Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter og præcisering af Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 30.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

L 48 er i mine øjne rettet mod de gudskelov meget få virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet. Der skal derfor sendes et klart signal til de virksomheder om, at sikkerheden skal tages alvorligt, og at sløseri med sikkerheden, der kan koste menneskeliv, skal have mærkbare konsekvenser.

Jeg regner med, at den foreslåede forhøjelse af bøderne vil få en præventiv virkning, således at arbejdsgiverne og andre med indflydelse på arbejdsmiljøet får en øget motivation til at overholde arbejdsmiljølovgivningen.

Som jeg sagde i min indledning, har langt de fleste virksomheder styr på arbejdsmiljøet, og det er mit klare indtryk, at netop et godt arbejdsmiljø fylder meget hos både arbejdsgivere og arbejdstagere. På trods af dette ser vi alligevel mange ulykker, og selv om det må siges, at der er tale om en vis stabilisering, er der brug for fortsat opmærksomhed på problemet. Faktisk er der tale om et fald i antallet af de alvorlige ulykker på 5 pct. fra 2006 til 2007, men der er lang vej endnu, selv om et højt og vedvarende fokus på emnet i de danske virksomheder ser ud til at have en effekt.

Det er også det præventive, der ligger til grund for forslaget om at præcisere arbejdstilsynets adgang til at træffe afgørelser og om justering af grundlaget for rådgivningspåbud, smiley-ordning og skærpelse af straffen.

Med disse få, men meget velvalgte ord, skal jeg på Venstres og De Konservatives vegne anbefale forslaget til videre behandling.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Eigil Andersen. Værsgo.

Tak. Arbejdsmiljøet i Danmark har det dårligt, og det vil jeg vende tilbage til i min ordførertale, men her vil jeg bare rejse et enkelt spørgsmål over for Venstres ordfører.

Der er lavet en handlingsplan for bedre sikkerhed i byggeriet, som er udarbejdet af brancheorganisationerne inden for byggesektoren og arbejdsmarkedets parter, altså fagforbund og arbejdsgiverorganisationer inden for byggesektoren. Og sådan en handlingsplanen er jo meget værdifuld, men der er så sket det, at i det lovforslag, som er fremsat, er der kun taget visse punkter med. For andre punkters vedkommende siger man fra regeringens side, at disse punkter kan komme med i nogle bekendtgørelser på området. Og endelig nævner man om en tredje gruppe af punkter fra den her handlingsplan, at de måske ikke kan komme med i nogen regler, og det er jo det sidste her, som er prekært, for jeg synes, at man skal have stor respekt for de ting, som kommer fra en branche, hvor man blandt arbejdsmarkedets parter er enige om noget. Så det kan man godt være bekymret for.

Nu er der mange detaljer i det her, men jeg er da interesseret i at høre ordførerens mening om det, og så er jeg især interesseret i at høre, om ordføreren vil medvirke til, at det bliver meget grundigt belyst under udvalgsarbejdet, hvorfor der er visse punkter, som ikke er taget med i lovforslaget, og hvor man altså åbenbart er i tvivl om, om de kan gennemføres.

Værsgo at svare.

Jeg synes, vi står her med et rigtig godt forslag, som selvfølgelig kun er et skridt på vejen. Det løser ikke hele problemet, for problemerne skal faktisk løses ude på arbejdspladserne. Men jeg synes, at med den lovgivning, der er lagt op til her, er det et godt skridt på vejen. Og selvfølgelig vil jeg medvirke positivt til, at vi får de sidste ting kigget efter og puttet ind, hvis det kan have en gavnlig effekt.

Så er det fru Line Barfod, værsgo.

Venstre bryster sig jo normalt af at stå for en hård retspolitik. Man udtaler, at det er vigtigt at være tough on crime, der skal falde hårde straffe, når folk ikke kan finde ud af at overholde loven, og man har iværksat en lang, lang række strafskærpelser for vold og en lang række andre forseelser.

Jeg vil gerne høre: Synes Venstre ikke, at det ud fra den retspolitiske holdning er et problem, når vi kan se af statistikken, at de straffe, der normalt bliver givet i sager om meget alvorlige arbejdsulykker, hvor folk kommer til skade eller ligefrem dør, er ret beskedne bøder, når man ser på virksomhedernes omsætning? Har Venstre overvejet, om man måske også skulle indtænke sin retspolitiske holdning her og se på, om hårde straffe i nogle tilfælde kan virke på dette område?

Værsgo til ordføreren for at svare.

Jeg deler fuldt ud fru Line Barfods bekymring. Vi skal for enhver pris undgå alle uheld og alle ulykker på arbejdspladserne, og det er også derfor, forslaget her er fremsat. Bøderne bliver fordoblet, fordi overtrædelser skal have en mærkbar konsekvens, og jeg glæder mig over, at Enhedslisten bakker forslaget op.

Fru Line Barfod for anden og sidste korte bemærkning.

Ja, selvfølgelig er det en forbedring, at man i de grove sager forhøjer den normale bøde fra 40.000 kr. til 80.000 kr. Men når vi f.eks. ser på spritbilisme og på, hvor heftigt man diskuterer, hvor hårdt der skal straffes her, når vi ser på, hvordan man vil gribe ind over for en lang række mindre overtrædelser af straffeloven, og man har sagt, at der skal gribes langt, langt hårdere ind over for en lang række grupper, der har store sociale problemer, undrer det mig, at her, hvor vi taler om professionelle arbejdsgivere, der har alle muligheder for at overholde reglerne, er det sådan, at når de ikke gør det og det fører til, at nogle mennesker dør, er der tale om forholdsvis beskedne bøder set i forhold til virksomhedernes omsætning. Hvorfor siger man ikke fra Venstres side, at her er der altså behov for en markant skærpelse af straffene og i nogle tilfælde også anden straf end bare bøde, nemlig frihedsstraf, så arbejdsgiverne kan forstå, at vi mener det alvorligt?

Værsgo til ordføreren for at svare.

Vi fordobler bøderne, og i mine øjne er 80.000 kr. mange penge. Men jeg er da sikker på, at problemet her er både arbejdsgivere og arbejdstagere meget optaget af, og der er jo ingen, der gør noget forsætligt. Nu er der en god diskussion mellem arbejdsmarkedets parter om, at man vil problemet til livs, og forslaget her er et skridt på vejen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Thomas Horn fra Socialdemokratiet.

Efter rekordmange dødsulykker i byggeriet i 2005 lykkedes det dengang for Socialdemokraterne at presse beskæftigelsesministeren til at handle. Det resulterede i et mere intensivt samarbejde mellem Arbejdstilsynet, byggeriets arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationerne, og et af de positive tiltag i denne sammenhæng har været Arbejdstilsynets systematiske razziaer ude på byggepladserne.

Arbejdstilsynets almindelige screeninger af byggepladser og razziaerne har imidlertid dokumenteret, at der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer i byggebranchen, fordi arbejdsmiljøet simpelt hen ikke bliver taget alvorligt nok. Senest har vi kunnet konstatere, at antallet af ulykker igen har været alvorligt på vej op i 2007, og det kræver handling.

Folketinget er nødt til at signalere over for såvel arbejdsgivere som lønmodtagere, at arbejdsmiljøet skal tages alvorligt, og at det er aldeles uacceptabelt, at der ses gennem fingre med sikkerheden. Netop derfor har Socialdemokraterne også efterlyst mere handling, og den kommer så nu i form af dette lovforslag, hvis hovedformål er at fordoble bødestraffen til arbejdsgivere ved alvorlige ulykker.

Selv om man ikke umiddelbart kan sætte kroner og øre på en dødsulykke, mener vi i Socialdemokratiet, at den nuværende strafudmåling slet ikke står mål med alvoren i det alvorlige svigt, en arbejdsmiljøovertrædelse er. Vi bakker derfor op om en fordobling af bødestraffen samt en fordobling af strafferammen, således at en overtrædelse, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, nu kan straffes med op til 2 års fængsel.

Målet er selvfølgelig ikke at fylde landets fængsler op med arbejdsgivere på rad og række, men at lovgivningen skal have en præventiv virkning og sende det klare signal til arbejdsgiverne, at de skal holde bedre øje med, hvad der sker på de danske arbejdspladser. I dagens Danmark skal man simpelt hen kunne gå på arbejde uden at komme alvorligt til skade eller ligefrem miste livet.

På grund af skærpelsen kan det ligeledes forventes, at lovforslaget medfører det positive resultat, som også LO påpeger i sit høringssvar, at bygherren allerede i udbudsfasen fokuserer på arbejdsmiljøstandarden hos de firmaer, der byder ind på opgaven. Vi støtter derfor ændringen af lovens § 37 om, at de relevante sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger inkorporeres allerede i projekteringsfasen.

Socialdemokraterne har derudover ønsket, at der bliver sat mere fokus på at belønne de virksomheder, der rent faktisk tager et ansvar og passer på deres medarbejdere, samtidig med at vi har ønsket, at der i større omfang skal sanktioneres over for de uansvarlige arbejdsgivere, der ikke passer ordentligt på deres ansatte. Det har ikke været muligt at overtale regeringen og Dansk Folkeparti til at gå mere drastisk til værks, men samlet set kan Socialdemokraterne dog støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Bent Bøgsted.

Det lovforslag, vi står med her, er et forslag, der skærper straffen for arbejdsgivere. Det største punkt i forslaget omhandler tilfælde, hvor der sker dødsfald eller alvorlige ulykker med alvorlig personskade. Der fordobles bødestraffen, og det synes vi i Dansk Folkeparti er ret og rimeligt. Vi synes generelt, at bødestraffen er stor nok, men vi kunne godt acceptere, hvis bøderne blev forhøjet med dødsfald eller alvorlig personskade.

Derudover er der en hel del justeringer af arbejdsmiljøloven, som har været nødvendige, for at den kan leve op til de krav, som vi nu en gang stiller til bygherren. Det gælder ved udarbejdelse og vedligeholdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladsen og ved at koordinere foranstaltninger i projekteringsfasen og for bygherrens pligt til at udarbejde og tilpasse journaler over de emner samt koordinatorens kvalifikationer, blot for at nævne nogen af dem. Men generelt er der en hel del justeringer, der skal forbedre arbejdsmiljøet og forbedre sikkerheden på byggepladserne, som Dansk Folkeparti kan gå ind for, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg så en enkelt markering til en kort bemærkning. Fru Line Barfod.

Dansk Folkeparti går ofte ud og siger, at det er vigtigt med en langt hårdere retspolitisk kurs. Det er ikke mange dage siden, vi behandlede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om, at der skulle være en minimumsstraf for flugtbilister. Det skulle sikres, at de kommer i fængsel. Så undrer det mig lidt, at Dansk Folkeparti, når vi snakker arbejdsgivere, ikke er mere indstillet på, at der altså er behov for en langt hårdere kurs her. Her er der tale om nogle, der har mulighed for at sidde og overveje, hvad der økonomisk kan betale sig, nogle, som har mulighed for at indhente viden om, hvordan man sikrer arbejdsmiljøet. Vi så f.eks. i Persolitsagen, hvor man havde opstillet et stillads, der var bundet sammen med ståltråd, og som var defekt flere steder, og hvor manden styrtede ned og blev dræbt, at virksomheden fik en bøde på 25.000 kr. Den vil så, hvis vi er heldige med den lovændring, der er nu, stige til 80.000 kr. Mener Dansk Folkeparti, at der er sammenhæng mellem, hvad det koster at begå uagtsomt manddrab inden for arbejdsmiljø og andre områder, f.eks. færdselsområdet?

Værsgo.

Jeg synes ikke, at man kan sammenligne de to ting. Vi har en arbejdsmiljølov, der skal sikre arbejdsmiljøet og sikre mod uheld på byggepladsen. Derfor er det også lavet sådan, at Arbejdstilsynet kommer rundt og kontrollerer. Det, fru Line Barfod nævner med ståltråd, er netop noget af det, som Arbejdstilsynet gerne skulle opdage, når de er ude, så de kan få stoppet byggeriet, indtil det er bragt i orden. Det er også et spørgsmål om, at medarbejderne selv tager et ansvar og siger: Jamen det der stillads, det vil vi da ikke op på. Det gør de mange steder i dag.

Noget andet er, at vi også skal passe på ikke at lave arbejdsmiljølovgivningen på en måde, så den ikke er til at arbejde med, og så vi mister arbejdspladser på grund af den. Det er heller ikke hensigtsmæssigt. Men selvfølgelig skal der tages højde for sikkerheden for arbejderne ude på arbejdspladserne.

Værsgo til fru Line Barfod for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg kan ikke helt se, at Dansk Folkepartis argumentation hænger sammen. Hvis man skulle overføre det til færdselsområdet, så har vi også en færdselslov. Vi har færdselspolitiet, der indimellem laver undersøgelser. Vi har reglerne om, at bilerne jævnligt skal til syn osv. Men Dansk Folkeparti mener så åbenbart, at de andre trafikanter må sikre sig imod bilisterne, så de ikke pludselig bliver ramt af en bilist, der ikke kører efter reglerne, for det skal i hvert fald ikke være via straf, kan jeg forstå, at Dansk Folkeparti vil regulere på det her område. Det undrer mig noget.

Hvis vi ser på dyretransporter, som er et andet område, Dansk Folkeparti har været optaget af, er man jo også gået ind og har sagt, at vi her må sikre, at vi f.eks. har nogle klare muligheder for at fratage dem, der bliver ved med at lave ulovlige dyretransporter, deres ret til at drive virksomhed.

Var det noget, Dansk Folkeparti også ville være indstillet på, når vi ser på overtrædelser af arbejdsmiljøloven, især når det er noget så alvorligt, som at folk dør af det? Skal vi så ikke også i langt større omfang bruge muligheden for at fratage arbejdsgiverne retten til at drive virksomhed?

Værsgo at svare.

Jamen hvis der er en virksomhed, der direkte er svinsk over for sine lønmodtagere eller medarbejdere, så har jeg tidligere i nogle debatter sagt, at jeg ikke har noget imod, at sådan en virksomhed bliver lukket, absolut ikke. Men nu drejer det sig om arbejdsmiljølovgivningen her, og det drejer sig om bødestørrelser. Der har jeg den indstilling, at jeg synes, at vi har strammet rigeligt op vedrørende bøder. Jeg går med til at hæve dem for dødsfald, fordi det er nogle alvorlige ulykker. Det er langtfra altid sådan, at arbejdsgiveren er skyld i, at der sker nogle dødsulykker, og det er i hvert fald ikke med fortsæt. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen arbejdsgivere, der med fortsæt siger: Jamen skidt med det, det kan godt være, at det koster en medarbejder livet, men vi bruger bare de materialer, vi har.

Det kan jeg ikke forestille mig, men om der er nogle enkelte indimellem, der er sådan, det skal jeg lade være usagt. Jeg kan bare ikke forestille mig det.

Tak til ordføreren. Der er vist ikke flere korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen fra SF.

Det går dårligt med arbejdsmiljøet i Danmark. Antallet af både arbejdsulykker og erhvervssygdomme er stærkt stigende, og tallene taler deres meget tydelige sprog: I 2003 var der 42.000 arbejdsulykker, 3 år senere var tallet desværre steget til 48.000. I 2004 mistede 45 mennesker livet på jobbet, i 2007 var det steget til 64 dødsfald på grund af arbejde. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er vokset med ca. 50 pct. på 4 år. I 2003 blev der anmeldt 11.000 erhvervssygdomme, i 2007 var det steget til 17.000 anmeldte erhvervssygdomme.

Så må man spørge sig selv: Hvorfor går det den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Danmark? Hvorfor sker der flere og flere ulykker? Hvorfor får flere og flere erhvervssygdomme? Hvorfor bliver flere og flere syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø? For det tal er stærkt stigende.

Ja, det skyldes simpelt hen, at Foghregeringen har forringet indsatsen med at forebygge arbejdsskader på adskillige måder. Regeringen har slettet en række af de reformer, som bl.a. SF har været med til at gennemføre, og som virkede effektivt. Regeringen har fjernet viden og ressourcer til at forebygge ude på virksomhederne, og det, som regeringen har sat i stedet, er simpelt hen ineffektivt. Vi får simpelt hen for lidt for pengene med det, som beskæftigelsesministeren har gennemført.

Et eksempel er, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti har ophævet arbejdsgivernes pligt til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste. Det har fjernet en viden om det, der virker, fra arbejdspladserne.

Et andet eksempel er, at beskæftigelsesministeren også fik vedtaget, at Arbejdstilsynet ikke længere skal give bøder, hvis en arbejdsgiver ikke har lavet den helt centrale arbejdspladsvurdering, hvor han sammen med sikkerhedsrepræsentanterne skal analysere stedets arbejdsmiljø og sygefravær og lave en handleplan for, hvad der skal gøres for at forbedre arbejdsmiljøet.

Uden bøder på det her punkt kan vi konstatere, at en tredjedel - jeg gentager: en tredjedel - af alle virksomheder og institutioner i Danmark ikke laver disse arbejdspladsvurderinger. Det er altså en klar, massiv lovovertrædelse - en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Derfor er der hårdt brug for en kursændring, og den skal rumme mindst fem punkter. Punkt 1: En større forebyggende indsats. Punkt 2: Bedre muligheder for de ansatte og deres repræsentanter for at presse på for et bedre arbejdsmiljø. Punkt 3: En forstærket kontrol fra Arbejdstilsynet. Punkt 4: Hårdere straffe, når arbejdsgiverne overtræder arbejdsmiljøloven. Punkt 5: Bedre information til ansatte, jobansøgere og forbrugere om arbejdsmiljøets tilstand på den enkelte virksomhed eller institution. Og det gælder selvfølgelig også det offentlige. De oplysninger kan så bruges til at lægge pres på arbejdsstedet for at få bragt antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme ned.

I SF har vi mange forslag til de her forbedringer, og dem vil Folketinget senere her i samlingen få en mulighed for at diskutere.

Alle er enige om, at der hver dag i Danmark er 50.000 mennesker syge på grund af dårligt arbejdsmiljø. Hvis vi får bare halvdelen af de problemer fjernet, vil det dels spare masser af mennesker for store lidelser, dels vil det også føre til, at vi vil få, hvad der svarer til 25.000 helårspersoner mere på arbejdsmarkedet. Det er utrolig meget i en tid, hvor man taler om arbejdskraftmangel.

Nu lyser den gule lampe, hvor lang tid har man så tilbage?

Indtil den røde lampe lyser.

Sagens kerne er, at beskæftigelsesministeren med det aktuelle lovforslag forpasser muligheden for at styrke det forebyggende arbejde generelt. Lovforslagets hovedindhold er som nævnt en fordobling af bøderne i de tilfælde, hvor en arbejdsulykke indebærer en alvorlig tilskadekomst eller medfører døden. Og der må vi sige, at dermed bliver i hvert fald en del af et gammelt krav, som både fagbevægelsen og SF har stillet, opfyldt, og jeg må sige, at vi er glade for, at det sker. Derfor vil vi også stemme for lovforslaget.

Men hvorfor skal der ikke også uddeles højere bøder i de tilfælde, hvor reglerne er overtrådt, men hvor der ikke endnu er sket en alvorlig ulykke? Man straffer jo også bilister for at køre for stærkt og ikke kun for, at de kører i grøften eller støder sammen med andre. Derfor mener vi, at fordoblingen af bøderne skal gælde alle områder inden for arbejdsmiljøloven.

Min tid er ved at løbe ud, men jeg vil også nævne, at det bør være sådan, at det ikke kun omfatter ulykker, men også en langvarig kemisk og fysisk påvirkning. Hvad angår de arbejdere på Grindstedværket, som blev udsat for kviksølv, skulle arbejdsgiveren, hvis det var foregået i dag, efter vores mening også kunne idømmes en langt højere bøde. Derfor ønsker vi, at det altså skal omfatte alle bøder efter arbejdsmiljøloven. Og så må jeg gemme mine øvrige tanker om det her til en senere lejlighed.

Ja, det kan jo være en god idé.

Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Morten Østergaard, værsgo.

Nu siger SF's ordfører, hr. Eigil Andersen, at hans tid er ved at løbe ud, og der vil jeg gerne sige - også bedømt på den aktuelle dagsform - at jeg dog tror, at der på trods af arbejdsmiljøet i Folketinget er mange gode år i hr. Eigil Andersen endnu.

Spøg til side. Jeg vil sige, at det er en alvorlig sag, vi diskuterer her i dag, fordi baggrunden er den meget dystre udvikling, der har været i antallet af dødsulykker på danske arbejdspladser. Selv om der måske nok undervejs har været uenighed om, i hvilket tempo vi skulle tage konsekvensen af det, var vi nogle, der ønskede en meget hurtig reaktion, og nu står vi så her i dag med et lovforslag, som måske, måske ikke kunne have været vedtaget allerede inden sommerferien og altså dermed i den forrige samling og dermed havde haft effekt i dag. Jeg synes faktisk, det er væsentligt at understrege, at der jo tilsyneladende er ganske bred enighed om, at vi her får en ganske betragtelig strafskærpelse i forhold til de meget alvorlige ulykker: en fordobling af strafferammerne og dermed også bøderne for de overtrædelser, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade.

Jeg synes også, at den lille ændring, der er omkring fastholdelse af påbud, smileys og bøder, selv om virksomheden ændrer forholdene i perioden mellem uregelmæssighedernes konstatering og udstedelsen af bøderne, er vigtig. Den er jo med til at lukke det hul, der er i og med, at hvis man bliver opdaget, taget i at have ukorrekte forhold, kan man hurtigt lige lappe det og dermed lade stå til, indtil man bliver opdaget. Her mærkes konsekvensen altså alligevel, også selv om man skulle være hurtig til at få bragt forholdene i orden.

Vi ønsker jo og er mest optaget af, at de her foranstaltninger på arbejdsmiljøområdet har en forebyggende effekt, altså at straffen virker afskrækkende, så der bliver en stærkere indsats for at forhindre, at nogle gør sig skyldige i at overtræde arbejdsmiljøloven, og vi ønsker, at de påbud, der udstedes, og den indsats, der gøres fra Arbejdstilsynets side, er med til at virke præventivt, og at Arbejdstilsynet i nogle sammenhænge optræder som sådan en slags konsulent, sådan at man får forbedringer gennemført, hvor det er nødvendigt. Derfor synes jeg, at man må sige, at det her lovforslag samlet set er et skridt i den rigtige retning, selv om man givetvis, når man tænker på de mange episoder og ulykker, der er på det danske arbejdsmarked, sagtens kunne forestille sig, at man kunne gøre andet og gøre mere.

Jeg vil derfor heller ikke undlade at nævne, at vi jo er nogle, der har medvirket til det, og bl.a. er der blevet nedsat en ganske stor forebyggelsesfond, som jo i almindelighed arbejder med at forebygge nedslidning og dårligt arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked. Det er jo det, der udspringer af velfærdsforliget, hvor man tog nogle vigtige politiske beslutninger, ikke mindst omkring efterløn og andet, som har ført til, at der kunne skabes en økonomi omkring en forebyggelsesfond. Tilsvarende har vi også Arbejdsmiljøfonden, som vi hvert år i bred enighed med undtagelse af Enhedslisten i satspuljeregi får bidraget til også kan hjælpe til med hele den forebyggende indsats.

Så jeg synes faktisk, at vi med den løbende indsats og med det forslag, der ligger her, er godt på vej, og jeg synes, vi skal glæde os over den meget brede enighed, der er, om, at vi ikke kan se stiltiende til, når vi ser en negativ udvikling på det danske arbejdsmarked, som vi har set det med tallene for de alvorlige ulykker og de ulykker, der har ført til dødsfald. Jeg tror personligt ikke, at der er en eneste arbejdsgiver, der ser let på, at hans medarbejdere kommer ud for alvorlige ulykker, som i sidste instans kan ende med et dødsfald, men det, vi har brug for med de her ting, er at sende det klare signal, at det ikke er nok at begræde det, når uheldet har været ude. Det påhviler arbejdsgiveren, og det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at uheldet ikke sker, og at man forebygger og sikrer, at der er et ordentligt arbejdsmiljø. Jeg tror faktisk, at det her forslag kan være med til at vende den udvikling, når man ser det sammen med de mange tiltag, vi tager for at forebygge, og derfor støtter Det Radikale Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Line Barfod, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil lige først sige til den radikale ordfører, at vi i Enhedslisten synes, det er rigtig vigtigt at lave forebyggende arbejde, men vi kan ikke rigtig forstå, hvorfor det er kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister og dagpengemodtagere og folkepensionister, der skal betale for det forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet, og derfor er vi imod, at man tager penge fra satspuljen til den slags. Vi synes, det burde betales over finansloven, så det også er dem med de højeste indkomster, der er med til at betale.

Vi støtter lovforslaget. Vi mener, der er nogle forbedringer i det, men jo slet ikke nok i forhold til de meget alvorlige problemer, vi står over for. Vi har brug for en langt stærkere investering i et bedre arbejdsmiljø, og det er brandærgerligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har været mere optaget af at nedbryde det her område end at sikre, at der kom de tilstrækkelige ressourcer til virkelig at kunne gøre en indsats, ligesom det er dybt bekymrende, at politireformen og de mange problemer, der er i politiet i øjeblikket, kan føre til, at man nedprioriterer det her område hos politiet. Der er tværtimod brug for, at man opprioriterer de her sager, og det var en del af det, der var formålet med politireformen, at der netop også på det her område skulle være mulighed for en større specialisering og for at kunne sætte mere ind for at bekæmpe arbejdsmiljøulykker.

Der er mange, der har talt om, at det er en markant skærpelse af straffen, der sker, når bøderne fordobles, men man glemmer ligesom at tage højde for, hvornår det var, vi sidst forhøjede bøderne, og hvor meget priserne egentlig er steget i samfundet siden. Den forhøjelse af bøderne, der nu laves, svarer sådan set bare til, at de følger med den almindelige prisstigning i samfundet, så der er altså ikke den markante stigning i bødestørrelser og strafstørrelser, der burde være, hvis vi sagde, at vi ikke bare skal følge med den almindelige prisstigning, men tværtimod skal understrege, at vi mener, det virkelig er noget, som der skal være en hård straf for, hvis man har et så dårligt arbejdsmiljø, at folk dør af det.

Jeg skal sige til hr. Bent Bøgsted, at jeg selvfølgelig ikke tror, at arbejdsgivere forsætligt og med vilje udsætter deres medarbejdere for noget, som de regner med at medarbejderne dør af, for så ville det være drab - og så ville det være noget helt andet, vi snakkede om. Det, vi taler om, er, at de har så dårlige forhold, at de burde være klar over, at folk kan komme alvorligt til skade og dø af det, nøjagtig ligesom vi over for spritbilister siger, at det er uagtsomt drab, de begår. Jeg mener altså, at det bør være på tide, at vi begynder at behandle arbejdsulykker på samme måde, som vi behandler ulykker på færdselsområdet, at man begynder at se på, om det her er noget, som man ikke kan klandre arbejdsgiveren for, eller om det er noget, hvor man må sige, at der altså her ligger et ansvar, og at der her også skal falde en straf.

Jeg mener, man er nødt til at gå ind og se på i nogle tilfælde også at bruge frihedsstraf over for arbejdsgivere, nøjagtig ligesom vi har set, at det har haft en virkning på færdselsområdet. Jeg mener, det er på tide, at vi begynder at fradømme arbejdsgivere deres ret til at drive virksomhed, hvis de bliver ved med at have et dårligt arbejdsmiljø og vi ser, at deres medarbejdere kommer alvorligt til skade. Ligesom man har været inde og se på med hensyn til dyr og de mange svinetransporter, så mener jeg altså også, det er på tide, at vi begynder at sige, at vi, ligesom vi mener det alvorligt i forbindelse med dyremishandling, så altså også mener det alvorligt, når man udsætter mennesker for at komme alvorligt til skade og måske endda dø af det.

Så synes jeg, vi skal se på at få bøderne til at stå i forhold til virksomhedens omsætning, som der også er peget på i nogle af høringssvarene fra fagbevægelsen, nøjagtig ligesom vi, når det gælder mennesker, der får bøder, ser på, hvor høj deres indkomst er og så regulerer bøden efter det. Der er jo forskel på, om det er en lille enkeltmandsvirksomhed med en omsætning på en ½ mio. kr., eller der er tale om en kæmpe virksomhed med en omsætning på 100 eller 200 eller 300 mio. kr. Det bør selvfølgelig ikke være den samme bøde, de får. Det bør jo afhænge af, hvor stor omsætningen er. Det håber jeg også at vi på et tidspunkt kan komme igennem med.

Jeg håber, at det lykkes i fremtiden, hvis vi bliver ved med at arbejde videre med det her område, hvad vi i hvert fald har tænkt os, at vi ikke igen skal se en sag som den med Persolit, hvor det kun kostede 25.000 kr., at en stilladsarbejder døde, fordi han blev sendt op på et stillads, der var sat sammen med ståltråd. Det vil forhåbentlig kunne få flere arbejdsgivere til at sikre, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, hvis vi også siger, at det har en betydelig omkostning for dem, hvis ikke de sikrer det, nøjagtig ligesom vi på færdselsområdet kan se, at det har en effekt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Jeg er glad for at høre, at Enhedslisten trods alt ikke mener, at arbejdsgiverne dræber deres medarbejdere. Antallet af arbejdsulykker i Danmark er for højt. Udviklingen i antallet går den forkerte vej, det kan der ikke være nogen tvivl om. Forebyggelse af arbejdsulykker skal derfor prioriteres højt. Målet er naturligvis at vende den negative udvikling og sikre tryghed på de danske arbejdspladser.

Med lovforslaget lægges der op til en fordobling af de økonomiske sanktioner, som vi har hørt, ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven samt en udvidelse af Arbejdstilsynets beføjelser til at afgøre sager om de overtrædelser, der pågår. Så langt, så godt.

Tankegangen i disse tiltag er at øge sanktionering, og kontrol af lovovertrædelser skal få virksomhederne til at agere lovmæssigt og være mere omhyggelige. Vi har ikke noget imod højere straffe. Det skal kunne mærkes, men vi er betænkelige ved den omsiggribende overvågning og kontrol.

Lovforslaget medfører væsentlige administrative og økonomiske byrder - det er eksplicit anført i bemærkningerne - for det her byggeri og for erhvervslivet som bygherre. Dette iværksættes i en tid, hvor regeringen i forvejen ser ud til at kuldsejle med sin højt profilerede plan om at reducere bureaukrati og administration og administrativt bøvl, som det er blevet kaldt, for virksomhederne med 25 pct. inden år 2010. Der er ikke lang tid tilbage, vil jeg sige til beskæftigelsesministeren, og man startede i 2005 og er nået ca. 10 pct. i reduktion, selvfølgelig ved at tage de lavest hængende frugter først. Det bliver altså rigtig, rigtig svært at nå disse mål. Mens vi med den ene hånd arbejder intensivt med at afbureaukratisere, så er vi altså med den anden hånd i fuld gang med at udstikke endnu mere kontrol.

Vi ser også, at der gives betydelig bemyndigelse til ministeren med hensyn til implementering af de regler, der skal følge op på bygherrens pligter. Vi skal derfor på det kraftigste anmode ministeren om, at der tilrettelægges en opfølgningsprocedure m.v., som tager videst muligt hensyn til virksomhederne.

Det er afgørende for os, at det er de offentlige myndigheder, der indretter sig på virksomhedernes arbejdsgange og ikke omvendt. Øget bureaukrati kan og må ikke spise forebyggende ressourcer op. Og forebyggelse må ikke blive en byrde i sig selv. Vi må for alt i verden ikke komme i den situation, hvor reglerne overholdes, mens patienten dør. Det ser vi desværre alt for tit, når Folketinget hælder regler ud over de mange bekymringsområder i vores samfund.

Vi mener, at større inddragelse og tillid til virksomhederne også vil kunne engagere dem til at tage ansvar i forebyggelsen af arbejdsulykker. Man skal måske lige huske på, at virksomhederne jo bestemt ikke har nogen interesse i, at der sker arbejdsulykker. Dårligt arbejdsmiljø er som bekendt ingen reklame, når virksomhederne skal rekruttere arbejdskraft.

Liberal Alliance støtter som udgangspunkt forslaget, men finder, at det er vigtigt, at der under udvalgsarbejdet fokuseres eksplicit på, hvorledes de administrative byrder reduceres og forenkles, eventuelt ved at kigge nærmere på bagatelgrænser, hvordan man kan benytte elektroniske journaler osv., og det ser vi meget frem til.

Der er en enkelt spørger, så ordføreren bedes lige blive stående. Værsgo til hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne stille Liberal Alliances ordfører et spørgsmål. Hvis der opstår en modstrid mellem at opnå, at der sker færre arbejdsulykker og bliver færre erhvervssygdomme og så det, at der er lidt bureaukrati, der skal ordnes, hvad prioriterer Liberal Alliance så? Prioriterer man så, at virksomhederne skal slippe for bureaukratiet, og at der skal være flere syge og flere arbejdsulykker?

Værsgo at svare.

Nu deler jeg slet ikke SF's opfattelse af, at bureaukrati er løsningen på samfundets problemer. Det er altså ikke sådan i min optik, at jo flere regler, vi ruller ud, desto højere målopfyldelse får vi. Jeg tror, vi kan pege på rigtig, rigtig mange områder i det danske samfund, hvor regler og bureaukrati netop er medvirkende til, at man opnår det modsatte. Regler og bureaukrati er rigtig godt for bureaukrater og dem, der lever af og får deres løn fra administrationskontorer, men det er ikke altid supergodt for de mennesker, vi er til for.

Værsgo til hr. Eigil Andersen for anden og sidste korte bemærkning. Jeg har set, at der er to bemærkninger mere.

Det er jeg sådan set enig med ordføreren i, og jeg må da sige, at der er et vildtvoksende bureaukrati i Danmark, som den nuværende regering har indført, med dokumentation og kontrol inden for den offentlige sektor, som minder mig om det, man havde i Sovjetunionen. Og jeg kan sige, at når jeg siger det, er det ikke nogen ros. Det undrer mig dagligt, at en liberal regering har lavet så meget bureaukrati.

Det er i forbindelse med det her lovforslag klart, at hvis man kan undgå noget bureaukrati, så skal man gøre det. Men hovedspørgsmålet fra mig til ordføreren står alligevel tilbage: Lægger Liberal Alliance så stor vægt på at undgå bureaukrati, at man så i visse situationer hellere ser flere arbejdsulykker og flere erhvervssygdomme?

Ordføreren.

Naturligvis vil vi aldrig ønske os flere arbejdsulykker, hvem i kongeriget vil dog det? Men vi tillader os bare at løfte en lille pegefinger, for regeringen siger ganske fornuftigt: Skal det her samfund overleve, så skal vi ned med bureaukratiet, altså 25 pct. ned fra 2005 til 2010. I dag er vi nået til 10 pct., og der er ikke ret længe til 2010.

Så er det bare, vi siger, at vi gerne vil lægge den vinkel på de her mange forslag, som vi ser man heroppe fra talerstolen ruller ud over det danske samfund. Bekymringsområderne er jo fantastisk store, når man står her i Folketinget, men det er anderledes, når de står nede på gulvet f.eks. i kommunerne og modtager de mange regler og de mange procedurer. Jeg ved, at medarbejderne inden for jobcentrenes område, som jeg kender til, bruger 80 pct. af al deres tid på administration, mens de syge ikke finder løsninger på deres problemer. Det er det, jeg kalder dysfunktionel og måske bare velmenende bureaukrati, men det hjælper bare ikke. Derfor tillader jeg mig at løfte en pegefinger, hver gang vi starter et nyt regelcirkus herindefra.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Thomas Adelskov, værsgo.

Jeg synes, at jeg hører en sammenblanding af, hvad der er regler, og hvad der er bureaukrati. For det, at vi har færdselsregler, betyder jo ikke nødvendigvis, at der er bureaukrati. Det er en måde at organisere vores samfund på, sådan at vi alle sammen kan køre og færdes ude i trafikken, på cykel, på gåben, i bil, eller hvordan vi nu kommer rundt, uden at vi kører galt i - i hvert fald i mindre omfang - og sådan at vi ikke kommer ud for alvorlige uheld.

Det samme gælder jo mange af de regler, vi har på arbejdsmiljøområdet. Det er jo et spørgsmål om at regulere den måde, vi arbejder på; sikre, at tingene er gennemtænkt, og at det ikke er tilfældigheder, der afgør, om man nu har sikkerheden med i sine overvejelser og i sin organisering af arbejdet.

Jeg kan fuldt ud følge anklagerne, som kommer fra Liberal Alliance, særlig om alt det bureaukrati, der er i jobcentrene. Vi er meget enige på det punkt, men ikke på arbejdsmiljøområdet. Når vi har trafikregler for arbejdsmiljøet, er det vel ikke dem, som Liberal Alliance vil gå ind og begynde at sanere ud i, fordi man synes, at det så gør det lettere for virksomhederne.

Værsgo at svare.

Her er vi i en situation, hvor vi skal implementere et EU-direktiv, og så er vi selvfølgelig nødt til - det er også derfor vi støtter forslaget - at følge op. Vi er enige i, at bøderne skal fordobles, og det er rigtigt, at det ikke er alting, der medfører bureaukrati, når man regelsætter en bestemt adfærd. Men det ændrer bare ikke ved det forhold, at vi synes, det er utrolig vigtigt at gøre opmærksom på det, for alting kan godt se superinteressant og nyttigt ud hver for sig, men når man lægger det hele sammen og ser det, der møder borgerne, virker det fuldstændig urimeligt, måske også for de offentligt ansatte ude i kommunerne.

Hr. Thomas Adelskov for anden og sidste korte bemærkning.

Det sidste er jeg selvfølgelig enig i, og jeg vil godt tillade mig at konkludere, at det, jeg her hører fra Liberal Alliance, selvfølgelig er at anklage regeringen for meget af det bureaukrati, den har lagt ud. Jeg hørte især jobcentrene blive nævnt, vi er fuldstændig enige, og her kan vi sagtens finde sammen om at lave et meget bedre og mere fornuftigt system. Men når det handler om arbejdsmiljø, skal man selvfølgelig have nogle trafikregler, der regulerer, hvordan man opererer, og det er altså ikke at sidestille med det bureaukrati, som regeringen ellers hælder ud.

Værsgo til ordføreren for at svare.

Der er ikke andet at svare, end at vi er enige, men jeg er også opmærksom på, at lige netop arbejdsmiljøet jo er et område, hvor der er rigtig, rigtig mange regler. Det skal der nok også være, og jeg er enig i, at vi er nødt til at have nogle kraftige sanktioner. Vi skal ikke acceptere slinger i valsen fra arbejdsgivernes side, men en gang imellem er vi nødt til at løfte pegefingeren, og det er det, vi ønsker at gøre her.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det glæder mig at høre, at vi kan blive enige langt hen ad vejen, både om at se på jobcentrene, hvor der i den grad er brug for at se på det bureaukrati, som både borgerne og de ansatte bliver udsat for, men også på en lang række andre områder, hvor der tilsvarende er kæmpeproblemer med enorm kontrol.

I forhold til arbejdsmiljø skal man selvfølgelig altid være opmærksom på, om man indfører nogle regler for reglernes skyld, eller om de faktisk har en væsentlig betydning, men det er bare ikke lige det, vi oplever i øjeblikket. Problemet er sådan set, at vi kan se, der er problemer med arbejdsmiljøet. Uanset om reglerne er der eller ej, sker det jævnligt, at de ikke bliver overholdt, og det kunne være rart for debatten, hvis Liberal Alliance havde et par eksempler på, hvor man mener der er kommet for meget bureaukrati på arbejdsmiljøområdet, for det ville gøre debatten lidt nemmere, end hvis vi bare snakker helt abstrakt. Men det glæder mig som sagt at høre, at ordføreren er enig i, at der er brug for en lang række regler på arbejdsmiljøområdet, fordi det ofte er meget indviklede tekniske ting, folk arbejder med.

Værsgo til ordføreren for at svare.

Alle arbejdspladser skal jo lave en APV og eksplicit forholde sig til sikkerhedsproblemer. Det blev nævnt, at 25 pct. ikke laver APV. Jeg ved godt, at man skal gøre det, men der kan være situationer, hvor det virker rimelig meningsløst. Jeg er sikker på, at man godt kan finde nogle virksomheder, som tager sig til hovedet over, at de skal bruge tid på det, selv om det er nyttigt at have et regelsæt på området.

Hver gang man laver et regelsæt, skal det jo rulles ud over alle mulige problemer i virksomheden. De problemer kan være forskellige, og det er derfor, vi er nødt til at tænke over, om det, vi gør, giver mening, eller det ikke giver mening. Hver gang vi laver generelle regelsæt, vil der være nogle, som tager sig til hovedet, og det er det, jeg gerne vil anføre.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Værsgo til beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og tak til alle partier, der jo støtter forslaget.

Heldigvis er det jo sådan, at det store flertal af virksomhederne gør en stor indsats for at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Men desværre er der jo også virksomheder, som ikke har forstået, at det er vigtigt at prioritere et godt arbejdsmiljø, og at det samtidig er en rigtig god investering.

Regeringen ser med stor alvor på, at udviklingen i antallet af arbejdsulykker går i den gale retning. Der sker stadig flere ulykker, stadig flere medarbejdere dør eller kommer til skade, og det er baggrunden for, at vi nu foreslår en fordobling af bøderne i de tilfælde, hvor overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen resulterer i en arbejdsulykke, hvor en medarbejder kommer alvorligt til skade eller rent ud mister livet.

Med forslaget sender vi et klart signal til virksomhederne om, at sløseri med sikkerheden på arbejdspladserne er helt uacceptabelt og derfor skal have klare og mærkbare konsekvenser. Vi forventer, at forslaget vil få virksomhederne til at være ekstra opmærksomme på, at det er vigtigt, at sikkerheden på arbejdspladserne er i orden, og derfor forventer vi også, at forslaget vil få en væsentlig præventiv effekt.

Det er også præventive hensyn, der ligger bag forslaget om at præcisere Arbejdstilsynets adgang til at træffe afgørelser og justeringer af grundlaget for rådgivningspåbud, smiley-ordningen og skærpet straf. Med forslaget gøres det klart, at overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen kan indgå som grundlag for rådgivningspåbud, smiley-ordningen og skærpet straf, uanset om virksomheden har bragt forholdene i orden, inden den modtager en afgørelse. Dermed sikrer vi jo det forebyggende sigte med disse ordninger, nemlig at de fastholdes i fuldt omfang.

Med forslaget lægger vi også op til at gennemføre EU-regler, bl.a. for at sikre en bedre koordinering af arbejdet på byggepladserne. Også disse ændringer har et forebyggende sigte og vil medvirke til at øge sikkerheden på de danske arbejdspladser.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg er glad for, at der er et stort, bredt flertal bag forslaget, og jeg kvitterer hermed for tilslutningen til lovforslaget og ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak. Der er en enkelt, der har markeret for korte bemærkninger. Værsgo til hr. Eigil Andersen.

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget. Altså, det her lovforslag kører sin egen gang, men vil ministeren være med til i den kommende tid at se på den mulighed, at man på et senere tidspunkt kunne sige, at disse bødestørrelser var en minimumsbøde, som en enkelt virksomhed får? Som der også har været nævnt tidligere i debatten her, er der jo forskel på, om det er en håndværksmester med fem ansatte eller det er A.P. Møller, der har overtrådt noget i arbejdsmiljøloven. Der er simpelt hen forskel på deres pengekasser og deres omsætning og deres fortjeneste. Vil ministeren være med til at overveje en ordning, som går ud på, at der oven i minimumsbøden kan komme et tillæg, som bliver sat i forhold til f.eks. den pågældende virksomheds omsætning?

Værsgo at svare.

Dette forslag virker for mig at se en lille smule uoverskueligt. Jeg ved ikke, for hvor mange hundrede milliarder kroner A.P. Møller-koncernen omsætter. Skulle det f.eks., hvis der var en slibemaskine, der ikke var installeret korrekt - hvis den ikke var ordnet rigtigt - koste 7 mio. kr. for A.P. Møller og 7.000 kr. for den lille håndværksmester?

Der tror jeg altså at det må give anledning til lidt dybere overvejelser, og jeg tror også, at SF skulle tænke sig lidt bedre om.

Værsgo til hr. Eigil Andersen for den anden og sidste korte bemærkning.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det vil skulle analyseres nærmere, og det er sådan set det, jeg spørger om, nemlig om man i givet fald vil medvirke til at lave en analyse om, hvordan en sådan model kunne skrues sammen.

Men jeg har et andet spørgsmål, og det handler om, at det jo viser sig, at EU's byggepladsdirektiv sikrer arbejdsmiljøsikkerheden i Danmark bedre end de gældende regler, vi har under den nuværende regering. Vi er i SF meget glade for, at det forholder sig sådan, og jeg vil gerne spørge beskæftigelsesministeren, om ministeren ikke finder det pinligt, at EU har bedre regler end de regler, som den danske regering hidtil har stået for inden for byggeområdet med hensyn til arbejdsmiljø.

Værsgo at svare.

Det fremsatte forslag her vedrører alene en implementering af byggepladsdirektivet. Kommissionen er blevet lovet, at vi implementerer det her korrekt inden udgangen af 2008, og det er så det, vi gør med det her område. Jeg ved ikke, om jeg føler, det er særlig pinligt. Der har været en uoverensstemmelse, og den bringer vi så nu ud af verden.

Der er kommet en enkelt spørger mere på banen. Værsgo til fru Line Barfod.

Jeg vil gerne holde fast i det her om størrelsen på straffene. Jeg kunne forstå, at ministeren mener, at det er fuldstændig hen i vejret at overveje, om man skal differentiere bøderne.

Jeg synes, at det ville være godt, hvis ministeren ville tage imod opfordringen til at gå ind og kigge på, hvordan det er, man gør på andre områder. Det kan jo godt lade sig gøre, når vi snakker om andre områder, at man går ind og differentierer bøderne i forhold til, hvad folk har af indkomst. Så må det også på det her område være muligt at differentiere i forhold til, hvad det er for en størrelse virksomhed, vi snakker om, fordi der jo netop er kolossal forskel på, hvor meget det virker. For en stor virksomhed med en stor omsætning kan et beløb på 25.000 kr. eller på 40.000 kr., som det bliver nu, jo være ret ligegyldigt, mens det for en lille virksomhed kan være noget, man virkelig kan mærke. Så hvis vi gerne vil sikre, at straffen kan mærkes, både for den lille og for den store virksomhed, bliver vi jo nødt til at differentiere straffen.

Værsgo at svare.

Vi vil naturligvis under udvalgsarbejdet svare på alle spørgsmål, vi måtte blive stillet.

Værsgo til Line Barfod for den anden og sidste korte bemærkning.

Jeg spurgte sådan set ikke, om ministeren ville svare på spørgsmål. Jeg går som en selvfølge ud fra, at ministeren under behandlingen af et lovforslag vil svare på spørgsmål.

Det, jeg spurgte om, var, om ministeren ville overveje. Det er jo noget fuldstændig andet: Det er, at ministeren skal tænke sig om og finde ud af, hvad ministeren mener. Og derfor spørger jeg til, om det er noget, ministeren vil overveje, nemlig at man skal se på at differentiere bødestørrelserne, for at det mærkes lige meget i en lille virksomhed og i en stor virksomhed, hvad det er for en straf, man får.

Værsgo til ministeren.

Foreløbig vil jeg koncentrere mine aktiviteter om at få det her lovforslag vedtaget, hvor vi fordobler bødestørrelsen ved de grove forseelser.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.