Ændringsforslag stillet den 28. november 2008 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
(Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Lene Espersen)]
Af  Karsten Hønge (SF) og Flemming Bonne (SF):
Til § 1
  3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 107 c indsættes:
»§ 107 d. Statslige aktieselskaber skal supplere redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a med oplysning om, hvorvidt redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i Global Reporting Initiative, niveau A+. Er redegørelsen ikke udarbejdet i overensstemmelse hermed, skal grundene hertil oplyses.
Stk. 2. Er redegørelsen for samfundsansvar delvis udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, som er nævnt i stk. 1, skal det fremgÃ¥ af redegørelsen, hvilke dele af retningslinjerne selskabet fraviger og grundene hertil.««Â
  [Skærpelse af kravene til redegørelse for samfundsansvar i statslige aktieselskaber]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at statslige aktieselskaber får pligt til at oplyse, om de anvender retningslinjerne i Global Reporting Initiative niveau A+ ved udarbejdelsen af deres redegørelse for samfundsansvar ud fra princippet om »comply or explain«. Det vil sige, at hvis selskabet anvender retningslinjerne i Global Reporting Initiative niveau A+, er det tilstrækkeligt at oplyse dette. Anvender selskabet ikke disse retningslinjer, skal selskabet oplyse dette og angive grundene hertil. Hvis selskabet delvis anvender disse retningslinjer, skal det fremgå af redegørelsen, hvilke dele af retningslinjerne selskabet fraviger, og grundene hertil.