Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 48), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 5:

”Ministeren bedes oplyse, hvordan man vil sikre, at private i forbindelse med ombygninger, tilbygninger og store reparationsarbejder, som involverer flere virksomheder og mange ansatte, bliver opmærksomme på, at de som bygherre i disse tilfælde også står med det "fulde" bygherreansvar, og hvad det indebærer?”

 

 

Endeligt svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

 

”En privat person, der står over for større byggeopgaver, som vil involvere flere virksomheder og mange ansatte, vil normalt søge rådgivning hos professionelle.

 

Det fremgår af bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter, at den, der leverer et projekt til et bygge- eller anlægsarbejde, skal oplyse bygherren om dennes forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen.

 

Der er således i de gældende regler taget højde for, at også den private bygherre skal orienteres om sit bygherreansvar efter arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse med større byggesager.”

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen