Det har jo været en meget interessant debat, måske lidt langvarig, når man tager udgangspunkt i, at Venstres ordfører sådan set på det første spørgsmål, han fik, gav udtryk for, at man godt kunne tælle til 90 og derfor ville indrette sig efter realiteterne i Folketinget. Det sagde han jo ikke direkte, for det er bedre at fremstå, som om man er et åbent og søgende menneske, end at fremstå som en, der bare finder sig i, at der er flertal imod en. Men det er jo sådan set realiteterne, og jeg synes, at hr. Eyvind Vesselbo skal roses for, at den erkendelse kom forholdsvis hurtigt.
Når man så ser på indholdet i det lovforslag, der ligger her, så er det jo rigtigt, at udgangspunktet tilsyneladende er, at der er en grundlovstvivl, og det er jo, som hr. Per Ørum Jørgensen sagde, en meget alvorlig ting, når der er tvivl om grundloven. Jeg vil dog sige, at det ikke er altid, at regeringen reagerer ved at lave en ny lov, hvis der rejses tvivl om, hvorvidt noget er grundlovsstridigt eller ej. Man kunne godt forestille sig situationer, hvor regeringen ville spørge en gang mere for måske at få lidt mere klar besked. Det har man ikke valgt at gøre her, men så kan man sige, man så vil sikre, at grundloven overholdes. Det kunne man jo gøre meget nemt ved at vedtage det, som KL foreslår som sit første forslag, nemlig en delegationsbestemmelse, hvor kommunalbestyrelsen får nogle bemyndigelser, og så kunne man afrapportere til Folketinget og regeringen. Det ville være fuldstændig problemløst og ville formentlig ikke have afstedkommet nogen debat her i Folketinget, og så ville folketingsmedlemmerne have kunnet komme hjem lidt tidligere fredag. Men nu er vejret jo ikke så godt i dag, så det gør ikke noget, vi behandler det her forslag grundigt for at få det lavet om.
Jeg kunne så alligevel godt få den tanke, at der ligger andet bag det her lovforslag end en bekymring om, om det nu er grundlovsstridigt eller ej. Man må jo sige, at hvis det så havde været grundlovsstridigt de sidste 10 år, så har vi da et problem et eller andet sted, og regeringen har da opdaget det lidt sent - men bedre sent end aldrig. Og så må vi ikke håbe, at der er nogen, der benytter sig af anledningen til at rejse en række erstatningssager, fordi de i strid med grundloven er blevet afkrævet nogle penge. Man kunne godt få lidt på fornemmelsen, at det her måske også handler om, hvor meget der skal betales til grundvandet.
Hvorfor siger jeg så det? Det er jo, fordi man indtil nu har betalt efter det behov, der har været. Det, som regeringen også her foreslår, er, at man laver en konsulentrapport. Og ikke et ord om konsulentrapporter om Kattegatbroer i den her forbindelse, for det kunne jo antyde, at man ikke altid skal tage dem helt seriøst. Men den her er også fra et tredje firma, hverken fra Rambøll eller Niras, men fra Deloitte, og det må så være bedre. Men de har så regnet et worst case scenario ud og et best case scenario, hvordan det altså er, hvis det bliver dyrest, hvordan det er, hvis det bliver billigst. Så siger jeg, at vi går ud fra, at det nok bliver i midten, selv om det er enormt usikkert, enormt usikkert. Og så siger regeringen: Jamen så lægger vi os fast på det, der så er medianen, og så kører vi derudad. Der lægger man sig i virkeligheden fast på en finansieringsmodel, som er dybt usikker.
Jeg skal ikke kunne være fuldstændig sikker på, om der kunne være nogen, landmænd eller andre erhvervsinteresser, som har givet udtryk for over for regeringen, at de gerne så, at man fik lidt mere styr på de her udgifter, så man ikke kom til at betale for meget. Det kan det her jo bruges til. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt, hvilken model man efterfølgende aftaler med KL, for jeg synes faktisk, det er meget vigtigt, at vi får en model, der sikrer, at der bliver afsat de fornødne midler til det her område, at man altså får mulighed for at opkræve de penge, der er nødvendige for at sikre grundvandet i fremtiden.
Det andet, som der er gået meget tid på, er så fordelingen mellem kommunerne. Jeg vil bare sige, at der jo findes gode argumenter for i den her sag ligesom en række andre sager, der vedrører forsyningsvirksomhederne, ikke at bruge DUT-princippet, men at bruge et princip, der hænger sammen med, hvor udgifterne ligger, og hvor det derfor er fornuftigt også at sikre, at indtægterne kommer. I virkeligheden må man jo sige, at det jo heller ikke fra regeringens side er sagt, at det var, fordi man grundlæggende synes, at det var en dårlig måde at opkræve pengene på, man har bare sagt, at grundloven gjorde, at man var nødt til måske at korrigere det lidt.
Derfor synes jeg, at regeringen i denne sag skal lade sig nøje med den lille ændring, der er nødvendig for at gøre os alle sammen fuldstændig overbevist om, at grundloven ikke er i fare. Det tror jeg er vigtigt. Så får man jo en ny lov, og så behøver man ikke at lide det nederlag, som jeg godt kunne forstå Socialdemokraternes ordfører gerne ville tilføje regeringen, nemlig at de skulle trække det hele tilbage og erkende, at det var dumt. Jeg tror, vi skal igennem med en lille lovændring, og så skal vi bare begrænse skaderne, og det tror jeg også godt vi kan sikre os her i dag. Og så vil jeg anbefale, hvis man vil føre lange debatter om SF's regeringsduelighed eller ej, at man - for at den diskussion kan blive taget alvorligt - lader være med at tage den op under et hvilket som helst punkt og ved en hvilken som helst anledning, hvor SF indtager et andet standpunkt end regeringspartiernes ordførere. Det er lidt som det der med at råbe, at ulven kommer, det holder op med have troværdighed, hvis det gøres på alle punkter.
Så jeg synes måske, det var et eksempel på, at debatten kørte lidt af sporet, men det kan man jo også have behov for, når man skal skjule den banale kendsgerning, at man er kommet i mindretal og må rette ind.