Også til det her lovforslag kan jeg mærke, at der er en grundlæggende positiv stemning i Folketingssalen til at støtte det. Det overrasker mig egentlig ikke, for det var et meget bredt politisk flertal, der stod sammen om at tilrette de danske pensionslovgivningsregler, dengang vi blev påmindet om, at man inden for Det Europæiske Fællesskab ikke må lave regler, der særskilt favoriserer nationale ordninger på bekostning af ordninger i andre lande.
Det havde vi. Vi havde nemlig tidligere en regel om, at det kun var opsparing til pension i danske pensionsinstitutter, der gav skattefradrag. Og ligesom vi ville komme i oprør, hvis den franske regering vedtog regler, der favoriserede franske virksomheder på bekostning af danske virksomheder, har der også været udenlandske virksomheder, der har peget på os og sagt: Hvordan kan det være, at Danmark favoriserer danske virksomheder, i det her tilfælde den danske pensionsbranche? Så er det helt legitimt og helt i tråd med, at vi skal arbejde sammen på tværs af grænserne i en globaliseret verden, at EF-Domstolen kommer til den konklusion, at Danmark må tilpasse sine regler, sådan at vi giver lige spilleregler for danske pensionsselskaber og for udenlandske pensionsselskaber.
Der var heldigvis et bredt flertal i Folketinget, som i sidste folketingssamling stod bag ved at gennemføre en sådan ændring, og nu står vi så med et opfølgende lovforslag. Jeg ved ikke, hvor vi helt præcist skal sætte grænsen mellem en pamflet og en bog, men jeg kan se, at vi i hvert fald nu er kommet op i en størrelse, hvor lovforslaget har fået en indbundet ryg, så vi nærmer os måske bogstørrelsen.
Det er også en lang række tekniske forhold, der rettes til, for at sikre, at de intentioner, som det brede politiske flertal havde med lovgivningen sidste år, bliver præcist udmøntet i den verden, som pensionsbranchen nu engang lever i. Her har der været en række problemstillinger, som man har kunnet pege på, og de er sådan set meget præcist listet op under punkt 2.1 i lovforslagets bemærkninger. Hvis man skal have et hurtigt og forståeligt overblik over, hvad det egentlig er, lovforslaget drejer sig om, står det i de ti konkrete punkter.
Så er det klart, at hvis man går ind og læser de enkelte bemærkninger, som hr. Frank Aaen muntrede sig med, er vi nok et stykke fra Nobels litteraturpris og måske endda fra Nordisk Råds litteraturpris. Vi er måske mere ovre i Kulturministeriets pris for moderne prosa, og det kan godt være, at jeg skal indstille et par af mine medarbejdere til en pris i den kategori. Det er ikke det mest letlæselige i dansk litteraturhistorie, vi står med her.
Når man så til gengæld læser de høringssvar, der er kommet fra brugerne af den her lovgivning - det er jo lidt væsentligt at sige, at for langt, langt de fleste danskere vil den her lov aldrig nogen sinde være en lov, som de slår op i, for det her vil være for specialister i pensionsbranchen, der skal sikre, at den måde, hvorpå de administrerer vores pensionsopsparinger på, er så enkel og så let som muligt - hvad får vi så ud af det? Det er en altovervejende, nærmest overvældende tilfredshed med det arbejde, der er gjort. Det synes jeg, at man måske engang imellem skulle prøve at bruge som vægt.
Der er så også et lille ønske om at gøre noget mere, for det er jo rigtigt, som både Socialdemokratiets og SF's ordfører har sagt, at der er et hjørne, som der er kommet en henvendelse om, der ikke bliver berørt her. Det er til gengæld ikke et nyt hjørne. Vi, der var med til vedtagelsen af den første lov, vil vide, at lige præcis det forhold på daværende tidspunkt blev rejst af bl.a. PFA og PensionDanmark. Vi tilkendegav også dengang fra regeringens side, at vi ville følge det nøje frem mod den ikrafttrædelse, der jo rent faktisk sker af den oprindelige lov, for at kigge på, hvor stor den problemstilling, som de peger på, måtte være.
Vi vil bare sige, at den løsningsmodel, der er peget på, og som også pensions- og forsikringsbranchen peger på i deres høringssvar, ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne om ligebehandling - det skriver vi også i vores kommentarer til høringssvarene - for den vil betyde, at danskere, der vælger at spare op i et udenlandsk pensionsinstitut, vil blive hårdere beskattet, end de danskere, der vælger at spare op i et dansk pensionsinstitut, og vi må ikke diskriminere. Det er jeg egentlig glad for at landene ikke må, for jeg vil ikke have, at udenlandske myndigheder diskriminerer danske virksomheder, og så må det modsatte synspunkt også gælde: så skal vi heller ikke lave regler i Danmark, der diskriminerer udenlandske virksomheder.
Derfor er den model, som ikke er ny, men som er en gentagelse af den model, der blev afvist, sidst vi havde den til debat, ikke i overensstemmelse med de regler og de rammer, vi kan agere inden for, og derfor kan vi fra regeringens side ikke tilslutte os den.
For dem, der har spurgt til ressourcerne, vil jeg bare nævne det, som også er nævnt i vores høringssvar, nemlig at der vil blive afsat ressourcer under det kompetencecenter, der findes, men at vi naturligvis også i det omfang, partierne måtte føle sig mere trygge ved at få besvarelsen direkte gennem udvalgsarbejdet, vil sørge for det.
Jeg er ikke overrasket over, at Enhedslisten er kritisk over for forslaget her. Da samtlige andre partier gik sammen om at forsøge at bevare den danske pensionsmodel, der består i, at vi har både en statsfinansieret pensionsdel, en arbejdsmarkedsfinansieret pensionsdel og en personligt opsparet pensionsdel, ja, så var Enhedslisten modstander: De ønskede ikke at bevare skattefradraget for den private pensionsdel, de ønskede ikke at give det incitament, så danskerne kunne spare op til deres egen alderdom, de ønskede ikke at give den støtte til at få en større opsparingskvote i Danmark. Og der må jeg bare sige med glæde, at det er et synspunkt, som Enhedslisten har stået helt alene med i Folketinget, og det tror jeg også Enhedslisten vil få lov til at gøre fremover.