Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

./.                   Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt et høringssvar af 29. oktober d.å. fra Datatilsynet vedrørende § 4 i forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.) (L 43).

Ved forslagets § 4 foreslås en mindre teknisk ændring af lov om skattenedslag for seniorer. Bestemmelsen går ud på, at SKAT kan videregive oplysninger til ATP om personer, som opfylder indkomstgrænsen for skattenedslag. Som det fremgår af høringsafsnittet i bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 12), er Skatteministeriet først ved høringsfristens udløb blevet opmærksom på behovet for bestemmelsen, hvorfor denne del af forslaget ikke har været i høring.

Skatteministeriet har dog efterfølgende indhentet bemærkninger til denne del af forslaget fra Datatilsynet og Retssikkerhedschefen.

 

Kristian Jensen

                                                                /K.-H. Ludolph

                        

 

 

 

 

Supplerende høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende L 43.

 

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Datatilsynet

Datatilsynet går ud fra, at der alene vil ske videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for, at ATP kan afgøre, hvilke personer der skal have tilsendt afgørelser om arbejdstidskravet.

 

Tilsynet forudsætter, at ordningen administreres i overensstemmelse med persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler, og at myndighederne tilrettelægger databehandlingen således, at de ansatte ikke har adgang til oplysninger, der principielt ikke er brug for.

 

Datatilsynet forstår bestemmelsen i forslagets § 4, nr. 1, således, at ATP’s register kun skal omfatte personer, der både opfylder arbejdstidskravet og indkomstgrænsen, men ikke personer, som kun opfylder indkomstgrænsen, idet dette henhører under SKATs myndighedsområde. Datatilsynet forudsætter derved, at det sikres, at der sker en automatisk frasortering eller slet-ning af oplysninger om personer, der kun opfylder indkomstgrænsen, men ikke arbejdstidskravet.

Det kan bekræftes, at dette er tilfældet.

 

 

 

 

 

Det kan bekræftes, at persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler vil blive iagttaget ved administrationen af ordningen.

 

 

 

 

 

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at spørgsmålet om frasortering og sletning af oplysninger om personer vil blive drøftet nærmere med Datatilsynet.  

Retssikkerhedschefen

Har telefonisk oplyst, at hun ingen bemærkninger har til § 4 i lyset af, at ministeriet indhenter Datatilsynet udtalelse.

 

 


Skatteministeriet                                                                                        Datatilsynet

Nicolai Eigtveds Gade 28                                                                          Den 29. oktober 2008

1402 København K                                                                                    J.nr. 2008-112-0129

Sendt til: [email protected]

Datatilsynet har ved e-post af 15. september 2008 meddelt, at tilsynet ikke har bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Ved e-post af 20. oktober 2008 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til § 4 i ovennævnte udkast til lovforslag. Bestemmelsen er ny i forhold til det udkast, der tidligere har været i høring.

Med bestemmelsen skabes der hjemmel til, at SKAT kan videregive oplysninger til ATP om, hvilke personer der opfylder indkomstgrænsen i skattenedslagslovens § 2, og at disse oplysninger kan indgå i ATP’s register. Registret indeholder på nuværende tidspunkt kun oplysninger om personer, der opfylder arbejdstidskravet i skattenedslagslovens § 4.

Det fremgår af bestemmelsen, at videregivelsen sker til brug for ATP’s underretning af de personer, som opfylder indkomstgrænsen for skattenedslag, om hvorvidt de anses for fuldtidsbeskæftiget.

Målet er, at ATP ikke sender afgørelser om arbejdstidskravet efter skattenedslagsloven til personer, der alligevel ikke opfylder indkomstgrænsen, og som derfor ikke vil kunne opnå et skattenedslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

Datatilsynet går ud fra, at der alene vil ske videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for, at ATP kan afgøre, hvilke personer der skal have tilsendt afgørelser om arbejdstidskravet.

Tilsynet forudsætter i øvrigt, at ordningen administreres i overensstemmelse med persondatalovens[1] og sikkerhedsbekendtgørelsens[2] regler.

Disse regler medfører efter Datatilsynets opfattelse, at myndighederne må tilrettelægge databehandlingen således, at de ansatte ikke har adgang til oplysninger, der principielt ikke er brug for.

Datatilsynet har forstået bestemmelsen i forslagets § 4, nr. 1, således, at ATP’s register kun skal omfatte personer, der både opfylder arbejdstidskravet og indkomstgrænsen, men ikke personer, som kun opfylder indkomstgrænsen, idet dette henhører under SKATs myndighedsområde.

Datatilsynet forudsætter således, at det sikres, at der sker en automatisk frasortering eller sletning af oplysninger om personer, der kun opfylder indkomstgrænsen, men ikke arbejdstidskravet.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen, til orientering.

Med venlig hilsen

Christine Boeskov

 



[1] Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

[2] Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.