Man kan godt forstå, at der nogle gange opstår den situation, at folk, der følger lidt med i, hvad der foregår her i salen på Christiansborg, kan undre sig rigtig meget. For nærværende behandler vi et lovforslag, som ingen - som ingen - i hele omverdenen har efterspurgt. Tværtimod er alle de, der har at gøre med beskyttelsen og kortlægningen og indsatsen over for den danske grundvandsressource, af den opfattelse, at den ordning, man har i dag og som kan videreføres med nogle tekniske ændringer, er en ganske glimrende ordning, fordi den rent faktisk på forbilledlig vis beskytter grundvandet.
Der er altså med andre ord ingen, der har efterspurgt den lovændring, der nu lægges op til fra regeringens side. Der er kun det forhold, som også fru Ida Auken var inde på, at Justitsministeriets jurister har sagt, at vi muligvis har en situation, der skal kigges på. Det er der stillet ændringsforslag som tager højde for. Det giver mulighed for, at man kan bemyndige kommunerne til at opkræve den nødvendige betaling til at fortsætte indsatsen for at beskytte grundvandet tilstrækkeligt på den rigtige måde, også rent juridisk. Det kan altså lade sig gøre også at tage højde for den juridiske indvending, der kommer fra Justitsministeriet.
Alligevel lægger regeringen op til at lave en ændring her, som alle aktører på området advarer imod, som alle siger kan medføre en svækkelse af beskyttelsen af vores grundvand. Derfor er det som sagt, at det ikke er så underligt, at nogle en gang imellem tænker: Hvad er det dog, de foretager sig inde i den sal? Vi stemmer tilsyneladende et lovforslag igennem, som ingen som sagt har efterspurgt, som alle peger på vil svække indsatsen på det område, det har med at gøre, og som derfor ikke har nogen som helst form for mening. Det er meget svært at forstå, at det skal foregå på den måde.
Alle aktører på området har været konstruktive, er kommet med bidrag til, hvordan man kunne løse det her på fornuftig vis. Der er stillet ændringsforslag i overensstemmelse med det. Ikke desto mindre oplever vi, at flertallet bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke gør en tøddel for at imødekomme de indsigelser, der har været, og som det allerede har været nævnt, så stillede Dansk Folkeparti jo ved første behandling af lovforslaget i udsigt, at man gerne ville være med til at indrette området, så det hensigtsmæssigt kunne administreres også fremover. Den støtte trak Dansk Folkeparti tilbage, efter at vi havde haft førstebehandlingen, og nu er vi altså i den situation, at Dansk Folkeparti igen, som i en lang række andre tilfælde, blot agerer nikkedukker over for regeringens forslag uden overhovedet at reflektere over, hvad indholdet kommer til at betyde.
Her er en fuldstændig entydig udmelding fra hele omverdenen på, hvad betydningen bliver, nemlig en svækket indsats i forhold til vores grundvandsressource. Der er altså med andre ord ingen grund til at gennemføre den her ændring, og vi må her under den sidste chance, vi får, opfordre regeringen til på ny at overveje, om den ikke skulle trække lovforslaget tilbage og finde den løsning, som kan laves i overensstemmelse med kommunerne, i overensstemmelse med vandværkerne, i overensstemmelse med alle de, der er aktører på området, og som sikrer en fornuftig beskyttelse. Det kan nås endnu, inden man trykker på knapperne, hvis man reber sejlene.