Til
                     Folketinget
- Skatteudvalget
L 42 - Forslag til
Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (Beskatning af fast
ejendom i udlandet m.v.).
Hermed sendes svar på
spørgsmål nr. 31 af 2. december 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Birgitte Christensen
Spørgsmål 31:
Ministeren anmodes om
at oplyse resultatet af SKATs complianceundersøgelse på dette område. Det bedes
oplyst:
-
Hvor mange af de
skatteydere, der var udtaget til complianceunderselsen, havde ejendom i
udlandet.
-
Hvor mange af disse havde
korrekt selvangivet, at de ejede de(n) pågældende ejendom(me).
-
Hvor mange af disse havde
korrekt selvangivet ejendomsværdiskat til Danmark.
-
Hvor mange af disse havde
begæret lempelse (credit) for udenlandsk ejendomsværdiskat efter § 12 i ejendomsværdiskatteloven.
-
I hvor mange af disse
tilfælde var den begærede lempelse korrekt opgjort.
-
Er der nogen signifikant
forskel på resultaterne efter landsdele/skattecentre.
Svar:
SKAT har oplyst
følgende, hvortil jeg skal henholde mig:
- 70 af de borgere, der var
udtaget til complianceundersøgelsen, har selvangivet ejerskab af en
udenlandsk ejendom for indkomståret 2006. Det landsdækkende indsatsprojekt
vedr. udenlandske ejendomme, der rettede sig mod at få skatteyderne til at
være mere regelefterlevende, har resulteret i en stigning på knap 20.000
personer, der selvangiver ejerskab af udenlandsk ejendom over de seneste
to år. I 2005 var der 11.700 personer, der angav, at de ejede en del af en
udenlandsk ejendom. Dette antal var i 2007 oppe på 30.202 borgere.
Indsatsen har været et godt eksempel på et område, hvor det ikke
tilnærmelsesvist ville være muligt med en traditionel kontroltilgang at nå
et tilsvarende resultat. Det er estimeret, at indsatsen har resulteret i
en provenugevinst, der svarer til en nutidsværdi på over 131 mio. kr.
Â
- Der blev ikke fundet fejl
vedr. angivelsen af ejerskab af udenlandsk ejendom. Det er ikke vurderet
relevant i Complianceundersøgelsen, at undersøge forhold på et så detaljeret
niveau, at enkeltstående fejl vedr. udenlandske ejendomme nødvendigvis
bliver fundet.
- Der blev ikke fundet fejl
vedr. de selvangivne beløb for udenlandsk ejendom. Det er ikke vurderet
relevant i Complianceundersøgelsen, at undersøge forhold på et så detaljeret
niveau, at enkeltstående fejl vedr. udenlandske ejendomme nødvendigvis
bliver fundet.
- 34 af de 70 borgere
selvangav at de havde betalt udenlandsk ejendomsværdiskat – i alt 106.833
kr.
- Der blev ikke fundet fejl
vedr. de selvangivne udenlandske ejendomsværdiskatter. Det er ikke vurderet
relevant i Complianceundersøgelsen, at undersøge forhold på et så
detaljeret niveau, at enkeltstående fejl vedr. udenlandske ejendomme
nødvendigvis bliver fundet.
- Idet der ikke var fejl,
var der heller ikke forskel mellem landsdele eller skattecentre. Â