Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 11. december 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 48), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
â€I forlængelse af svaret pÃ¥ L 48 – spørgsmÃ¥l 9, vil ministeren da bekræfte, at Folketinget ved at vedtage L 48 ikke handler i strid med de gældende EU-regler.â€
Endeligt svar:
Med L 48 og den nærmere udmøntning heraf i bekendtgørelser imødekommes Kommissionens åbningsskrivelse fra marts 2007 om Danmarks implementering af byggepladsdirektivet og samtidig gennemføres de nødvendige bestemmelser med henblik på at implementere det nye maskindirektiv fra 2006.
Som bekendt har Danmark den 1. december 2008 fået en supplerende åbningsskrivelse om gennemførelsen af byggepladsdirektivet.
Arbejdstilsynet er i gang med at skabe det fornødne overblik over indholdet af EU-KommisÂsionens bemærkninger i denne supplerende Ã¥bningsskrivelse, herunder vurdere, hvilke reaktioner den bør give anledning til fra dansk side.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at L 48 imødekommer de bemærkninger, som Kommissionen har haft i sin tidligere åbningsskrivelse, og at forslaget ikke bringer Danmark i konflikt med EU-reglerne.
Jeg vil så hurtigt som muligt orientere Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om indholdet og konsekvenserne af den supplerende åbningsskrivelse, herunder i hvilket omfang den giver anledning til nye initiativer fra dansk side.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen