Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 30.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Jacob Jensen.

Som ved det forrige lovforslag er der også her tale om et ganske teknisk lovforslag med en række mindre justeringer og præciseringer, denne gang i reglerne om omlægning af pensionsskattesystemet, som blev gennemført i 2007. Derudover indeholder lovforslaget her også et alternativ, en valgfri opgørelsesmåde, som man kan benytte i forhold til det skattepligtige afkast af pensionsordningerne i pensionsinstitutter.

Ændringerne i 2007 skal jeg lige dvæle lidt ved, for det er ligesom det, der er udgangspunktet for lovforslaget her. De blev gennemført som følge af en dom ved EF-Domstolen, for efter de tidligere gældende regler var det alene pensionsordninger, som var oprettet i danske livsforsikringsselskaber eller pensionskasser og pengeinstitutter, som var omfattet af skattebegunstigelse. Dermed havde Danmark ifølge domstolene ikke levet op til de forpligtelser af regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Reglerne om pensionsbeskatning blev derfor i 2007 ændret, så bl.a. også pensionsordninger, der var oprettet i EU- eller EØS-lande, blev omfattet.

Med forslaget sker der så en del andre tekniske ændringer, som bl.a. skal rette op på det forhold, som ikke var tiltænkt i 2007-lovgivningen. Det var f.eks. ikke tilsigtet at fritage visse pensionsordninger fra pensionsbeskatning ved at omlægge skattepligten fra individ- til institutniveau. Det vil der så også med forslaget her blive ændret på.

For Venstre er det selvfølgelig helt afgørende, at vores pensionsskattesystem først og fremmest virker efter hensigten, og at der også er et fornuftigt værn mod skatteunddragelse, hvor selv mindre præciseringer af sådan lidt mere teknisk karakter, som vi her er vidne til, faktisk også kan have en potentiel stor effekt, hvis ændringerne ikke blev vedtaget, og det håber vi så, at de bliver. Venstre støtter i hvert fald forslaget.

Tak til hr. Jacob Jensen. Den næste ordfører er hr. René Skau Björnsson.

Loven fra sidste år sikrede jo bl.a., at folk, som kom hertil udefra, bedre kunne finde ud af, om de havde ret til at få et skattefradrag, hvis de havde pensioner med hjemmefra. Det skulle de selvfølgelig have mulighed for. Det manglede da bare andet. Men vi må jo så også erkende, at loven kom meget hurtigt i stand, den blev hastet hurtigt igennem Folketinget, fordi EU dømte imod den gældende lovgivning, og det er jo også tydeligt nu, at der manglede nogle justeringer, som vi nu retter op på.

Jeg vil så sige, at så sent som i går eftermiddag fik vi jo en skrivelse i udvalget fra bl.a. PFA Pension, der peger på en problemstilling med PAL-beregningen. Det vil jeg gerne have nærmere belyst under det kommende udvalgsarbejde, så vi forhåbentlig også finder en løsning på den problemstilling, som de rejser i deres høringssvar. Men vi Socialdemokrater går positivt ind i arbejdet med lovforslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

De to foregående ordførere har allerede været inde på, at der her er tale om en opfølgning på allerede eksisterende lovgivning, der blev vedtaget her for godt et år siden, nemlig aftalen mellem næsten alle partier her i Tinget om at lave pensionsbeskatningloven om, sådan at også udenlandske pensionsopsparinger kan opnå et fradrag.

Det er rigtigt, at vi, dengang vi lavede loven, var under et vist tidspres, og derfor er det så også helt fint, at man så her bagefter kommer og får rettet nogle løse ender til, som åbenbart er opstået, fordi det gik lige hurtigt nok dengang for godt et år siden.

I det store og hele bakker Dansk Folkeparti op om lovforslaget her. Det virker som ganske fornuftige justeringer, der foretages her med lovforslaget, som jo er ganske teknisk og er en net sag på 100 sider, så jeg skal ikke stå og gennemgå al teknikken heroppe fra talerstolen.

I Dansk Folkeparti har vi også hæftet os ved, at der er kommet nogle høringssvar, også af kritisk karakter, og dem tager vi da, vil jeg sige, selvfølgelig meget alvorligt. Det vil vi meget gerne dykke ned i i løbet af udvalgsbehandlingen, så vi kan nå frem til en model, som kan stille alle parter tilfredse. Men vi går i bund og grund ind for lovforslaget her.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører.

Lovene om beskatning af pension og pensionsafkast, fik en større overhaling i sidste folketingssamling. Skattebegunstigelsen af pensionsopsparing blev udvidet til også at gælde opsparingen i pensionsinstitutter i andre EU-lande, så de danske love blev bragt i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Pensionsafkastbeskatningen blev ændret fra at være på institutniveau til at være på individniveau.

Loven her laver en række justeringer, der i bund og grund får de omtalte lovændringer til at fungere endnu mere efter hensigten. SF var med i aftalen om den ændrede pensionsbeskatning sidste år, og selv om det havde været bedre, om vi havde ramt rigtigt første gang, er det dog positivt, at lovene nu bliver tilrettet.

Den væsentligste ændring i forslaget indebærer, at der indføres en alternativ opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, der giver pensionsinstitutterne mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget for de forsikrede på en mere enkel og direkte måde.

Af høringssvarene fremgår det, at der gennemgående er opbakning til justeringerne, om end nogle ønsker at lave andre tilretninger. Og i går kom så de omtalte henvendelser fra PFA Pension og Forsikring & Pension, og dem må vi så se nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Målet om at gøre systemet så enkelt og så gennemskueligt som muligt for borgerne og så nemt som muligt for institutterne og SKAT at administrere og kontrollere tror jeg vi alle deler.

Forslaget har ingen økonomiske omkostninger for samfundet eller borgerne, men betyder klarere regler og lettere administration for pensionsselskaberne, ved at der indføres en alternativ måde at opgøre det skattepligtige afkast af pensionsordninger på. Og det kan SF selvfølgelig støtte.

Ændringerne af loven fra sidste år medførte et betydeligt behov for kontrol fra SKAT's side, ikke mindst i de første år efter lovens ikrafttrædelse, og det er et forhold, som også Skatterevisorforeningen peger på i sit høringssvar. Den skriver, at Skatterevisorforeningen ønsker at fremhæve, at den kommende omlægning af pensionsbeskatningen vil stille store krav til administrationen og kræve, at der fra starten af opbygges en effektiv og smidig kontrol. Til dette kræves der fagligt kompetente medarbejdere, herunder medarbejdere, der kan gennemføre den fornødne systemrevision for pensionsinstitutter m.v. samt betydelige ressourcer til kontrol af, at pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter og pengeinstitutter skatte- og afgiftsmæssigt behandles korrekt. Da der for de pågældende institutioner bliver tale om noget helt nyt, og der for de pågældende pensionsopsparer også er tale om nye regler, må der forventes en betydelig vejledningsopgave, men også en betydelig efterfølgende kontrol, idet eventuelle fejl i det første år vil fortsætte, hvis der ikke foretages korrektion. Det var fra Skatterevisorforeningens høringssvar.

Skatteministeriet er jo meget imødekommende over for det her og fremhæver, at der ved vedtagelsen af L 9 i 2007-08 blev angivet, at SKAT skulle bruge 45 årsværk på den her vejlednings- og kontrolopgave, og at den ville blive løst af det særlige Videns- og Kompetencecenter Pension. Jeg vil under udvalgsbehandlingen gerne have vished for, at der i SKAT er afsat de pågældende ressourcer til opgaven i kompetencecentret, når de nye regler køres i gang.

Det er afgørende for SF, at kontrollen af indbetaling af skat fra udenlandske pengeinstitutter faktisk sker, ellers kan statskassen miste mange penge i tabt beskatning og regningen ende hos alle andre skatteydere, der betaler, hvad de skal.

Så med de nævnte spørgsmål og overvejelser er SF umiddelbart positiv over for lovforslaget, og så må vi se i udvalgsbehandlingen, om det kan gøres endnu enklere for borgerne at tilse, at kontrollen fra SKAT's side er, som den skal være.

Tak til hr. Jesper Petersen. Næste ordfører er hr. Mike Legarth.

Tak. I min forrige ordførertale ville jeg egentlig gerne have talt mere om CFC-beskatningen og selskabsskatteloven, men jeg tog forskud på det her lovforslag og talte også en hel del om pensionsbeskatningsloven, og det vil jeg så koncentrere mig mere om den her gang og uddybe det ved at gentage nogle af mine pointer fra den tale, nemlig at lovforslaget har til formål at foretage en række justeringer i form af mindre ændringer og præciseringer af de regler og den omlægning af beskatningssystemet, der blev gennemført sidste år.

For så vidt angår pensionsafkastbeskatningsloven, skal særligt fremhæves indførelse af en alternativ opgørelsesmetode, som flere andre ordførere også har været inde på, af beskatningsgrundlaget for pensionsfkastbeskatning. Den alternative valgfrie metode imødegår en række uhensigtsmæssigheder, som pensionsbranchen har påpeget, ved den opgørelsesmetode, som kommer til at gælde fra og med indkomståret 2010.

Forslaget sikrer, at pensionsbeskatningsreglerne er i overensstemmelse med den tiltænkte udformning ved omlægningen af de danske pensionsbeskatningsregler, som blev vedtaget sidste år, som nævnt, og forslaget medfører derfor ingen provenumæssige konsekvenser.

Også under det her lovforslag skal jeg tilkendegive, at Liberal Alliance støtter forslaget på samme måde som De Konservative.

Tak til hr. Mike Legarth. Jeg vil sige, at det jo er fuldstændig legitimt at have en bred ordførertale, og det havde hr. Mike Legarth også i sin forrige tale, selv om den måske passede bedre til dette lovforslag. Men der var ingen, der bad om korte bemærkninger, så det må have ramt plet.

Det er hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Vi behandler her forslag til ændring af pensionsafkastbeskatningsloven. Dette ord, pensionsafkastbeskatningsloven, er rigeligt et af de grimmeste ord, der findes på dansk. Det er sådan set ikke upræcist, det angiver meget nøje, hvad det handler om, men det er sprogligt meget grimt og kluntet. Men det er jo ikke Nobelprisen i litteratur, det her handler om, det er skattelovgivningen, og vi må så tage grimheden med.

Forslaget her er en opfølgning på den omlægning af pensionsbeskatningen, som blev gennemført til sidst. De omlægninger, der her er tale om, ser sådan set fornuftige nok ud. Der er en række høringssvar, som vi selvfølgelig skal behandle seriøst i Skatteudvalget for at se, hvor meget kød der er på indvendingerne, men vi har en positiv holdning til selve forslaget som opfølgning af den ændring, der blev lavet sidste år.

Jeg synes, at hr. Jesper Petersen fra SF rejste et vigtigt spørgsmål om de administrative ressourcer, som er påkrævet for at løse opgaverne i forbindelse med denne lovgivning, og det er selvfølgelig også et emne, som vi skal beskæftige os med i Skatteudvalget.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Ja, så har vi igen en bog, der retter op på en bog, som oven i købet er mindre end et år gammel, og det er vistnok, som det skal være. Nu blev jeg før korrekset med, at det ikke er en bog, men en pamflet. Der var kun 94 sider. Og jeg erkender gerne, at venstrefløjen gennem tiderne har uddelt pamfletter i størrelsesordenen 94 sider og lavet paroler og har været nødt til at ombukke plakater for overhovedet at få hele parolen med. Pamflet eller bog, her er vi altså oppe på 103 sider, men vi kan gerne kalde det en pamflet for min skyld.

Der står, at formålet er at forenkle lovgivningen, og det vil jeg da gerne give et godt eksempel på fra side 12, hvor jeg indrømmer, at jeg selv måtte hoppe af. Der foreslås nogle værnsregler, der sikrer, at der ikke uden beskatning kan tilskrives mere i skattefri omkostnings- og risikobonus til gruppen, end der kan indeholdes i årets overskud på henholdsvis risiko- og omkostningselementerne for gruppen opgjort på 2. orden samt eventuelt opsparet risiko- og omkostningsoverskud opgjort på 2. orden. Ved et omkostningsoverskud på 2. orden forstås årets omkostningspræmier på 2. orden fratrukket årets faktiske omkostninger. Årets omkostningspræmier på 2. orden er de omkostningspræmier, der i henhold til aftalen maksimalt skal betales fratrukket årets omkostningsbonus - ja, det er nok rigtigt.

Heri kunne der godt ligge en eller anden form for skjult kritik af Skatteministeriets embedsfolk, en kritik af, at de ikke aner, hvad de har med at gøre. Jeg kan i hvert fald sige, at der er ingen her i salen, der aner, hvad de har med at gøre i den her sag.

Jeg tror, man har gjort det allerbedste, man kan, og at man også regner med, at det holder, selv om vi ikke lige kan kontrollere alle de 2. ordener, der optræder på ganske få linjer. De står vist på cirka hver anden linje, og det viser bare, at lovgivningen i det hele taget bare er fuldstændig hul i hovedet, og at det er en værnslovgivning, som man er nødt til at gennemføre, fordi der er fradragsret for pensionsindbetalinger, som gør, at man hele tiden er nødt til at lave ny lovgivning, også fordi EF-Domstolen endnu en gang blander sig med en kompliceret afgørelse, som gør, at vi ikke kan vælge det mest enkle, men skal gøre det endnu mere besværligt.

Jeg vil spørge skatteministeren: Hvad nu hvis vi fjernede fradragsretten for indbetalinger på pensionsordninger og sagde, at folk skal betale deres skat, når de tjener pengene - det er sådan set det klogeste, for så ved vi, at vi får pengene ind til velfærd - men at opsparingen til gengæld er skattefri, når den bliver hævet? Så kunne vi reducere den danske skattelovgivning med mange hundrede sider, og så kunne vi undgå sådan nogle sætninger som dem, jeg lige har stået og læst op. Det ville da vistnok være en klogere vej at gå end den vej, vi følger nu.

Så et par spørgsmål mere: Når der står på side 20, at forslagene derfor ikke medfører nogen egentlige provenumæssige konsekvenser, må jeg sige, at så larmer det altså lidt heroppe i baghovedet. Hvad ligger der i ordet egentlige? Altså enten-eller. Derfor må vi i udvalgsarbejdet forsøge at finde ud af, hvad ordet egentlige betyder, og jeg vil igen sige ligesom under den forrige debat, at den slags gummiord er det altså ikke klogt at have i en skattelovgivning, når vi ved, at der står en hær af advokater parat til at udnytte alle de muligheder, der måtte være i en lovgivning, til fordel for deres kunder.

Så vil jeg spørge skatteministeren: Når man laver en lovgivning, hvorom man selv siger, at den åbner mulighed for alternative opgørelsesmetoder, når skatten skal beregnes, kan man så ikke regne med, at hvis der åbnes for alternative opgørelsesmetoder ved beregning af skat, vil de, der har den alternative mulighed, altid finde den metode, der giver mindst skat? Er det klogt? Er det klogt at lave mulighed for alternative opgørelsesmetoder, som giver mulighed for at minimere skatten? Og hvis man synes, det er klogt, kan man så samtidig skrive, at det, man gennemfører, ikke har nogen egentlige provenumæssige konsekvenser? Hvis man giver folk en mulighed for at vælge mellem mindre eller mere skat, mon ikke folk så vælger mindre skat? Jeg har altså aldrig hørt andet. 0g hvis man vælger mindre skat, fordi man har den mulighed, mon det så ikke også koster penge?

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det skatteministeren.

Også til det her lovforslag kan jeg mærke, at der er en grundlæggende positiv stemning i Folketingssalen til at støtte det. Det overrasker mig egentlig ikke, for det var et meget bredt politisk flertal, der stod sammen om at tilrette de danske pensionslovgivningsregler, dengang vi blev påmindet om, at man inden for Det Europæiske Fællesskab ikke må lave regler, der særskilt favoriserer nationale ordninger på bekostning af ordninger i andre lande.

Det havde vi. Vi havde nemlig tidligere en regel om, at det kun var opsparing til pension i danske pensionsinstitutter, der gav skattefradrag. Og ligesom vi ville komme i oprør, hvis den franske regering vedtog regler, der favoriserede franske virksomheder på bekostning af danske virksomheder, har der også været udenlandske virksomheder, der har peget på os og sagt: Hvordan kan det være, at Danmark favoriserer danske virksomheder, i det her tilfælde den danske pensionsbranche? Så er det helt legitimt og helt i tråd med, at vi skal arbejde sammen på tværs af grænserne i en globaliseret verden, at EF-Domstolen kommer til den konklusion, at Danmark må tilpasse sine regler, sådan at vi giver lige spilleregler for danske pensionsselskaber og for udenlandske pensionsselskaber.

Der var heldigvis et bredt flertal i Folketinget, som i sidste folketingssamling stod bag ved at gennemføre en sådan ændring, og nu står vi så med et opfølgende lovforslag. Jeg ved ikke, hvor vi helt præcist skal sætte grænsen mellem en pamflet og en bog, men jeg kan se, at vi i hvert fald nu er kommet op i en størrelse, hvor lovforslaget har fået en indbundet ryg, så vi nærmer os måske bogstørrelsen.

Det er også en lang række tekniske forhold, der rettes til, for at sikre, at de intentioner, som det brede politiske flertal havde med lovgivningen sidste år, bliver præcist udmøntet i den verden, som pensionsbranchen nu engang lever i. Her har der været en række problemstillinger, som man har kunnet pege på, og de er sådan set meget præcist listet op under punkt 2.1 i lovforslagets bemærkninger. Hvis man skal have et hurtigt og forståeligt overblik over, hvad det egentlig er, lovforslaget drejer sig om, står det i de ti konkrete punkter.

Så er det klart, at hvis man går ind og læser de enkelte bemærkninger, som hr. Frank Aaen muntrede sig med, er vi nok et stykke fra Nobels litteraturpris og måske endda fra Nordisk Råds litteraturpris. Vi er måske mere ovre i Kulturministeriets pris for moderne prosa, og det kan godt være, at jeg skal indstille et par af mine medarbejdere til en pris i den kategori. Det er ikke det mest letlæselige i dansk litteraturhistorie, vi står med her.

Når man så til gengæld læser de høringssvar, der er kommet fra brugerne af den her lovgivning - det er jo lidt væsentligt at sige, at for langt, langt de fleste danskere vil den her lov aldrig nogen sinde være en lov, som de slår op i, for det her vil være for specialister i pensionsbranchen, der skal sikre, at den måde, hvorpå de administrerer vores pensionsopsparinger på, er så enkel og så let som muligt - hvad får vi så ud af det? Det er en altovervejende, nærmest overvældende tilfredshed med det arbejde, der er gjort. Det synes jeg, at man måske engang imellem skulle prøve at bruge som vægt.

Der er så også et lille ønske om at gøre noget mere, for det er jo rigtigt, som både Socialdemokratiets og SF's ordfører har sagt, at der er et hjørne, som der er kommet en henvendelse om, der ikke bliver berørt her. Det er til gengæld ikke et nyt hjørne. Vi, der var med til vedtagelsen af den første lov, vil vide, at lige præcis det forhold på daværende tidspunkt blev rejst af bl.a. PFA og PensionDanmark. Vi tilkendegav også dengang fra regeringens side, at vi ville følge det nøje frem mod den ikrafttrædelse, der jo rent faktisk sker af den oprindelige lov, for at kigge på, hvor stor den problemstilling, som de peger på, måtte være.

Vi vil bare sige, at den løsningsmodel, der er peget på, og som også pensions- og forsikringsbranchen peger på i deres høringssvar, ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne om ligebehandling - det skriver vi også i vores kommentarer til høringssvarene - for den vil betyde, at danskere, der vælger at spare op i et udenlandsk pensionsinstitut, vil blive hårdere beskattet, end de danskere, der vælger at spare op i et dansk pensionsinstitut, og vi må ikke diskriminere. Det er jeg egentlig glad for at landene ikke må, for jeg vil ikke have, at udenlandske myndigheder diskriminerer danske virksomheder, og så må det modsatte synspunkt også gælde: så skal vi heller ikke lave regler i Danmark, der diskriminerer udenlandske virksomheder.

Derfor er den model, som ikke er ny, men som er en gentagelse af den model, der blev afvist, sidst vi havde den til debat, ikke i overensstemmelse med de regler og de rammer, vi kan agere inden for, og derfor kan vi fra regeringens side ikke tilslutte os den.

For dem, der har spurgt til ressourcerne, vil jeg bare nævne det, som også er nævnt i vores høringssvar, nemlig at der vil blive afsat ressourcer under det kompetencecenter, der findes, men at vi naturligvis også i det omfang, partierne måtte føle sig mere trygge ved at få besvarelsen direkte gennem udvalgsarbejdet, vil sørge for det.

Jeg er ikke overrasket over, at Enhedslisten er kritisk over for forslaget her. Da samtlige andre partier gik sammen om at forsøge at bevare den danske pensionsmodel, der består i, at vi har både en statsfinansieret pensionsdel, en arbejdsmarkedsfinansieret pensionsdel og en personligt opsparet pensionsdel, ja, så var Enhedslisten modstander: De ønskede ikke at bevare skattefradraget for den private pensionsdel, de ønskede ikke at give det incitament, så danskerne kunne spare op til deres egen alderdom, de ønskede ikke at give den støtte til at få en større opsparingskvote i Danmark. Og der må jeg bare sige med glæde, at det er et synspunkt, som Enhedslisten har stået helt alene med i Folketinget, og det tror jeg også Enhedslisten vil få lov til at gøre fremover.

Det er hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Desværre er vi de eneste, der siger, at vi hellere vil have en god og høj folkepension til alle i stedet for en støtteordning, der begunstiger dem, der har flest penge at spare op. Det er rigtigt, og det er mærkeligt, at vi står alene med det synspunkt, men det synspunkt har vi.

Når nu skatteministeren henviser til høringssvarene, som om de skulle være en ros til det her lovgivningsarbejde, vil jeg igen sige, at jeg sådan set tror, at embedsmændene har gjort alt, hvad de kunne, men man skal da bare være opmærksom på, at over halvdelen af de sider, der bruges på at gengive høringssvar og kommentarer dertil, kommer fra en brancheforening, der hedder Forsikring & Pension, som altså har den entydige og helt legitime målsætning, men ikke min målsætning, nemlig at minimere skattebetalingen. Så man behøver jo ikke være glad, fordi de, der ønsker at minimere skattebetalingen, roser lovforslaget. Man skulle måske hellere være lidt mere betænkelig. Mere end halvdelen af resten af høringssvarene kommer fra revisorer, som har samme målsætning, nemlig at minimere skattebetalingen. Så derfor kan det være, inden man bliver alt for glad for, at man får ros, at man skal overveje, om det er et godt sted at få ros fra.

Så er det skatteministeren.

Jeg synes sådan set, når vi kigger på dem, som har kommenteret det, og det er ikke bare brancheforeningen, det er også en lang række andre organisationer, at det egentlig er glædeligt, at de roser intentionerne, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg egentlig ikke, at det er nogen skam, at en brancheorganisation anerkender, at vi har gjort det nemmere for virksomhederne at administrere skattelovgivningen.

Jeg kan ikke forstå, hvis hr. Frank Aaen skulle have det synspunkt, at det skal være besværligt at administrere lovgivningen. Når jeg læser høringssvarene igennem, kan jeg se, at der sådan set i høj grad er en anerkendelse af, at vi præciserer lovgivningen, sådan at den er nemmere at administrere. Det kan godt være, at jeg har taget fejl, men jeg havde faktisk en opfattelse af, at alle partier i Folketinget var interesseret i at fjerne administrativt bøvl. Men da jeg ikke skal tale for andre, kan jeg nøjes med at tale på regeringens vegne og sige: Vi er interesseret i at fjerne administrativt bøvl fra virksomhederne, og hvis vi, uden at det skader den skattebetaling, som der naturligvis skal være, kan gøre det nemmere for virksomheder at administrere, bruge mindre kræfter på bøvl og flere kræfter på at levere et godt produkt til deres kunder, så er jeg glad for det.

Så er det hr. Frank Aaen for sidste korte bemærkning.

Det var faktisk det med at minimere bøvl og muligheder for huller og snyd, som var en del af mit første indlæg i den her debat, nemlig at man fjernede fradragsmuligheden og sagde, at når folk sparer op, er det af beskattede midler. Til gengæld er det, de hæver, når de hæver opsparingen, også skattefrit. Det er det, som gælder for alle mulige andre former for opsparing. Hvis vi også brugte det på pensionsområdet, slap vi for rigtig, rigtig meget bøvl. Så jeg er meget for at fjerne bøvl, jeg er meget for at fjerne muligheder for skattetænkning. Men det eneste, jeg sådan set prøvede at sige før til ministeren, var, at når man får ros fra brancheorganisationer, som vi ved har til målsætning at minimere skattebetaling, skal man ikke, som ministeren gjorde før, måske bare tage det på indtægtssiden. Så kan det også være, at det hører til på udgiftssiden. Det var bare det, jeg prøvede at sige i al almindelighed. Man kan ikke bare sådan bruge partshaveres ros til at sige: Ih, hvor er jeg dygtig. Det kan godt være, at det er, fordi de synes, at de selv er for dygtige.

Skatteministeren.

Hvis man nu går ind og læser høringssvarene - og de høringssvar, der er kommet ind fra Forsikring & Pension, ligger da i hvert fald på Skatteministeriets hjemmeside, så vidt jeg ved, og jeg tror også, at man kan finde dem på Folketingets hjemmeside, og man kan i hvert fald læse det i forbindelse med lovforslaget, hvor en stor del af de mange sider, som hr. Frank Aaen har kommenteret, netop er en gengivelse af alle de høringssvar, der har været - så vil man kunne se, at der, hvor vi har anerkendt rosen fra Forsikring & Pension, er der, hvor de har rost os for at gøre lovforslaget nemmere at administrere, og der, hvor vi ikke er så positive, er der, hvor Forsikring & Pension ønsker at få en særlig fordel for danske virksomheder, som udenlandske virksomheder ikke har. Det kan vi naturligvis ikke. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende: Jeg, regeringen og et bredt flertal i Folketinget er af den klare opfattelse, at vi skal understøtte danskernes motivation til at spare op til deres egen alderdom. Set internationalt er vi rost for at have en bred spredning af opsparing til alderdom, og det ønsker vi at fortsætte med. Derfor ønsker et bredt flertal i Folketinget at fortsætte med en skattebegunstigelse. Det er Enhedslisten så uenig i. Det anerkender jeg, jeg er bare glad for, at det i Folketinget kun er Enhedslisten, der står fast på det synspunkt, hvorimod regeringen har bred opbakning til sit.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.