J.nr. 609-00027

 

Den 8. december 2008

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 4 ad L 44 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

Spørgsmål 4

Vil ministeren være indstillet på at drøfte udmøntningen af de foreslåede regelændringer med fx. Danske Regioner, før bekendtgørelserne udstedes?

 

 

Svar

 

Danske Regioner vil i overensstemmelse med normal praksis blive hørt inden udstedelsen af bekendtgørelserne. Udkast til nye regler sendes til alle organisationer mv., der tænkes at kunne blive berørt af reglerne. Allerede nu er der kontakt mellem Miljøstyrelsen og laboratorieverdenen, herunder i sygehussektoren, om spørgsmål, der knytter sig til kravet om lagerstyring af gifte.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 3.