Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 3. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. (Regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.10.2008. 1. behandling 07.11.2008. Betænkning 10.12.2008. 2. behandling 16.12.2008. Ændringsforslag nr. 1 af 17.12.2008 til 3. behandling af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Der er ingen, der ønsker ordet til forhandlingen om ændringsforslaget. Det betyder, at forhandlingen om ændringsforslaget er sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af miljøministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Herefter drejer forhandlingen sig om lovforslaget som helhed.

Hr. Torben Hansen og fru Ida Auken ønsker at udtale sig.

Socialdemokratiet lægger afgørende vægt på, at danskernes drikkevand er rent, og at danskernes fælles ressource, det rene grundvand, får den allerhøjeste beskyttelse.

Lovforslaget her vil ifølge kommunerne og vandværkerne føre til det stik modsatte, og den udlægning er Socialdemokratiet helt enig i. Det var sådan set også en udlægning, der rent faktisk var flertal for under førstebehandlingen, hvor Dansk Folkeparti gik sammen med oppositionen. Det gjorde de så desværre ikke under andenbehandlingen, hvor ændringsforslaget, der sådan set kunne rette op på den skævvridning, der nu kommer, blev stemt ned af regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, så det, der sådan set bliver konsekvensen, hvis man vedtager lovforslaget i dag, er, at danskernes drikkevand får en ringere beskyttelse.

Konsekvensen bliver også, at de kommuner, der har de store drikkevandsforekomster og skal lave planlægning for at beskytte de store drikkevandsforekomster, bliver underkompenserede. De kommer til at sætte meget store pengebeløb til, og ergo har de ikke længere råd til beskyttelsen og indsatsplanlægningen af grundvandet, mens de kommuner, der har meget høje folketal og meget små eller slet ingen grundvandsressourcer, sådan set løber med alle pengene.

Det er en dybt, dybt uretfærdig ordning, der rammer de små kommuner med lave befolkningstal, men med meget store grundvandsressourcer, som vel at mærke alle danskere faktisk nyder godt af. Men det ændringsforslag, der kunne rette op på det, og som bl.a. Kommunernes Landsforening og alle danske vandværker rent faktisk bakkede op i forbindelse med andenbehandlingen, blev stemt ned af regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti - et Dansk Folkeparti, der havde lavet en kovending af de helt store siden førstebehandlingen. Man kan jo så diskutere, hvad de har fået for det.

Det næste er så, at under andenbehandlingen i tirsdags, hvor ændringsforslaget blev debatteret i 30-45 minutter, var der ikke en eneste af ordførerne fra hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti eller for den sags skyld ministeren, der havde rygrad nok til at gå herop på Folketingets talerstol og forsvare den skævvridning af den fælles indsats for beskyttelsen af danskernes fælles ressource, grundvandet, som man nu er i gang med. Én ting er, at man ikke er enig i den samlede oppositions ændringsforslag, men noget andet er, at så må man i det mindste have rygrad nok til at gå op og forsvare, at man vil være med til at lave den skævvridning, der straffer de små kommuner med de store grundvandsressourcer og belønner de store kommuner med de små grundvandsressourcer. Men det var der heller ikke nogen fra regeringsblokken inklusive ministeren der havde rygrad til.

På baggrund af det og, tror jeg, på vegne af den samlede opposition, som jeg kan se også er klar til at tage ordet, kan jeg sige, at vi alle sammen er meget optaget af at beskytte danskernes fælles ressource, grundvandet. Derfor vil vi her ved tredje behandling stemme imod lovforslaget, fordi det er et skridt på vej ned ad en sliske, der går ud over vores fælles ressource.

Tak til hr. Torben Hansen. Så er det fru Ida Auken.

Lovforslag nr. L 47 er et lovforslag, som går i den fuldstændig forkerte retning, når det drejer sig om en ting, som Danmark er meget kendt for, og som vi er meget stolte af, nemlig at vi her i Danmark kan drikke urenset grundvand. Det kan vi bl.a., fordi vi beskytter vores grundvand, fordi vi forsøger at kortlægge, hvor det er, og fordi vi forsøger at lave indsatsplaner, der beskytter grundvandet.

Når kommunerne nu skal til at lave disse indsatsplaner, får de ikke længere penge, efter hvor meget grundvand de har, men efter hvor mange indbyggere de har. Det vil sige, at Esbjerg Kommune, som har rigtig mange indbyggere, får rigtig mange penge, selv om kommunen ikke har noget grundvand, der skal beskyttes, mens Vejen Kommune, som har en masse grundvand, der skal beskyttes, ikke får de penge, den skal bruge. Så skal pengene til at beskytte grundvandet findes i de kommunale budgetter, og min mistanke er altså bare, at de ikke tager de penge fra socialforsorgen, fra skolerne, fra ældreområdet osv. osv. Jeg tror simpelt hen ikke på, at kommunerne gør det, og jeg vil heller ikke sige, at det ville være nogen synderlig god idé, for de kommunale budgetter er trængt i forvejen. Lige nu har vi altså en masse kommuner, som jeg simpelt hen ikke tror får lavet de indsatsplaner og får passet ordentligt på vores grundvand, og det er fuldstændig det samme, som KL og DANVA, den danske vandværksforening, har sagt i deres høringssvar.

Ved førstebehandlingen fik vi lidt bla, bla om, hvorfor lovforslaget var vigtigt. Men hvis man læser i bemærkningerne, bliver lovforslaget nu vedtaget, fordi Justitsministeriet er tilbøjelig til at mene, at den gamle gebyrordning er en skat i grundlovsmæssig forstand, og det er jo sådan set en lidt tynd begrundelse for at vedtage et lovforslag, der i den grad skævvrider tingene. Men nu bliver lovforslaget, som lægger ordningen om, vedtaget, og det betyder altså, at de kommuner, der har de store opgaver, ikke får pengene. Formanden for Kommunernes Landsforenings miljø- og teknikudvalg, Venstremanden Jens Stenbæk, kalder forslaget helt uacceptabelt og en skævvridning.

Ved andenbehandlingen var der ikke, og her ved tredjebehandlingen er der tilsyneladende heller ikke nogen fra regeringspartierne, der egentlig gider forsvare forslaget, og hvad er det for noget? Kan vi dog ikke få nogle argumenter på bordet for, hvorfor det her er så nødvendigt, hvorfor vi skal gøre det på denne måde, og kan vi ikke i det mindste, som jeg spurgte ministeren om under andenbehandlingen, få at vide, hvorfor vores ændringsforslag ikke kunne vedtages? Vores ændringsforslag kom kommunerne i møde og løste faktisk det problem, som Justitsministeriet er tilbøjelig til at mene kunne være der, så hvorfor kan vi ikke komme kommunerne i møde i denne sag? Kan vi ikke få nogle argumenter på bordet?

Tak. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Man kan godt forstå, at der nogle gange opstår den situation, at folk, der følger lidt med i, hvad der foregår her i salen på Christiansborg, kan undre sig rigtig meget. For nærværende behandler vi et lovforslag, som ingen - som ingen - i hele omverdenen har efterspurgt. Tværtimod er alle de, der har at gøre med beskyttelsen og kortlægningen og indsatsen over for den danske grundvandsressource, af den opfattelse, at den ordning, man har i dag og som kan videreføres med nogle tekniske ændringer, er en ganske glimrende ordning, fordi den rent faktisk på forbilledlig vis beskytter grundvandet.

Der er altså med andre ord ingen, der har efterspurgt den lovændring, der nu lægges op til fra regeringens side. Der er kun det forhold, som også fru Ida Auken var inde på, at Justitsministeriets jurister har sagt, at vi muligvis har en situation, der skal kigges på. Det er der stillet ændringsforslag som tager højde for. Det giver mulighed for, at man kan bemyndige kommunerne til at opkræve den nødvendige betaling til at fortsætte indsatsen for at beskytte grundvandet tilstrækkeligt på den rigtige måde, også rent juridisk. Det kan altså lade sig gøre også at tage højde for den juridiske indvending, der kommer fra Justitsministeriet.

Alligevel lægger regeringen op til at lave en ændring her, som alle aktører på området advarer imod, som alle siger kan medføre en svækkelse af beskyttelsen af vores grundvand. Derfor er det som sagt, at det ikke er så underligt, at nogle en gang imellem tænker: Hvad er det dog, de foretager sig inde i den sal? Vi stemmer tilsyneladende et lovforslag igennem, som ingen som sagt har efterspurgt, som alle peger på vil svække indsatsen på det område, det har med at gøre, og som derfor ikke har nogen som helst form for mening. Det er meget svært at forstå, at det skal foregå på den måde.

Alle aktører på området har været konstruktive, er kommet med bidrag til, hvordan man kunne løse det her på fornuftig vis. Der er stillet ændringsforslag i overensstemmelse med det. Ikke desto mindre oplever vi, at flertallet bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke gør en tøddel for at imødekomme de indsigelser, der har været, og som det allerede har været nævnt, så stillede Dansk Folkeparti jo ved første behandling af lovforslaget i udsigt, at man gerne ville være med til at indrette området, så det hensigtsmæssigt kunne administreres også fremover. Den støtte trak Dansk Folkeparti tilbage, efter at vi havde haft førstebehandlingen, og nu er vi altså i den situation, at Dansk Folkeparti igen, som i en lang række andre tilfælde, blot agerer nikkedukker over for regeringens forslag uden overhovedet at reflektere over, hvad indholdet kommer til at betyde.

Her er en fuldstændig entydig udmelding fra hele omverdenen på, hvad betydningen bliver, nemlig en svækket indsats i forhold til vores grundvandsressource. Der er altså med andre ord ingen grund til at gennemføre den her ændring, og vi må her under den sidste chance, vi får, opfordre regeringen til på ny at overveje, om den ikke skulle trække lovforslaget tilbage og finde den løsning, som kan laves i overensstemmelse med kommunerne, i overensstemmelse med vandværkerne, i overensstemmelse med alle de, der er aktører på området, og som sikrer en fornuftig beskyttelse. Det kan nås endnu, inden man trykker på knapperne, hvis man reber sejlene.

Ja tak. Så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører.

Hr. Johs. Poulsen har ganske ret i, at man nogle gange må undre sig over, hvad det er, der bliver diskuteret her i salen. Man fremlægger det her fra oppositionens side, som om det har noget med beskyttelsen af grundvandet og drikkevandet at gøre. Det er jo en fuldstændig forkert vurdering af den her sag, for kommunerne, som jo har ansvaret for at beskytte grundvandet og drikkevandet, vil selvfølgelig bruge penge til at sikre deres grundvand og deres drikkevand så godt som overhovedet muligt, for ellers er de jo dybt uansvarlige. Så derfor har det her intet som helst med kvaliteten af drikkevandet eller sikringen af grundvandet at gøre.

Det har noget at gøre med fordelingen af penge, måden at fordele pengene på. Enten vil man i det kommunale system have det, der kaldes DUT-ordningen, altså det, at der gives et generelt tilskud til kommunerne til den række opgaver, de har, eller også vil man gøre, ligesom oppositionen nu er i gang med at gøre, nemlig foreslå, at man nedbryder denne generelle tildeling af penge til kommunerne. Se, det er jo det, der har været stridspunktet; det er ikke noget med kvaliteten eller det, man gør i forbindelse med drikkevandet.

Jeg kan nu forstå, at oppositionen ønsker at afskaffe DUT-systemet totalt. For man kan jo forestille sig, hvis vi tager fat i det her og siger, at nu fordeler vi lige pengene uden om DUT-systemet, og så er der nogle andre områder, hvor vi også godt lige vil fordele det anderledes, at DUT-systemet bryder sammen. Det er jo derfor, KL har været lidt uklar i mælet om den her sag. Så hvad hvis man pludselig begynder at sige: De der penge til skolerne, de der penge til sundhedssektoren osv. osv. fordeler vi ikke efter DUT-systemet, men vi fordeler dem på en helt anden måde?

Sagen er jo, at DUT-systemet fungerer på den måde, at man får nogle penge. Så er der nogle, der får lidt for meget i den ene ende, og nogle, der får lidt for meget i den anden ende, og derfor er det et udmærket og retfærdigt system. Men jeg kan forstå, at oppositionen nu ønsker at bryde systemet ned, og det er da tankevækkende, men det kan vi jo så få nogle drøftelser med KL om.

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Johs. Poulsen og fra fru Ida Auken, og jeg forstår også, at der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen efterfølgende.

Hr. Johs. Poulsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om han fuldstændig har overset, at samtlige aktører på området, som har ytret sig i den her sag, påpeger, at det her medfører en risiko med hensyn til beskyttelsen af grundvandet og den fremtidige indsatsplanlægning i forhold til grundvandet; samtlige, der er aktører på området, samtlige, der har med området at gøre, siger, at den risiko nu er til stede med den fremtidige finansiering, som Venstre lægger op til. Er det fuldstændig forbigået Venstres ordførers opmærksomhed, at det forholder sig sådan, og burde man ikke lytte til den type indsigelser?

Hr. Eyvind Vesselbo for en kort bemærkning.

Jo, men jeg mener også, hr. Johs. Poulsen bør lytte til det, jeg sagde, nemlig at det her ikke har noget med grundvandsbeskyttelsen eller drikkevandsbeskyttelsen at gøre. Det har noget med fordelingen af penge at gøre.

Det er da klart, at de mennesker rundtomkring i systemet, som har gavn af de her penge, kan have en opfattelse af, hvordan det kan være muligt at få de her penge ud over det, som ligger i DUT-systemet. Og derfor mener jeg bare, at det her ikke er en strid om vandkvalitet eller grundvandskvalitet. Det er et spørgsmål om, hvordan vi skal fordele pengene. Og derfor skal man lade være med at sætte spørgsmålstegn ved, om folk får rent drikkevand, eller om vi kan bevare vores grundvand, for det er slet ikke det, den her sag drejer sig om. Jeg synes faktisk, det er problematisk, at nogle går ud og siger: Hvis vi ikke får de her penge, så vil vi ikke passe jeres grundvand og jeres drikkevand. Det skal de altså gøre. Jeg mener da ikke, at hr. Johs. Poulsen kan støtte sådan en holdning.

Jeg er

Hr. Johs. Poulsen for en kort bemærkning.

Jamen jeg vil godt spørge Venstres ordfører: Når alle aktører på området, alle de, der har forstand på området, alle de, der beskæftiger sig med det, siger, at den ordning, vi har i dag, jo altså uden nogen former for problemer kan videreføres med nogle ganske små tekniske ændringer - nemlig det, der lå i ændringsforslaget fra oppositionen - hvorfor skal man så ikke gøre det? Hvad er årsagen til, at man nu vil lave en omkalfatring på finansieringen på det her område, som ingen har efterspurgt?

Det her er jo ikke en debat om DUT-systemet. De, der forsvarer DUT-systemet, nemlig kommunerne, Kommunernes Landsforening, har jo selv sagt: Vi ønsker ikke, at DUT-systemet skal gælde på det her område, vi ønsker, at man skal tilrettelægge finansieringen således, at den følger opgaven, som den hidtil har gjort. Det vil altså sige, man skal fortsætte med den ordning. Det kan lade sig gøre teknisk og juridisk. Det imødekommer også den indsigelse, der er fra Justitsministeriet. Så hvorfor ikke gøre det, når det, der bliver lagt op til, ifølge alle aktører på området giver en risiko for indsatsen i forhold til den fremtidige beskyttelse af grundvandet? Hvorfor vil Venstre overhovedet ikke lytte til noget som helst længere?

Hr. Eyvind Vesselbo for en kort bemærkning.

Vi lytter gerne, for hvis ikke jeg lyttede, kunne jeg jo ikke svare hr. Johs. Poulsen på hans spørgsmål.

Men sagen er jo, at det er nogle forkerte præmisser. Jeg kan ikke gå ind på de præmisser. Jeg kan ikke stå heroppe og sige, at hr. Johs. Poulsens præmisser er rigtige, når de er forkerte.

Det, der er sagen - og hr. Johs. Poulsen sagde det også meget tydeligt - er, at KL gerne vil bevare DUT-systemet, og så vil de også gerne lige have nogle penge ved siden af.

Jamen hvad er det så, vi starter her, hvis vi gør det? Så starter vi altså en indsnævring af DUT-systemet, og så mener jeg faktisk, at vi får nogle problemer.

Tak. Så er det fru Ida Auken med en kort bemærkning til hr. Eyvind Vesselbo.

Jeg kan godt forstå, at hr. Eyvind Vesselbo forsøgte at undgå at tage ordet, når han kommer frem med så bovlamme argumenter, som at det her ikke handler om grundvandsbeskyttelse. Vi kan jo bare se, hvad lovforslaget hedder, ikke sandt? Det hedder lovforslag nr. L 47 og handler om regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse. Hvordan kan man så stå og sige, at det ikke handler om drikkevandsbeskyttelse? Det er jo helt godnat.

Hvorfor handler det om drikkevandsbeskyttelse og om, hvordan man fordeler pengene? Jo, det gør det, fordi vi i øjeblikket fordeler pengene efter, hvor drikkevandet er og skal beskyttes, og ikke efter, hvor mange mennesker der bor et sted. Det vil sige, at Esbjerg Kommune, der har mange indbyggere, men ikke noget drikkevand, der skal beskyttes, med den nye ordning vil få en masse penge. Det bliver de sikkert glade for i Esbjerg. Jeg tror bare, at Vejen Kommune, der har rigtig meget grundvand, der skal beskyttes, bliver rigtig kede af ikke at få de penge, og de bliver nok rigtig kede af, at de skal ud og finde mange, mange millioner kroner på andre områder i kommunens budgetter.

Det her er jo altså ikke gynger og karruseller. Det er jo ikke bare sådan et give and take. Vi skal prøve at være så præcise som muligt. Og så skal hr. Eyvind Vesselbo ikke glemme, at vi jo ikke bruger DUT-systemet på alle områder. Vi bruger det på en masse forsyningsvirksomheder, hvor man da fordeler pengene til kommunerne efter helt andre ordninger. Det er det, kommunerne har foreslået, og hvorfor kan vi ikke få lov til det?

Hr. Eyvind Vesselbo.

Fru Ida Auken sagde ganske rigtigt, at det her lovforslag drejer sig om regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse - regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse. Det har jo så ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvordan kommunerne udfører deres opgave, for kommunerne er forpligtede til at sikre drikkevandet. Hvis de ikke gør det, er de jo ikke særlig ansvarlige over for deres borgere.

Grunden til, at jeg ventede et øjeblik med at gå op, var, at jeg tænkte, at oppositionen nok vil komme med de samme argumenter igen, og så ville jeg samle det lidt op og give en tilbagemelding. Og jeg mener ikke, at der overhovedet er kommet noget frem i denne debat, som på nogen måde sætter spørgsmålstegn ved, om vi kan bevare vores grundvand, om vi kan bevare vores drikkevand i en god kvalitet.

Det kan godt være, at fru Ida Auken og oppositionen bliver ved med at køre på det område, men det her drejer sig altså, som jeg har sagt mindst ti gange nu, om fordelingen af pengene.

Så er det fru Ida Auken med en kort bemærkning. Og så håber jeg, at vi kan slutte med hr. Torben Hansens korte bemærkninger.

Så vil jeg gerne spørge hr. Eyvind Vesselbo, om han har læst høringssvarene til lovforslaget, for hvordan kan man stå heroppe og sige, at der ikke er kommet noget frem, der anfægter, om grundvandet bliver ordentligt beskyttet, når Kommunernes Landsforening, en partikollega til hr. Eyvind Vesselbo fra Venstre, siger, at det her forslag er helt godnat, fordi det kommer til at bringe grundvandsbeskyttelsen i fare; når Danmarks Naturfredningsforening siger det, og når DANVA, som er forsyningsselskaberne, siger det, hvordan kan man så med sin troværdighed i behold stå heroppe og sige, at der ikke er kommet noget frem i behandlingen af lovforslaget, som giver anledning til at tro, at det her giver en dårligere grundvandsbeskyttelse? Hvad er det for en magtarrogance fra hr. Eyvind Vesselbos side?

Hr. Eyvind Vesselbo.

Jeg mener ikke, at der er nogle af de høringssvar, jeg har hørt om, hvor der står, at det her er dybt godnat. Jeg mener, at der er kommet nogle argumenter om fordelingen af pengene, men der er ikke nogen, der skriver, at det er dybt godnat, og derfor kan jeg kun gentage mig selv: Hvis ikke kommunerne gør det her på en tilfredsstillende og ordentlig måde over for deres borgere, så er det jo ikke ansvarligt.

Man kan ikke argumentere med, at hvis man ikke får pengene ud over DUT-systemet, som argumenterne er, så vil man ikke lave den her opgave. Det er jo et absurd argument, og jeg tror heller ikke, der er nogen, der mener, at det er det, der er tilfældet.

Så er det hr. Torben Hansen for en kort bemærkning til hr. Eyvind Vesselbo.

Hr. Vesselbo tager som udgangspunkt, at kommunerne vil gøre det her på en tilfredsstillende og ordentlig måde - jeg tror, at det cirka var på den måde, det blev sagt fra hr. Vesselbos side.

Men det, der er hele humlen i det her, er jo netop, at de kommuner, der har de meget store udgifter til det her, og som typisk er de små landkommuner, sådan set ikke længere får fat i de penge til den indsatsplanlægning, som de tidligere fik. De bliver nu givet til andre. Så synes Venstre helt grundlæggende, at det nu er retfærdigt - jeg vil godt bruge ordet retfærdigt - at de små kommuner med det lille antal borgere nu kommer til at betale regningen for beskyttelsen af det grundvand, det drikkevand, som man bruger i de store kommuner?

Det er jo det, hele diskussionen drejer sig om - synes hr. Vesselbo, at det helt grundlæggende politiske princip er rimeligt, ja eller nej?

Så er det hr. Vesselbo for en kort bemærkning.

Jo, det er jo det, jeg har prøvet at fortælle mange, mange gange, nemlig at netop de her penge indgår i en større sammenhæng, i en større tildeling af midler til kommunerne, hvor nogle kommuner får lidt for meget i forhold til det, nogle andre får, og derfor bliver det samlet et i hvert fald så retfærdigt system, som man overhovedet kan lave.

Hvis man først begynder at sige, at nu har vi så DUT-systemet, og derudover har vi altså en masse andre områder, vi giver penge til, så begynder man at opløse DUT-systemet, og det er et problem.

Så er det hr. Torben Hansen for sidste korte bemærkning, og så skal vi stemme.

Det tågeslør, som hr. Vesselbo lægger ud over det her, er hele diskussionen om, hvorvidt det her betyder enden på DUT-systemet eller ej.

Man kan sådan set godt fortsætte med den ordning, man har i dag, til den her finansierng ved nogle helt enkelte, bittesmå justeringer, og det fremgår jo også af de papirer, der ligger. Men når vi taler om grundvandsbeskyttelsen, så siger hr. Vesselbo, at det intet har med grundvandsbeskyttelse at gøre, men at det kun drejer sig om fordeling.

Så er det jo ganske fantastisk, at de eneste i det her land, der kan se, at det her kun er et fordelingsspørgsmål og ikke et spørgsmål om grundvandsbeskyttelse, er regeringen og Dansk Folkeparti. Alle dem, der sidder med hænderne nede i suppedasen og rent faktisk hver evig eneste dag kæmper for danskernes rene vand og kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, siger, at det her er et grundlæggende spørgsmål om den beskyttelse, vores drikkevand får i fremtiden, og hvis det her bliver vedtaget i dag, er der meget stor risiko for, at det bliver dårligere.

Jeg synes, det er et meget stort ansvar, som et meget lille og smalt flertal i Folketinget påtager sig, hvis de stemmer det her lovforslag igennem.

Tak. Der står, at hr. Steen Gade har bedt om ordet for en kort bemærkning til hr. Eyvind Vesselbo. Hr. Vesselbo.

Det er lidt svært at komme med nogle nye argumenter, for hr. Torben Hansen holder sig ikke til det centrale i lovforslaget, nemlig fordelingen af pengene, og jeg mener simpelt hen ikke det er rimeligt at stå her på talerstolen og sige, at kommunerne ikke vil udføre deres opgave tilfredsstillende og sikre grundvandet og drikkevandet.

Tak til hr. Eyvind Vesselbo. Så er det hr. Steen Gade som privatist, som det hedder.

Jeg vil lægge vægt på det sidste, for jeg synes jo sådan set, det er derfor, vi sidder her i Folketinget - det er faktisk for at blande os en gang imellem.

Jeg tager kun ordet, fordi jeg jo har hørt debatten, og jeg er jo også formand for Folketingets Miljøudvalg, og jeg synes faktisk, at vi skal have miljøministeren på talerstolen, for det er lidt besværligt, synes jeg, at forstå, hvordan det her egentlig er.

Jeg har forstået, at hr. Eyvind Vesselbo, som vel taler på regeringspartiernes og Dansk Folkepartis vegne, siger, at når man tager penge fra de kommuner, der har store grundvandsbeskyttelsesforpligtelser, så skal vi være helt trygge ved, at vi får den samme grundvandsbeskyttelse, samtidig med at alle de kommuner, der udtaler sig, siger, at der er en risiko.

Nu er det jo ministeren, der har ansvaret - det er ministeren, der har ansvaret for grundvandsbeskyttelse her i landet - så jeg synes egentlig, at det er interessant, om miljøministeren virkelig har den samme argumentation som hr. Vesselbo, nemlig at det sådan set er ligegyldigt, at en ordning, hvor man har set på grundvandsbeskyttelsen og givet penge til kommunerne efter et grundvandsbeskyttelsessynspunkt, nu bliver ændret til et helt upræcist DUT-princip.

Tak, og så er det miljøministeren.

Der er jo kommet en del kommentarer i forhold til debatten om L 47, og der er også svaret på en lang række spørgsmål i den forbindelse - også i forhold til, om vi sikrer, at fremtidens generationer har rent drikkevand.

Det er jo det, som vi alle sammen har en politisk interesse i; det har jeg også som miljøminister. Jeg mener bestemt ikke, at de påstande, der i dag er fremført fra Folketingets talerstol, om, at der ikke vil være mulighed for at beskytte fremtidens grundvand, er korrekte.

Der vil være ganske udmærkede muligheder for kommunen for fortsat - med den ordning, der bliver vedtaget i dag - netop at sikre fremtidens generationer, at der også vil være en grundvandsbeskyttelse. Så derfor er jeg slet ikke enig i den præmis, som nogle af dem, der har været på talerstolen, har forudsat.

Derudover vil jeg også sige, at vi på en lang række områder på miljøområdet jo har DUT-systemet - det vil sige, at kommunerne samlet set bliver kompenseret. Og der er det jo ikke sådan at vi sætter spørgsmålstegn ved, om det vil betyde, at miljøbeskyttelsen bliver dårligere af den grund.

Så jeg mener bestemt, at det her lovforslag er både fornuftigt og også vil sikre fremtidens generationer.

Tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at forhandlingen om lovforslaget som helhed er afsluttet, og at vi går over til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen kan slutte.

For stemte: 63 (V, DF, KF og LA), imod stemte: 49 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.