Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer. (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 30.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører.

Antallet af klager i skatteankenævnet har været faldende de senere år, og derfor vil skatteministeren nedsætte antallet af medlemmer af skatteankenævnet. Det kan ministeren gøre gennem en bekendtgørelse, men når der nu alligevel sker ændringer, har ministeren fremsat dette forslag.

Forslaget indeholder en række ændringer i udpegningen af ankenævnsmedlemmer. Kommunerne skal kun indstille en person til hver plads, der skal ikke længere ske en angivelse af personens kompetencer - og det forenkler jo unægtelig processen - og det skal være muligt for et ankenævnsmedlem at tage orlov, så eksempelvis udsendte personer ikke skal udtræde af et ankenævn på grund af udstationering eller lignende, og ministeren får også mulighed for undtagelsesvis at kunne afskedige et medlem.

Derudover gives der mulighed for at slå skatte- og vurderingsankenævnene sammen på Bornholm, og det skyldes, at det for at sikre et fortsat lægmandselement i ankenævnsbehandlingen måske kan være en interessant mulighed at forfølge, når antallet af klager falder. Så for at der kan gøres nogle helt konkrete erfaringer, er Bornholm altså blevet udset til at være første sted, hvor det prøves. Erfaringerne herfra vil så efterfølgende danne grundlag for at kunne beslutte, om modellen skal udbredes til hele landet. At der sikres et lægmandselement i ankenævnsstrukturen, bakker vi naturligvis op om i Venstre, og vi ser derfor positivt på, at der sikres konkrete erfaringer, før en model rulles ud på landsplan.

Siden vedtagelsen af skatteforvaltningsloven er der blevet indført og oprettet motorankenævn, og for at sikre en parallelitet i ankenævnsstrukturen, vil motorankenævnene derfor blive flyttet over i skatteforvaltningsloven i stedet for at være under registreringsafgiftsloven. Derudover sikrer forslaget, at reglerne for bindende svar udvides, således at der også kan gives bindende svar med virkning for andre personer end spørgeren. Endelig justeres der i reglerne omkring skattenedslag for seniorer - alene en teknisk ændring, som sikrer, at ATP ikke sender oplysninger til SKAT om personer, der alligevel ikke opfylder indkomstgrænsebetingelsen.

Det er alt i alt et forslag, der forenkler, moderniserer og smidiggør en række regler, og det støtter vi naturligvis i Venstre.

Tak til ordføreren. Hr. John Dyrby Paulsen som ordfører.

Det her forslag er sådan lidt en pakkeløsning, som omfatter flere forskellige ting, og jeg synes, at min kollega fra Venstre så udmærket gjorde rede for indholdet her - også de detaljerede dele af det - så jeg skal undlade at gentage det, men tage fat i nogle af de enkelte ting, der er i forslaget.

En af de ting, der er tilknyttet det her forslag, er den geografiske placering, størrelsen og sammensætningen af de enkelte skatteankenævn, og det er ministeren selv, der tager stilling til det. Ministeren har været så venlig at sende et udkast til bekendtgørelse over til os - det er bilag 1 til det her lovforslag - som viser, hvor langt man er i Skatteministeriet lige nu med de her tanker. Jeg vil godt her tilkendegive, at det er noget, vi følger nøje, og det tror jeg at de øvrige partier også gør. Så jeg vil godt bede ministeren om, at vi får nogle drøftelser af det hen ad vejen, for jeg tror, det er noget, der optager mange ude i det ganske land.

Vi er sådan set enige i sigtet med det her lovforslag, men vi er nødt til at få på plads, hvad det er for nogle skatteankenævn, der ender med at blive udpeget. Hvor mange er de, og hvordan sammensættes de? Det er for dels at tilgodese, kan man sige, den alsidige sammensætning af skatteankenævnet de forskellige steder, dels for at sikre, at der ikke bliver sådan en vis bias eller skævdeling i skatteankenævnene, så det ikke bliver de store partier, der måske får meget glæde af det her til ugunst for de små partier. Vi har jo en meget stor positiv følelse for de små partier i Folketinget, og vi vil gerne værne om dem - sådan da, hen ad vejen - og vi vil gerne hjælpe med at hindre, at det bliver så skævt, at de små partier ikke har mulighed for også at blive repræsenteret i skatteankenævnene. Så det vil vi godt byde ind med.

Den her ordning, der er på Bornholm, synes jeg også er positiv. Jeg hæfter mig ved, at regeringen og skatteministeren nu vil basere tiltagene på erfaringer - det glæder mig overordentlig meget! Det er måske lidt sent, her 7 år efter at regeringen er tiltrådt, men o.k., bedre sent end aldrig, så lad os nu se, hvad der sker på Bornholm. Det er jo, fordi vi på Bornholm har den der fuldstændige sammenkædning af kredsene for vurdering og kredsene for SKAT. Det er fint, og lad os se, hvad der kommer ud af det. Jeg synes, det er fornuftigt, og jeg håber, at der kommer noget positivt ud af det.

En enkelt lille ting, som Venstres ordfører ikke nævnte, var den her ændring med tonnageskatdelen, hvor man udvider den periode, transfer pricing-spørgsmål kan komme i spil, om jeg så må sige, med 2 år. Det synes jeg er gavnligt, for specielt på det her område er også transfer pricing-problematikkerne noget, der er meget, meget kompliceret. Og lad os nu give det den tid, det tager at lave det, så rederne ikke slipper af sted med, skal vi sige små fiduser, der ikke hører hjemme i den danske skattelovgivning.

Så er der den her lille del om skattefrihed for seniorer. Vi stemte ikke for forslaget, da det var til behandling her i Tinget i juni - dengang hed det L 60. Jeg vil godt tilkendegive, at vi ikke har ændret mening siden juni, men o.k., vi kan da godt stemme ja til, at man får den her, skal vi sige administrative forenkling, som det er for ATP. Det er helt o.k. med os, men vi har altså ikke skiftet mening om den del af loven fra juni.

Så alt i alt støtter vi det her lovforslag. Vi har vores små betænkeligheder, vi har nogle spørgsmål, vi gerne vil stille i udvalgsarbejdet, men generelt støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Jeg kan indlede med at sige, at Dansk Folkeparti også støtter lovforslaget her. Baggrunden for lovforslaget er jo, som det allerede er blevet nævnt, at antallet af klager til skatteankenævnene har været faldende gennem de sidste år, er næsten blevet reduceret til en tredjedel på blot 3-4 år. Det er jo meget positivt i sig selv.

Det har så også givet et behov for, at der skal være færre medlemmer af skatteankenævnene, og ministeren har da også vores fulde opbakning til at skære i antallet. Der lægges så her i lovforslaget op til en række mindre ændringer af alle de regler, der er omkring ankenævnene, både vurderingsankenævn, skatteankenævn og motorankenævn, og det virker også i det hele taget logisk. F.eks. skal kommunalbestyrelsen fremover kun indstille en person til hver plads som ankenævnsmedlem mod tidligere to eller flere, og dermed slipper ministeren selvfølgelig for den lidt irriterende rolle at skulle være den, der skal sidde og vælge imellem nogle og måske komme til at vælge den, som lokalpolitikerne helst ikke ville have haft, og dermed påkalde sig en irritation eller vrede, som man måske godt kunne være foruden. Så det er også ganske logisk, at man gør det parallelt med det øvrige kommunale udpegelsessystem, nemlig at der kun udpeges en person til hver plads.

I øvrigt lægges der også op til, at forskellige ankenævnsmedlemmer og medlemmer af Skatterådet skal kunne få orlov, og det er også et element, som vi fuldt og varmt kan bakke op om. Der kan være mange grunde til, at folk ønsker orlov, og det skal de selvfølgelig også have mulighed for at få.

Til slut vil jeg også sige, at vi i Dansk Folkeparti har hæftet os ved, at der har været nogle indvendinger især fra de mindre partier mod lovforslaget, fordi det muligvis kunne medføre, at det bliver sværere for mindre partier at blive repræsenteret i skatteankenævnene, og at lovforslaget måske kunne være en fordel for de store partier, især Venstre og Socialdemokratiet, og det er selvfølgelig en kritik, som vi tager ganske alvorligt og seriøst, og vi vil undersøge, om der kan gøres noget, eller om der er hold i den kritik, at de mindre partier får meget svært ved at opnå repræsentation, for det er selvfølgelig ikke meningen.

Jeg skal sige, at Dansk Folkeparti i bund og grund kan støtte op om intentionerne i lovforslaget her, men vi går selvfølgelig ind og bearbejder den kritik, der har været af lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så næste ordfører er fru Hanne Agersnap.

Der er redegjort for forslaget.

Det består mest af en række mindre skatteadministrative ændringer. Nogle af ændringerne vedrører, at skatteankenævnet har meget få sager, og derfor vil man skære ned i antallet af nævnsmedlemmer. Det anser jeg som en meget tragisk baggrund, for jeg anser det som begrundet i, at der bliver revideret for få skattesager, og derfor bliver der anket for få sager. Skatteankenævnet skal så være borgernes støtte ved en anke, men det er der ikke behov for, fordi SKAT ikke ændrer så mange selvangivelser, som de ændrede før i tiden. Så jeg anser det for at være på en tragisk baggrund, at vi nu er nødt til at skære i antallet af nævnsmedlemmer.

Det er så ikke det her lovforslag, der medfører nedskæringer i antallet af nævnsmedlemmer, det kan ministeren selv gøre. Det er den gældende lov, der engang hed L 110, fra 2005, der giver bemyndigelse til det. Da den lov blev behandlet, lovede ministeren, at han ville se meget på den alsidige sammensætning af skatteankenævnene. Det gælder både politisk tilhørsforhold, som vi har diskuteret før, og det gælder køn og etnisk herkomst. Jeg vil gerne høre i udvalgsbehandlingen, hvordan det er gået med det, altså om vi har sikret en alsidig sammensætning.

Derudover nævnes der også i bemærkningerne til det nuværende forslag, at ministeren stadig har samme ønske om at sikre alsidighed. Der står i bemærkningerne nogle forslag til, hvordan man forestiller sig at sikre den. Det mener jeg vi bør kigge mere på og se, om det virkelig sikres af de forslag. At hver kommunalbestyrelse kun kan udpege én person, lyder for mig umiddelbart som en koncentration af de store partier i kommunalpolitik, og det ville så være Venstre og Socialdemokratiet. Jeg ved, at SF's medlem af FDS's, Foreningen af Danske Skatteankenævn, bestyrelse har sendt et brev til ministeren - og jeg ser frem til at få en kopi af svaret på det - med forslag til nogle andre udpegningsmetoder, der kunne sikre en mere alsidig udpegning af nævnene.

Der er kommet nogle senere høringssvar om en andel af lovforslaget, som man kan sige faktisk ikke engang rigtigt er med i lovforslaget, men det er på grund af sagsbehandlingstiderne i vurderingsankenævnene. Man kunne forestille sig, at man i samme lovforslag tog hånd om de her 2 til 3 år, som kan være et problem for mange boligselskaber og andre. Ikke at jeg har ideerne nu, men det kunne vi måske kigge på i udvalgsbehandlingen.

Alt i alt er det især det med sikring af den alsidige sammensætning af nævnene, der bør kigges på, men ellers ser vi ikke noget til hinder for, at de her skatteadministrative ændringer skulle kunne komme igennem i Folketinget.

Tak til fru Hanne Agersnap. Næste ordfører er hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand, mange tak. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget. Vi Konservative støtter altid forslag, når det gælder forenkling og lettelse af administrative byrder, og det her er et eksempel på det.

De forrige ordførere har detaljeret gennemgået indholdet i det her lovforslag, så det vil jeg ikke trætte med, men bare slå nogle ting fast: Der er et fald i antallet af klagesager, og derfor synes vi, at det er en god idé, at man forenkler processen. Der foreslås fra skatteministerens side 30 skattenævn, 1 nævn i hvert skattecenter. Det synes vi er en rigtig god løsning.

Med hensyn til antallet af medlemmer i skatteankenævnene er det sådan, at de falder fra 462 til 247, sådan cirka. Det kan ændres noget, og vi vil finde ud af i løbet af udvalgsbehandlingen, hvordan specifikationen helt præcis bliver. Men fordelingen sker via en demokratisk model, den såkaldte d'Hondtske udnævnelsesmodel, og det vil betyde, at de mindre partier mister en smule demokratisk repræsentation.

Vi fra konservativ side er villige til at betale den pris for at medvirke til en forenkling af det her system. Vi har nøje vurderet, om vi synes, at det har nogen egentlig betydning, og det mener vi ikke det har på bundlinjen. Der er jo stadig væk Landsskatteretten, som retligt kan afgøre eventuelle klagesager.

Resten af lovprogrammet er jo altså justeringer, ændringer og tilpasninger, så loven har den tilsigtede værdi. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Bente Dahl som ordfører.

På den radikale skatteordførers, hr. Niels Helveg Petersens, vegne skal jeg gøre rede for den radikale indstilling til L 43.

Antallet af klager til skatteankenævnene er faldende, og derfor har regeringen besluttet at nedsætte antallet af medlemmer i nævnet. Det kan regeringen beslutte i en bekendtgørelse. Ministeren foreslår nu, at hver kommune skal udpege ét medlem og én suppleant i stedet for to, som det nu er gældende. Derudover er der en række mindre ændringer, herunder at ministeren undtagelsesvis kan afskedige et ankenævnsmedlem.

Det Radikale Venstre har en overvejende positiv holdning til forslaget, men vi vil rejse et enkelt problem, og det har egentlig været rejst af et par andre ordførere også, nemlig problematikken om rekruttering til nævnene, hvor de mindre partier kan komme i klemme og ikke blive repræsenteret, fordi strukturen, som den bliver foreslået, ikke giver plads til så mange medlemmer.

En anden problematik, som ikke har været nævnt, men som vi gerne vil tage frem, er ligestillingsproblematikken. Det er også et alvorligt problem, og derfor vil vi gerne spørge, hvordan kønssammensætningen i de nuværende ankenævn er, og hvordan man kan sikre, at den nye regel om kun ét medlem pr. kommune ikke yderligere går ud over kønssammensætningen. Altså, vi går efter - og vi synes, det er vigtigt - at ankenævnene er sammensat blandet. Vi forlanger ikke og forventer heller ikke noget svar i dag, men vi vil rejse problemstillingen i udvalgsarbejdet.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Bente Dahl, og den næste ordfører bliver så hr. Anders Samuelsen, hvis det skal være blandt de tilstedeværende ordførere, der endnu ikke har haft ordet.

Liberal Alliance kan også støtte forslaget.

Så er det, om skatteministeren også kan.

Efter at have lyttet til alle de kloge ord, der er blevet sagt om forslaget, tror jeg også, at jeg kan støtte det.

Jeg kan godt forstå, at nogle af ordførerne siger, at de vil følge udpegningen af medlemmer ganske nøje. Allerførst er jeg nødt til at sige, at det udkast til størrelsen af skatteankenævnene, som ligger i den besvarelse af spørgsmål nr. 1, som allerede er afsendt, er baseret på de nuværende erfaringer. For det, vi har tilstræbt, ligesom vi tilstræbte det ved vedtagelsen af L 110 i sin tid, er at finde den rigtige balance mellem det, at et skatteankenævn ikke skal have en arbejdsbyrde, der gør, at det skal være professionelle - der skal være plads til, at det er lægmænd, der går ind med deres fornemmelse for retfærdighed og rimelighed og så at sige er borgernes vagthunde, både i forhold til at den enkelte ikke bliver beskattet for hårdt, og i forhold til at beskatningen er retfærdig - og at det alligevel skal være sådan, da skattelovgivningen jo er kompleks, at der også er behov for, at skatteankenævnsmedlemmerne opnår en vis rutine i at behandle de mange forskellige sagstyper, der kan være.

Derfor skal vi have en størrelse på skatteankenævnene - og herunder hører også, hvorvidt der er besluttende led i skatteankenævnene - der gør, at vi både har lægmandselementet og den erfaring, der skal til, for at man kan træffe juridisk holdbare beslutninger.

Derfor er der set i lyset af det, som fru Hanne Agersnap så korrekt sagde om det faldende antal klager, behov for at nedjustere antallet af personer. Nu kan det naturligvis være således, at antallet af klager udvikler sig fra nu af og til næste efterår, hvor der er behov for at udstede den egentlige bekendtgørelse om antallet af skatteankenævnsmedlemmer pr. kreds. Men sådan som det ser ud nu, lægger vi op til at have en slankning af antallet af skatteankenævnsmedlemmer, sådan at der fremover vil være 247.

Da vi i sin tid vedtog L 110, skete det på baggrund af, at vi netop gerne ville prøve at imødekomme mange af de ønsker, som der havde været nævnt fra forskellige ordføreres side, ønsker om kønsmæssig ligedeling, aldersmæssig ligedeling, erfaringsmæssig balance, politisk balance osv., hvorefter en række kommuner gjorde, som loven foreskriver, og gik ud og spurgte 4 personer pr. plads, nemlig 2 som medlem og 2 som suppleant, hvorvidt de ville stille op og deltage. Og så havde jeg som minister den - i gåseøjne - fornøjelse, at jeg skulle sidde og vælge uden at vide, hvad kommunalbestyrelsen og partierne i de enkelte kommuner havde sagt til deres medlemmer, altså om de var indstillet som en blandt flere, om de var indstillet, men havde fået at vide, at de bare skulle tage det roligt, for det var ikke dem, eller om de var indstillet og helt sikre på, at det nok skulle blive en plads, som de skulle have.

Derfor oplevede jeg en klar reaktion fra kommunerne, når jeg efterfølgende benyttede mig af den bemyndigelse, jeg havde fået til at vælge og vrage - ikke helt så tilfældigt, som det kan lyde - blandt de indstillinger, der var kommet, netop i et forsøg på at få alle de her balancer til at gå op.

Der fik jeg det klare budskab tilbage fra kommunerne, fra alle partier i kommunerne, at de sådan set ønskede en vished for, at den person, som de i forbindelse med udpegning af poster efter et kommunalvalg i den konstitueringskabale, der skal gå op kommune for kommune, hver især havde indstillet, var den person, der blev valgt, medmindre der var nogle helt særlige forhold, der talte imod det. Jeg kan sådan set godt se rimeligheden i, at når man skal forsøge at få de mange brikker i en kommunal konstituering til at gå op, er det rart at vide, om det er en brik, der har en værdi eller ej.

Det er også sådan, at vi har oplevet, at i en enkelt kommune, der skulle udpege medlemmerne af det skatteankenævn, som borgerne hørte under, benyttede et flertal i kommunalbestyrelsen sig af den mulighed, der er i de eksisterende regler, for, at flertallet sætter sig entydigt på alle pladser. Og det betød så, at da det var alle pladser, indstillinger og suppleanter, var der ikke så stor mulighed for at lave variation i den kommune.

Set i lyset af de problemer og set i lyset af de røster, som vi har hørt, og som jeg har hørt fra kommunal side, har der været et klart ønske om at gennemføre en revidering af udpegningsformen i forbindelse med forberedelsen af næste års udpegning., bl.a. den revision, at der skal være klarhed over, hvorledes udpegningen skal ske, så det kan være entydigt. Og der er det sådan, som det står i forslaget, at man bruger den såkaldte d'Hondtske metode, som sikrer mod, at et flertal i en kommune entydigt kan sætte sig på samtlige pladser, i hvert fald i de kommuner, hvor der er flere pladser at fordele. Hvis der kun er 1 plads at fordele, kan det være lidt svært at dele den ligeligt.

Derfor tror jeg på, at i en verden, hvor man ikke altid kan lave det perfekte, har vi med forslaget her en langt bedre fordelingsnøgle end det, der lå tidligere. Det kan naturligvis godt for nogle virke som et advarselssignal, når en minister siger, at man ikke er interesseret i at have mulighed for at bestemme, men jeg mener faktisk ikke, at det er retfærdigt, at jeg eller den til enhver tid siddende skatteminister har mulighed for forud at skulle bestemme for kommunerne, hvem der skal sidde i skatteankenævnene.

De spørgsmål, der er blevet rejst om de hidtidige sammensætninger, geografisk osv., er vi naturligvis klar til at levere svar på, ikke på stående fod, men i udvalgsarbejdet. Det vil stadig væk være sådan med den nye struktur, at der pr. skattecenter vil være et skatteankenævn, og dermed er der også en geografisk spredning af skatteankenævnenes arbejde. Det mener vi er naturligt i forhold til den geografiske spredning af skatteyderne, der måtte være.

Fru Hanne Agersnap, der nævnte, at hun syntes, det var ærgerligt, at der ikke var flere klager, vil jeg blot give den oplysning, at vi målrettet har arbejdet med, både før og efter skattefusionen, at stadig flere oplysninger om almindelige lønmodtageres skatteforhold tilflyder skattevæsenet automatisk, således at der er færre og færre felter, der selvstændigt skal indberettes.

Vores erfaring er nemlig, at fejlene i det, der bliver automatisk indberettet, er langt færre end der, hvor borgerne selv har ansvaret for at indberette. Så jo flere oplysninger, der automatisk kører ind fra virksomheder, fra lønbureauer og fra offentlige myndigheder til skattevæsenet, og jo færre felter, skatteyderne selv skal udfylde, jo færre fejl opstår der. Og det er en klart medvirkende årsag til, at der er kommet færre klager - også fordi vi har ændret vores strategi, sådan at vi i højere grad går efter at rette fejlene på forhånd og så at sige skattemæssigt forebygge fejl, i stedet for at vi koncentrerer os om skattemæssigt at helbrede, altså at lave reguleringer og korrekse. Det gør vi stadig væk i stor stil, men vores prioritering ligger i højere grad på at forebygge fejlene, før de opstår.

Til hr. John Dyrby Paulsens spørgsmål om, hvem der får glæde af forlængelsen vedrørende genoptagelse af transfer pricing-sager i forbindelse med tonnageskat, vil jeg sige, at det kommer helt an på, hvem det er, der har gennemført en forhøjelse. Hvis det nu er de danske skattemyndigheder, der gerne vil gennemføre en forhøjelse, der ligger senere, eller måske skal man nærmere sige tidligere end den nuværende forældelsesgrænse, ja, så er det naturligvis klart, at så er det til gavn for den danske statskasse og til ugunst for rederne. Men det kan også være omvendt. Hvis det er sådan, at en udenlandsk skattemyndighed mener, at et dansk rederi har betalt for lidt i skat i udlandet og for meget i skat i Danmark, ja, så kan det være til ugunst for den danske statskasse. Så det kan i og for sig gå begge veje.

Jeg synes, det er rimeligt, at den forældelsesfrist, der gælder for transfer pricing-sager, normalt også gælder for transfer pricing-sager, når det drejer sig om tonnageskatten.

Det er vist de kommentarer, jeg har, og så har jeg taget den taletid, der blev tilovers efter Liberal Alliances meget præcise bud.

Ja. Og der så også plads til korte bemærkninger. Den første kommer fra hr. John Dyrby Paulsen.

Tak for det. Det er jo altid dejligt, at man også har mulighed for at stille spørgsmål. Jeg har lige et par enkelte ting, jeg godt vil sige til skatteministeren: Angående forlængelse af det her transfer pricing med hensyn til tonnageskatten spurgte jeg sådan set ikke, om det var en fordel eller ikke en fordel, for det mener jeg sådan set at det er, jeg konstaterede bare, at jeg glædede mig over, at vi nu fik den forlængelse.

Jeg har så to spørgsmål, som jeg egentlig synes er relevante i den her sammenhæng. Det ene er: Er det ikke sådan, at vi i Danmark har set skattegabet stige? Skattegabet er altså det her med, hvor mange penge vi ikke rigtig får krævet ind i retmæssige skatter. Og den del er steget. Skattegabet er altså blevet større. Samtidig er antallet af sager i skatteankenævnene blevet mindre, og det virker da som en lidt besynderlig sammenhæng. Skattegabet, altså de skatter, vi ikke får krævet ind, stiger, mens antallet af sager i skatteankenævnene bliver mindre. Kunne der ikke være en sammenhæng dér, og kunne det ikke hænge sammen med, at der er nogle af de sager, vi tidligere fik, som vi ikke når nu?

Vi har jo fået et brev bl.a. fra nogle af boligselskaberne om vurderingsankenævnene og det, vi kalder overspringsmuligheden, og der er svaret i høringssvaret fra Skatteministeriet, at dette af ressourcemæssige årsager ikke har været overvejet, altså muligheden for at give adgang til den her overspringshandling. Så det sidste, jeg lige vil spørge om, er: Vil ministeren ikke prøve at uddybe, om det ikke var en mulighed at overveje det nærmere?

Ministeren.

Jeg skal først sige, at skattegabet har udviklet sig lidt i bølger. I øjeblikket er vi ifølge de seneste tal på vej ned ad en bølge, og det vil altså sige, at skattegabet har været stigende i forhold til vores målsætninger og stigende i forhold til udgangspunktet. Det steg fra 2005, men er faldet. Det seneste tal, vi har fået, viser et fald. At 2005-tallet var højt, er ikke nogen voldsom overraskelse, for det var lige præcis det år, hvor en stor del af skattemedarbejdernes tid gik med at forberede fusionen og flytte rundt. Derfor synes jeg, det er glædeligt, at skattegabet allerede året efter er på vej ned. Vi er ikke i mål endnu, det skal jeg være den første til at beklage, men det er på vej ned, og derfor deler jeg ikke hr. John Dyrby Paulsens mørke syn på det.

Vedrørende overspringsadgangen til vurderingsankenævnene er det sådan, at jeg er i gang med at overveje generelt set, hvorledes ejendomsvurderingen skal organiseres fremadrettet. Det gælder ejendomsvurderingen generelt, og i den forbindelse synes jeg, det kunne være nødvendigt også at kigge på, hvordan klagesystemet skal indrettes, herunder om der skal være en overspringsadgang. Jeg vil altså ikke afvise det, jeg vil inddrage det i de overvejelser, vi har omkring ejendomsvurderingerne fremadrettet.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jeg vil godt kvittere for skatteministerens bemærkning her til sidst, nemlig at det bliver overvejet i forbindelse med en fremadrettet handling. Jeg synes, det er noget, man så sandelig burde overveje, for jeg synes faktisk, de har nogle gode argumenter i boligselskaberne som sådan. Det glæder mig i øvrigt med hensyn til skattegabet, at det nu er gået lidt nedad. Jeg forstår, er det kun er gået lidt nedad, for hvis det var sådan, at regeringen havde nået målsætningen på de 3,1 pct., så er jeg overbevist om, at skatteministeren ville have sagt det ikke bare en gang, men adskillige gange. Men det er da glædeligt, at man er på vej ned mod sit mål, selv om der endnu er lang vej. Men kunne skatteministeren ikke oplyse: Hvad bliver tallet for i år? Hvad er Skatteministeriets skøn for skattegabet i år, og hvad er målet?

Det hører vi lidt om nu.

Målet er, at vi skal have et skattegab på 3,1 pct. Det er et historisk lavt niveau, og det er internationalt set meget, meget lavere end i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Skattegabet er, som hr. John Dyrby Paulsen sagde, en beregning af forskellen mellem det, vi rent faktisk får i skatteindtægter, og det, vi statistisk set skulle have fået med den skattelovgivning og det bruttonationalprodukt, vi nu engang har. Og der er skattegabet, som jeg husker det, beliggende på 3,6 pct., og det burde have været nede på 3,1.

Vi arbejder naturligvis for at få det ned igen, og det gøres bl.a. ved den omprioritering af indsatsen, der er blevet gennemført via automatiseringer og digitaliseringer, hvorved vi får frigjort nogle ressourcer til andet arbejde, f.eks. ved den digitalisering, der lige har fundet sted, ved at forskudsopgørelserne for 2009 ikke kommer med posten, men kommer digitalt til langt, langt de fleste danske skatteydere. Det sparer ressourcer både for os og for postvæsenet, som måske ikke er så glad for at miste omsætning, men i hvert fald også for en masse skatteydere, der er glade for at bruge vores internetservice.

Så er det fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning.

Det er jo forventeligt, at ministeren mener, at forebyggelsen og den ny indsatsstrategi skal forhindre, at vi får så mange klagesager, selv om vi ligner færre selvangivelser.

Men det er jo også interessant, om der er en sammenhæng mellem bølgerne i skattegabet, som ministeren beskrev, og antallet af lignede selvangivelser og antallet af klagesager, for jeg mener, at nedgangen i antallet af lignede selvangivelser og klagesager har en stor sammenhæng med skattegabet, altså den skat, der ikke bliver indkrævet. Det var den ene ting om den sammenhæng.

En anden ting er …

Ja, nu er taletiden ophørt. Jeg tager det i næste korte bemærkning.

Spørgsmålet om skattegab og antal gennemførte reguleringer tror jeg bedst egner sig til at blive besvaret skriftligt i udvalgsarbejdet; det er vist nemmere end at skulle stå og begynde at tegne grafer i luften her fra talerstolen.

Jeg vil bare sige, at det, der er væsentligt at slå fast, er, at SKAT stadig væk gennemfører en række kontroller. Der vil stadig væk være et stort behov for, at skattemedarbejdere kontrollerer - af to årsager:

For det første, fordi vi ved, at der er nogle, som hverken har evnen eller viljen til at efterleve skattereglerne og betale den skat, de skal, og for det andet, fordi danskerne skal have en vished for, at der er en klar risiko for at blive opdaget, hvis man måtte føle sig fristet til at forsøge at snyde.

Derfor er det jo ikke sådan, at en forebyggelsesstrategi, en indsatsstrategi, kan erstatte kontroller; det er et supplement til kontroller, der gør, at vi kan målrette vores indsats og kontrol mere direkte mod dem, der er i risikogruppen for ikke at ville betale den rigtige skat.

Så er det fru Hanne Agersnap. Jeg vil lige sige, at så længe den røde lampe blinker, er der stadig taletid. Det er først, når den lyser kontinuerligt, at taletiden er brugt. Men det vil altid være sådan, at man kan afslutte sine sætninger, og der er ingen grund til at gå i panik. Fru Hanne Agersnap.

Det var jeg lige ved at gøre før.

Mit andet spørgsmål handlede om den der politiske alsidighed i forbindelse med nedsættelsen af de nye skatteankenævn. Og som ministeren sagde, er det jo svært at have en politisk bredde i én plads. Så derfor ville jeg spørge om ministerens holdning til det forslag, der også er blevet fremsendt til ham, om, at pladserne bliver fordelt for et skatteområde ad gangen, så kommunerne bliver bedt om at indstille forskellige fra forskellige valgforbund, så man får en politisk bredde i skatteankenævnet, og så den d'Hondtske metode altså gælder for hele skatteområdet.

Ministeren.

Jeg vil allerførst sige, at formanden skal være varsom med at love, at man kan afslutte sætninger - i givet fald vil man udvikle meget, meget lange sætninger, hvis det er et løfte (Formanden: Hvis man er jyde!).

Det ville være sådan, at hvis man tog den model, som fru Hanne Agersnap nævnte her, så skulle man fordele hele skatteankenævnskredsen efter den d'Hondtske metode og derefter bestemme pladserne enkeltvis ude i enkelte kommuner.

Hvis man f.eks. tog skatteankenævnet vedrørende Århus, skattecenter Århus, kunne det betyde, at den d'Hondtske metode ville fordele pladserne partimæssigt, og at man efterfølgende så skulle fortælle de enkelte kommuner, hvem de skulle levere. Og det kunne jo være, hvis SF's plads blev tildelt Odder Kommune, at byrådet i Odder ikke følte, at det lige præcis var en SF'er, de havde lyst til at indstille til den plads, og dermed ville man se problemstillingen og den uretfærdighed, der kan være i den nuværende foreslåede form, bare flytte sig et andet sted hen.

Jeg vil meget gerne indgå i en dialog med Skatteudvalget om, hvilke muligheder der kan være. Vi har prøvet rigtig mange af dem i Skatteministeriet i vores forsøg på at finde en model, og vi mener faktisk, at den model, vi har nu, er den, der indebærer den største grad af retfærdighed, også over for den partimæssige bredde.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.