|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2008
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 44 ad L 5 stillet af Erhvervsudvalget den 24. november 2008.   Â
Spørgsmål 44: Er regeringen enig i at alle statsejede virksomheder med mere end 10 ansatte skal forpligtes til at tilslutte sig Global Compact og rapportere efter GRI?
Svar: Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 37, er FN’s Global Compact et virksomhedsnetværk, som det er frivilligt for virksomheder at tilslutte sig.
I de selskaber, hvor staten er majoritetsaktionær, kan staten dog ligesom private majoritetsaktionærer stille krav til de pågældende selskaber.
Ud fra en konkret vurdering af de statslige aktieselskabers størrelse og karakteren af deres virksomhed mener regeringen, at det er relevant for DONG Energy A/S, Danske Spil A/S, DSB, Post Danmark A/S og Sund & Bælt Holding A/S at tilslutte sig FN’s Global Compact. Derfor vil regeringen sikre, som led i handlingsplanen for virksomheders samfundsansvar, at disse statslige virksomheder tilslutter sig Global Compact.
Regeringen ønsker ikke at gøre det obligatorisk for statslige aktieselskaber at rapportere efter GRI, jf. besvarelsen af spørgsmål 41. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|