ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

11. november 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 5 stillet af Erhvervsudvalg den 22. oktober 2008.

 

 

 

 

 

Spørgsmål 1:

Hvilke konsekvenser har lovforslaget for revisionen?

 

Svar:

Lovforslaget ændrer ikke revisors rolle i forhold til selskabernes årsrapport (årsregnskab).

 

Med den seneste ændring af årsregnskabsloven (lov nr. L 100 af 6. juni 2008) skal ledelsesberetningen ikke revideres. I stedet skal revisor foretage et såkaldt konsistenstjek. På baggrund af de informationer, som revisor kender fra sin revision af årsregnskabet, skal revisor sikre sig, at oplysningerne stemmer overens med resten af årsregnskabet.

 

Det følger af lovforslaget, at virksomheden vil kunne vælge at redegøre for sit arbejde med samfundsansvar i sin ledelsesberetning, i en supplerende beretning i årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Regeringen har lagt vægt på, at revisors rolle bliver den samme, uanset hvor oplysningerne om samfundsansvar placeres. Det giver virksomhedernes interessenter samme tillid til informationerne, uanset hvor de er offentliggjort. Revisors rolle bliver således hverken større eller mindre, uanset om oplysningerne gives på en hjemmeside eller i en supplerende beretning.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk