikke er kommet med i denne omgang. Det er altså med andre ord et element, som i givet fald skal forhandles i forbindelse med en samlet vurdering af skolernes økonomi.

Jeg vil gøre opmærksom på, at efterskoleområdet er et udgiftsområde, der vokser meget, og der er ingen besparelser. Her er der altså et ønske om en forbedring, men den må ses i forhold til efterskolernes samlede situation.

Man kan jo spørge: Hvorfor er der regler om geografisk og bygningsmæssig enhed? Svaret er: Tvindsagen.

Efter Tvindsagen, som efterlod et traume i mange undervisningspolitikeres og andres sind, har der været meget stærke restriktioner for skolers muligheder for at optræde som klynger, som kædeskoler, som konglomerater, eller hvad man nu vil kalde det.

Med dette forslag træder vi nu et lille skridt ud af skyggen fra Tvindsagen, og det har jeg det rigtig godt med. Og jeg kan oplyse, at også på anden måde har ministeriet lempet praksis i forhold til den meget stramme praksis, der blev indført efter den ulykkelige Tvindsag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.