Til
skatteministeriet
Vurderingsankenævnsforeningens
høringssvar til "Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,
registreringsafgiftsloven og tonnageskatteloven" af 9. september 2008.
Foreningen er meget positivt indstillet overfor det
fremsatte lovforslag, særlig overfor de forenklede indstillingsregler, herunder
at suppleanten indtræder uden fornyet indstillingsprocedure, og muligheden for
at opnår orlov fra nævnsarbejdet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
- § 8, stk. 1 – oprettelse af fællesankenævn
Forslaget om et fællesankenævn på Bornholm er en rationel og fornuftig løsning,
når der henses til antallet af klager på skatte- og vurderingsområdet.
Foreningen finder dog ikke umiddelbart, at der med fremtidig virkning bør
ske en sammenlægning af de to nævnstyper på landsplan. En sådan sammenlægning
kan give borgeren en forringet opfattelse af retssikkerhed, når de samme
nævnsmedlemmer behandler både skatte- og vurderingsklager fra den enkelte
borger. Foreningen skal henlede opmærksomheden på skatteforvaltningslovens
§ 15, hvorefter det ikke er muligt at være medlem af de to nævnstyper på
samme tid.
Alternativt vil foreningen foreslå, at Vurderingsankenævn Bornholm slås sammen
med et vurderingsankenævn på Sjælland, evt. med tilsvarende fusion på
skatteankenævnsområdet.
- § 9, stk. 2, sidste punktum – mulighed for
orlov
Foreningen vil foreslå, at honorarspørgsmålet kommer til at fremgå af bemærkningerne.
Det er foreningens opfattelse, at orlov skal være uden honorar for medlemmet,
men at suppleanten i orlovsperioden skal modtage honorar på lige fod med
de øvrige nævnsmedlemmer.
Foreningen vil endvidere foreslå, at det præciseres, at ministeren kan
bevilge â€forkortet orlovâ€, hvis medlemmet har været fraværende i en
længere periode forud for orloven. Forslaget skal ses i lyset af, at et
medlem efter de foreslåede regler kan være fraværende i op mod 18 måneder,
hvilket må anses som en lang periode i forhold til en nævnsperiode på fire
Ã¥r.
- § 10, stk. 3 - besluttende led
Foreningen finder det positivt, at forslaget åbner op for, at også
vurderingsankenævnet kan opdele sig i besluttende led.
Opdeling i besluttende led vil – alt andet lige – medføre en ekstra arbejdsbyrde
for næstformanden. Foreningen ønsker derfor oplyst, om det er hensigten at
også næstformænd skal have forhøjet honorar i forhold til de øvrige medlemmer
– på samme måde som næstformænd i skatteankenævn i øjeblikket får forhøjet
honorar.
- Bemærkningernes afsnit 3.1.3.1 – erfaring/kvalifikationer
Under hensyntagen til, at det nu reelt er kommunalbestyrelsen, der indstiller
medlemmet til udnævnelse, er foreningen enige i, at det ikke giver mening
at opretholde kravet om, at indstillingerne skal være ledsaget af oplysninger
om den enkelte kandidats kvalifikationer.
Foreningen har noteret, at det af afsnit 3.1.3.1 fremgår, at ministeren
stadig ønsker, at nævnet skal afspejle det samfund, som det skal agere i,
herunder at erfaring er en vigtig del.
Foreningen finder dog, at det særligt for vurderingsankenævnsmedlemmer
gælder, at erfaring er vigtig, idet området i høj grad er baseret på
skønsmæssige afgørelser, hvor erfaring og indsigt i ejendomsforhold er
altafgørende. Det bør derfor tydeliggøres af bemærkningerne.
Med venlig hilsen
Birthe Aasted
formand